Vedø
Vedø ligger midt på Djursland. Dens historie går tilbage til 1500-tallet.
I starten af 1900-tallet opkøbte et konsortium Vedø og udstykkede 22 husmandsbrug på arealet.
Vedø hovedbygnings nye hovedfløj blev opført i 1918, mens de ældre sidefløje er fra omkring år 1800.
Ejerhistorie
Den første ejer af Vedø var formentlig Anders Christensen Sandberg i midten af 1500-tallet. Ved sin død i 1567 overtog enken Gertrud Krabbe ejerskabet sammen med sønnerne Tyge, Ulrik og Anders Sandberg.
I 1631 overdrog Ulrik Sandberg sin part i Vedø til Abel Bryske, der året efter også erhvervede en part fra Sophie Rostrup, som var enke efter Anders Sandberg. Abel Bryske solgte dog hurtigt herefter gården videre til Frederik Reedtz.
Frederik Reedtz var rigsråd fra 1644 og frem til sin død i 1659. Han indtog en fremtrædende stilling inden for den sjællandske adel, hvor han også opbyggede en betydelig mængde jordegods. Senere forøgede han også sine besiddelser i Jylland, hvilket købet af Vedø er et eksempel på. Ved sin død i 1659 overtog sønnerne alt jordegodset. Vedø blev tildelt Jørgen Reedtz. Han opnåede imidlertid aldrig den helt samme position inden for adelen som sin fader, men fik dog alligevel tildelt det i tiden ærefulde hverv som amtmand. Jørgen Reedtz døde i 1682, og hans arvinger solgte få år efter Vedø.
Igennem 1700-tallet var Vedø ejet af mange forskellige personer på tværs af slægter og til tider med delt ejerskab. Af betydningsfulde personer for gårdens historie kan dog nævnes Rasmus Christensen, der i 1794 fik kongelig bevilling til at frasælge fæstegårdene uden at herregården mistede sin skattefrihed. Rasmus Christensen døde i 1803, hvorefter enken Elisabeth Thorbjørnson drev Vedø videre indtil 1811, hvor hun solgte gården til Jørgen Rosenkrantz.
Baron Jørgen Rosenkrantz havde et langt liv i militæret bag sig, hvor han allerede i en meget ung alder blev indskrevet i infanteriet. Vedø købte han netop, da han i starten af 1800-tallet lod sig pensionere. Den hårde landbrugskrise i 1820'erne betød dog, at Rosenkrantz var nødsaget til at bortsælge Vedø ved auktion i 1824 til kaptajn N. J. Kastrup.
I 1873 blev Vedø opkøbt af aktieselskabet Kolindsund, der fra 1872 var påbegyndt udtørringen af sundet. Selskabet solgte året efter gården videre til Henning Møller, der i 1907 på ny solgte den videre til et konsortium. Det udstykkede 22 husmandsbrug på arealet omkring Vedø, hvilket hurtigt blev til landsbyen Sundby.
Vedø er i 2021 ejet af Niels Arve Pedersen.
Hovedbygning
Vedøs hovedbygning består af tre fløje. Den nye hovedfløj, der er opført i 1918 af arkitekt Anton Rosen, er i to etager. Den nederste del er i grundmur, mens den øverste del er opført i klassisk bindingsværk, som fornemt passer sammen med bygningens to gamle fløje. Den ene fløj udgår fra den nordlige side af hovedfløjen mod nord. Den er sammenbygget i omvendt T-form med hovedfløjen. Fra den nordlige ende af fløjen udgår der endnu en sidefløj mod øst. Begge længer er opført i bindingsværk og tækket med tegl og er fra omkring 1800.
Mest iøjnefaldende ved Anton Rosens hovedfløj er det seks meter høje vindue mod vest, der er inddelt i 44 lige store kvadrater.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
Der er flere avlsbygninger tilknyttet Vedø. Gårdspladsen afgrænses mod syd af en stråtækt bindingsværkslænge og mod øst af en grundmuret længe. Øst og nord for denne længe findes der også en stald opført i hvidpudset grundmur tækket med tegl, mens den gamle svinestald, som er bygget sammen med ovennævnte længe, er opført i træ med tag af jernplader.
Tæt ved hovedbygningen ligger der også en gammel vandmølle fra 1800-tallet, der er opført i kampesten med bliktag. Driften af vandmøllen stoppede i 1956.
Fredningsstatus 2021: Avlsbygningerne og vandmøllen er ikke fredede.
Litteratur
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Danmarks Større Gårde.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Vedø
Region og kommune
Midtjylland - Syddjurs
Offentlig adgang
Ingen oplysninger
Ejer
Niels Arve Pedersen
Herregårdens størrelse
152 ha
Godsets størrelse
0 ha
Detaljeret størrelse
Ager 91 ha, skov 61 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug
Historiske forbindelser til andre herregårde
Ingen oplysninger
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021
Amt, herred og sogn
Randers - Sønderhald - Kod
Ejer
Henning Møller
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
135.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
200000 (kr)
Ejendomsskyld skov
30000 (kr)
Drift
Gården er drevet af ejeren selv. Besætningen består af: 40 køer, 30 kalve, 2 tyre, 12 heste, 2 trækstude. Der sælges ca. 100 svin om året.
Folkehold
1 forvalter(e), 1 fodermester(e), 1 forkarl, 3 karl(e), 2 pige(r), 5 daglejer(e), 3 polakker e.lign. om sommeren.
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Randers - Sønderhald - Kod
Ejer
Pro. Anker Jørg. Secher
Herregårdens størrelse
36.29 htk
Skovskyld
1.06 htk
Mølleskyld
1.43 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
0.00 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
1.79 htk
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Randers - Sønderhald - Kod
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
19.73 htk
Skovskyld
1.06 htk
Mølleskyld
1.44 htk
Tiende
73.37 htk
Fæstegods
252.24 htk
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 4 s 348