Hvidkilde
I 1400- og 1500-tallet var Hvidkilde længe ejet af slægten Rønnow.
I 1720'erne gik ejeren fallit, og Hvidkilde var i en kort periode ejet af Kronen. Siden da har herregården været ejet af familien Lehn.
Ejerhistorie
Hvidkildes ejere kendes først med sikkerhed fra og med 1467. Gården tilhørte på dette tidspunkt Claus Rønnow, der var en af de ledende adelsmænd på Fyn. Han blev desuden udnævnt til udnævnt til rigsmarsk, dvs. landets militære øverstbefalende under Christian I (1426-1481). Rønnow efterfulgtes af sin søn Markvard Rønnow og senere af barnebarnet Eiler Rønnow. Begge var betydningsfulde mænd, der var medlemmer af kongens rigsråd.
Eiler Rønnow udvidede Hvidkildes jordbesiddelser og opførte en helt ny hovedbygning, da den gamle blev ødelagt under Grevens Fejde. Rønnows nye hovedbygning blev opført et stykke fra det tidligere anlæg, tæt ved en sø - der hvor den nuværende hovedbygning ligger.
Eiler Rønnow døde uden at efterlade sig sønner. Hvidkilde overgik derfor til hans to døtre Karen Rønnow, der var gift med Jens Bille, og Anne Rønnow, der var gift med den velhavende Erik Hardenberg. Karen Rønnow blev enke i 1575 og syntes at have tilbragt resten af sit liv på Hvidkilde. Ved hendes død i 1592 arvede sønnen Markvard Bille størsteparten af gården.
I 1631 overgik Hvidkilde ved Markvard Billes død til sønnen Eiler Bille og datteren Karen Bille. Karen Bille og hendes mand Falk Gøye synes at have overtaget hele gården og samlet de mange andele på deres hænder. Samtidig søgte de at udvide og konsolidere deres øvrige besiddelser på Fyn, men de vanskelige tider under Svenskekrigene ramte også Hvidkilde. Efter Falk Gøyes død i 1653 måtte Karen Bille således kæmpe med en stor gæld. Således afstod hun mere end 600 tdr. hartkorn fæstegods til kreditorerne, og Hvidkilde omfattede ved hendes død blot 421 tdr. fæstegods.
Arvingerne efter Karen Bille solgte i 1679 gården til Valdemar Gabel. Han magtede imidlertid ikke at gøre gården rentabel og i 1724 overtog Kronen gården på grund af skatterestancer. En gennemgang af hovedgården og dens jordtilliggender viste, at det ville blive en kostbar affære at bringe det forsømte gods i ordentlig stand: Fæstegårdene lå spredt over store afstande og gårdene var dårligt vedligeholdt og drevet.
I 1725 solgte Kronen derfor gården til den københavnske købmandssøn Johan Lehn. Lehns far var en af Kronens største kreditorer, og hans ældre bror Abraham Lehn havde netop købt Højbygaard på Lolland og var i gang med at konsolidere sine besiddelser der.
Lehn mindede mere om sin far og sin bror end om de tidligere ejere af Hvidkilde. Efter overtagelsen gik han i gang med at bringe godset på fode igen. Han udvidede jordtilliggendet, og gennem ægteskabet med Edel Margrethe Løwenhielm kunne han føje Nielstrup til sine besiddelser.
Lehn havde ingen børn, og han efterlod derfor Hvidkilde og sine øvrige godser til nevøen Poul Abraham Lehn. Lehn ejede i forvejen Berritsgaard og Højbygaard på Lolland, og han var en af tidens rigeste mænd. Han var også en dygtig godsejer og landbrugsmand, der gennemførte en række reformer af godset, bl.a. udskiftningen af landsbyerne. For at sikre husmændene en indtægt og rimelige vilkår anlagde han en række spinderier og væveri på de fynske godser, ligesom han sørgede for at opføre moderne huse til godsets arbejder.
I 1781 oprettede Lehn af de fynske besiddelser baroniet Lehn. Baroniet havde ligesom de andre baronier, der blev oprettet på dette tidspunkt ikke skattefrihed, og i realiteten var der tale om et stamhus, da godserne heller ikke tilfaldt Kronen, hvis Lehns slægt uddøde.
Lehn døde i 1804 og efterlod sig tre døtre. Hvidkilde tilfaldt den ældste datter Sophie Amalie Lehn, der var gift med Hans Rantzau. Ægteparret styrede trods store vanskeligheder godset gennem landbrugskrisen i første halvdel af 1800-tallet og kunne efterlade et velkonsolideret gods til datteren Pauline Christine Rantzau-Lehn, der arvede Hvidkilde i 1834.
De gode tider fortsatte på Hvidkilde resten af 1800-tallet, hvor gåden en overgang blev ejet af den danske udenrigsminister Otto Ditlev Rosenørn-Lehn. Hvidkilde ejes fortsat af en efterkommer af Paul Abraham Lehn.
I 2021 ejes Hvidkilde af Christian Ahlefeldt-Laurvig-Lehn.
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1850
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1850 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Hovedbygning
Den nuværende hovedbygning er opført på kældre fra midten af 1500-tallet.
I det nuværende anlægs hovedfløj findes endnu rester af Eiler Rønnows oprindelige hovedbygning fra 1500-tallet.
Det trefløjede anlæg er opført i barok stil og er mod nord, øst og vest omgivet af voldgrave.
I midten af 1500-tallet flyttede Eiler Rønnow Hvidkildes hovedbygning til dens nuværende placering. Hans hovedbygning, der formodentligt var i to etager, udgør i dag kernen i den nuværende hovedfløj.
Da Johan Lehn overtog Hvidkilde i 1725 restaurerede og ombyggede han hovedbygningen. Han lod opføre to sidefløje og ændrede udseendet radikalt. Rønnows renæssanceborg fik således sit barokke udtryk i forbindelse med Lehns ombygning. De tre fløje er alle i to etager, og over de hvidkalkede mure rejser et teglklædt mansardtag sig.
Mod nord karakteriseres hovedfløjen af en kort tværfløj i to etager, mens indgangspartiet mod syd krones af en trekantsfronton.
I begyndelsen af 1900-tallet gennemgik bygningerne en renovering under ledelse af Jens Ingwersen. I den forbindelse blev der opført en mur, som afgrænser gårdspladsen den landvej, der løber mellem hovedbygningen og søen.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er fredet.
Andre bygninger:
Hvidkildes egentlige avlsgård ligger syd for hovedbygningen i nogen afstand fra denne. Mellem avlsgården og hovedbygningen ligger flere ældre beboelses- og staldbygninger, bl.a. "Mellemgården" og "Skriverlængen", der er opført i bindingsværk omkring 1830. Den tidligere forpagterbolig, der er opført i grundmur, ligger ligeledes her.
Selve avlsgården er et monumentalt trelænget anlæg, der lukker sig om en stor gårdsplads. Længerne, der blev opført omkring 1820, blev delvist ødelagt af en brand i 1932 og blev genopført ved arkitekt Jens Ingwersen.
Fredningsstatus 2021: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Litteratur
Bobé, L.: Danske Len. 1916
Elling, C.: Danske Herregårdshaver. 1939.
Hansen, J. J.: Større danske landbrug. København 1930.
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Stilling, Niels Peter: Danmarks Herregårde. Fyn og Langeland. Gyldendal 2015.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Hvidkilde Gods
Region og kommune
Syddanmark - Fyn og øer - Svendborg
Offentlig adgang
Ingen offentlig adgang - kan ses fra vej
Ejer
Christian Ahlefeldt-Laurvig-Lehn
Herregårdens størrelse
339 ha
Godsets størrelse
2010 ha
Detaljeret størrelse
Godset: se bemærkninger
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug, jagt/jagtudlejning og boligudlejning
Historiske forbindelser til andre herregårde
Faarevejle, Gammel Estrup, Lehnskov, Nielstrup (Fyn)
Bemærkninger om godset
Hvidkilde Gods består af Hvidkilde Ladegård (339 ha), Lehnshøj (104 ha), Hvidkilde hovedbygning med park og sø (85 ha) og Hvidkilde Skovdistrikt inkl. Huse (1482 ha)
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021
Amt, herred og sogn
Svendborg - Sunds - Egense
Ejer
Anna C.A. Grevinde Ahlefeldt-Laurvig-Lehn
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
3.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
350000 (kr)
Ejendomsskyld skov
904100 (kr)
Drift
Gården er bortforpagtet. Besætningen består af: 200 køer, 80 kalve, 8 tyre, 34 heste, 1 føl. Der sælges ca. 150 svin om året.
Folkehold
2 forvalter(e), 1 fodermester(e), 1 forkarl, 1 elev(er), 12 karl(e), 7 pige(r), 8 daglejer(e).
Bemærkninger om godset
Under Baroniet Lehn hørte samlet: 32.9 tdr. htk. bøndergods, 2360 tdr.l. skov (94.8 tdr. htk.), 1280000 kr. i fideikommiskapital, 20800 kr. i bankaktier. Den samlede ejendomsskyld var 2299272 kr.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Svendborg - Sunds - Egense
Ejer
Baroniet Lehn, Baron F.C. Holsten-Lehn
Herregårdens størrelse
101.46 htk
Skovskyld
56.52 htk
Mølleskyld
44.00 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
949.77 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
89.24 htk
Bemærkninger om godset
Del af baroniet Lehn. Under ejendommen er de to hovedgårde Lehnskov og Nielstrup samt den bortforpagtede Heldagergård (Tved S) på 24-0-3-0,5.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Svendborg - Sunds - Egense
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
66.75 htk
Skovskyld
18.05 htk
Mølleskyld
6.00 htk
Tiende
0.00 htk
Fæstegods
985.00 htk
Bemærkninger om godset
Bøndergodset er med Nielstrups og Lindskovs
Kilder
Danske Atlas bd 3, s 565. Oplysningerne om bøndergodset stammer fra ChristensenHørsholm
