Dansk (Skift)
English
  • Find herregård på kort
    • Herregårde nutid
    • Herregårde år 1900
    • Herregårde år 1850
    • Herregårde år 1770
  • Artikler om herregårde
  • Kort år 1900
  • Kort år 1850
  • Kort år 1770
  • Om hjemmesiden
  • Om hjemmesidens kort
  • Ordforklaring
  • Om Dansk Center for Herregårdsforskning
  • Kontakt Dansk Center for Herregårdsforskning
  • Cookie- og privatlivspolitik

Skaføgaard

Skaføgaard blev oprettet af rigsråd Jørgen Ottesen Rosenkrantz af landsbyens Skabys jorde.

Gården blev oprindeligt kaldt Skabygaard.

Skaføgaard blev i 1852 købt af den senere konseilspræsident Jacob Brønnum Scavenius Estrup.

Ejerhistorie

Ejerhistorie

Skaføgaard blev formodentligt oprettet omkring 1551, hvor Jørgen Rosenkrantz første gang skrev sig til Skaføgaard. På dette tidspunkt havde han endnu ikke erhvervet sig det senere Rosenholm, og Skaføgaard blev derfor i en kort periode Jørgen Rosenkrantz primære bopæl.

Allerede i 1555 gik Jørgen Rosenkrantz i kongens tjeneste og blev først lensmand i Kolding og senere på Dronningborg i Randers. Sideløbende med sin administrative karriere samlede han en del jord under Skaføgaard, og han markerede sig som en af tidens mest fremsynede godsejere med sin bevidste indsats for at samle fæstegodset omkring herregården.

Etableringen af såkaldt velarronderede herregårde, dvs. herregårde, hvor fæstegodset - i modsætning til tidligere - var samlet omkring herregårdene, gjorde det muligt at udnytte fæstebøndernes arbejdskraft bedre og derved intensivere driften af hovedgårdsjorden. Gennem en bedre udnyttelse af hovedgårdsjorden kunne de danske godsejere få del i den generelle prisstigning på landbrugsprodukter i Europa - og blandt de første til at udnytte denne mulighed i stor stil var altså Jørgen Rosenkrantz.   

Ved Jørgen Rosenkrantzs død i 1596 tilfaldt gården hans enke Dorte Lange, der flyttede fra Rosenholm til Skaføgaard, som hun anvendte som enkesæde. Ved Dorte Langes død overgik gården til sønnen Holger Rosenkrantz, der - lige som faren - forøgede jordtilliggendet ganske betragteligt.

Holger Rosenkrantz ældste søn, Gunde Rosenkrantz, arvede Skaføgaard ved morens død i 1613. Han måtte dog - af økonomiske årsager - sælge gården til Steen Bille fra Kærsgaard i 1647.

Bille blev hårdt ramt af de dårlige økonomiske vilkår i sidste halvdel af 1600-tallet og overdrog gården til sin svigersøn i 1666. Heller ikke svigersønnen kunne imidlertid få økonomien til at hænge sammen, og i 1710 måtte hans enke - Steen Billes datter - sælge gården til Thomas Nicolai Behr.

Behr var repræsentant for den driftige bondestand, der efter enevældens indførelse fik mulighed for at gøre sin entre på de danske herregårde. Han havde som ung rejst i udlandet og samlede sig senere en formue som handelsmand.

Thomas Behr efterlod ved sin død i 1749 Skaføgaard til sønnen Niels Behr, der udvidede herregården gennem opkøb af jord. Niels Behrs søn - Poul Behr - overtog gården i 1779 og tog - i tidens ånd - fat på at udskifte fæstegodset og fastlægge hoveriet.

Behrs enke solgte i 1797 Skaføgaard til sin nevø, Jørgen Mørch Secher. Secher havde tidligere ejet Vosnæsgaard og havde ved salget af denne gård tjent så mange penge, at han klarede sig igennem landbrugskrisen i begyndelse af 1800-tallet. Da ingen af hans sønner ønskede at overtage Skaføgaard, solgte Sechers enke i 1852 gården til den senere konseilspræsident Jacob Brønnum Scavenius Estrup til Kongsdal. Estrup ledede den godsejerregering, som satte så stort præg på Danmarks politiske udvikling i sidste halvdel af 1800-tallet, men han havde ikke desto mindre også tid til at interessere sig for Skaføgaard og dens drift.

Estrup gennemførte en række reformer på Skaføgaard: Hoveriet blev afskaffet, daglejere blev ansat, og efterhånden afhændedes bøndergodset til fæsterne. Estrup udviklede ligeledes landbrugsdriften, og der blev opdyrket ny jord, anlagt teglværk og etableret mejeridrift.

I 1907 overdrog Scavenius Estrup Skaføgaard til sønnen Jacob Estrup. Jacob Estrup, der var en engageret historiker, døde uden arvinger og overdrog derfor i 1939 gården til sin nevø Niels Rudolph Estrup, hvis efterkommere endnu i 2021 ejede gården. 

Tjenestefolk
1787

Folketælling 1787

Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.

Link til den oprindelige folketælling.

Madamme Anne Mørch Behr

Eierske af Gaard og Gods

Alder: 35
Civilstand: Enke
Position i husstanden: Madmoder
Niels Behr

Hendes Børn af 1ste Ægteskab

Alder: 8
Civilstand: -
Jørgen Mørch Behr

Hendes Børn af 1ste Ægteskab

Alder: 6
Civilstand: -
Peder Mørch Behr

Hendes Børn af 1ste Ægteskab

Alder: 2
Civilstand: -
Elisab. Cathr. Behr

Hendes Børn af 1ste Ægteskab

Alder: 5
Civilstand: -
Margr. Grotum Behr

Hendes Børn af 1ste Ægteskab

Alder: 4
Civilstand: -
Giertr. Marie Bang

Huus Jomfrue

Alder: 30
Civilstand: Ugift
Position i husstanden: Tienestefolk
Lorents Buman

Informator

Alder: 27
Civilstand: Ugift
Position i husstanden: Tienestefolk
Thøgger Thorning

Foget

Alder: 46
Civilstand: Ugift
Position i husstanden: Tienestefolk
Peter Rasmusen

Tiener

Alder: 27
Civilstand: Ugift
Position i husstanden: Tienestefolk
Søren Jakobsen

Kudsk

Alder: 46
Civilstand: Gift
Position i husstanden: Tienestefolk
Laurs Nielsen

Ladefoged

Alder: 36
Civilstand: Ugift
Position i husstanden: Tienestefolk
Rasmus Rasmusen

Staldkarl

Alder: 36
Civilstand: Ugift
Position i husstanden: Tienestefolk
Christoffer Christoffersen

Fæe Koe og Faare Hyrder

Alder: 60
Civilstand: Enke
Position i husstanden: Tienestefolk
Rasmus Jakobsen

Fæe Koe og Faare Hyrder

Alder: 64
Civilstand: Gift
Position i husstanden: Tienestefolk
Niels Christensen

Fæe Koe og Faare Hyrder

Alder: 66
Civilstand: Gift
Position i husstanden: Tienestefolk
Mette Marie Jensdatter!!

Stue Pige

Alder: 24
Civilstand: Gift
Position i husstanden: Tienestefolk
Kirsten Christensdatter!!

Kiøken Pige

Alder: 49
Civilstand: Gift
Position i husstanden: Tienestefolk
Helle Jensdatter!!

Brøger Pige

Alder: 22
Civilstand: Gift
Position i husstanden: Tienestefolk
Mette Andersdatter!!

Børnenes Pige

Alder: 15
Civilstand: -
Position i husstanden: Tienestefolk
Anne Kirstine Thomasdatter

Hønse Pige

Alder: 12
Civilstand: -
Position i husstanden: Tienestefolk
1850

Folketælling 1850

Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1850 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.

Link til den oprindelige folketælling.

Jørgen Mørk Secher

Gaardeier, Kammerraad

Alder: 78
Fødested: Todberg Sogn, Randers Amt
Civilstand: Gift
Nærmere placering: Scafføegaard, en Hovedgaard
Sted: Hvilsager
Dorthe Marie Secher

Hans Kone

Alder: 77
Fødested: Sødring Sogn, Randers Amt
Civilstand: Gift
Nærmere placering: Scafføegaard, en Hovedgaard
Sted: Hvilsager
Adolfine Paul. Secher

Deres Børn

Alder: 42
Fødested: Her i Sognet
Civilstand: Ugift
Nærmere placering: Scafføegaard, en Hovedgaard
Sted: Hvilsager
Edel Kjerstine Secher

Deres Børn

Alder: 37
Fødested: Her i Sognet
Civilstand: Ugift
Nærmere placering: Scafføegaard, en Hovedgaard
Sted: Hvilsager
Matty Dorthea Lamries

Deres Datterdatter

Alder: 18
Fødested: Randers
Civilstand: Ugift
Nærmere placering: Scafføegaard, en Hovedgaard
Sted: Hvilsager
Georg Secher

Avlsforvalter

Alder: 40
Fødested: Fjellerup Sogn, Randers Amt
Civilstand: Ugift
Nærmere placering: Scafføegaard, en Hovedgaard
Sted: Hvilsager
Mariane Sørensen

Huusholderske

Alder: 46
Fødested: Gjern, Skanderborg Amt
Civilstand: Ugift
Nærmere placering: Scafføegaard, en Hovedgaard
Sted: Hvilsager
Mette M. Christensdatter

Tjenestefolk

Alder: 33
Fødested: Skarresø Sogn, Randers Amt
Civilstand: Ugift
Nærmere placering: Scafføegaard, en Hovedgaard
Sted: Hvilsager
Nikoline Nielsdatter

Tjenestefolk

Alder: 18
Fødested: Todberg Sogn, Randers Amt
Civilstand: Ugift
Nærmere placering: Scafføegaard, en Hovedgaard
Sted: Hvilsager
Mette Johansdatter

Tjenestefolk

Alder: 28
Fødested: Lihme Sogn, Randers Amt
Civilstand: Ugift
Nærmere placering: Scafføegaard, en Hovedgaard
Sted: Hvilsager
Mette M. Rasmusdatter

Tjenestefolk

Alder: 30
Fødested: Nimtofte Sogn, Randers Amt
Civilstand: Ugift
Nærmere placering: Scafføegaard, en Hovedgaard
Sted: Hvilsager
Frederik Hendriksen

Tjenestefolk

Alder: 63
Fødested: Gram, Haderslev Amt
Civilstand: Ugift
Nærmere placering: Scafføegaard, en Hovedgaard
Sted: Hvilsager
Johannes Dahl

Tjenestefolk

Alder: 55
Fødested: Mørke Sogn, Randers Amt
Civilstand: Ugift
Nærmere placering: Scafføegaard, en Hovedgaard
Sted: Hvilsager
Søren Tomasen

Tjenestefolk

Alder: 30
Fødested: Her i Sognet
Civilstand: Ugift
Nærmere placering: Scafføegaard, en Hovedgaard
Sted: Hvilsager
Villads Hansen

Tjenestefolk

Alder: 30
Fødested: Her i Sognet
Civilstand: Ugift
Nærmere placering: Scafføegaard, en Hovedgaard
Sted: Hvilsager
Rasmus Hansen

Tjenestefolk

Alder: 26
Fødested: Her i Sognet
Civilstand: Ugift
Nærmere placering: Scafføegaard, en Hovedgaard
Sted: Hvilsager
Søren Ramussen Bruun

Tjenestefolk

Alder: 36
Fødested: Her i Sognet
Civilstand: Ugift
Nærmere placering: Scafføegaard, en Hovedgaard
Sted: Hvilsager
Anders Rasmussen

Tjenestefolk

Alder: 59
Fødested: Liin Sogn ?
Civilstand: Enkemand
Nærmere placering: Scafføegaard, en Hovedgaard
Sted: Hvilsager
Rasmus Madsen

Tjenestefolk

Alder: 73
Fødested: Her i Sognet
Civilstand: Enkemand
Nærmere placering: Scafføegaard, en Hovedgaard
Sted: Hvilsager
Rasmus Pedersen

Tjenestefolk

Alder: 15
Fødested: Her i Sognet
Civilstand: Ugift
Nærmere placering: Scafføegaard, en Hovedgaard
Sted: Hvilsager
Laurs Sørensen

Tjenestefolk

Alder: 14
Fødested: Her i Sognet
Civilstand: Ugift
Nærmere placering: Scafføegaard, en Hovedgaard
Sted: Hvilsager
Bygninger

Hovedbygning

Skaføgaards hovedbygning blev opført mellem 1580 og 1582 af ejer Jørgen Ottesen Rosenkrantz, der kun få år efter havde fuldendt opførelsen af hovedbygningen på sin anden besiddelse Rosenholm.

Det trefløjede anlæg rummer mange referencer til samtidige forbilleder i Frankrig. Anlægget har i modsætning til mange samtidige herregårde ikke tydelige træk fra den nederlandske renæssance. Bygningen er opført i røde sten i krydsskifte og er i én etage over en høj kælder.

Foran den midterste fløj havde Rosenkrantzs anlæg et galleri, der blev båret af en underbygning med fem arkader. I begge hjørner mellem hoved- og sidefløj stod to firkantede trappetårne, hvoraf det vestre gav adgang til første etage. Galleriet fungerede som gang mellem de to sidefløje.

Jørgen Ottesen Rosenkrantz lod mod nord den firkantede gårdsplads indramme af en solid spærremur, og inden for broen - mod vest - opførte Rosenkrantzs enke en særpræget portbygning. Portbygningen blev opført omkring 1600 af hustruen Dorte Lange efter, at hun var flyttet til Skaføgaard, som hun brugte som enkesæde.  

Jørgen Mørch Secher påbegyndte i 1811 en renovering af hovedbygningen, og man fjernede i den forbindelse den oprindelige gallerigang og etablerede i stedet en trappe. Denne trappe blev fjernet, da Jacob Scavenius Estrup efter sit ægteskab satte Skaføgaard i stand. I stedet opførtes et firkantet trappetårn foran hovedindgangen. I forbindelse med dette trappetårn opførte Jacob Estrup i 1918 buegange til minde om Rosenkrantz' gallerigang.

Fredningsstatus 2021: Hovedbygning samt omgivelserne er fredede.

Andre bygninger
Skaføgaards avlsgård ligger vest for hovedbygningen og er ligesom borggården omgivet af fredede voldgrave.

Rosenkrantzs anlæg består af tre sammenhængende længer, der lukker sig omkring en gårdsplads. Anlægget er opført i røde sten. Den sydlige længe var oprindeligt en studestald, der ved opførelsen kunne rumme 110 okser. Tværlængen mod vest, en stor kornlade, er forbundet med den nordlige fløj af et porthus. Porthuset har i anden halvdel af 1800-tallet fået tilføjet en etage. Den nordlige fløj af avlsanlægget rummede oprindeligt hestestalden.

Under Niels Behrs ejerskab blev Skaføgaards jordtilliggende udvidet betragteligt, og i samme periode blev avlsanlægget ombygget og udvidet. Således blev studestalden ombygget 1761 og højremsladen i 1760.

Hestestalden blev ombygget 1856, muligvis i forbindelse med den udvidelse af avlsanlægget, som fandt sted under Jacob Brønnum Scavenius Estrup, og som også kan ses i den staldlænge, opført i bindingsværk, som ligger nord for Rosenkrantz's anlæg. Længere mod nordvest findes endvidere en trælade fra 1898.

Sammen med borggårdens bygninger udgør avlsanlægget et fornemt og velbevaret herregårdsanlæg fra renæssancen.

Fredningsstatus 2021: Avlsanlægget og omgivelserne er fredede.

Kulturmiljø

Kulturmiljø

Rosenkrantz's oprindelige borggård blev under familien Behrs ejerskab ændret. Mod nord opførtes ved den nordlige spærremur et hus i to fløje for at få mere plads indendørs.

Skaføgaard rummer et stort renæssanceskab fra Rosenkrantzs tid. Skabet anses for at være et af de fineste eksempler på renæssancens billedskærertradition.

Kulturmiljøet rummer en række huse og en smedje, ligesom der i Estrups tid blev opført et teglværk og et mejeri på Skaføgaard.

Skaføgaard
Sandmarkvej 30
8544 Mørke

Ejerrække

  • (1542-1596)Jørgen Ottesen Rosenkrantz
  • (1596-1613) Dorthe Lange, gift Rosenkrantz
  • (1613-1642)Holger Rosenkrantz
  • (1642-1647)Gunde Rosenkrantz
  • (1647-1666) Steen Bille
  • (1666-1681) Henrik Ditlev Holck
  • (1681-1712) Mette Bille, gift Holck
  • (1710-1749) Thomas Nicolaj Nielsen Behr
  • (1749-1778) Niels Thomsen Behr
  • (1778-1779) Boet efter Niels Thomsen Behr
  • (1779-1786) Poul Nielsen Behr
  • (1786-1797) Anna Mørch, gift Behr
  • (1797-1852) Jørgen Mørch Secher
  • (1852-1907)Jacob Brønnum Scavenius Estrup
  • (1907-1939)Jacob Estrup
  • (1939-1967)Niels Rudolph Estrup
  • (1967-1971)Hector Estrup,Vilhelm Estrup og Christian Estrup
  • (1971- ) Hector Estrup
  • (2007- ) Jacob Christian Estrup

Litteratur:

Bülow, E. Danmarks Større Gaarde. 1961-1967.

Estrup, J. S.: Aarbog fra Randers Amt. 1920.

Hansen, J.J.: Større danske Landbrug. Statistisk, topografisk, historisk Haandbog I-IX. København 1930-1937.

Jespersen, Knud. J.V.: Skaføgaards adkomstbreve og jordebøger 1647-1797. Hornslet 1975.

Kock, Jan: Østjyske herregårde. Højbjerg 2000.

Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.

Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.

Secher, C.E.: Danmark i ældre og nyere tid. III

Stilling, Niels Peter: Politikens bog om Danmarks slotte og herregårde. Politiken 2005.

Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972

Gårdens stamdata gennem tiden

NUTID (2021)

Nuværende navn

Skaføgård Gods

Region og kommune

Midtjylland - Syddjurs

Offentlig adgang

Adgang til forplads og omgivende skovområder

Ejer

Jacob Christen Estrup

Herregårdens størrelse

1095 ha (2011)

Godsets størrelse

0

Detaljeret størrelse

Ingen oplysninger

Funktion

Landbrugsdrift/skovbrug og jagt/jagtudlejning

Historiske forbindelser til andre herregårde

Ingen oplysninger

Bemærkninger om godset

Ingen

Kilder

Større Gårde & Skove. Nærum 2011, Større Gårde & Skove. Nærum 2021

1900

Amt, herred og sogn

Randers - Sønderhald - Hvilsager

Ejer

J.B.S. Estrup

Herregårdens størrelse

0.00 htk

Godsets størrelse

Ingen oplysninger

Detaljeret størrelse

169.00 tdr.l

Skovskyld

0.00 htk

Avlsgårde

Ingen oplysninger

Ejendomsskyld gård

460000 (kr)

Ejendomsskyld skov

0 (kr)

Drift

Gården er drevet af ejeren selv. Besætningen består af: 249 køer, 20 heste, 255 føl.

Folkehold

Ingen oplysninger.

Bemærkninger om godset

Ingen oplysninger.

Kilder

Ingen oplysninger

1850

Amt, herred og sogn

Randers - Sønderhald - Hvilsager

Ejer

Kammerråd Jørg. Mörch Sechers Bo

Herregårdens størrelse

55.08 htk

Skovskyld

0.00 htk

Mølleskyld

8.50 htk

Avlsgårde

0.00 htk

Fæstegods

Ingen oplysninger

Fæstegårde

211.41 htk

Arvefæstegårde

0.00 htk

Leje- og tyendehuse

14.84 htk

Bemærkninger om godset

Antal fætegård er svært at se, men der er over 30.

Kilder

Ingen oplysninger

1770

Amt, herred og sogn

Randers - Sønderhald - Hvilsager

Ejer

Ingen oplysninger

Herregårdens størrelse

49.08 htk

Skovskyld

7.18 htk

Mølleskyld

8.50 htk

Tiende

13.50 htk

Fæstegods

285.25 htk

Bemærkninger om godset

Ingen

Kilder

Danske Atlas bd 4 s 343

Skaføgaard
Sandmarkvej 30
8544 Mørke

Ejerrække

  • (1542-1596)Jørgen Ottesen Rosenkrantz
  • (1596-1613) Dorthe Lange, gift Rosenkrantz
  • (1613-1642)Holger Rosenkrantz
  • (1642-1647)Gunde Rosenkrantz
  • (1647-1666) Steen Bille
  • (1666-1681) Henrik Ditlev Holck
  • (1681-1712) Mette Bille, gift Holck
  • (1710-1749) Thomas Nicolaj Nielsen Behr
  • (1749-1778) Niels Thomsen Behr
  • (1778-1779) Boet efter Niels Thomsen Behr
  • (1779-1786) Poul Nielsen Behr
  • (1786-1797) Anna Mørch, gift Behr
  • (1797-1852) Jørgen Mørch Secher
  • (1852-1907)Jacob Brønnum Scavenius Estrup
  • (1907-1939)Jacob Estrup
  • (1939-1967)Niels Rudolph Estrup
  • (1967-1971)Hector Estrup,Vilhelm Estrup og Christian Estrup
  • (1971- ) Hector Estrup
  • (2007- ) Jacob Christian Estrup

Herregårde i nærheden

Vis på kort

Gammel Estrup

Vis på kort

Løvenholm

Vis på kort

Rosenholm

Vis på kort

Gammel Ryomgaard

Dansk Center for Herregårdsforskning
Randersvej 2
8963 Auning

T: 86 48 30 01
herregaardsforskning.dk
dch@gammelestrup.dk