Tølløsegaard
Tølløsegaards historie kan spores tilbage til 1370, hvor gården var blandt Roskilde Bispestols besiddelser.
Gården var i 1558 og igen fra 1567 til 1575 ejet af den fremtrædende danske adelsmand Peder Oxe.
Daværende ejer Peder Oxe lod i 1575 en ny hovedbygning opføre, der bestod af to sammenbyggede huse med egne gavle og tage i hollandsk renæssancestil.
Tølløsegaards hovedbygning brændte i 1942, hvorefter en ny blev opført i 1944 ved arkitekt Ernst Kühn.
Ejerhistorie
Tølløsegaards ejerforhold kan spores tilbage til 1370, hvor gården tilhørte Roskilde Bispestol. Den var bestyret af en række kirkelige lensmænd indtil Reformationen i 1536, hvor den overgik til Kronen. Som en slags pension blev lenet dog overdraget til den sidste katolske biskop, Ove Bille.
Efter Ove Billes død blev lenet overdraget til Peder Christensen Dyre, der imidlertid mistede det igen, da han aflagde falsk ed i en retsstrid i 1558. Tølløsegaard kom i privat eje, da Kronen mageskiftede, dvs. byttede, den til Peder Oxe. Han blev tæt knyttet til gården, hvilket bl.a. kom til udtryk med opførelsen af nye bygninger.
Peder Oxe blev i 1552 medlem af rigsrådet, men trådte efter uoverensstemmelser med Christian III (1503-1559) i 1558 tilbage fra sine offentlige embeder. Senere samme år blev Peder Oxe stævnet for herredagen anklaget for uorden i lensregnskaberne. Stævningen efterkom han aldrig, men han fandt det klogest at flygte til Lothringen. Hans godser, herunder Tølløsegaard, blev overdraget til hans bitre fjende, Herluf Trolle, der bl.a. stiftede Herlufsholm Kostskole.
Danmarks trængte situation under Den Nordiske Syvårskrig (1563-1570) muliggjorde Peder Oxes tilbagevenden. Han fik sine godser tilbage - Tølløse, Gisselfeld og Løgismose - og blev i 1567 udnævnt til rigshofmester. Handlekraftig som han var, spillede han en fremtrædende rolle i krigens sidste år, men efter krigen synes hans indflydelse dalende. Til gengæld voksede hans godsbesiddelser yderligere ved ægteskabet i 1567 med Mette Rosenkrantz. Han døde i 1575, hvorefter Tølløsegaard overgik til Mette Rosenkrantz, der ejede gården frem til sin død i 1588.
Tølløsegaard blev herefter overtaget af Peder Oxes søster, Sidsel Oxe, der døde barnløs fire år senere. Gården overgik herefter til hendes to nevøer, Jens og Christian Barnekow, hvoraf sidstnævnte blev eneejer. Christian Barnekow var en af sin tids mest fremtrædende adelsmænd og fungerede bl.a. som diplomat for Christian IV (1577-1648).
Af Christian Barnekows børn arvede datteren, Lene Barnekow, Tølløsegaard, som hun bragte til sin mand, Tønne Friis. Han døde i 1642, hvorefter hun bosatte sig på gården, som efter hendes død overgik til datteren, Margrethe Friis.
Margrethe Friis mageskiftede i 1665 Tølløsegaard til Christian Skeel, der var en af tidens rigeste og største godsejere. Hans datter, Elisabeth Skeel, arvede i 1687 gården, som hun bragte til sin mand, Frederik Gersdorff. De døde imidlertid begge få år efter, og Tølløsegaard blev herefter erhvervet af Otto Krabbe.
Otto Krabbe var gehejmeråd og blev i 1709 ridder af Elefantordenen. Samme år solgte han Tølløsegaard til Brostrup Albertin, hvis enke i 1728 afhændede gården til grev Christian Ditlev Reventlow. Han skødede den ni år senere til sønnen, Conrad Ditlev Reventlow.
Conrad Ditlev Reventlow døde i 1750, hvorefter gården blev arvet af hans datter, Dorothea Benedikte Frederikke Reventlow. Hun bragte den til sin mand, den tyske rigsgreve Gustav Frederik Ysenburg-Büdingen, som siges at have afskyet den, da hans unge datter angiveligt mistede livet ved et ulykkestilfælde under et ophold på gården.
I 1763 solgte Gustav Frederik Ysenburg-Büdingen Tølløsegaard til Claus de Caspergaard, der døde få år efter. Hans enke afhændede herefter i 1768 gården til Johan Thomas Neergaard, som ved købet af denne blev Midtsjællands største godsejer. I 1793 videresolgte han den til Peter Christian Zeuthen.
Peder Christian Zeuthen var en virksom mand og var bl.a. præsident for Landhusholdningsselskabet i en årrække. Han døde i 1823, hvorefter Tølløsegaard overgik til hans arvinger, hvoraf sønnen Christian Frederik Zeuthen i 1826 blev eneejer. Christian Frederik Zeuthen var meget konservativ, hvilket bl.a. kom til udtryk ved, at han så sent som i 1843 fik ophævet sit gods til baroniet Zeuthen. Han var desuden kongevalgt medlem af den grundlovgivende rigsdag, hvor han tilhørte det yderste Højre og stemte imod indførelsen af Grundloven 1849.
Christian Frederik Zeuthen døde i 1850, hvorefter hans enke, Sophie Hedevig f. Schulin, overtog Tølløsegaard. Ved hendes død overgik baroniet til hendes yngste broder, Christian Frederik Schulin-Zeuthen, der besad det frem til sin død i 1873, hvor det blev arvet af nevøen, Christian Julius William Schulin-Zeuthen.
Christian Julius William Schulin-Zeuthen døde i 1919, hvorefter hans nevø, William C. S. Schulin-Zeuthen overtog baroniet. I 1923 overgik dette til fri ejendom, og samme år blev Tølløsegaard solgt til H. O. Larsen. Gården var herefter kendetegnet ved nogle hurtige ejerskift indtil 1927, hvor den blev overtaget af A. Larsen. Han ejede den frem til 1941, hvor den blev erhvervet af H. Hollesen.
Tølløsegaard har siden 1997 fungeret som efterskole.
Hovedbygning
Peder Oxe lod i 1575 en ny hovedbygning opføre. Denne bestod af to sammenbyggede huse af samme længde og bredde i røde munkesten med sandstensornamenter. Husene var i hollandsk renæssancestil og havde egne gavle og tage. De var i to etager med kviste og kældre. Endvidere blev et tårn og spir rejst over hovedindgangen mod nord. Bygningen blev udbygget i 1651, da Lene Barnekow tilførte to sidebygninger.
I 1773 lod Johan Thomas Neergaard Tølløsegaards hovedbygning ombygge i nyklassicistisk stil. Tårnet over hovedindgangen og de to gavle blev nedbrudt. Endvidere blev de to huse forenet under ét tag, og bygningens mure fik blegrødt puds.
I 1856 blev et nyt trappetårn opført af Sophie Hedevig f. Schulin-Zeuthen. Mellem 1883 og 1885 undergik hovedbygningen en gennemgribende restaurering. Formålet var at føre bygningen tilbage således, at den fik det udseende, den havde haft på Peder Oxes tid. Restaureringen skete under Christian Julius William Schulin-Zeuthens ejerskab og blev ledet af arkitekt August Klein. Det blegrøde puds blev således fjernet, gavlene blev genopført, og husene fik hver deres tage. Endvidere blev Lene Barnekows to sidebygninger fra 1651 ombygget til sidepavilloner i to etager.
Således stod hovedbygningen indtil 1942, hvor den nedbrændte natten mellem den 21. og 22. februar.
I 1944 blev den hovedbygning, der stadig står i dag, opført. Den består af et hus i én etage med kviste men uden tårn og spir. Den blev opført ved arkitekt Ernst Kühn.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
Ved restaureringen af hovedbygningen mellem 1883 og 1885 blev også nye avlsbygninger opført. Disse er i dag ejet af Holbæk kommune.
Fredningsstatus 2021: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Kulturmiljø
Da Peder Oxe i 1575 opførte en ny hovedbygning, lod han den omgive med vandfyldte grave. Disse eksisterer stadig i dag, men er dog delvist tilkastede.
Endvidere hører en have på ca. 12 tdr. til Tølløsegaard. Den blev mellem 1883 og 1885 anlagt i fransk stil, men er under en senere ejer blevet omlagt i en friere stil.
Litteratur
Ahlefeldt-Laurvig: "Træk af herregården Tølløse's historie", i: Fra Holbæk amt. Årg. 68, 1975.
Herskab & tjenestefolk, om Tølløsegaard, Sophienholm, Aastrup, Bonderup og Merløsegård. Tølløse 1995.
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Tølløse Slots Efterskole
Region og kommune
Sjælland - Holbæk
Offentlig adgang
Rundvisning efter forudgående aftale
Ejer
Tølløse Slots Efterskole
Herregårdens størrelse
Ingen oplysninger
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
Ingen oplysninger
Funktion
Skole og udannelsesinstitution
Historiske forbindelser til andre herregårde
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
slottet.dk
Amt, herred og sogn
Holbæk - Merløse - Tølløse
Ejer
Christian J.W. Schulin-Zeuthen
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
6.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
675000 (kr)
Ejendomsskyld skov
332000 (kr)
Drift
Gården er bortforpagtet. Besætningen består af: 170 køer, 75 kalve, 4 tyre, 27 heste, 16 får.
Folkehold
2 forvalter(e), 1 ladefoged, 1 fodermester(e), 4 røgter(e), 3 elev(er), 6 karl(e), 7 pige(r), 7 daglejer(e), 16 polakker e.lign. om sommeren.
Bemærkninger om godset
Under Baroniet Zeuthen hørte samlet: 427 tdr. htk. bøndergods, 475.3 tdr. htk. arvefæstegods, 1121 tdr.l. skov (47 tdr. htk.). Den samlede ejendomsskyld var 3530326 kr.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Holbæk - Merløse - Tølløse
Ejer
Baroniet Zeuthen, Enkebaronesse Zeuthen
Herregårdens størrelse
93.53 htk
Skovskyld
31.54 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
46.54 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
18.49 htk
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Holbæk - Merløse - Tølløse
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
83.79 htk
Skovskyld
13.71 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
0.00 htk
Fæstegods
548.00 htk
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 2, s 393. Oplysningerne om bøndergodset stammer fra ChristensenHørsholm