Fussingø

Ejerhistorie

Hvor gammel hovedgården Gjandrup er vides ikke, men fra begyndelsen af 1400-tallet skriver medlemmer af slægten Sommer sig til gården, der lå i landsbyen af samme navn. Den sidste af slægten, Christen Sommer, oplevede borgerkrigen Grevens Fejde (1534-1536) på nærmeste hold. Som medlem af adelen stod Christen Sommer for skud, da den spirende uro blandt bønderne slog ud. Grevens Fejde var et resultat af rigsrådets uenighed i valget af en ny konge. Frederik I's (1471-1533) søn og arving, hertug Christian - den senere Christian III (1503-1559), var åbenlyst for Reformationen. Danmark tilhørte stadig den katolske tro, og mange gamle rigsråder ønskede ikke at få protestantismen indført i landet. Et andet kongsemne var Christian II (1481-1559), som var blevet fængslet i 1532.

Grevens Fejde afslørede store sociale og religiøse spændinger i samfundet og udviklede sig til et opgør mellem borgere og bønder på den ene side og adelen på den anden. Konflikten blev vundet af adelen, den militære og økonomiske overklasse, men især Skipper Clements bondehær nåede at forårsage store ødelæggelser på jyske godser. Deriblandt Gjandrup, der blev brændt ned til grunden af de oprørske bønder.

I 1536 blev Reformationen indført i Danmark. Den nye konge, Christian III, introducerede den protestantiske, kongestyrede kirke, som bestod frem til 1849. Desuden konsoliderede adelen sin stærke stilling i samfundet.

Efter Gjandrups ejer Christen Sommers død kom gården ad omveje i 1540 til Albret Skeel, der samlede sine besiddelser omkring en ny borg, som han lod opføre på en holm i Fussing Sø og kaldte Fussingholm.

I 1547 havde Albret Skeel fået overdraget birkeretten til Fussing. Birkeretten betød, at godset blev en selvstændig retskreds, hvor godsejeren kunne udnævne dommerne. Fussingø havde birkeretten frem til 1815.

Efter Albret Skeels død i 1568 fulgte hans søn som ejer af herregården. De næste år udvidede og samlede slægten store gods- og jordbesiddelser. Slægten støttede kongemagten og var en repræsentant for den gamle adels stærke konservatisme.

1660 gik Fussingø til den kun 9-årige Mogens Skeel, der efterfølgende modtog en adelig uddannelse, hvor militære færdigheder samt administrative og politiske kompetencer blev vægtet. Han tog dernæst på en længere dannelsesrejse, hvor han blandt andet deltog i store udenlandske krige. Efter en årrække vendte han hjem til sine godser.

Mogens Skeel var en dannet embedsmand med litterære interesser. Han skrev mange digte på både latin og dansk og er sandsynligvis også forfatteren til værket "Grevens og Friherrens Komedie", der er en kritik af den nye brevadel, som Christian V (1646-1699) lod indføre i 1671 for at sikre adelens støtte til enevælden. Komedien var et satirisk drama, og den giver et indtryk af den harme, som den gamle adel nærede overfor den nystiftede brevadel. De nye adelige var ofte borgerlige slægter, der kunne købe sig til gods og jord. Komedien blev skrevet omkring 1675 og vakte i samtiden betydelig opsigt.

I 1688 oprettede Mogens Skeel stamhuset Fussingø. Hermed sikrede Mogens Skeel sig, at godset ikke i fremtiden blev delt mellem mange arvinger eller forsvandt ud af slægtens eje.

Mogens Skeel døde i 1694, hans enke fire år senere. Parrets datter blev den næste ejer af Fussingø. Hun giftede sig i 1702 med Christian Ludvig von Plessen, der blev en af landets største godssamlere. Som det var bestemt i forbindelse med oprettelsen af stamhuset Fussingø videreførtes imidlertid navnet Scheel, således at stamhusbesidderne herefter kaldtes Scheel von Plessen. I parentes bemærkes det, at Christian Ludvig von Plessen tilhørte den brevadel, som Mogens Skeel havde været ivrig modstander af.

I 1749 overgik Fussingø til Christian Ludvig Scheel von Plessen, der var oldebarn efter Mogens Skeel. Christian Ludvig Scheel von Plessen var en af tidens ivrige og reformvenlige godsejere. Det var derfor naturligt, at han fik tildelt et sæde i Johann Friedrich Struensees (1737-1772) landbokommission i 1770.

Struensee, der i 1770-1772 regerede i kongens navn, var inspireret af de mange nye franske filosofiske idéer om den gode styreform. Teorier om frihed og lighed optog ham og mange af hans ligesindede i Europa. Men tiden var ikke moden i Danmark. Struensees reformiver resulterede i en lang række love, der for eksempel indførte et mildere straffevæsen, afskaffede censuren og gennem landbokommissionen, hvor Christian Ludvig Scheel von Plessen havde sæde, havde til hensigt at ændre bøndernes forhold radikalt.

Især de nye tiltag for bønders forhold fik mange godsejere til at vende ryggen til Struensee, og samtidig havde han også indgået i et kærlighedsforhold til dronningen. Forholdet blev brugt som påskud til at arrestere og senere henrette ham. Efterfølgende blev mange af hans knap 1800 nye love og ordrer omstødt.

På trods af de voldsomme politiske kampe fortsatte Christian Ludvig Scheel von Plessen sit fremskridtsvenlige arbejde inden for landbruget. I 1785 fremgik det, at hele Fussingøs hovedgårdsmarker stort set blev drevet uden brug af hoveri fra bønderne. Han indførte arvefæste på Fussingø, hvilket betød at fæstegårdene kunne gå i arv gennem generationer og at bønderne på denne måde kunne sikre deres efterkommere en andel i forbedringer af gårdens drift. I visse tilfælde kunne arvefæstere også belåne og pantsætte gården for at investere i driften, hvorved forholdene nærmede sig status af selveje.

I 1790 opførte Christian Ludvig Scheel von Plessen en ny hovedbygning til Fussingø, og i samme ombæring rev han Albret Skeels gamle borg fra omkring 1555 ned. Den nye bolig skulle være tidssvarende, men senere blev den mødt med kritik fra både forfatteren Steen Steensen Blicher og historikeren Christian Molbech, som mente, at den nye hovedbygning ikke kunne måle sig med den gamle borg.

Gennem de følgende hundrede år fortsatte familien Scheel von Plessen, og senere en anden gren af familien ved navn Scheel-Plessen, med at være Fussingøs ejere. Familien ejede desuden en række godser i Holsten og opholdt sig sjældent på Fussingø, der primært blev brugt som sommerbolig. I 1939 kom gården til Carl Scheel-Plessen, som var preussisk ritmester og tysk officer. Da gården var på tyske hænder, blev hele godset efter Anden Verdenskrig konfiskeret af Staten. En mindre del af jorden blev derefter udstykket, og hovedgården forvaltes i dag af Skov- og Naturstyrelsen.

Pr. 2020 blev området udpeget som kommende Naturnationalpark, der har til hensigt i højere grad at lade naturen udvikle sig på naturlige præmisser uden landbrugsdrift, og hvor skoven henlægges som urørt skov, mens der også udsættes store græssende dyr.

Venneforeningen 'Fussingø-gruppen' afholder rundvisninger, udstillinger og arrangementer i hovedbygningen, som er åben for publikum om sommeren.