Ulstrup (Midtjylland)

Ejerhistorie

Ulstrup kendes tilbage til slutningen af 1300-tallet, hvor herremanden Jens Brandsen ejede en gård her. Da gården i 1406 blev solgt til dronning Margrethe I (1353-1412), forsvandt den ud af historien. I over 150 år findes ikke spor efter gården i Ulstrup.

I 1579 bortbyttede Frederik II (1534-1588) gårde i landsbyen Ulstrup til Christen Skeel, som få år senere erhvervede endnu flere ejendomme fra kongen. Af dette tidligere krongods oprettede han Ulstrup som herregård, og frem til 1818 var gården i familien Skeels ejendom. Ejerne gik i en lige mandslinje i 8 generationer, vekslende mellem navnene Christen og Jørgen.

Christen Skeel oprettede Ulstrup gård og gods og havde ellers sin plads i det rigsråd, der prægede udviklingen i Danmark i slutningen af 1500-tallet. Efter hans død i 1595 boede hans enke Margrethe Brahe - en søster til den danske astronom, Tyge Brahe - på Ulstrup. Hun stiftede en del legater og gjorde godgørende arbejde i området. Gården gik i arv til hendes søn Jørgen Skeel, som var en af landets rigeste og mest fremtrædende adelsmænd. Jørgen Skeel forøgede fæstegodset og påbegyndte på Ulstrup et storslået bygningsprojekt med Frederiksborgs fire-fløjede borganlæg som forbillede.

Ulstrup var blot en af flere herregårde i slægten Skeels (senere Scheel) mægtige godskompleks med Gammel Estrup som centrum. Ulstrup var sjældent beboet, men fungerede dog i 1700-tallet som enkesæde for Augusta von Winterfeldt, gift Skeel og senere Caroline Eleonora Agnes Raben, gift Scheel. Hun var enke efter Christen Scheel, der var Danmarks diplomatiske udsending i St. Petersborg. Han døde dog allerede 29 år gammel i 1771, hvorefter hans enke måtte flytte alene tilbage til Danmark med parrets børn. Da Caroline Eleonora Agnes Raben kom tilbage til Ulstrup indrettede hun herregården efter tidens rokoko-stil. Frem til sin død i 1808 boede hun på Ulstrup, hvorfra hun drev godset.

Hendes forgældede søn Jørgen Scheel pantsatte straks efter morens død Ulstrup. Efter hans endelige konkurs blev godset sat under administration og i 1818 blev Ulstrup solgt på auktion til den franske diplomat i Hamborg, Louis Antoine Fauvelet de Bourienne, som havde pant i gården. Bourienne havde været Napoleons kammerat på militærskolen i Brienne og hans privatsekretær under ekspeditionen til Egypten. Efter Napoleons fald i 1815 formåede Bourienne dog at rejse sig, og han fik senere en karriere i politik.

Bourienne kom aldrig til Ulstrup, og lod Jørgen Scheels ugifte lillesøster Juliane Marie Skeel blive boende på gården. Juliane Marie Skeel beskrives som en elskelig person, der levede et stille liv med læsning og velgørenhed.

I 1835 blev Ulstrup solgt på auktion til Peter Gotlieb Koch. Efter flere hundrede år forsvandt herregården nu ud af slægtens eje. Auktionen faldt ikke i Juliane Maries smag, og historien fortæller, at hun faldt død om netop som auktionen blev afsluttet og gården solgt. Det er dog en overdrivelse, men sandt er det at Juliane Marie Scheel ikke overlevede salget af sit fædrene gods: auktionen blev holdt den 3. marts, og hun døde 7. marts.

Gennem resten af 1800-tallet og frem til 1934 havde Ulstrup forskellige ejere. Fæstegårdene blev bortsolgt før 1850, hvorefter hovedgården Ulstrup en længere tid var ejet af Sigismund Ludvig Ahlefeldt-Laurvig, hvis søn greve Frederik Julius Ahlefeldt-Laurvig drev Ulstrup som forpagter i en række år. Størstedelen af jorden og skoven var solgt fra, da Christian Toft købte Ulstrup i 1934. Han samlede atter en del af godset og indrettede i 1960'erne en restaurant i sydfløjen og en dyrehave i den tidligere køkken- og urtehave.

Carl W. Friis og Lilly Friis ejede allerede Ulstrup skov, da de i 1980 købte Ulstrup hovedgård. De fjernede dyrehavens bygninger og begyndte at restaurere slottet, avlsbygningerne og parken. Arealerne er siden blevet forøgede ved køb af omkringliggende skov og mark. 

 I 1990 overdrog Lilly og Carl W. Friis godset til en almennyttig fond. Fondens formål er "at restaurere og bevare Ulstrup Hovedgårds bygninger, fastholde Ulstrup Slots kulturværdi" samt "stille lokaler til rådighed for kunstneriske og kulturelle formål".