Herregårdens hushold – funktioner og personer
Af Signe Boeskov, Dansk Center for Herregårdsforskning
De danske herregårde hørte indtil midten af det 20. århundrede blandt de største arbejdspladser på landet. Husholdene rummede mange funktioner fra de højt specialiserede til de generelle og manuelt tunge funktioner. Herunder kan du finde en oversigt over gængse stillingsbetegnelser fra herregårdens verden.
Herregården som arbejdsplads var bygget op omkring en række arbejdsområder og funktioner. Nogle af herregårdens ansatte var primært tilknyttet arbejdet i hovedbygningen og fik henholdsvis den administrative, den praktiske og den repræsentative side af livet i de store herskabelige huse til at fungere. Køkken, husholdning, servering og personlig opvartning var her nogle af de overordnede arbejdsområder, men også haven, jagten og herskabsstalden understøttede i høj grad hovedbygningens dagligliv og herskabets repræsentative og rekreative aktiviteter. Andre af herregårdens ansatte var primært tilknyttet avlsgården og landbruget. Nogle administrerede, førte tilsyn og fordelte arbejdet. Nogle var beskæftiget med dyrkning og bearbejdning af jorden, andre med husdyrbestanden og andre igen med forarbejdning af gårdens produkter. Håndværk og istandsættelse var et arbejdsområde, ligesom også bevogtning af port og hegn samt transport af alt fra arbejdsmaterialer til breve og beskeder.
Herregården som arbejds- eller tjenestested eller ramme om arbejdslivet rakte dog endnu videre. Møller, mejerier og andre småindustrier under godset gav arbejde til yderligere flere, og i herregårdsskoven virkede også en gruppe af mennesker. Som godsejende enhed og som administrationscentrum for lokalområdet satte herregården sit mærke vidt omkring og i forhold til landområdernes befolkning.
Selvom de overordnede arbejdsområder og strukturer i sammensætningen af husholdet kan genkendes i de fleste tilfælde, var der også forskel fra herregård til herregård og fra periode til periode. En stor herregård med et nærværende herskab og et aktivt landbrug havde også en stor stab, og dermed større sandsynlighed for en højere grad af specialisering for den enkelte. På små herregårde kunne den samme medarbejder varetage flere typer af opgaver, ligesom godsejerfamilien også kunne være mere direkte involveret i opgaverne. De enkelte individers kompetencer spillede selvsagt også ind i det aktuelle husholds fordeling af arbejdsopgaverne og personer og hverdagens rutiner krydsede grænser mellem både tjenestefunktioner og herregårdens forskellige områder – f.eks. hovedbygning og avlsgård – i praksis. Dertil kommer, at husholdets sammensætning og funktioner i sagens natur ændrede sig i takt med, at herregårdsmiljøerne formede sig efter deres skiftende rolle og mulighedsbetingelser i samfundet gennem tiden. Stillingsbetegnelser er således opstået eller gået ud af brug – og har i nogle tilfælde ovenikøbet skiftet betydning, mens betegnelserne moderniseredes – gennem århundreders herregårdsliv.
Nedenfor følger en oversigt over nogle af de mest gængse funktioner fra danske herregårdsmiljøer primært fra perioden 1740-1920 (moderniseret stavemåde). Oversigten er fortsat under udarbejdelse, og der må tages forbehold for mangler, samt at betegnelserne kan have været anvendt i forskellige variationer, kan have haft varierende betydning og kan være synonyme.
Stillingsbetegnelserne stammer fra folketællinger fra de danske herregårde 1787-1921 og erindringsmateriale fra danske herregårde, særligt Nationalmuseets Etnologiske Undersøgelser samt fra kildemateriale benyttet i forbindelse med diverse forskningsprojekter og publikationer om tjenestefolk. Beskrivelser og definitioner er i de fleste tilfælde baseret på Ordbog over det danske sprog (se fuld liste over kilder og litteratur nedenfor).
Stillingsbetegnelser
Amme: Kvinde som ammer og evt. passer et spædbarn (herskabsfamiliens)
Arbejdskarl: se også Avlskarl. Tjenestekarl, der udfører grovere arbejde i landbruget/avlsgården.
Arbejdskusk: se også Materialkusk. Kusk, der fører vogn i forbindelse med arbejdet i landbruget og herregårdens øvrige produktion.
Avlsforvalter: se også Forvalter. Person, der leder arbejdet på en større gård eller på herregårdens avlsgård.
Avlskarl, se også Arbejdskarl: Tjenestekarl, der udfører arbejde på avlsgården. Avlskarl kan betegne den øverst rangerende af gårdens karle.
Bager: se også Konditor. Person i herregårdskøkkenet med (blandt andet) særligt ansvar for bagning.
Barnepige: Pige eller kvinde der passer småbørn (herskabsfamiliens)
Baronessepige: se også Frøkenpige, Jomfrupige, Kammerpige, Kammerjomfru, Komtessepige: Tjenestepige, der yder personlig opvartning af en baronesse, herunder påklædning, personlig pleje, hår og garderobe samt holde orden i baronessens gemakker. Dertil evt. selskab/ledsager for baronessen hjemme og på rejse.
Berider: Person, som tilrider herregårdens heste. Evt. ridelærer for herskabet.
Blegmand: Mand, som står for blegning af klæde.
Boyer/Bojer: Evt. budbringer. Person, der besørger ærinder.
Bryggerpige: Tjenestepige, der arbejder i herregårdens bryggers. Bryggerset var indrettet til ølbrygning men kunne også være et grovkøkken.
Bødker: Håndværker, der laver tønder, kar, spande og lignende for herregården. Bødkerlærling og Bødkerdreng var under oplæring og assisterede bødkeren.
Konditor: se også Bager. Person i herregårdskøkkenet med (blandt andet) særligt ansvar for at fremstille finere bagværk, konfekt og sødt.
Dansemester: Danselærer (for herskabet) og/eller person med ansvar for tilrettelæggelsen af dans ved herregården.
Dreng (i haven, ved fabrikken, ved møllen, bødker-, fade-, hyrde-, jæger-, kokke-, svine- osv.): ung mand eller dreng, der står i lære- eller tjenesteforhold. Tidligere også om voksen mand i tjenesteforhold (karl eller lakaj).
Fasanmester: person, der leder og driver et fasaneri (altså fasanopdræt) under herregården
Fisker: person med ansvar for at forsyne herregården med fisk. Godset kunne stille et hus til rådighed for fiskeren i nærheden af sø, strand, å mm.
Fodermester: Person, der fører tilsyn med og deltager i fodring og pasning af husdyr under avlsgården, herunder også opdræt, malkning mm. Fodermesteren kunne være gift og have egen bolig.
Foged: se også Ladefoged, Ridefoged, Skovfoged. Person, som har opsyn med godsets undergivne, evt. inden for et bestemt arbejdsområde.
Forrider: Person, der rider foran en (herskabelig) vogn eller på en af hestene i det forreste spand. Forrideren var med til at holde styr på hestene, men var også tjener og vagt for herskabet på turen. Var han i uniform (liberi) var hans tilstedeværelse også en del af det visuelle udtryk, der kendetegnede og understøttede herskabets status.
Forpagter: Person, som forpagter jord eller ejendom eller en bedrift under et gods. Hvis en godsejer ejede flere herregårde, var nogle af disse typisk drevet af en forpagter. Han og hans familie var således den tilstedeværende myndighed på stedet. Herregårde, som ejeren selv beboede, kunne også forpagte landbruget til en forpagter. På nogle herregårde kunne f.eks. mejeri og gartneri også være ledet af en forpagter.
Forvalter: se også Avlsforvalter, Godsforvalter og Godsinspektør. Person (mand), der leder det daglige arbejde eller et særligt ansvarsområde på herregården, særligt i landbruget. Hvis forvalteren var øverste daglige leder, varetog han den overordnede godsadministration. Forvalteren kunne være gift og have egen bolig under godset. Betegnelser som Forvalter, Ladefoged, Inspektør mm. afløste fra slutningen af 1700-tallet efterhånden betegnelsen Ridefoged.
Francoise: se også Guvernante, Lærerinde. Gerne franskfødt guvernante, der blandt andet lærer (herskabsfamiliens) børn, særligt døtre, at tale fransk. Fransklærerinde.
Fruerpige: se også Kammerpige, Kammerjomfru. Tjenestepige, der yder personlig opvartning af husets frue, herunder påklædning, personlig pleje, hår og garderobe samt holde orden i fruens gemakker. Dertil evt. selskab/ledsager for fruen hjemme og på rejse.
Frøkenpige: se også Baronessepige, Jomfrupige, Kammerpige, Kammerjomfru, Komtessepige. Tjenestepige, der yder personlig opvartning af en/flere ugifte damer eller unge kvinder i herskabsfamilien, herunder påklædning, personlig pleje, hår og garderobe samt holde orden i frøkenernes gemakker. Dertil evt. selskab/ledsager for husets frøkener hjemme og på rejse.
Fuldmægtig: (Gods-), Person, der er ansat på godskontoret, evt. med ansvar for kontorets opgaver. En ældre betydning af ordet henviser til en person med en underordnet bestilling blandt domestikkerne, f.eks. en person, der kunne gå ærinder.
Funktionær: person, der på et overordnet niveau kan udføre delegerede ledelsesfunktioner, eksempelvis godsforvaltere eller ladefogeder.
Fyrbøder: person, som har særskilt ansvar for opvarmning og pasning af kakkelovne og ildsteder.
Førster: se også Overførster, skovfoged og skovrider: overordnet skovembedsmand under godset, f.eks. skovfogeder eller skovridere.
Fårehyrde: (- passer, -pige, -dreng): se også Schæfer. Person, som vogter herregårdens får.
Gartner: se også Podemester, Urtegårdsmand: Person med det overordnede ansvar for havens dyrkning, herunder som regel både pryd- og nyttehaver. Gartneren var veluddannet og havde en stab under sig. Gartneren kunne have egen bolig og familie.
Gartnerdreng: (-svend): se også Havekarl. Ung mand eller dreng, der står i lære- eller tjenesteforhold i haven/under gartneren. Tidligere også om voksen mand i tjenesteforholdet (karl).
Godsforvalter: se også Avlsforvalter, Forvalter og Godsinspektør. Person (mand), der leder det daglige arbejde og evt. godsadministrationen på herregården. Godsforvalteren var ofte veluddannet, f.eks. juridisk uddannet eller inden for landvæsenet. Godsforvalteren kunne være gift og have egen bolig under godset. Betegnelser som Forvalter, Ladefoged, Inspektør mm. afløste fra slutningen af 1700-tallet efterhånden betegnelsen Ridefoged.
Godsinspektør: se også Avlsforvalter, Forvalter, Godsforvalter. Person (mand), der leder godsadministrationen på herregården. Godsinspektøren var ofte juridisk uddannet eller uddannet inden for landvæsenet. Han kunne være gift og have egen bolig under godset. I fæstevæsenets periode holdt han også opsyn med hoveriarbejdet på hovedgården samt fæstebøndernes øvrige forpligtelser. Betegnelser som Forvalter, Ladefoged, Inspektør mm. afløste fra slutningen af 1700-tallet efterhånden betegnelsen Ridefoged.
Guvernante: se også Francoise, Lærerinde. Lærerinde og opdrager for børn, særligt døtre, (af herskabsfamilien), der undervises hjemme. Guvernanten kunne være af udenlandsk herkomst og derfor have særlige sprogligt-kulturelle kompetencer. Dertil evt. selskab/ledsager for husets damer hjemme og på rejse.
Havekarl: (-mand), se også Gartnerdreng/svend, Lugekone. Tjenestekarl, der udfører havearbejde under herregården/gartneren. Havekarl/mand kunne være knyttet til herregården, som de øvrige tjenestekarle men kunne også være husmand eller en ældre mand, der f.eks. tidligere havde tjent på avlsgården.
Hegnsmand: (-vogter). Se også Skovarbejder, Skovløber. Person, der tjente under Skovfoged og Skovrider og som førte tilsyn med en del af hegnet omkring skoven. Hegnsmanden var også ofte skovarbejder og udførte praktisk arbejde i og holdt opsyn med en bestemt sektion af herregårdsskoven. Skovarbejderen kunne være gift og være bosat i et skovarbejderhus, der lå i skovdistriktet.
Hollænder: se også Fodermester, Mejeriforpagter. Person (oprindeligt af hollandsk herkomst), der forpagtede eller drev herregårdens mejeri (hollænderiet), kreaturerne m.m. Person, som forpagtede eller drev koholdet og græsningen under herregården. Betegnelsen hollænderi/hollænder blev afløst af mejeri/mejeriforpagter/mejerist/mejerske i løbet af 1800-tallet.
Hollænderipige: se også Mejeripige. Tjenestepige, der arbejder under hollænderen i herregårdens hollænderi/mejeri.
Hovmester: (Hofmester, Hushovmester), se også Husholderske. Stillingsbetegnelsen har mindst tre betydninger i herregårdens verden. 1. Person (mand), der har overopsynet med herregårdens husholdning og leder og fordeler arbejdet blandt domestikkerne (evt. kun de mandlige) og tjener direkte under herskabet. 2. Tjener, der har overopsynet med serveringen på herregården og dermed opsyn med det øvrige serveringspersonale, se også Taffeldækker. 3. En ældre betydning af ordet henviser til en person, som havde ansvar for en ung adelsmands opdragelse og uddannelse, se også Informator, Præceptor.
Husjomfru: se også Husholderske, Kok. Person (kvinde), med overordnet ansvar for køkkenet og dets ansatte samt evt. den finere madlavning til herskabet og dets gæster, mens en evt. kokkepige lavede mad til de ansatte. Almindelig som chef for 1800-tallets herregårdskøkkener, som tidligere ofte havde en mandlig chef, kokken. Hvor der ikke var hovmester eller husholderske var husjomfruen også en del af den overordnede husholdsledelse og tjente direkte under herskabet. Husjomfruen havde som regel en vis anciennitet og erfaring men var ugift.
Husholderske: se også Hovmester, Husjomfru, Oldfrue. Person (kvinde), der styrer herregårdens husholdning og leder og fordeler arbejdet blandt domestikkerne og tjener direkte under herskabet. Hvor der også var en hovmester, stod husholdersken principielt først og fremmest i spidsen for det kvindelige tyende. Husholdersken havde som regel en vis anciennitet og erfaring men var ugift.
Hyrde: (-dreng, -pige), se også Fårehyrde. Person, som vogter herregårdens husdyr (kvæg, får osv.).
Hønsepige: (-kone, -dreng): Tjenestepige, der passer herregårdens fjerkræ og leverede æg og kød til køkkenet. Hønsepigen var ofte en helt ung kvinde/pige eller en ældre kvinde.
Høstkarl: Se også Tærsker. Tjenestekarl eller daglejer/sæsonarbejder, der udfører høstarbejde for herregården, f.eks. mejning.
Høstpige: se også Mejerske. Tjenestepige eller daglejer/sæsonarbejder, der udfører høstarbejde for herregården, f.eks. opbinding af korn.
Informator: se også Hovmester, Præceptor. Person, der havde ansvar for opdragelse og uddannelse af herskabets børn. Huslærer.
Jæger: (Herregårds-, Over-, Revir-): Se også Skytte. Person, der går på jagt i godsejerens tjeneste. Det var jægerens/skyttens opgave at skaffe vildt til herregårdens bord samt at assistere godsejeren og hans gæster, når de gik på jagt, samt at medvirke til at oplære herskabsfamiliens børn i jagtens kunst. Jægeren holdt bestanden af rov- og skadedyr nede. Han kunne bo på eller nær selve herregården, så han var ved hånden i forhold til vildtbestillinger fra køkkenet eller jagt, men kunne også have eget hus, typisk i herregårdsskoven, og være gift.
Kalvekusk: Kusk, der transporterer kalve eller andre fødevarer fra herregården til byen med henblik på salg.
Kammerjomfru: se også Fruerpige, Kammerpige. Tjenestepige, der yder personlig opvartning af husets frue eller andre herskabsdamer, herunder med påklædning, personlig pleje, hår og garderobe samt holde orden i den pågældende dames gemakker. Dertil evt. selskab/ledsager for fruen hjemme og på rejse. Kammerjomfruen tjente direkte under herskabet.
Kammerpige: se også Fruerpige, Kammerjomfru. Tjenestepige, der yder personlig opvartning af husets frue eller andre herskabsdamer, herunder med påklædning, personlig pleje, hår og garderobe samt holde orden i den pågældende dames gemakker. Dertil evt. selskab/ledsager for fruen hjemme og på rejse.
Kammertjener: Tjener, der yder personlig opvartning af husets herre eller andre herrer i herskabsfamilien, herunder med påklædning, personlig pleje, hår og garderobe samt holde orden i den pågældende herres gemakker. Dertil tjener og ledsager for herren rejse. Kammertjeneren tjener direkte under herskabet.
Kok: Se også Husjomfru. Person (som oftest mand), med overordnet ansvar for køkkenet og dets ansatte samt den finere madlavning til herskabet og dets gæster. Mandlig chef i herregårdskøkkenet blev i vid udstrækning afløst af en kvindelig husjomfru/kok i løbet af 1800-tallet.
Kokkepige: se også Husjomfru. Tjenestepige, med ansættelse i herregårdskøkkenet og med ansvar for madlavning. Hvor der var en husjomfru eller kok i husholdet var hun underordnet og assisterede denne og stod for maden til herregårdens ansatte frem for den finere madlavning.
Komtessepige: se også Baronessepige, Frøkenpige, Jomfrupige, Kammerpige, Kammerjomfru. Tjenestepige, der yder personlig opvartning af en komtesse, herunder påklædning, personlig pleje, hår og garderobe samt holde orden i komtessens gemakker. Dertil evt. selskab/ledsager for komtessen hjemme og på rejse.
Kontorist: se også Fuldmægtig. Person, der udfører administrative opgaver på godskontoret.
Kusk: (Herskabs-). Person, der fører herregårdens herskabsvogne samt kan deltage i pasning af herskabets køre- og rideheste samt vogne og seletøj.
Køkkendreng: (Kokkedreng), se også Køkkenpige. Dreng, der går til hånde eller er under oplæring i herregårdskøkken og -bryggers.
Køkkenkarl: se også Køkkendreng, Køkkenpige. Tjenestekarl, der går til hånde i herregårdskøkken og -bryggers med det groveste køkkenarbejde. Køkkenkarlen var ikke sjældent en stor dreng eller en ældre mand.
Køkkenpige: se også Køkkendreng. Tjenestepige, der går til hånde eller under oplæring i herregårdskøkken og -bryggers. Grovere køkkenarbejde.
Ladefoged: se også Avlsforvalter. Stillingsbetegnelsen har haft forskellige men beslægtede betydninger i herregårdens verden. 1. Person, der på herregården havde tilsyn med landbruget og havde opsyn med hoveriarbejdet på hovedgården. 2. En særligt betroet tjenestekarl eller underforvalter (under Avlsforvalteren) med ansvar for en del af folkeholdet eller et særligt arbejdsområde.
Ladekarl: se også Arbejdskarl, Avlskarl, Avlsforvalter. Tjenestekarl, der udfører arbejde på avlsgården. Evt. særligt med arbejdsområde i laden, f.eks. med tærskning. Kan betegne en særligt betroet tjenestekarl med opsyn med arbejdet i laden.
Lakaj: se også Tjener. Tjener (mand) med arbejdsopgaver i huset, først og fremmest opvartning og servering. Lakajen er i uniform (liberi), og hans tilstedeværelse var dermed også en del af det visuelle udtryk, der kendetegnede og understøttede herskabets status. Stillingsbetegnelsen lader til at glide ud i begyndelsen af 1800-tallet, mens betegnelsen Tjener blev bevaret.
Landvæsenselev: ung mand under uddannelse inden for landvæsen med henblik på at blive forvaltere eller forpagtere, evt. gårdejer.
Linnedjomfru: Tjenestepige med ansvar for og tilsyn med linnedbeholdningen på herregården, herunder reparationer og vask.
Livjæger: se også Jæger, Skytte. Jæger, der skaffer vildt til herregårdens køkkenet og arrangerer jagter. Betegnelsen Livjæger er også anvendt om en personlig tjener, a la Kammertjeneren, for husets herre.
Lugekone: se også Havekarl. Tjenestepige, der udfører havearbejde, lugning, under herregården/gartneren. Lugekonen kunne være knyttet til herregården, som de øvrige tjenestepiger men var også ofte en husmandskone eller en ældre kvinde, der f.eks. tidligere havde tjent på avlsgården.
Lærerinde: se også Francoise, Guvernante. Lærerinde og opdrager for børn, særligt døtre, (af herskabsfamilien), der undervises hjemme. Lærerinden kunne være af udenlandsk herkomst og derfor have særlige sprogligt-kulturelle kompetencer.
Løber: se også Forrider, Lakaj. Tjener – evt. om tjener, som særligt brugtes til at gå ærinder eller løbe med bud og/eller evt. i uniform ledsagede herskabets vogn.
Maler: Håndværker, der udfører malerarbejde under herregården. Der kan både være tale om en håndværksmaler og en dekorationsmaler.
Malkepige: se også Hollænderipige, Mejeripige. Tjenestepige, der malker herregårdens kreaturer. I nogle tilfælde, særligt tidligere og hvor der ikke var hollænderi/mejeri, var det også Malkepigen, der forarbejdede mælken og eks. kernede smør og lavede ost.
Materialforvalter: se også Forvalter. Person, som bestyrer og fører tilsyn med herregårdens materiel (redskaber og materialer).
Materialkusk: se også Arbejdskusk. Kusk, der fører vogn i forbindelse med arbejdet i landbruget og herregårdens øvrige produktion.
Mejeriforpagter: Person, der forpagtede og drev herregårdens mejeri og udnyttede besætningens udbytte. Betegnelsen hollænderi/hollænder blev afløst af mejeri/mejeriforpagter/mejerist/mejerske i løbet af 1800-tallet.
Mejeripiger: se også Hollænderipige, Mejerske. Tjenestepige, der arbejder under Mejersken og evt. Mejeriforpagteren i herregårdens mejeri.
Mejerist: se også Hollænder, Mejeriforpagter. Person (mand), der på en faguddannet baggrund førte tilsyn med og deltog i forarbejdningen af herregårdsmejeriets produkter.
Mejerske: se også Hollænder, Hollænderipige, Mejeripige. Stillingsbetegnelsen har mindst to betydninger i herregårdens verden. 1. (særligt i 1800-tallet) Person (kvinde), der på en faguddannet baggrund førte tilsyn med og deltog i forarbejdningen af herregårdsmejeriets produkter. 2. Person (kvinde), der binder korn op i forbindelse med høstarbejdet ved at gå efter mejeren på marken.
Murmester/Murermester: Håndværker, der udfører murerarbejde under herregården.
Møller: (-svend). Person, der driver og evt. forpagter en mølle under herregården.
Oldfrue: se også Hovmester, Husholderske. Person (kvinde), der styrer herregårdens husholdning og leder og fordeler arbejdet blandt domestikkerne og tjener direkte under herskabet. Hvor der også var en hovmester, stod oldfruen principielt først og fremmest i spidsen for det kvindelige tyende. Oldfruen havde som regel en vis alder og anciennitet i husholdet.
Opdriver: se også Hyrde. Person, som driver kvæg sammen, f.eks. i forbindelse med sommermalkning.
Overførster: Se også Skovrider. Person, der fører det overordnede tilsyn med skovdrift og skovpersonale på godset.
Pige: (Lille-, Mellem-, Store-, Stue-, Tjeneste-). Kvinde i tjenesteforhold på herregården, herunder både på avlsgården og i hovedbygningen og i alle aldre.
Plovkarl: (-mand, -dreng). Tjenestekarl under avlsgården, som pløjer.
Podemester: se også Gartner, Urtegårdsmand. Ældre betegnelse for gartner. Person med det overordnede ansvar for havens dyrkning, herunder som regel både pryd- og nyttehaver. Kan også betegne en gartner, der særligt udfører podning.
Post: (-bud, -kusk). Person, der transporterer breve og bud til, fra og under godset.
Præceptor: se også Hovmester, Informator. Person, som havde ansvar for en ung adelsmands opdragelse og uddannelse. Præceptoren kunne også følge den unge mand på hans mangeårige dannelses- og studierejse og i var i denne sammenhæng ansvarlig for hans færden på vegne af forældrene.
Ridefoged: se også Avlsforvalter, Foged, Forvalter, Ladefoged. Person, der på herregården havde tilsyn med landbruget og havde opsyn med hoveriarbejdet på hovedgården samt fæstebøndernes øvrige forpligtelser. Betegnelsen blev efterhånden afløst af Forvalter, Ladefoged, Inspektør mm.
Rideknægt: (-svend). Person (mand), som arbejder i herskabshestestalden med pasning af herskabets heste, og som evt. følger herskabet på ride- og køreture.
Roepige: Person (kvinde), der arbejder i roemarken under herregården. Ofte løstansat sæsonarbejder. Ofte polsk eller svensk. Roeproduktion og de mange sæsonarbejdere knyttet hertil blev udbredt på de danske herregårde, særligt i bestemte geografiske områder, i sidste halvdel af 1800-tallet.
Røgter: (Ko-, Svine-), se også Fodermester, Tjenestekarl. Tjenestekarl, der fodrer og passer husdyr under avlsgården.
Schæfer: se også Fårehyrde. Person, som vogter herregårdens får og evt. fører tilsyn med opdrætning.
Selskabsdame: (-frøken, -jomfru). Kvinde, der er ansat eller understøttes i sit ophold hos en herskabsfamilie med det formål at ledsage og holde familien, særligt dens damer, med selskab samt evt. bistå med opgaver, der lignede kammerpigens personlige betjening af herskabet. En selskabsdame kunne være, men var ikke nødvendigvis, en slægtning eller på anden måde en kvinde med baggrund i et herskabeligt miljø.
Skovarbejder: se også Hegnsmand, Skovhugger, Skovløber. Person (husmand), der tjente under Skovfoged og Skovrider og som udførte det praktiske arbejde i og holdt opsyn med en bestemt sektion af herregårdsskoven. Skovarbejderen kunne være gift og være bosat i et skovarbejderhus, der lå i skovdistriktet. Skovarbejderen kunne også være Hegnsmand og føre tilsyn med en del af hegnet omkring skoven.
Skovhugger: se også Skovarbejder, Skovløber. Person (husmand), der tjente under Skovfoged og Skovrider og som udførte det praktiske arbejde i en bestemt sektion af herregårdsskoven. Skovhuggeren kunne være en skovarbejder, der særligt var beskæftiget med hugst (fældning/skovning). Skovarbejderen kunne være gift og være bosat i et skovarbejderhus, der lå i skovdistriktet.
Skovkusk: Se også Skovarbejder, Skovløber, Skovhugger. Person, der tjente under Skovfoged og Skovrider og som kørte træ, f.eks. de store fældede og afgrenede stammer, fra skoven til savværket eller f.eks. havnen til videre transport. Skovkørsel kunne være sæsonarbejde, der fulgte hugstperioden, og Skovkusken kunne derfor være husmand eller skovarbejder med anden beskæftigelse under godset eller sæsonarbejder.
Skovløber: se også Hegnsmand, Skovarbejder, Skovhugger. Person (husmand), der tjente under Skovfoged og Skovrider og som udførte det praktiske arbejde i og holdt opsyn med en bestemt sektion af herregårdsskoven. Skovløberen kunne være gift og være bosat i et skovløberhus, der lå i skovdistriktet. Skovløberen kunne også være Hegnsmand og føre tilsyn med en del af hegnet omkring skoven.
Skovrider: Se også Overførster. Person, der fører det overordnede tilsyn med skovdrift og skovpersonale som skovfogeder og skovløbere på godset. På nogle godser havde han også ansvar for jagten. Skovrideren hørte til de øverste funktionærer på godset og i lighed med eksempelvis godsforvalteren. Skovrideren var, særligt fra midten af 1800-tallet, veluddannet og specialiseret. Skovrideren kunne være gift og være bosat på en skovridergård, der lå i skovdistriktet.
Skovfoged: Person (mand), der ledte det praktiske arbejde og førte tilsyn med en sektion af herregårdsskoven og de skovløbere/skovarbejdere, der arbejdede der. Skovfogeden tjente under Skovrider/Overførster. Skovfogeden kunne være gift og være bosat i en embedsbolig, skovfogedhuset, der lå i skovdistriktet.
Skriver: (-dreng, karl): se også Fuldmægtig, Kontorist. Person, der udfører administrative opgaver på godskontoret eller for forvalter, godsejer etc.
Skytte: (Herregårds-): Se også Jæger. Person, der går på jagt i godsejerens tjeneste. Det var skyttens opgave at skaffe vildt til herregårdens bord samt at assistere godsejeren og hans gæster, når de gik på jagt, samt at medvirke til at oplære herskabsfamiliens børn i jagtens kunst. Skytten holdt bestanden af rov- og skadedyr nede. I enevældens periode var det et særligt privilegium tildelt en del af adelen at holde herregårdsskytte. Skytten kunne bo på eller nær selve herregården, så han var ved hånden i forhold til vildtbestillinger fra køkkenet eller jagt, men kunne også have eget hus, typisk i herregårdsskoven og være gift.
Smed: (Klejn-, Grov-). Håndværker, der bearbejder og fremstiller ting af jern for herregården. Herregårdens smedearbejde indebar både grovere (f.eks. redskaber og vogne) og finere smedearbejde (f.eks. låse, porte og dekorative elementer).
Snedker: Håndværker, der af træ fremstiller f.eks. møbler og inventar, for herregården.
Spindepige: Se også Linnedjomfru. Tjenestepige, der særligt udfører spindearbejde og sandsynligvis andre opgaver i forbindelse med linned og tekstil.
Staldkarl: (-dreng). Tjenestekarl, der arbejdede i en hestestald på herregården. Havde herregården en særskilt herskabsstald til herskabets køre- og rideheste kunne staldkarlen bære uniform.
Stuepige: Se også Pige, Tjenestepige. Tjenestepige, som arbejdede med husholdning i hovedbygningen, herunder med oprydning og rengøring. Hvis herregården havde en husholderske/oldfrue/hovmester tjente stuepigen herunder. I løbet af 1800-tallet blev det mere almindeligt, at stuepigen deltog i borddækning og servering, og at der blev længere imellem tjenere og lakajer.
Strygerske: se også Spindepige, Linnedjomfru. Tjenestepige, som udfører strygning og sandsynligvis andre opgaver forbundet med tøj og linned på herregården.
Syjomfru: (-pige). Tjenestepige med ansvar for syning for herskabet. Syerske med talent for den finere skræddergerning. Endelsen -jomfru indikerer, at hun sandsynligvis tjente direkte under herskabet.
Taffeldækker: Tjener med ansvar for at holde tilsyn med og varetage borddækning, herunder evt. at holde styr på stand og antal af glas, porcelæn og service. Taffeldækkeren kunne også være husets ledende tjener og/eller leder for de mandlige domestikker, se Hovmester.
Tærsker: se også Høstkarl. Tjenestekarl eller daglejer/sæsonarbejder, der tærsker korn manuelt eller betjener et mekaniseret tærskeværk.
Tjener: se også Lakaj, Tjenestekarl. Tjener (mand) med arbejdsopgaver i huset, først og fremmest opvartning og servering. Tjeneren var i uniform, og hans tilstedeværelse var dermed også en del af det visuelle udtryk, der kendetegnede og understøttede herskabets status. Tjener kan også slet og ret anvendes som betegnelse for mandligt tyende.
Tjenestefolk: se også Tyende. Fællesbetegnelse for de personer, der stod i tjeneste på herregården, herunder både i hovedbygning og i avlsgård. Visse personer, der var ansat på herregården i særligt specialiserede funktioner i tæt samarbejde med herskabet, blev principielt ikke regnet for tilhørende kategorien, f.eks. huslærere og selskabsdamer.
Tjenestekarl: se også Arbejdskarl, Avlskarl. Person (mand), der tjener under herregården med arbejde i landbruget/avlsgården.
Tjenestepige: se også Pige. Kvinde i tjenesteforhold på herregården, herunder både på avlsgården og i hovedbygningen og i alle aldre.
Tyende: se også Tjenestefolk. Fællesbetegnelse for de personer, der stod i tjeneste på herregården, herunder både i hovedbygning og i avlsgård. Visse personer, der var ansat på herregården i særligt specialiserede funktioner i tæt samarbejde med herskabet, blev principielt ikke regnet for tilhørende kategorien, f.eks. huslærere og selskabsdamer.
Tømrer: (-dreng, -mand, -mester, -svend). Håndværker, der udfører tømmer- og byggearbejde for herregården.
Udepige: Tjenestepige der udfører grovere arbejde i landbruget, f.eks. markarbejde, eller husholdningen.
Urtegårdsmand: (-dreng, -mand). Se også Gartner, Podemester. Ældre betegnelse for gartner. Person med det overordnede ansvar for havens dyrkning, herunder som regel både pryd- og nyttehaver.
Vaskepige: Tjenestepige der særligt arbejder med vask af tøj og linned.
Vogter: Stillingsbetegnelsen har mindst tre betydninger i herregårdens verden. 1. Person, som vogter herregårdens husdyr (kvæg, får osv.), se Hyrde. 2. Husmand, som vogter eksempelvis hegn eller mark under herregården, se Hegnsmand. 3. Person (mand), der patruljerer på herregårdens område om natten, se Vægter.
Vægter: Person (mand), der patruljerer på herregårdens område om natten. Vægteren holdt vagt i forhold til indtrængere men holdt også orden internt i forhold til herregårdens ansatte, hvorimellem der var mange unge mennesker. Vægteren var også brandvagt og holdt gang i de fornødne ovne. En vægter kunne være bosiddende på herregården og have yderligere (dags-)opgaver men kunne også være bosiddende i området og møde ind til natten.
Væver: Håndværker, der vævede og forsynede herregården med tekstiler.
Læs mere
Alstrup, Erik og Poul Erik Olsen (red.): Dansk Kulturhistorisk Opslagsværk, Dansk Historisk Fællesforening, 1991
Andersen, Britta, Marie Elkjær og Signe Boeskov (red.): Herregårdshistorie 17. Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum. Auning, 2021
Andersen, Marie Aaberg: På sporet af herregårdens kvinder, Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum, Auning 2015.
Dyrmann, Kristine: ”Mellem hovedstad og herregård. Greveparret Jørgen Scheel og Charlotte Louise Scheels forbrug på herregården Gammel Estrup og i København i midten af 1700-tallet” i: Britta Andersen m.fl. (red.), Herregårdshistorie 16, Tarm 2020, s. 34-55.
Erichsen, John og Luise Skak-Nielsen: Mennesker på herregården, Lolland 1880-1960, Reventlow-Museet 2006.
Folketællinger i Danmark 1787-1921, Statens Arkiver: https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/rif/rif-collection/7
Graugaard, Esben: Kaas. En Salling-herregårds historie 1299-2015, Færchfonden 2015.
Hansen, Ernst Fr.: Herregaardsliv. Minder fra gamle Herregaarde, P. Haase og Søns Forlag 1953.
Hecht, Jean: The Domestic Servant Class, London 1956.
Hoff, Annette: Karen Rosenkrantz de Lichtenbergs dagbøger og regnskaber. Hverdagsliv 1771-1796 på herregården Bidstrup og i Horsens, Horsens Museum og Landbohistorisk Selskab 2009.
Hoff, Annette: ”Herregårdsfruen, landsbyhåndværkerne og det daglige forbrug”, i: Britta Andersen m.fl. (red.): Herregårdshistorie 16, Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum, Auning 2020, s. 57-75.
Holbergordbog: holbergordbog.dk
Højrup, Ole (red.): Herregårdsliv – beretninger fra århundredskiftet. Bind 1-8. Nationalmuseet, 1982
Jørgensen, Annette Herkert: Tyende på østjyske herregårde 1787-1921, upubliceret rapport, Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum, Auning 2006.
Jysk ordbog: jyskordbog.dk/jyskordbog/ordbog.html
Kristensen, Sigurd: ”Domestiuer og Betienter paa et stort Gods. Skildringer fra det attende Aarhundrede”, i: Fra Viborg Amt, årbog 1939.
Moths ordbog: mothsordbog.dk
Ordbog over det danske sprog: ordnet.dk
Pedersen, Mikkel Venborg: Hertuger: At synes og at være i Augustenborg 1700-1850, Museum Tusculanums Forlag, København 2005.
www.danskeherregaarde.dk