Kærgaard
De tidligst kendte ejere af Kærgaard tilhørte den magtfulde adelsslægt Lange.
Lange-slægten ejede Kærgaard frem til 1662.
Kærgaard har haft en lang og kompliceret bygningshistorie, og hovedbygningen har gennemgået tre store ombygninger.
Der er ikke meget af den oprindelige herregård tilbage i den trefløjede hvidpudsede bygning, som ses i dag.
Den har siden 1949 fungeret som landbrugsskole.
Ejerhistorie
Kærgaards første ejer var Henrik Esgesen Lange, der døde før 1465. Hans søn, Esge Henriksen Lange, solgte i 1478 gården til sin nevø, Thomas Lange, der var ærkedegn i Ribe. Thomas Lange gik i kloster i 1495, og gården blev overtaget af en nevø. De næste 100 år sad slægten Lange fortsat på Kærgaard og udvidede jordtilliggendet ganske betragteligt.
Begyndelsen af 1600-tallet var præget af Danmarks krigsdeltagelse og gentagne svenske besættelser. Dertil kom, at konjunkturerne for langbruget efter 1660 generelt var dårlige, og i 1662 måtte Jørgen Lange derfor sælge Kærgaard.
Den nye ejer var Erik Krag. Krag var en af tidens største jordbesiddere og ejede en række andre herregårde i området, bl.a. Endrupholm, Selsø og Eskebjerg. Også Erik Krags mange investeringer havde imidlertid svært ved at forrente sig i kriseårene. Krags enke, Vibeke Rosenkrantz, måtte derfor sælge Kærgaard til sin svigersønnen generalløjtnant Frederik von Gersdorff i 1687.
Gersdorff gik fallit i 1722, og han måtte sælge en række af sine besiddelser. Han beholdt dog Kærgaard, hvor han døde i 1724.
Gersdorffs søn overtog gården i 1731 efter morens død, men det var dog svigerdatteren, Margrethe Rosenørn, der satte det største præg på Kærgaard i slutningen af 1700-tallet. På hendes foranledning iværksatte præsten Knud Lang en række reformer af godsdriften på Kærgaard. Omkring 1757 påbegyndtes således udskiftningen af fæstegodset, hvorved landsbyfællesskabet blev ophævet, og gårdene flyttet fra landbyen ud til deres marker.
Allerede inden Margrethe Rosenørns død i 1786 var store dele af fæstegodset, i tråd med periodens reformtanker, blevet frasolgt. I forbindelse med en auktion over dødsboet efter Margrethe Rosenørn købte endnu flere af Kærgaards fæstebønder sig fri og blev selvejerbønder.
Efter auktionen gik Kærgaard gods i opløsning. Gersdorff og Rosenørns søn havde ikke sikret sig, at hovedgården efter frasalget af bøndergodset kunne bevare sin skattefrihed, og de uventede skatter nødvendiggjorde en udstykning af selve hovedgården i 1789.
Mellem 1789 og 1827 havde hovedparcellen omtrent 100 forskellige ejere. I 1827 købte Søren Sørensen Kærgaard, og under han blev store dele af gården revet ned og materialerne solgt.
I 1868 købte de omkringliggende kommuner hovedbygningen og indrettede den til fattiggård.
Staten overtog den meget faldefærdige Kærgaard i 1940, og efter en restaurering blev gården indrettet til statsungdomslejr.
I 1949 overgik Kærgaard til den selvejende institution Kærgaard Landbrugsskole, der endnu ejer gården i 2021.
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Hovedbygning
Det tidligste Kærgaard - en borg - lå på voldstedet Møgelkærshøj, der ligger syd for den nuværende hovedbygning.
I begyndelsen af 1500-tallet blev gården flyttet til den nuværende placering, og der blev opført et stenhus på stedet. Spor af denne tidlige bygning findes endnu i kælderen under hovedfløjen.
Det var formodentligt Niels Lange, der omkring midten af 1500-tallet lod hovedbygningen udvide til en statelig tre- eller firelænget gård, bygget i røde mursten.
Omkring 1695 lod Frederik von Gersdorff anlægget undergå en radikal modernisering. Niels Langes renæssanceanlæg blev ombygget til det barokanlæg, der stadig udgør kernen i den nuværende hovedbygning. Det var formodentlig arkitekten Ernest Brandenburg, der stod for dette byggeri. I Søren Sørensens ejertid i 1830'erne blev hovedbygningen ændret markant. Meget materiale, bl.a. blytaget og flere egebjælker, blev fjernet og solgt. Hovedfløjen blev reduceret til én etage, og i 1868 blev sydfløjen indrettet til fattiggård.
I 1941-1944 gennemførte arkitekt P. J. Petersen gennemgribende restaurering af Kærgaard, bl.a. fik hovedfløjen tilføjet en etage.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er fredet.
Andre bygninger
Den gamle avlsgård blev revet ned og materialerne solgt i 1827.
Litteratur
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Trap, J.P.: Danmark. København 1955.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Kjærgård Landbrugsskole
Region og kommune
Syddanmark - Syd- og Sønderjylland - Esbjerg
Offentlig adgang
Kan kun ses udefra
Ejer
Kjærgård Landbrugsskole
Herregårdens størrelse
Ingen oplysninger
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
Ingen oplysninger
Funktion
Skole og udannelsesinstitution
Forbindelser
Bemærkninger
Har tidligere heddet Riber Kjærgård og Kjærgård
Kilder
kjls.dk
Amt, herred og sogn
Ribe - Gørding - Hundrup
Ejer
Gårdejer Jens Christopher Bolwig
Herregårdens størrelse
13.00 htk
Skovskyld
0.31 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
0.00 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
0.00 htk
Bemærkninger
Ingen oplysninger
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Ribe - Gørding - Hundrup
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
43.45 htk
Skovskyld
1.06 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
73.75 htk
Fæstegods
457.88 htk
Bemærkninger
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 5,2 s 709
