Gammel Estrup

Ejerhistorie

Gammel Estrup, som oprindeligt hed Estrup, var sæde for nogle af landets vigtigste mænd allerede i middelalderen. Det er uvist, hvornår gården er oprettet, men i 1340 nævnes det, at Estrup blev overdraget til Anders Jensen af hertug Valdemar V af Sønderjylland. Valdemar havde frem til 1330 været konge af Danmark under navnet Valdemar III (1326-1330). Anders Jensen var gift med Johanne Brock, og deres efterfølgere og slægt tog hendes navn.

Jens Andersen Brock overtog Estrup efter sine forældre i 1372, men brugte mere tid på politik end på landbrug. Jens Brock kæmpede både som ridder og fungerede som øverste rådgiver for både kong Valdemar Atterdag (1340-1375) og dronning Margrethe I (1375-1412). Jens Brocks barnebarn, Eske Brock, arvede Estrup efter ham. Han var også ridder og faldt i slaget ved Skt. Jørgensbjerg i 1441 - et slag, som blev udkæmpet mod oprørske bønder. Efter Eske Brocks død tiltrådte hans søn Lave Brock som ejer af Estrup.

Lave Brock var krigerisk anlagt, og i 1468 slog han angiveligt den rige købmand Niels Paaske ihjel, fordi Niels Paaske holdt med Lave Brocks modstander i en gammel fejde. Foruden at deltage i krigeriske fejder, lod Lave Brock i slutningen af 1400-tallet også opføre en firfløjet borg, og som der stadig kan ses spor efter i Gammel Estrups hovedbygning i dag.

Gennem hele 1500-tallet tilhørte Estrup slægten Brock, men i perioder havde slægterne Gyldenstierne, Bryske og Ulfstand også part i gården. I 1580 overtog Eske Brock den Brock'ske del og sidenhen også de øvrige, så Gammel Estrup ene og alene var ejet af Eske Brock. 

Da Eske Brock kom til Gammel Estrup i 1580 var bygningerne efterhånden i dårlig forfatning. Han igangsatte store ombygninger af Gammel Estrup, og hovedbygningen fik under hans ejerskab i høj grad det udtryk, den har i dag. Eske Brock var en stor godssamler, der ejede adskillige herregårde, og som med tiden opnåede at blive en af landets rigeste mænd. Gammel Estrup gennemgik i hans ejerperiode flere istandsættelser og blev udsmykket med dyre interiører.

I dag er Eske Brock ikke bare kendt for sin rigdom, men i høj grad også for sine dagbøger, som giver et enestående indblik i adelens hverdagsliv. I dagbøgerne indførte han flere steder et kors i margenen. Korsene er blevet tolket som en markering af, at han havde drukket sig fuld i festligt lag. Festlighederne foregik bl.a. sammen med kongen, Christian IV (1588-1648), og afhængigt af hvor god rusen havde været, fik korset en, to eller tre streger. Særligt vildt må det have gået for sig en enkelt gang i Bergen, hvor Eske Brock i sin dagbog noterede hele fire kors og med bemærkningen "Vorherre bevares"!  

Eske Brock fik sønner, men ingen som nåede at føre slægten videre. Han tog derfor sit slægtsnavn med sig i graven, da han døde i 1625. Gammel Estrup overgik da til hans datter Jytte, som havde giftet sig ind i slægten Skeel. Hendes mand, Jørgen Skeel, var som Eske Brock en rig og magtfuld mand, der som rigsråd var blandt kongens mest betroede mænd.

Gammel Estrup arvedes af Christen Skeel, der fik tilnavnet 'den Rige'. Han tilførte store rigdomme og jordbesiddelser til Gammel Estrup - og som om det ikke var nok, havde han i tidens ånd indrettet et alkymi-laboratorium, hvor han forsøgte at fremstille guld.

Hans søn, Jørgen Skeel, som ejede Gammel Estrup fra 1688 til 1695, bestilte de otte pragtfulde gobeliner, der afbilder alle otte herregårde i hans besiddelse. Han døde dog før, de blev færdige, men hans fik søn dem hængt op på Gammel Estrup, hvor de i dag kan beses i riddersalen.

Enken til Jørgen Skeel, Benedicte Margrethe Brockdorff, oprettede i 1697 Gammel Estrup som stamhus for sin søn Christen Skeel. Et stamhus betød, at ejendommene fremover skulle nedarves samlet efter en fastsat arvefølge og hverken kunne sælges eller pantsættes. Dermed kunne besiddelserne sikres udelt inden for slægten.

I 1725 oprettedes grevskabet Scheel af familiens øvrige herregårde. Til et grevskab krævedes 2500 tønder hartkorn underliggende fæstegods. Besidderen bar titlen 'lensgreve' og ligesom ved stamhusene, skulle grevskabet gå udelt i arv inden for slægten.

Endnu en Jørgen overtog både grevskab og stamhus 1731, og nu begyngte slægtens navn mere konsekvent at blive stavet som det tysk-inspirerede 'Scheel'. Også Jørgen Scheel var en rig og betydningsfuld mand, som bl.a. havde høje stillinger hos kongehuset og fik tildelt Elefantordenen. Hans karriere toppede, da han blev tildelt embedet som overstaldmester ved hoffet.

Jørgen Scheels far havde ved Gammel Estrup fået etableret en franske have med lindealléer og fået opført to orangerier i haven. Jørgen Scheel fortsatte med at forskønne herregården og foretog kostbare indretninger af Gammel Estrup.

Hans barnebarn, Jørgen Scheel, fik tilnavnet 'den vilde greve'. Han formåede at opbruge slægtens enorme formue og afsluttede dermed Gammel Estrups rolle som centrum i et af Danmarks største godskomplekser.  I 1815 gik Jørgen Scheel fallit, men det lykkedes dog at redde selve Gammel Estrup som stamhus for familien.

Familien Scheel levede efter fallitten en stille tilværelse på Gammel Estrup frem til 1926. Gammel Estrup tilhørte Christen Scheel fra 1918 til 1926, og han blev slægtens sidste ejer på gården. 

Efter Christen Scheels død i 1926 død blev Gammel Estrup for første gang solgt - indtil da havde gården altid gået i arv. Nu gennemgik Gammel Estrup en kort periode med skiftende ejere, men i 1930 blev Gammel Estrup oprettet som den selevejende institution 'Gammel Estrup - Jyllands Herregårdsmuseum'.

Det var omkostningsfyldt for det nyoprettede herregårdsmuseum at sætte Gammel Estrup i stand, ligesom det krævede både penge og en stor indsats at skaffe originalt inventar tilbage til gården, da det meste var blevet solgt på auktion efter Christen Scheels død i 1926. Men der var stor opbakning til projektet, og museet havde allerede fra begyndelsen mange besøgende.

I dag er der stadig herregårdsmuseum i hovedbygningen på Gammel Estrup, mens Det Grønne Museum har til huse i avlsbygningerne. Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum har mange besøgende årligt og arbejder dagligt med at formidle mange forskellige aspekter af dansk herregårdsliv. Desuden har Dansk Center for Herregårdsforskning til huse i hovedbygningen. 

Gammel Estrup som museum i 1938. Fra Danmark på film, Det Danske Filminstitut.