Tjenestefolk mellem land og by

Af postdoc Kristine Dyrmann, Dansk Center for Herregårdsforskning

En del af herregårdens tjenestefolk fulgte deres herskab, når landadelen rejste til hovedstaden i vinterhalvåret. Her præsenteres tjenestefolkenes arbejdsopgaver i bypalæet og på rejsen mellem herregården og København, og udviklingen i ”vintersæsonen” efter Grundlovens indførelse. Fænomenet gjorde sig gældende for de fleste af de husholdninger, der hørte til toppen af periodens herregårdsfamilier, men herunder er det hovedsageligt familien Scheel fra Gammel Estrup på Djursland og deres tjenestefolk, der tjener som eksempel.

Herregård og bypalæ
Herregårdens ansatte kunne også have bypalæet som deres arbejdsplads. Fra enevældens indførelse til moderne tid var særligt de største godser knyttet sammen med styrelsen af staten – først som udvidet statsmagt, der forestod skatteopkrævning og jurisdiktion, og herudover havde godsejeren måske et embede i statens administration, en plads i et udvalg eller en stilling ved hoffet. Kombinationen af godsejerembede og statsstyrelse bevirkede, at eliten blandt periodens herregårdsfamilier som regel kun opholdt sig på herregården over sommeren, og indtil afgrøderne fra godsets marker var høstet i efteråret.

Efter høsten rejste herskabet mod byen, og der var færre ansatte tilbage på herregården, både fordi nogle ansatte måske rejste med til København, og fordi sæsonarbejderne forlod godset. Med tiden udvikledes der en ’sæson’, idet disse herskabers ophold i byen over vinteren gav anledning til at opsætte teaterforestillinger og afholde selskaber og baller ved hoffet og i de finere kredse i København. Omvendt gav sommerens ophold på landet mulighed for at indbyde til ugelange visitter og jagter. Alt sammen krævede det hjælp af personale. Det betød, at herregårdens herskab, og dermed også en del af deres ansatte, levede en tilværelse mellem to lokationer, som både kunne være hjem og arbejdsplads: Vinterhalvåret i hovedstadens bypalæ og sommerhalvåret på herregården ude i landet.

Tjenestefolk på Gammel Estrup og i København
At tjenestefolkene rejste med til hovedstaden, får vi eksempelvis et indblik i ved at se i godsets regnskaber og bilag. Kvitterede regninger fra Gammel Estrup i 1750’erne fortæller om, at greveparret Jørgen Scheel og Charlotte Louise Scheel von Plessen fra Auning på Djursland i midten af oktober rejste afsted mod hovedstaden, og at rejseselskabet inkluderede en lejet vogn til tjenestefolkene. Der blev skiftet heste og overnattet undervejs fra Jylland over Fyn til Sjælland, og vi kan derfor følge tjenestefolkenes rejse.

To medlemmer af Jørgen Scheels personale skiller sig ud; kokken og grevens kammertjener rejste forud for herskabet og købte undervejs barbersæbe til greven, krydderier og rødder til at brygge the af, så de var forberedt til herskabets ankomst til København. I hovedstaden indkøbte kammertjeneren lakrids, te og kaffe, porcelænskopper til at servere de dyrebare drikkevarer af, og han tilså, at urværket i herskabets bolig blev istandsat. Kokken har måske været mere fri af den dagligdags madlavning til herskabet, for greven havde netop en stilling ved hoffet og havde derfor ret til mad fra kongens bord – brød, kød og mad til herskabet var altså dækket af kongen. Til gengæld købte man så kolonialvarer ind, så man kunne byde på te, kaffe og varm chokolade, når der kom gæster på visit.

Tjenestefolkenes livréer, de rigt dekorerede uniformer, som udskilte dem i bybilledet, blev også vedligeholdt og opdateret. To af Scheel’ernes portnere fik nye kapper og støvler under vinteropholdet i København, ligesom seletøj og kanetøj til hestene blev repareret. Igen vidner udgifterne om vinteropholdenes selskabelige karakter, hvor man gik på visit og modtog besøgende hjemme. Førstehåndsindtrykket ved bypalæets port var vigtigt, og det samme var fremtoningen, når herskabet selv tog ud på visit. I begge tilfælde repræsenterede lakajer og portnere herskabet med deres ens farvede jakker og kapper i samme farve som Scheel’ernes lyseblå våbenskjold.

Arbejdsopgaver i byen og på landet
Mens lakajernes opgave i byen kunne være at løbe ærinder, servere, og tage imod gæster ved porten, var deres arbejdsopgaver lignende og dog lidt anderledes under sommerens ophold på Gammel Estrup: Her kørte Frans Lorenzen, Chresten Laursen og Søren Pedersen ture for herskabet, herunder både ærinder og opgaver som kuske eller ledsagere under herskabets udflugter. Køreturene kunne dreje sig om at hente varer i Randers eller Aarhus, hvor man købte vin, pomeransfrugter, laks og citroner.

Tjenerne medvirkede også, når godsejeren tog på jagt på de to østjyske herregårde Fussingø eller Frijsenborg, og i den forbindelse fortæller de kvitterede regninger eksempelvis om reparation af et gevær. Samtidig har en del af deres opgaver altså været de samme i hovedstaden og på herregården, nemlig at tage imod gæster, servere ved bordet, rydde af, gå ærinder, få hverdagen til at køre. Også tjenestepigernes og vaskekonens opgaver har lignet hinanden – både på landet og i byen var der behov for rent tøj, mad, rengøring og opvartning.

Den svenske genremaler Pehr Hilleström, som var aktiv i 1700-tallets sidste halvdel, malede flere billeder af køkkenpiger i arbejde. Her ses arbejdet med at plukke fjerkræ. En som plåckar fågel, Pehr Hilleström. Maleri i privateje.

For nogle ansatte skiftede opgaverne – og sågar ansættelsen – dog med sæsonen. Høstarbejdet krævede en stor arbejdsindsats, og i denne periode kunne forvalter og ridefoged indkalde ekstra mandskab i form af fæstebønder eller landarbejdere til at hjælpe på herregården. Disse ansatte forlod herregården igen efter endt opgave. For andre ansatte kunne ansættelsen afhænge af herskabets beslutning om at opholde sig enten på landet eller i byen. Et eksempel på dette finder vi på den midtjyske herregård Ulstrup, hvor en bryggerpige i 1768 først blev ansat til at opvarme bygningen forud for herskabets ankomst til deres nyrenoverede bolig i det tidlige forår. Mette Bryggerpige blev imidlertid fyret, da herregårdens unge ejer blev udnævnt til diplomat og måtte rejse til Rusland i stedet for at flytte ind på sin nyrenoverede herregård.

Landadelen i hovedstaden
I 1800-tallet skete der store omvæltninger i såvel samfund som politisk liv. Enevældens afslutning og overgangen til folkestyre med Grundloven af 1849 betød, at magtens centrum forskød sig fra hoffet mod en kombination af hof og parlament. Nogle godsejere fik pladser i den nye Rigsdag, mens andre trak sig tilbage til herregårdene på landet.

Det lader til, at vintersæsonen i København i sidste halvdel af 1800-tallet var blevet kortere for den del af adelen, som ikke havde pladser i Rigsdagen - i slutningen af århundredet kunne Karen Blixen, som selv var godt bekendt med det danske herregårdsmiljø, skrive om landadelen, der tog ophold i København fra slutningen af januar til begyndelsen af april, at ”Københavnerne paa Gaden kendte det ene af de skinnende Køretøjer fra det andet paa Livréerne, her kom Danneskiold’erne, Ahlefeldt’erne, Frijs’erne og Reedtz-Thott’erne paa vej til Hoffet, til Teatrene eller til hinanden…”.[1] Tjenestefolkenes uniformer, de farverige livréer, var altså også på dette tidspunkt med til at repræsentere adelsfamilierne i hovedstadens gadebillede, og vintersæsonen bestod fortsat af selskabelighed ved hoffet og i teatret, visitter og baller.

Godsejerstanden var repræsenteret i det nye folkestyre gennem partiet Højre, og der afholdtes ”parlamentariske middage” i landadelens københavnske bypalæer, hvor partifæller diskuterede politik.[2] Til disse fester og middage var det tjenerskabets opgave at indkøbe, fremstille og servere maden, stå for oprydning og rengøring, og i det hele taget at sørge for, at ’musikken spillede’. For de adelsfamilier, som var politisk aktive, varede denne sæson fortsat fra oktober til april, ganske som i 1700-tallet, idet disse familier fortsat kom til hovedstaden i efteråret, når Rigsdagen åbnede 1. oktober.

Artiklen her er en forkortet og revideret udgave af artiklen ”Mellem hovedstad og herregård: Greveparret Jørgen Scheel og Charlotte Louise von Plessens forbrug på herregården Gammel Estrup og i København i midten af 1700-tallet” i: Herregårdshistorie 16 (Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum 2020). Artiklen kan tilgås digitalt på tidsskrift.dk

Læs mere
Erichsen, John, Gud – Konge – By – Frederiksstaden 250 år, Kunstindustrimuseet 1999 (udstillingskatalog)
Erichsen, John, ”Kongen og hans adel”, i: Andersen, Britta og Roholt, Pernille, Byens adelsgårde og palæer, 1720-1800, Dansk Center for Herregårdsforskning 2008.
Hoff, Annette, Gehrdt de Lichtenberg – Storkøbmand, godsejer, pengeudlåner og fabrikant, Horsens 2007.
Ilmakunnas, Johanna, Et ståndsmässigt liv: Familjen von Fersens Livsstil på 1700-talet, Helsinki 2012.
Koudal, Jens-Henrik, Grev Rabens Dagbog: Hverdagsliv i et adeligt miljø i 1700-tallet, Odense 2007
Stobart, Jon og Rothery, Mark, Consumption and the Country House, Oxford 2016

[1] Jesper Laursen, Herregårdsjagt i Danmark, Gads Forlag 2009, s. 342.
[2] Laursen, Herregårdsjagt i Danmark, 342-43.