Møllerup
Gården omtales i en gammel folkevise, hvori Marsk Stig efter mordet i Finderup Lade først red til Skanderborg og siden Møllerup, hvor han mødte sin hustru "hin skønne Fru Ingeborg".
Det oprindelige Møllerup var et trefløjet anlæg, der lå på omtrent samme plads som det nuværende anlæg.
Ejerhistorie
Det første Møllerup skal efter sigende være bygget af Marsk Stig Andersen Hvide, der døde i 1293. Marsk Stig var en af landets mest magtfulde stormænd og blev i 1275 udnævnt til rigets marsk, dvs. landets militære øverstbefalende.
Marsk Stig sluttede sig til modstanden mod Erik Klipping (1249-1286) og blev sammen med otte andre adelsmænd anklaget og dømt fredløs for mordet på kongen i 1286. Dommen havde karakter af politisk udrensning, og det er både udokumenteret og usandsynligt, at Marsk Stig og hans medanklagede havde deltaget i mordet. Efter dommen bosatte Marsk Stig sig på øen Hjelm, hvor han døde i 1293.
I 1295 tilbagegav Erik Menved (1274 -1319) efter pres fra Norge de fredløse - eller deres arvinger - deres beslaglagte ejendomme, og Møllerup blev overdraget til Marsk Stigs søn, Anders Stigsen.
Også Anders Stigsen sluttede sig til et oprør mod Kronen og måtte i 1313 gå i landflygtighed i Sverige. Hans søn, Stig Andersen, der arvede Møllerup såvel som familiens øvrige godser, blev derimod en fremtrædende stormand under Valdemar Atterdag (1320-1375). Stig Andersen blev udnævnt til marsk og gjort ansvarlig for at overdrage Estland til Den tyske Ridderorden.
Der udbrød imidlertid atter uenighed mellem Hvideslægten og kongemagten, da Valdemar Atterdags bestræbelser på at konsolidere kongemagten og generhverve tabt krongods medførte, at også Hvideslægten skulle tilbagelevere jordejendom.
Stig Andersens søn blev myrdet sammen med Niels Bugge og en række andre stormænd i 1359, og det var derfor barnebarnet Anders Ovesen, der arvede Møllerup ved farfarens død i 1369. Ved Anders Ovesens død omkring 1420 arvede datteren, Inge Andersdatter, Møllerup.
Hvideslægten bevarede sin tilknytning til Møllerup indtil 1592, hvor den sidste slægtning til Inge Andersdatter døde.
Møllerup tilfaldt ved arv slægten Kaas - og gennem Hilleborg Bille, en datter af Anna Kaas og Hartvig Bille, overtog slægten Gyldenstierne gården. Hilleborg Billes søn, Knud Gyldenstierne, giftede sig ind i den magtfulde og velstående slægt Rosenkrantz til Rosenholm og lod i den forbindelse opføre det nuværende Møllerup.
Knud Gyldenstierne døde samme år, som han blev gift, og hans datter, Hilleborg, blev født året efter hans død. Hilleborg Gyldenstierne giftede sig med Christian Trolle til Ryegaard og opholdt sig især på ægtemandens sjællandske godser. Deres søn, Knud Trolle, døde uden arvinger og ønskede i testamentet at lade Møllerup indgå i stamhuset Rosenholm.
Ejeren af Rosenholm - Frederik Christian Rosenkrantz - afslog imidlertid Knud Trolles ønske og købte i stedet Møllerup omkring 1790. Møllerup blev videresolgt på en auktion i 1796, og der fulgte en periode med skiftende borgerlige ejere. Det karakteristiske ved de borgerlige ejere på Møllerup som også en række andre steder var, at Møllerup ofte blev handlet - typisk ved dødsfald - og at gården derfor som regel ikke blev så længe i én slægts eje.
I 1865 blev Møllerup købt af greve Frederik Ahlefeldt-Laurvig, der gennemførte en del byggearbejde på gården. Ahlefeldt-Laurvigs søn overtog gården ved morens død i 1900, men solgte i 1915 Møllerup til sin forpagter Christian Wester.
Wester solgte i 1918 gården videre til skibsreder V. Müller i 1918, der påbegyndte en omfattende istandsættelse af gården. Renoveringsarbejdet blev fortsat, efter skibsreder Poul Carl købte gården i 1920. Poul Carls efterkommere ejede endnu i 2021 Møllerup.
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1850
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1850 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Hovedbygning
Det oprindelige Møllerup var et trefløjet anlæg, hvis hovedfløj lå mod syd, mens to korte sidefløje i øst og vest strakte sig mod nord. Resterne af Møllerup blev afdækket i 1920 i forbindelse med en gennemgribende renovering og viste, at der har været tale om et stort og anseeligt anlæg.
Marsk Stigs Møllerup blev nedrevet i 1681 af Knud Gyldenstierne. I forbindelse med sit ægteskab med Elisabeth Rosenkrantz ønskede Gyldenstierne at opføre en tidsvarende bygning, der kunne danne en passende ramme om ægteparrets liv sammen.
Den hovedbygning, som Gyldenstierne lod opføre, var en lang toetagers bindingsværksbygning med kældre under de otte vestlige fag og en usymmetrisk anbragt portgennemkørsel i den østlige ende af bygningen. Bygningen udgør endnu i dag hovedfløjen i Møllerups hovedbygning, men senere tilføjelser har ændret dens udseende.
Gyldenstiernes datter - Hilleborg Gyldenstierne - var ansvarlig for opførelsen af den vestlige fløj i bindingsværk, mens hendes søn, Knud Trolle, i 1743 lod opføre den østlige bindingsværksfløj, som endnu er bevaret i en forkortet stand. Det var også Knud Trolle, der lod hovedfløjens skalmure og gavlene afvalme i 1751, hvorved han gav hovedbygningen mange af dens nuværende træk. Knud Trolles bidrag til Møllerups bygningshistorie er noteret i en indskriftstavle over indgangsdøren.
Efter Frederik Ahlefeldt-Laurvig overtog gården i 1865, lod han opføre et endnu eksisterende portparti midt på hovedfløjens nordside, ligesom han ombyggede den østlige del af gårdsiden med røde sten, mens den vestlige del af gården blev malet rød.
Mellem 1918-22 blev der atter iværksat en gennemgribende istandsættelse af Møllerup, og gården fik sit nuværende udseende. Under ledelse af arkitekt Høeg-Hansen lod henholdsvis V. Müller og Poul Carl gennemføre en grundig istandsættelse af gårdens indre og ydre. Ved denne renovering blev portgennemkørslen sløjfet, og hovedbygningen fik sin nuværende hovedindgang, der er placeret i Ahlefeldt-Laurvigs portparti.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er fredet.
Andre bygninger
Den nuværende ladegård blev genopført i bindingsværk af Knud Gyldenstiernes enke, Elisabeth Rosenkrantz, i 1709 efter en mordbrand.
Staldgården ligger umiddelbart syd for voldgraven og bestod oprindeligt af to lange bindingsværkslænder, der ligger øst og vest for en stor gårdsplads. Østfløjen, der oprindeligt var hestestald, er af egebindingsværk. Der blev i 1919 under Høeg-Hansens restaurering tilføjet en bindingsværkskvist.
Vestfløjen var oprindeligt studestald og har ved ombygningen i 1919 mistet sit gamle præg. I 1936 blev kostalden igen ombygget og renoveret.
I 1939 blev der opført en skovfogedbolig på Møllerup.
Fredningsstatus 2021: Bygningerne er ikke fredede.
Kulturmiljø
Hovedbygningen er på alle sider omgivet af voldgrave.
En offentlig vej skiller staldgården fra ladegården, og højt over staldgården - på en skrænt - lå den gamle kørelade, der brændte i 1966.
To iskældre på området er bevaret, hvoraf den ene er omdannet til garage. Resterne af en tidligere lindeallé er stadig til stede.
Litteratur
Bülow, E. Danmarks Større Gaarde. 1961-1967.
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Smidt, C.M.: “Møllerup i Djursland”, i: Samlinger til jydsk Historie og Topografi. 4. Række, Bind 6, 1929.
Stilling, Niels Peter: Politikens bog om Danmarks slotte og herregårde. Politiken 2005.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Møllerup Gods
Region og kommune
Midtjylland - Syddjurs
Offentlig adgang
Kan ses fra vej, delvist offentlig adgang
Ejer
Alexander Stig Gamborg
Herregårdens størrelse
510 ha
Godsets størrelse
0 ha
Detaljeret størrelse
Ager 355 ha, eng 30 ha, skov 110 ha, park/have 15 ha, forpagtet 25 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug, boligudlejning, oplevelsesøkonomi og erhvervsudlejning
Historiske forbindelser til andre herregårde
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021
Amt, herred og sogn
Randers - Djurs Sønder - Feldballe
Ejer
Frederik Wilhelm Ahlefeldt-Laurvigen, Greve
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
8.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
315000 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Gården er drevet af ejeren selv. Besætningen består af: 120 køer, 80 kalve, 7 tyre, 22 heste, 10 føl.
Folkehold
1 forvalter(e), 1 fodermester(e), 1 forkarl, 4 røgter(e), 10 elev(er), 1 karl(e), 3 pige(r), 3 daglejer(e), 4 daglejer(e) under høsten.
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Randers - Djurs Sønder - Feldballe
Ejer
Pro. Rasmus Schmidt
Herregårdens størrelse
33.64 htk
Skovskyld
3.18 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
0.00 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
0.85 htk
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Randers - Djurs Sønder - Feldballe
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
32.70 htk
Skovskyld
3.19 htk
Mølleskyld
4.25 htk
Tiende
85.00 htk
Fæstegods
301.19 htk
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 4 s 336
