Frøslevgaard

Ejerhistorie

Den første kendte ejer af Frøslevgaard var Tage Nielsen, der var søn af Niels Ebbesen. Niels Ebbesen var frontfigur i det jyske oprør mod den tyske greve Gerhard, der havde pant i Danmark. I 1340 dræbte Niels Ebbesen greven. Hans søn, Tage Nielsen, var i 1388 i Margrethe I's (1353-1412) tjeneste.

Tage Nielsen's enke solgte Frøslevgaard til nevøen, Jens Pedersen Frost, hvorefter den blev nedarvet til hans datter og efter tur hendes to ægtemænd, senere også hendes søn.

Fra slutningen af 1400-tallet kendes folkevisen om Erik Styggesen Rosenkrantz' kærlighed til Kirsten Skram på Frøslevgaard. Skal man tro folkevisen, var der mange genvordigheder mellem Kirsten Skrams mor og Erik Styggesen Rosenkrantz, inden de to elskende kunne få hinanden. Ifølge visen måtte Erik Styggesen Rosenkrantz hugge alle døre ned og slå låsene op på Frøslevgaard for at få sin elskede med sig hjem. Uanset sandhedsværdien af denne historie er det sikkert, at Erik Styggesen Rosenkrantz ejede Frøslevgaard gennem sit ægteskab med Kirsten Skram.

Efter en årrække at have været i forskellige familiemedlemmers hænder - bl.a. som resultat af mange arvedelinger gennem 1500-tallet - kom Frøslevgaard i 1619 til Otte Skeel. Gennem sit ægteskab med Ide Lunge blev han ejer af Frøslevgaard.

Otte Skeel var en klassisk dannet adelsmand. I 1500-tallet blev kravene til adelsmændenes uddannelse skærpet. De militære færdigheder blev suppleret med administrative og politiske kompetencer i takt med, at adelen blev administratorer af godser og kongelige len. De dygtigste og mest magtfulde blev også medlem af det magtfulde rigsråd, der sammen med kongen styrede landet. Otte Skeel havde ligesom mange andre unge adelsmænd været på længere ophold ved europæiske universiteter. Da han vendte hjem til Danmark, fik han arbejde ved hoffet, og senere deltog han også i 1600-tallets mange krige.

Otte Skeels døtre, Vibeke og Birgitte Skeel, arvede Frøslevgaard, men da Birgitte Skeel allerede døde i 1659, kun 15 år gammel, blev Vibeke Skeel eneejer af gården. Hun giftede i 1660 sig med den kendte Jens Juel. Han var bror til den højtående søhelt, Niels Juel, og arbejdede selv som diplomat. Han var en af de få af den gamle adel, der trivedes fint under enevælden. Enevældens indførelse i 1660 havde ellers medført, at den gamle danske adels politiske magt og økonomiske privilegier forsvandt, men Jens Juel formåede at tilpasse sig de nye forhold.

Meget betegnende kom Frøslevgaard herefter til en typisk repræsentant for den nye tid. Enevold Berregaard var borgmester i Thisted og var Vendsyssels rigeste mand. Han ejede mange herregårde, som han nogle gange købte, nogle gange erhvervede gennem pant på uindfriede lån. Når ejerne ikke kunne betale deres lån, overtog Berregaard simpelthen herregården - som han ofte videresolgte. Enevold Berregaard opnåede at eje Frøslevgaard i to omgange, og at sælge gården på auktion for blot selv at købe den tilbage igen.

Frøslevgaard blev købt af brødrene Børgesen i 1742 og resten af 1700-tallet nedarvet af deres arvinger. Den solgtes 1812, men var da endnu 'komplet', dvs. havde stort antal fæstegårde lagt under sig og havde skattefrihed.

I 1800-tallet havde gården skiftende ejere, indtil den omkring år 1900 blev udstykket i mindre parceller. Fra 1898 til 1921 blev godsets areal halveret.

Frøslevgaard ejes i 2021 af Kurt Frimor Agerholm og Jørgen Agerholm.