Gammel Ryomgaard

Ejerhistorie 

Gammel Ryomgaard har en historie, der rækker tilbage til middelalderen, hvor herregården er opstået som landsbyhovedgård i nærheden af kirken Marie Magdalene. Herregården har herefter delt navn med landsbyen, hvori den var placeret: Ryomgaard. Det vides ikke med sikkerhed, hvem der oprettede herregården, men den tilfaldt ved arv Birgitte Eriksdatter Rosenkrantz, der i 1576 blev gift med landsdommer Mogens Juel til Pallisbjerg.

Mogens Juel tilhørte kongens inderkreds, men var ved sin død i 1605 stærkt forgældet. Birgitte Rosenkrantz måtte derfor afstå meget af sit gods for at tilfredsstille kreditorerne. Ryomgaard blev pantsat til søstrene Dorte og Anna Vestenie, men ikke desto mindre solgte Birgitte Rosenkrantz i 1606 gården til sin bror, Børge Rosenkrantz, og han solgte den samme år videre til Axel Galt, der var lensmand på Aastrup i Vendsyssel.

Axel Galts økonomi var - ligesom Mogens Juels - særdeles dårlig, og endnu før Galts død skrev den norske adelsmand Gudde Galde fra Nørlund sig til Ryomgaard, hvorfor han må have overtaget i det mindste en del heraf.

Ryomgaard blev i 1618 overtaget af Enevold Kruse fra det nærliggende Stenalt. Kruse tilhørte en gammel jysk adelsslægt og blev som mange standsfæller uddannet på Herlufsholm, før han rejste ud i Europa på dannelsesrejse. Ved sin hjemkomst blev Kruse udnævnt til bl.a. kancellisekretær og rentemester, og endnu senere til lensmand på Tranekær. I 1608 blev han medlem af rigsrådet, og ti år efter erhvervede han så Ryomgaard.

Hans søn, Jørgen Kruse, der overtog Ryomgaard i 1621, tog som faderen på dannelsesrejse, men skønt han fik en række lavere kancelliposter avancerede han ikke. Ved Jørgen Kruses død i 1668 var økonomien på Ryomgaard særdeles dårlig og hans arvinger måtte gå fra arv og gæld.

Efter Jørgen Kruses død købte gehejmeråd Otto Pogwisch til Saltø Ryomgaard, men han overdrog allerede i 1672 gården til den borgerlige Laurids Bording. Laurids Bording repræsenterede den nye enevældes samfundsstruktur, hvor dygtige borgerlige mænd kunne markere sig. Laurids Bording var, som Kruse, uddannet på Herlufsholm og havde tilbragt 14 år på rejser rundt i Europa. På rejserne fungerede han som lærer for de unge adelige mænd, som han ledsagede. Efter hjemkomsten til Danmark blev han professor på Sorø Akademi - og kort tid efter lektor i teologi i Aarhus.

Laurids Bording, der stammede fra en velhavende aarhusiansk borgerfamilie, havde - som sin far - lånt penge til Jørgen Kruse. Da Kruses arvinger fragik arv og gæld, fik Bording i 1671 kongelig tilladelse til at han og hans efterfølgere kunne bruge og nyde Ryomgaards jordegods med adelige privilegier, og Ryomgaard overgik året efter til ham som betaling for de erlagte lån.

Da Bordings enke døde i 1709 blev gården delt på en række arvelodder, og i 1713 blev gården solgt til etatsråd Peder Fogh. Fogh var søn af den københavnske borgmester Jørgen Fogh og nevø til Peder Griffenfeld. Peder Fogh døde uden børn, og det var derfor hans nevø Jørgen Fogh-Wilster, der i 1753 arvede gården.

Jørgen Fogh-Wilster efterlod sig heller ikke nogen børn, og hans enke, Anne Marie Galthen, giftede sig med Palle Krag Hoff til Høgholm. På auktionen efter Palle Krag Hoff i 1799 købte hans nevø, Henrik Muhle Hoff, Ryomgaard.

I 1801 fik Muhle Hoff, i tråd med tidens landbopolitiske udvikling, tilladelse til at frasælge fæstegodset uden at miste hovedgårdsfriheden, og i 1804 fik han tilladelse til at udparcellere selve herregården. Samme år blev hovedparcellen solgt til Peter Marcussen Wodschou, mens der af herregårdens øvrige jorder blev oprettet fire andre gårde. Herefter fik gården navnet Gammel Ryomgaard.

I 1811 solgte Wodschou hovedparcellen, der frem til 1854 blev handlet jævnligt. I 1854 blev gården købt af Christian Helenus Mourier-Petersen, der stammede fra Engelsholm. Mourier-Petersen var i en periode folketingsmand og en stabil og habil landmand, der øgede Gammel Ryomgaards jordtilliggende.

Mourier-Petersen solgte i 1902 gården til Carl Vilhelm Behagen Castenschiold til Borreby, der overdrog Gammel Ryomgaard til sin søn Adolf Frederik Holten Castenschiold. Castenschiold solgte imidlertid gården i 1912, efter at han havde erhvervet sig herregården Overgaard. Gammel Ryomgaard blev solgt til Jørgen Carl Scheel, der var ældste søn af Gammel Estrups sidste greve. Jørgen Scheel beholdt gården frem til 1941, hvor han solgte til vinhandler og konsul Johannes Fogh Nielsen. I 1953 blev gården købt af postmester Ove Nielsen, og i 1984 blev gården købt af Else Voldstedlund, hvis familie endnu ejede gården i 2021.