Kærgaard

Ejerhistorie

Kærgaards første ejer var Henrik Esgesen Lange, der døde før 1465. Hans søn, Esge Henriksen Lange, solgte i 1478 gården til sin nevø, Thomas Lange, der var ærkedegn i Ribe. Thomas Lange gik i kloster i 1495, og gården blev overtaget af en nevø. De næste 100 år sad slægten Lange fortsat på Kærgaard og udvidede jordtilliggendet ganske betragteligt.

Begyndelsen af 1600-tallet var præget af Danmarks krigsdeltagelse og gentagne svenske besættelser. Dertil kom, at konjunkturerne for langbruget efter 1660 generelt var dårlige, og i 1662 måtte Jørgen Lange derfor sælge Kærgaard.

Den nye ejer var Erik Krag. Krag var en af tidens største jordbesiddere og ejede en række andre herregårde i området, bl.a. Endrupholm, Selsø og Eskebjerg. Også Erik Krags mange investeringer havde imidlertid svært ved at forrente sig i kriseårene. Krags enke, Vibeke Rosenkrantz, måtte derfor sælge Kærgaard til sin svigersønnen generalløjtnant Frederik von Gersdorff i 1687.

Gersdorff gik fallit i 1722, og han måtte sælge en række af sine besiddelser. Han beholdt dog Kærgaard, hvor han døde i 1724.

Gersdorffs søn overtog gården i 1731 efter morens død, men det var dog svigerdatteren, Margrethe Rosenørn, der satte det største præg på Kærgaard i slutningen af 1700-tallet. På hendes foranledning iværksatte præsten Knud Lang en række reformer af godsdriften på Kærgaard. Omkring 1757 påbegyndtes således udskiftningen af fæstegodset, hvorved landsbyfællesskabet blev ophævet, og gårdene flyttet fra landbyen ud til deres marker.  

Allerede inden Margrethe Rosenørns død i 1786 var store dele af fæstegodset, i tråd med periodens reformtanker, blevet frasolgt. I forbindelse med en auktion over dødsboet efter Margrethe Rosenørn købte endnu flere af Kærgaards fæstebønder sig fri og blev selvejerbønder.

Efter auktionen gik Kærgaard gods i opløsning. Gersdorff og Rosenørns søn havde ikke sikret sig, at hovedgården efter frasalget af bøndergodset kunne bevare sin skattefrihed, og de uventede skatter nødvendiggjorde en udstykning af selve hovedgården i 1789.

Mellem 1789 og 1827 havde hovedparcellen omtrent 100 forskellige ejere. I 1827 købte Søren Sørensen Kærgaard, og under han blev store dele af gården revet ned og materialerne solgt.

I 1868 købte de omkringliggende kommuner hovedbygningen og indrettede den til fattiggård.

Staten overtog den meget faldefærdige Kærgaard i 1940, og efter en restaurering blev gården indrettet til statsungdomslejr.

I 1949 overgik Kærgaard til den selvejende institution Kærgaard Landbrugsskole, der endnu ejede gården i 2013.