Jølbygaard
Igennem 1500- og første halvdel af 1600-tallet var Jølbygaard ejet af adelsslægten Kaas.
Både hovedbygning og avlsbygninger på Jølbygaard er opført i anden halvdel af 1800-tallet.
I 1903 blev Jølby Nygaard opført på et af gårdens tidligere arealer.
ADRESSE
Jølbygaard
Jølbygårdsvej 15
7950 Erslev
Ejerhistorie
Den tidligste ejerhistorie for Jølbygaard er kun lidt kendt: i 1376 nævnes Fru Elne, enke efter Ebbe Strangesen fra adelsslægten Bild. Hvordan ejerskabet over gården har set ud i 1400-tallet vides ikke med sikkerhed, men fra 1505 og over hundrede år frem var gården ejet af slægten Kaas.
Den første ejer fra uradelslægten Kaas, en betegnelse der bruges om adelige slægter fra før Reformationen i 1536, var Niels Kaas. Han ejede på det tidspunkt flere gårde i området, bl.a. Ørndrup. Ved Niels Kaas' død overtog Peder Madsen gården i ca. 1521, men Jølbygaard var senere ejet af Kaas' søn, Niels Nielsen Kaas. Han videregav gården til sin søn, Erik Kaas, i 1599.
Efter Erik Kaas' død i ca. 1625 overtog hans niece Anne Ovesdatter Juul Jølbygaard. Hun giftede sig med Holger Bille, og dermed gik gården fra en uradelsslægt til en anden. Slægten Bille var kendt helt tilbage fra midten af 1200-tallet. Især gennem 1400-tallet fik slægten oparbejdet en rigdom og indflydelse, der betød, at de igennem de næste par århundreder havde en fremtrædende position i den danske adel. På Jølbygaard blev Holger Bille dog ikke længe. Allerede i 1636 solgte han gården videre til Anne Vesteni, som senere gav den videre til sin nevø, Mogens Ottesen Kaas.
De følgende hundrede år nedarvedes Jølbygaard blandt flere forskellige slægter. Som mange andre herregårde i Vestjylland overgik Jølbygaard til borgerlige ejere og navnlig i slutningen af 1700-tallet havde gården et stort antal skiftende ejere. Fra 1818 indtrådte en mere stabil periode, idet Niels Søndergård købte Jølbygaard, som forblev i slægtens eje de følgende 50 år. Dog blev gården delt mellem Niels Søndergaards sønner i 1840, hvorefter herregården var på beskedne 12 tdr. hartkorn.
Kristen J. Østergård overtog Jølbygaard 1870 og opførte den nuværende hovedbygning og en sammenbygget trelænget avlsgård med stråtag. I 1903 reduceredes gårdens størrelse dog yderligere, da en del af jorderne frasolgtes til en svigersøn, som oprettede gården Jølby Nygaard.
Ejerrække
- (1505) Niels Kaas
- (1521-1525) Peder Madsen
- ( - ) Niels Nielsen Kaas
- (1599-1625) Erik Kaas
- (1625-1636) Holger Bille
- (1636- ) Anne Vesteni
- ( -1655) Mogens Ottesen Kaas
- ( -1663) Peder Henriksen
- (1663- ) Agnete Kaas, gift Henriksen
- (1671- ) Magdalene Henriksdatter, gift Tordenstierne
- ( -1700) Abel Kaas (panthaver)
- (1700-1713) Henrik Linderot (panthaver)
- (1713- ) Dorete Linderot (panthaver)
- ( -1726) Christian Knudsen
- (1726-1746) Anders Enevoldsen
- (1746-1760) Sejer Olufsen Leth
- (1760-1762) Ide Lange, gift 1) Leth og 2) Bonderup
- (1762-1764) Laurids Bonderup
- (1764-1769) Mads Brøndum
- (1769-1773) Bernt Møldrup
- (1773-1775) Andreas Schuurmand
- (1775-1804) Niels Tøfting
- (1804-1816) Laurids Wandborg
- (1816-1818) Niels Faartoft og Kjeldgaard Povlsen
- (1818-1840) Niels Søndergaard
- (1840- ) Povl Søndergaard
- ( -1870) Enke efter Poul Søndergaard
- (1870-1922) C.J. Østergaard
- (1922- ) J.J. Østergaard
- (1995- ) Jane Hangaard og Allan Hangaard
Hovedbygning
Jølbygaards hovedbygning er opført i 1876 og ligger mod nord ned mod den gamle have. Bygningen er opført i grundmur.
Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
Den tidligere avlsgård fra 1885 er nedrevet og erstattet med en moderne lade mod syd opført i 1973.
Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Kulturmiljø
Jølby Nygaard er oprettet på jord, der før hørte til Jølbygaard.
Litteratur
Hansen, J.J.: Større danske Landbrug, 1930-1937.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Jølbygaard
Region og kommune
Nordjylland - Morsø
Offentlig adgang
Ingen oplysninger
Ejer
Jane Hangaard, Allan Hangaard
Hovedgård
0.00 ha
Godsets størrelse
0.00 ha
Andet
Ingen oplysninger
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug
Forbindelser
Ingen oplysninger
Bemærkninger
Ingen oplysninger
Kilder
Google Maps, FBB, ois.dk
Amt, herred og sogn
Thisted - Morsø Nørre - Solbjerg
Ejer
Kristen J. Østergaard
Hovedgård
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Andet
2.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
56000 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Gården er drevet af ejeren selv. Besætningen består af: 14 køer, 20 kalve, 1 tyre, 18 fedekreaturer, 6 heste, 3 føl, 14 får. Der sælges ca. 30 svin om året.
Folkehold
2 fodermester(e), 1 forkarl, 2 karl(e), 2 pige(r), 1 daglejer(e).
Bemærkninger
Ingen oplysninger.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Thisted - Morsø Nørre - Solbjerg
Ejer
Gårdejer P. Nielsen Søndergaard
Hovedgård
13.11 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
0.00 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
0.00 htk
Bemærkninger
Hovedparcel af hovedgården Jølbygård. Står som avlsgård i trap1 (SLETTES?)
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Thisted - Morsø Nørre - Solbjerg
Ejer
Ingen oplysninger
Hovedgård
16.41 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
0.00 htk
Fæstegods
3.16 htk
Bemærkninger
Der er kun huse under godset.
Kilder
Danske Atlas bd 5,1 s 584