Nandrup
Nandrup var i senmiddelalderen ejet af den gamle, morsingske adelsslægt Vinter.
På Nandrup eksisterede allerede i begyndelsen af 1700-tallet kontrakter, som fastlagde hoveriets omfang.
I 1811 blev det gamle Nandrup gods beskrevet af provsten C. Schade.
I 1832 blev den nuværende hovedbygning opført.
Ejerhistorie
Nandrup tilhørte i middelalderen slægten Vinter. Slægten havde rødder i egnen omkring Mors og ejede flere herregårde i området. Nandrup var en ganske stor herregård på Mors, men havde også fæstegårde på den anden side af Limfjorden i Thy. Fæstebønerne her var fritaget for at yde hoveri, hvilket var den del af lejeafgiften som bestod af arbejde på herregårdes marker. Hoveriet betød mindst i Vestjylland, hvor det ofte, som på Nandrup, tidligt blev erstattet af en pengeafgift.
Slægten Vinter nævnes første gang til Nandrup i 1449, hvor Peder Vinter ejede herregården. Slægten Vinter var en gammel, morsingsk adelsslægt, der i middelalderen og renæssancen sad tungt på godserne i området omkring Mors. Det er vanskeligt at følge ejerskabet med nogen grad af præcision, men frem til 1568 sad ejere med navnet Vinter på Nandrup.
Efterfølgende fulgte der et stort spring i den viden, der eksisterer om godsets ejere. I 1625 sad Helveg Kaas som ejer på Nandrup. Frem til 1662 havde Nandrup en del skiftende ejere. Her blev Hans Wulf Unger ejer.
Hans Wulf Unger og hans søn Claus Unger var begge store jordejere. I 1600-tallet blev mange gamle herregårde udvidet og helt nye blev oprettet, mens bondegårde blev nedlagt. Efter Danmarks deltagelse i Trediveårskrigen (1618-1648) lå mange landområder øde. Krigene og fremmede hære havde forarmet landbruget, bygninger blev ødelagt og såsæd og trækdyr blev en mangelvare. Disse øde jordområder blev derfor underlagt herregårdene. Det var en fordel for herremanden, fordi herregårdsjord var skattefri, mens fæstegårdenes jord var pålagt skatter.
I 1694 kom Ole Krabbe til Nandrup. Ole Krabbe sad på Nandrup frem til sin død i 1728. I 1722 havde han forsøgt at sælge Nandrup til Herman Bertelsen, men af ukendte årsager gik handelen tilbage. Året efter Ole Krabbes død solgte hans enke gården til præsten Rudbek Humble.
Rudbek Humble var en meget velhavende mand. Ud over at eje nogle herregårde brugte han sin formue på at oprette et legat, der skulle betale en lærer, så ti fattige børn i sognet kunne modtage skolegang.
I midten af 1700-tallet var Nandrup et stort gods. Om bøndernes kår på Nandrup er der mange kilder. Noget usædvanligt for tiden eksisterede der allerede fra begyndelsen af 1700-tallet kontrakter mellem herremanden på Nandrup og fæstebønderne. Her var det angivet, hvor meget hoveriarbejde fæstebonden var forpligtet til at udføre for herremanden. Først i 1769 blev det i hele landet lovpligtigt for godsejerne at fastlægge hoveriet i årlige kontrakter.
Fra 1776 gården var ejet af Frans Wogelius Steenstrup og under hans lange ejerperiode blev fæstegårdene solgt til bønderne som selveje. Da Nandrup solgtes på auktion i 1829 havde den mistet sin skattefrihed og fortsatte herefter i hænderne på skiftende ejere.
I løbet af 1800-tallet blev den nuværende hovedbygning opført. Nandrups jorde blev opkøbt og udstykket i mindre parceller efter Første Verdenskrig.
I 2021 ejes Nandrup af Laurits Søren Bech Mehlsen, som driver land- og skovbrug på gården.
Folketælling 1801
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1834
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1850
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1850 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1860
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Hovedbygning
I 1811 beskrev provst C. Schade øen Mors, hvor han oplyste, at Nandrup var en bindingsværksgård med tegl og en borggård.
I 1832 opførte ejeren den nuværende hovedbygning. Hovedbygningen består af én fløj i én etage. Den er hvidkalket med tegltag og en gennemgående frontispice, der senere blev ombygget.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
C. Schade nævnte i 1811 en vejrmølle, der hørte til Nandrup.
Til Nandrup hører desuden en hvidkalket avlsgård ombygget i 1919.
Fredningsstatus 2021: Avlsbygningerne er udpeget som bevaringsværdige med middel til lav bevaringsværdi.
Litteratur
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Søndergaard, Chr.: Flade Sogns Historie. 1930.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Nandrup
Region og kommune
Nordjylland - Morsø
Offentlig adgang
Ingen oplysninger
Ejer
Laurits Søren Bech Mehlsen
Herregårdens størrelse
Ingen oplysninger
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
Ingen oplysninger
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug
Historiske forbindelser til andre herregårde
Ingen oplysninger
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Upubliceret
Amt, herred og sogn
Thisted - Morsø Nørre - Flade
Ejer
Enkefru Buchwald
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
4.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
235000 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Gården er drevet af ejeren selv. Besætningen består af: 40 køer, 120 kalve, 2 tyre, 80 fedekreaturer, 18 heste, 8 føl, 65 får.
Folkehold
1 forvalter(e), 4 fodermester(e), 1 forkarl, 5 karl(e), 2 pige(r), 1 daglejer(e).
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Thisted - Morsø Nørre - Flade
Ejer
Pro. Niels Bredal Buchwald
Herregårdens størrelse
38.71 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
0.00 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
0.04 htk
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Thisted - Morsø Nørre - Flade
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
27.80 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
40.00 htk
Fæstegods
259.81 htk
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 5,1 s 586
