Løjtved
Løjtved havde oprindeligt grundmurede bygninger, men dem rev Sophie Krag ned omkring 1753, da hun købte gården af sin søn. I stedet opførte hun en bindingsværksbygning.
Den næste ejer Johan Christopher von Westen føjede to nye fløje til hovedbygningen.
Den nuværende, grundmurede hovedbygning er opført omkring 1842.
Ejerhistorie
Første gang gården blev nævnt var i 1372, hvor den var ejet af Timme Maanestierne. Siden kom gården til slægten Ulfeldt, der ejede den i et par generationer.
I 1554 giftede Absalon Gøye sig til gården. Gøye var rigsråd og blev senere lensmand på Dalum Kloster, hvor han boede med sin hustru, Else Lindenov. Parret interesserede sig imidlertid også for Løjtved, hvor især sognekirken stadig er præget af deres indsats. Gøye betalte således for istandsættelsen af kirken, hvis tårn han lod opføre, ligesom han skænkede en altertavle og en prædikestol hertil.
Efter Absalon Gøye og Else Lindenovs død kom gården til deres svigersøn, Breide Rantzau, der i 1618 solgte den til Johan Friis.
Johan Friis deltog bl.a. i Kalmarkrigen (1611-1613). Her blev han taget til fange og "ilde slagen udi Jern i Stockholm et helt Aar". Da han kom hjem, giftede han sig med Karen Krabbe og tog aldrig mere et offentligt erhverv: Han trak sig tilbage til sine gårde og et fredeligt liv. Johan Friis forøgede Løjtveds gods med seks gårde ved bl.a. mageskifter, dvs. byttehandler.
Hans enke solgte i 1654 Løjtved til Arent von der Kuhla, der var af gammel tysk adelsslægt. Han var i 1627 kommet til Danmark som kammerjunker hos Frederik III (1609-1670), som han fulgte til Holland og Frankrig. Senere blev han staldmester ved hoffet, samt lensmand på Kronborg og Frederikborg. Gennem sit ægteskab med Anne Iversdatter Vind blev han knyttet til den danske adel.
Ved von der Kuhlas død i 1658 sad Anne Vind tilbage med ni overlevende børn, og trods de vanskelige tider under Karl Gustav-krigene (1657-1660) lykkedes det hende at få den ældste søn på dannelsesrejse, mens den yngre blev page ved hoffet. Den ældste søn, Bendix von der Kuhla, overtog i 1679 Løjtved, efter han havde giftet sig. Han kunne imidlertid ikke få gården til at løbe rundt, og i 1688 måtte han sælge den til Niels Krag på Egeskov, der var en af den tids største godsejere.
I de næste 40 år var Løjtved herefter knyttet til Egeskov og Krag-slægten, og derfor boede der ikke noget herskab på Løjtved i den periode. Barnebarnet Frederik Christian Krag opholdt sig eksempelvis for det meste i Paris ved Ludvig XV's (1710-1774) glade hof, og her døde han i 1763 "fordi han havde levet for meget". Hans ødselhed tærede på formuen, og i 1753 købte hans mor, Sophie Krag, Løjtved af ham for at redde, hvad der reddes kunne. Hun byggede gården om til en bindingsværksgård.
Nogle år senere måtte Løjtved dog sættes på auktion. Hovedgården gik til apotekeren Johan Christopher von Westen. Han stammede fra en berømt og velhavende apotekerslægt i Odense. Selv blev han kongelig agent og en velstående mand med flere gårde landet over. Han anlagde et teglværk ved gården, udvidede godset og tilkøbte Stenstrup kirke. Også hovedbygningen på Løjtved udvidede han med to fløje, selv om han ikke boede her.
Efter en række hurtige ejerskifter gik gården fallit i 1774. Jens Lange fra Rødkilde, der var den største kreditor, købte Løjtved og forsøgte at få gården på fode igen. Det lykkedes kortvarigt, men i de vanskelige tider i begyndelsen af 1800-tallet oplevede gården atter en periode med hyppige handler.
I 1819 røg gården nok en gang på auktion, og blev købt af forpagteren Hans Pedersen. Hans efterkommere solgte i 1898 gården til Claus Andersen, hvis efterkommere endnu ejer gården i 2021.
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1801
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1850
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1850 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Hovedbygning
Løjtved havde oprindeligt grundmurede bygninger, men dem rev Sophie Krag ned omkring 1753, da hun købte gården af sin søn. I stedet opførte hun en bindingsværksbygning.
Den næste ejer Johan Christopher von Westen føjede to nye fløje til hovedbygningen.
Løjtveds hovedbygning er et trefløjet anlæg, hvis sidefløje åbner sig mod nord. Den grundmurede hovedfløj mod syd er i to etager over en høj kælder og opført omkring 1842. Mod gården er fløjen karakteriseret ved et bredt fremspringende facadeparti, en såkaldt midtrisalit.
Risalitten er udsmykket med såkaldte kvaderliséner og er på første etage opdelt af rustikfuger. Øverst sidder et ur mellem to figurer, der forestiller Harlekin og Pjerrot med hver sin klokke på hovedet.
Mod haven er facaden inddelt i felter, der svarer til nordfacadens risalit med en fremhævning af den lodrette hvid/røde inddeling. Vandret er facaden delt i et bredt, fladt gesimsbånd mellem de to etager.
De to fritstående sidefløje er i modsætning til hovedfløjen blot i én etage. Fløjene er opført i midten af 1700-tallet og flankerede oprindeligt en bindingsværksfløj, der blev opført af Sophie Krag omkring 1750. Sidefløjene har kamtakkede gavle.
Hovedbygningen blev gennemrestaureret efter at Svend Aage Mosegaard Andersen i 1948 købte Løjtved.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
Umiddelbart nord for hovedbygningen ligger den trelængede avlsbygning. Det grundmurede anlæg, der åbner sig mod hovedbygningen i syd er opført i 1924, og blev moderniseret i 1950-52.
Johan Christopher von Westen anlagde et teglværk i midten af 1700-tallet. Jens Lange, der købte gården på auktion i 1774, udvidede dette teglværk.
Fredningsstatus 2021: De andre bygninger er ikke fredede.
Litteratur
Bülow, E. Danmarks Større Gaarde. 1961-1967.
Hansen, J. J.: Større Danske Landbrug. 1930.
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Løjtved
Region og kommune
Syddanmark - Fyn og øer - Svendborg
Offentlig adgang
Kan kun ses udefra
Ejer
Klaus Løjtved, Jørgen Petersen og Anne Marie Petersen
Herregårdens størrelse
340 ha
Godsets størrelse
0 ha
Detaljeret størrelse
Ager 290 ha, eng 25 ha, sø 25 ha, forpagtet 270 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug og boligudlejning
Historiske forbindelser til andre herregårde
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021
Amt, herred og sogn
Svendborg - Sunds - Stenstrup
Ejer
Claus Andersen
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
10.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
185000 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Gården er drevet af ejeren selv. Besætningen består af: 98 køer, 29 kalve, 2 tyre, 17 heste, 8 føl.
Folkehold
1 forvalter(e), 1 forkarl, 4 karl(e), 2 pige(r), 7 daglejer(e).
Bemærkninger om godset
Den samlede ejendomsskyld var på 202800 kr.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Svendborg - Sunds - Stenstrup
Ejer
Pro. Niels Peter Petersen
Herregårdens størrelse
33.40 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
0.00 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
8.86 htk
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Svendborg - Sunds - Stenstrup
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
37.21 htk
Skovskyld
4.17 htk
Mølleskyld
1.75 htk
Tiende
0.00 htk
Fæstegods
183.00 htk
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 3, s 573. Oplysningerne om bøndergodset stammer fra ChristensenHørsholm
