Krumstrup
Krumstrup var i begyndelsen af 1500-tallet en selvejerbondegård.
Krumstrup fik hovedgårdsprivilegier i 1533.
Seneca Hagedorn, som spillede en stor rolle under Den Store Nordiske Krig (1700-21), ejede Krumstrup fra 1724 til 1750.
Ejerhistorie
I 1533 mageskiftede selvejerbonden Oluf Knudsen på kongelig ordre gården til Christoffer Ottesen Huitfeldt. Huitfeldt sikrede gården hovedgårdsprivileger og oprettede hovedgården Krumstrup.
Efter Christoffer Huitfeldts død i 1559 overgik Krumstrup til hans bror, Claus Ottensen Huitfeldt, der tjente som lensmand i både Danmark og Norge. På trods af sine forpligtigelser tilbragte han en del af sin tid på Krumstrup. En populær skikkelse var han dog ikke i lokalområdet, hvor sognepræsten Sune Hansen i et påmindelsesbrev påbød Huitfeldt at opgive den ugudelige løsagtighed og hor, der fandt sted på herregården. En påmindelse, som Huitfeldt angiveligt ikke tog til sig. Han døde i 1590.
Igennem hele 1600-tallet levede gården et omskifteligt liv med mange forskellige ejere, men i 1724 blev Krumstrup solgt til Seneca Christophersen Hagedorn. Hagedorn var officer og godsejer. Foruden Krumstrup ejede han således også Jerstrup og Hindemae, hvor han primært opholdt sig. Som ung officer var han i starten af 1700-tallet i både hollandsk og engelsk krigstjeneste, og mellem 1708-1710 deltog han således på engelsk side i den spanske arvefølgekrig, hvor han fik gode anbefalinger med sig fra den engelske admiral.
Efter hjemkomsten spillede Seneca Hagedorn en store rolle i Den Store Nordiske Krig (1700-1721), der primært handlede om at stoppe Sveriges stormagtsdrømme ved at reducere landets magt ved Østersøen. I 1736 trak han sig tilbage fra militæret efter længere tids karambolage med den øverste chef for marinen, Danneskiold-Samsøe, hvorefter Hagedorn tilbragte resten af sine dage på godserne indtil sin død i 1750.
I 1782 overtog Mads Jørgen Møller Krumstrup. Mads Møller var angiveligt en hårdhændet herremand, der aldrig færdedes i marken uden sin pisk. Efter sigende skulle han også have været kendt for at håndhæve retten til jus primæ noctis, dvs. retten til at sove med bruden på bryllupsnatten.
I 1791 solgte Møller Krumstrup til Knud Frederik Juel. Baggrunden for salget var efter sigende, at Møller i spøg havde sagt til Juel, at han kunne få lov til at købe gården, men at han vel hverken havde råd eller mod hertil. Det havde unge Knud Juel imidlertid, og det siges, at bønderne på Krumstrup holdt en stor fest den aften, hvor Møller var fortid på gården.
I det meste af 1800-tallet var Krumstrup ejet af slægten Briand, der var en gammel fransk adelsslægt, som var indvandret til Danmark i 1700-tallet.
Krumstrup er i 2021 ejet af Thomas Eggertsen.
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Hovedbygning
Den trefløjede hovedbygning åbner sig mod øst. Hovedfløjen i bindingsværk er den ældste, mens de to sidefløje, der er opført i grundmur, er lidt senere, men dog også fra 1600-tallet.
Alle fløjene er i én etage over en høj kælder. Tagene er dækket af røde tegl, og gavlene er kamtakkede. Hovedbygningen er på alle sider omgivet af stensatte vandgrave.
I 1715 gennemgik gården en større ombygning og istandsættelse under Christian Lassens ejerskab.
Det store ottekantede tårn, som i dag pryder hovedfløjens facade ned mod haven, blev opført i ca. 1920.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen og det ottekantede tårn er fredet.
Andre bygninger
Avlsbygningen, der er adskilt fra hovedbygningen af en landevej, ligger vest for hovedbygningen. Det er et lidt uregelmæssigt trelænget anlæg, der er opført omkring midten af 1900-tallet.
Fredningsstatus 2021: Avlsanlægget er ikke fredet.
Kulturmiljø
I middelalderen lå der ved Lørup Å et velbesøgt valfartskapel, Skt. Anne kapel, hvor de syge hver især ofrede lam. I 1589 var kapellet dog ikke længere i brug, hvorefter Claus Huitfeldt brugte det til at opbevare hø i. I 1610 blev hele kapellet revet ned. Materialet herfra blev anvendt på både Krumstrup og Ryslinge Kirke.
Litteratur
Hansen, Erik: Bondens retsforhold. I: Fynske aarbøger. 1942-1946, side 471-81.
Jensen, P.: Blade af Hovbøndernes Historie. I: Svendborg amt, 1911, side 175-89
J.J. Hansen: Større Danske Landbrug. 1930.
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Krumstrup
Region og kommune
Syddanmark - Fyn og øer - Faaborg-Midtfyn
Offentlig adgang
Ingen oplysninger
Ejer
Thomas Eggertsen
Herregårdens størrelse
335 ha
Godsets størrelse
0 ha
Detaljeret størrelse
Ager 235 ha, skov 100 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug
Forbindelser
Bemærkninger
Ingen
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021
Amt, herred og sogn
Svendborg - Gudme - Ryslinge
Ejer
Enkefru Madsen
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
2.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
122760 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Gården er drevet af ejeren selv. Besætningen består af: 50 køer, 28 kalve, 2 tyre, 12 heste, 4 føl. Der sælges ca. 80 svin om året.
Folkehold
1 fodermester(e), 4 karl(e), 4 pige(r), 4 daglejer(e).
Bemærkninger
Ingen oplysninger.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Svendborg - Gudme - Ryslinge
Ejer
Pro. And. Briand
Herregårdens størrelse
21.27 htk
Skovskyld
2.29 htk
Mølleskyld
4.00 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
0.00 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
5.76 htk
Bemærkninger
Ingen oplysninger
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Svendborg - Gudme - Ryslinge
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
37.67 htk
Skovskyld
2.26 htk
Mølleskyld
4.00 htk
Tiende
0.00 htk
Fæstegods
200.00 htk
Bemærkninger
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 3, s 568. Oplysningerne om bøndergodset stammer fra ChristensenHørsholm
