Gammel Estrup
Gammel Estrup tilhørte gennem 600 år slægterne Brok/Brock og Skeel/Scheel.
Gammel Estrup rummer endnu i dag bygningselementer fra en middelalderborg opført i slutningen af 1400-tallet.
I begyndelsen af 1600-tallet blev hovedbygningen ombygget og udvidet til den renæssancebygning, den i høj grad er i dag.
Gammel Estrup blev indrettet som herregårdsmuseum i 1930 og formidler i dag dansk herregårdsliv gennem tiden.
Ejerhistorie
Gammel Estrup, som oprindeligt hed Estrup, var sæde for nogle af landets vigtigste mænd allerede i middelalderen. Det er uvist, hvornår gården er oprettet, men i 1340 nævnes det, at Estrup blev overdraget til Anders Jensen af hertug Valdemar V af Sønderjylland. Valdemar havde frem til 1330 været konge af Danmark under navnet Valdemar III (1326-1330). Anders Jensen var gift med Johanne Brock, og deres efterfølgere og slægt tog hendes navn.
Jens Andersen Brock overtog Estrup efter sine forældre i 1372, men brugte mere tid på politik end på landbrug. Jens Brock kæmpede både som ridder og fungerede som øverste rådgiver for både kong Valdemar Atterdag (1340-1375) og dronning Margrethe I (1375-1412). Jens Brocks barnebarn, Eske Brock, arvede Estrup efter ham. Han var også ridder og faldt i slaget ved Skt. Jørgensbjerg i 1441 - et slag, som blev udkæmpet mod oprørske bønder. Efter Eske Brocks død tiltrådte hans søn Lave Brock som ejer af Estrup.
Lave Brock var krigerisk anlagt, og i 1468 slog han angiveligt den rige købmand Niels Paaske ihjel, fordi Niels Paaske holdt med Lave Brocks modstander i en gammel fejde. Foruden at deltage i krigeriske fejder, lod Lave Brock i slutningen af 1400-tallet også opføre en firfløjet borg, og som der stadig kan ses spor efter i Gammel Estrups hovedbygning i dag.
Gennem hele 1500-tallet tilhørte Estrup slægten Brock, men i perioder havde slægterne Gyldenstierne, Bryske og Ulfstand også part i gården. I 1580 overtog Eske Brock den Brock'ske del og sidenhen også de øvrige, så Gammel Estrup ene og alene var ejet af Eske Brock.
Da Eske Brock kom til Gammel Estrup i 1580 var bygningerne efterhånden i dårlig forfatning. Han igangsatte store ombygninger af Gammel Estrup, og hovedbygningen fik under hans ejerskab i høj grad det udtryk, den har i dag. Eske Brock var en stor godssamler, der ejede adskillige herregårde, og som med tiden opnåede at blive en af landets rigeste mænd. Gammel Estrup gennemgik i hans ejerperiode flere istandsættelser og blev udsmykket med dyre interiører.
I dag er Eske Brock ikke bare kendt for sin rigdom, men i høj grad også for sine dagbøger, som giver et enestående indblik i adelens hverdagsliv. I dagbøgerne indførte han flere steder et kors i margenen. Korsene er blevet tolket som en markering af, at han havde drukket sig fuld i festligt lag. Festlighederne foregik bl.a. sammen med kongen, Christian IV (1588-1648), og afhængigt af hvor god rusen havde været, fik korset en, to eller tre streger. Særligt vildt må det have gået for sig en enkelt gang i Bergen, hvor Eske Brock i sin dagbog noterede hele fire kors og med bemærkningen "Vorherre bevares"!
Eske Brock fik sønner, men ingen som nåede at føre slægten videre. Han tog derfor sit slægtsnavn med sig i graven, da han døde i 1625. Gammel Estrup overgik da til hans datter Jytte, som havde giftet sig ind i slægten Skeel. Hendes mand, Jørgen Skeel, var som Eske Brock en rig og magtfuld mand, der som rigsråd var blandt kongens mest betroede mænd.
Gammel Estrup arvedes af Christen Skeel, der fik tilnavnet 'den Rige'. Han tilførte store rigdomme og jordbesiddelser til Gammel Estrup - og som om det ikke var nok, havde han i tidens ånd indrettet et alkymi-laboratorium, hvor han forsøgte at fremstille guld.
Hans søn, Jørgen Skeel, som ejede Gammel Estrup fra 1688 til 1695, bestilte de otte pragtfulde gobeliner, der afbilder alle otte herregårde i hans besiddelse. Han døde dog før, de blev færdige, men hans søn fik dem hængt op på Gammel Estrup, hvor de i dag kan beses i riddersalen.
Enken til Jørgen Skeel, Benedicte Margrethe Brockdorff, oprettede i 1697 Gammel Estrup som stamhus for sin søn Christen Skeel. Et stamhus betød, at ejendommene fremover skulle nedarves samlet efter en fastsat arvefølge og hverken kunne sælges eller pantsættes. Dermed kunne besiddelserne sikres udelt inden for slægten.
I 1725 oprettedes grevskabet Scheel af familiens øvrige herregårde. Til et grevskab krævedes 2500 tønder hartkorn underliggende fæstegods. Besidderen bar titlen 'lensgreve' og ligesom ved stamhusene, skulle grevskabet gå udelt i arv inden for slægten.
Endnu en Jørgen overtog både grevskab og stamhus 1731, og nu begyndte slægtens navn mere konsekvent at blive stavet som det tysk-inspirerede 'Scheel'. Også Jørgen Scheel var en rig og betydningsfuld mand, som bl.a. havde høje stillinger hos kongehuset og fik tildelt Elefantordenen. Hans karriere toppede, da han blev tildelt embedet som overstaldmester ved hoffet.
Jørgen Scheels far havde ved Gammel Estrup fået etableret en fransk have med lindealléer og fået opført to orangerier i haven. Jørgen Scheel fortsatte med at forskønne herregården og foretog kostbare indretninger af Gammel Estrup.
Hans barnebarn, Jørgen Scheel, fik tilnavnet 'den vilde greve'. Han formåede at opbruge slægtens enorme formue og afsluttede dermed Gammel Estrups rolle som centrum i et af Danmarks største godskomplekser. I 1815 gik Jørgen Scheel fallit, men det lykkedes dog at redde selve Gammel Estrup som stamhus for familien.
Familien Scheel levede efter fallitten en stille tilværelse på Gammel Estrup frem til 1926. Gammel Estrup tilhørte Christen Scheel fra 1918 til 1926, og han blev slægtens sidste ejer på gården.
Efter Christen Scheels død i 1926 blev Gammel Estrup for første gang solgt - indtil da havde gården altid gået i arv. Nu gennemgik Gammel Estrup en kort periode med skiftende ejere, men i 1930 blev Gammel Estrup oprettet som den selevejende institution 'Gammel Estrup - Jyllands Herregårdsmuseum'.
Det var omkostningsfyldt for det nyoprettede herregårdsmuseum at sætte Gammel Estrup i stand, ligesom det krævede både penge og en stor indsats at skaffe originalt inventar tilbage til gården, da det meste var blevet solgt på auktion efter Christen Scheels død i 1926. Men der var stor opbakning til projektet, og museet havde allerede fra begyndelsen mange besøgende.
I dag er der stadig herregårdsmuseum i hovedbygningen på Gammel Estrup, mens Det Grønne Museum har til huse i avlsbygningerne. Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum har mange besøgende årligt og arbejder dagligt med at formidle mange forskellige aspekter af dansk herregårdsliv. Desuden har Dansk Center for Herregårdsforskning til huse i hovedbygningen.
Gammel Estrup som museum i 1938. Fra Danmark på film, Det Danske Filminstitut.
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1801
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1834
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1850
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1850 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1860
Hovedbygning
Det er uvist, hvordan det middelalderlige Estrup så ud, men den borg, som Lave Brock opførte i slutningen af 1400-tallet, er ganske godt beskrevet. Bygningen var opført i fire fløje med vandfyldte voldgrave til alle sider. I nordfløjen kom man ind i borggården via en bro og gennem en port. Pælene fra broen kan endnu genfindes i voldgraven. I den nuværende vestfløj kan Lave Brocks borg genfindes som de to nederste etager. Ydermurene var helt op til tre meter tykke. Resterne af kældrenes krydshvælv kan også fortsat ses i gavlrummene. Man kom ind på første etage via en udvendig trappe og en kort svalegang.
I løbet af 1500-tallet blev Gammel Estrup temmelig slidt og en fortegnelse fra 1581 fortæller, at bygningerne var både forfaldne og utætte.
Eske Brock overtog Gammel Estrup i 1580 og restaurerede herefter bygningerne. Han lod opføre den høje sydfløj, som blev bygget på hvælvede kældre med runde bærepiller. Eske Brock flyttede også adgangen til gården om til vestfløjen, og der blev etableret en port med porttårn i den eksisterende bygning. I Jørgen Skeels tid fra 1625 til 1631 blev de to ottekantede hjørnetårne opført. De er fire etager høje og bygget på hvælvede kældre. Han nedrev også den nordlige fløj og etablerede en ny i tre etager samt et trappetårn.
Hovedbygningen på Gammel Estrup fremstår i dag i tre fløje på hver tre etager ovenpå hvælvede kældre og med kamtakkede gavle. Bygningen er grundmuret i røde sten, og fløjene har tegltag, mens hjørnetårnene har blytag og tårnene i borggården har kobbertag.
Hovedbygningen rummer Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er fredet.
Andre bygninger
Avlsgården ligger vest for hovedbygningen og er grundmuret i røde sten med tegltag. De ældste dele er opført af Eske Brock i slutningen af 1500-tallet, mens det store ridehus er fra 1722.
Avlsbygningerne rummer Det Grønne Museum.
Fredningsstatus 2021: Avlsbygningerne er fredede.
Kulturmiljø
Den senere Jørgen Scheel anlagde i 1800-tallet et familiegravsted i lunden ved Helligbjergets skråning, der ligger vest for Gammel Estrup hovedbygning og avlsgård.
Haven i dag
Christen Skeel (1695-1731) anlagde i 1700-tallet en del af de store haver, som omgiver Gammel Estrup. I hans ejertid blev den franske barokhave anlagt, og den er formentlig anlagt ca. samtidig med havens to orangerier, der blev opført i 1725-1726. I haven blev der også anlagt lindealléer, der fortsat står.
Når man i dag besøger herregården Gammel Estrup, kan man besøge både Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum og Det Grønne Museum. Man kan således både opleve den store gårdsplads mellem avlsbygningerne og haver med afgrøder, alléer og orangerier.
Det historiske anlæg findes stadig den dag i dag, mens nogle detaljer som fx i parterrehaven er forsvundet og er erstattet af åbne, grønne græsplæne, men der er også kommet andre haverum med blomsterbede til med tiden.
Haven historisk
Barokhaven blev ikke anlagt aksefast med hovedbygningen, som barokkens idealer ellers lagde op til. Dette skyldes at Gammel Estrup ældre renæssancehovedbygning lå omringet af en voldgrav. Haven blev i stedet placeret nord for voldgraven. Det præcise år for anlæggelsen kendes ikke, men den er formentlig anlagt omkring samtidig med havens to orangerier fra 1720'erne.
Den tidligst kendte plan over barokanlægget og herregården samt øvrige landskab kan ses på et matrikelkort fra 1803. Her ses det, hvordan haven efter barokkens kunst var anlagt aksefast for dermed at strække sig gennem parterreanlægget, over en plads med et springvand, ind mellem to orangerier, ud i bosquethaven og fortsætter ud i det åbne landskab for til sidst at forsvinde ud i horisonten. Vest for barokhaven og bag avlsbygningerne lå køkkenhaverne og frugthaven, der skulle forsyne herregårdens køkken. Dele af disse haver eksisterer stadig i dag.
Fakta
Museerne på Gammel Estrup - og dermed også haven - er åbent året rundt, med undtagelse af januar.
Matrikelkort over Gl. Estrup, med haven og orangerierne placeret nord for herregården, 1803. Billede: Geodatastyrelsen.
Film
Herregårdene har gennem århundreder været med til at forme det omgivende samfund og det konkrete landskab. Se med i filmene herunder, der fortæller om herregårdens landskab med udgangspunkt i Gammel Estrup:
Filmene er optaget i herregården Gammel Estrups gamle herregårdslandskab på Djursland. Herunder have og bygninger ved Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum, marker og avlsbygninger ved Det Grønne Museum, Lunden ved Gammel Estrup og Auning Kirke.
Litteratur
Bülow, E.: Danmarks Større Gårde I. 1961-74.
Johansen: Kong Frederik VIIs besøg på Gammel Estrup. Fra Randers Amt 1912.
Kjærbøl, Helene: Gaven fra Uttental. Fotografier fra Gammel Estrup og Uglemose 1927. Auning 2005.
Matthiessen, Hugo: En Greve. 1954.
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-68.
Scavenius, Bente: Danmarks dejligste haver. København 2008.
Stilling, Niels Peter: Politikens bog om Danmarks slotte og herregårde. Politiken 2005.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum
Region og kommune
Midtjylland - Norddjurs
Offentlig adgang
Åbent året rundt, med undtagelse af januar
Ejer
Selvejende institution
Herregårdens størrelse
0 ha
Godsets størrelse
0 ha
Detaljeret størrelse
Park/have 6 ha
Funktion
Museum
Historiske forbindelser til andre herregårde
Eskær (Nordjylland), Himmestrup, Hvidkilde, Karmark, Krenkerup, Nørregaard, Rosenlund, Skjern, Skærvad, Sostrup, Stensmark, Ulstrup (Midtjylland), Viskum, Ørbækgaard
Bemærkninger om godset
I hovedbygningen findes Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum, mens Det Grønne Museum holder til i avlsbygningerne. Det Grønne Museum har et jordtilligende på 75 ha.
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021
Amt, herred og sogn
Randers - Sønderhald - Fausing
Ejer
Christiane Ditlevine Caroline Munch, gift Scheel
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
18.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
480000 (kr)
Ejendomsskyld skov
283000 (kr)
Drift
Gården er bortforpagtet. Besætningen består af: 140 køer, 80 kalve, 10 tyre, 30 heste, 5 føl, 15 får. Der sælges ca. 375 svin om året.
Folkehold
1 forvalter(e), 1 fodermester(e), 1 forkarl, 4 røgter(e), 3 elev(er), 3 karl(e), 2 pige(r), 8 daglejer(e), 12 polakker e.lign. om sommeren.
Bemærkninger om godset
Under Stamhuset Gammel Estrup hørte samlet: 52.5 tdr. htk. bøndergods, 1420 tdr.l. skov (14.5 tdr. htk.), 1590712 kr. i fideikommiskapital, 13400 kr. i bankaktier. Den samlede ejendomsskyld var 1172500 kr.
Kilder
la Cour, J.C.B.: Danske Gaarde. Illustreret statistisk og historisk Haandbog for det danske Landbrug, udgivet 1906-10
Amt, herred og sogn
Randers - Sønderhald - Fausing
Ejer
Christiane Pind, gift Scheel
Herregårdens størrelse
78.40 htk
Skovskyld
14.70 htk
Mølleskyld
31.90 htk
Avlsgårde
10.40 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
1142.70 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
2.10 htk
Bemærkninger om godset
Gårdens jord var bortforpagtet.
Kilder
Statistisk Tabelværk, 2. hæfte, 1837, Hof- og Statskalender, Året 1850 og Statistisk Tabelværk, Ny Rk., nr. 6, 1852
Amt, herred og sogn
Randers - Sønderhald - Fausing
Ejer
Jørgen Scheel
Herregårdens størrelse
98.22 htk
Skovskyld
14.66 htk
Mølleskyld
31.88 htk
Tiende
155.13 htk
Fæstegods
1280.20 htk
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger
Kilder
Danske Atlas bd. 4 s. 322
