Kvistrup
Kvistrup var oprindelig en del af Tvis Klosters gods og kan dateres helt tilbage til 1163.
Det sidste minde om renæssancegården fra det 17. århundrede ses i en sandstensportal med Axel Juul og hustrus våbenskjold.
Gårdtrappen blev i 1964 ombygget af arkitekt Poul Hansen.
Kvistrup lagde lokaler til den senere kendte radiofabrik Bang & Olufsen, da firmaet startede i 1925.
Ejerhistorie
Kvistrups historie går langt tilbage, og gården nævnes første gang allerede i 1163. Dengang lå Kvistrup under Tvis Kloster muligvis som ladegård. Gården fortsatte gennem middelalderen under klosteret, men blev ved Reformationen 1536 lagt under Kronen. Ved skiftet til protestantisme blev al kirkeligt gods inddraget under Kronen og klostrene nedlagt.
Den adelige Oluf Munk overtog Kvistrup fra Kronen i 1547. Han skulle have gået kirkens vej og efterfulgt sin farbror som biskop i Ribe, men i stedet blev han fængslet i et år efter 1536. Siden steg hans anseelse atter, han blev kongelig lensmand og kunne i 1547 købe Tvis Kloster, og hermed Kvistrup, samt det nærtliggende Volstrup.
Trods sin baggrund som katolskgejstlig blev Oluf Munk gift, og hans søn, Ludvig Munk, arvede Kvistrup ved faderens død i 1569. Gården blev i familiens eje endnu en generation, men barnebarnet måtte i 1613 sælge på grund af økonomiske problemer.
Kvistrup blev overtaget af den ligeledes adelige slægt Juul. Den anden Juul på gården, Axel Juul, havde ikke særlig stor interesse for det praktiske liv på gården, og efter to generationer Juul'er kom Kvistrup på borgerlige hænder og har været det siden.
Rasmus Nielsen Overgaard blev i 1681 den første borgerlige ejer af Kvistrup, men ikke uden modstand fra adelen. Baron Christian Juel fra godset Rysensteen krævede rettighederne over Kvistrup, da hans forfædre havde ejet gården gennem generationer. Det lykkedes dog ikke Juel at overtage gården, og Rasmus Nielsen Overgaard forblev ejer til sin død, hvorefter sønnen Niels Overgaard arvede Kvistrup.
Gården havde herefter i en periode skiftende ejere, før den i 1717 tilfaldt Jens Hvass. Ved hans død overtog enken Anne Magdalene Moldrup, der snart fik en ny forlovet. Før de kunne nå at gifte sig, døde hun, men hendes forlovede, Henrik Fischer, var allerede bestemt som arving, og han blev derfor Kvistrups næste ejer indtil sin død i 1794. Fischer solgte ud af godset til de enkelte fæstebønder.
Gennem de næste hundrede år havde gården skiftende ejere. Heraf skal nævnes Rasmus Ægidius, der moderniserede gårdens gamle drift og gjorde gården til en af amtets førende mejerigårde.
Peter Olufsen købte Kvistrup i 1889 og det er hans efterkommere, som fortsat i 2021 ejer gården. Svend Olufsen begyndte sammen med Peter Bang radiofabrikken Bang & Olufsen på Kvistrup 1925-1927.
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Hovedbygning
En tidligere hovedbygning på Kvistrup er opført i 1637 af Axel Juul. Denne renæssancebygning var i to etager og havde en sandstensportal mod haven. Portalen viser en mande- og en kvindeskikkelse, der sammen bærer topstykket, hvor Axel Juul og hustruen Elisabeth Friis' våbenskjold ses. Gården havde dengang tårn og spir. Fra Axel Juuls hovedbygning er hans hvælvede kældre og portalen endnu bevaret.
Ejeren Henrik Fischer byggede senere i 1700-tallet en borggård i to etager med to sidefløje.
Hovedbygningen blev senere kraftigt ombygget af G.A. Eyber, der ejede Kvistrup 1858-1884. Den enetages bygning er grundmuret, skifertækt og har en sokkel af kvadersten. Bygningens to sidefløje vender mod avlsgården. Hovedbygningen er hvidkalket med grå detaljer. På midterfløjen er bygget en midtrisalit i to etager med hjørnepilastre og trekantsgavl. Fra midterbygningen er der indgangspartier med trappe mod både gård og have.
Før Eybers ombygninger stod midterfløjen hvid med rødt tegltag og et tårn.
Trappen mod gården er i 1964 bygget om af arkitekt Poul Hansen.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er fredet.
Andre bygninger
En tidligere avlsgård fra før 1814 var i bindingsværk. I 1935 byggedes en trefløjet avlsgård i grundmur med pladetag.
Der hører ni huse til ejendommen.
Fredningsstatus 2021: Avlsbygningerne er udpeget som bevaringsværdige med middel bevaringsværdi.
Litteratur
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Trap, J.P.: Danmark. København. 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Quistrup
Region og kommune
Midtjylland - Struer
Offentlig adgang
Ingen oplysninger
Ejer
Janus Skak Olufsen
Herregårdens størrelse
304 ha
Godsets størrelse
0 ha
Detaljeret størrelse
Ager 230 ha, eng 17 ha, skov 57 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug og boligudlejning
Forbindelser
Bemærkninger
Ingen
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021
Amt, herred og sogn
Ringkøbing - Hjerm - Gimsing
Ejer
P. Olufsen
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
7.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
208000 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Gården er drevet af ejeren selv. Besætningen består af: 100 køer, 50 kalve, 2 tyre, 16 heste, 1 føl. Der sælges ca. 330 svin om året.
Folkehold
1 forvalter(e), 1 fodermester(e), 1 forkarl, 1 elev(er), 5 karl(e), 4 pige(r), 10 daglejer(e) under høsten.
Bemærkninger
Ingen oplysninger.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Ringkøbing - Hjerm - Gimsing
Ejer
Pro. Hans Chr. Ægidius
Herregårdens størrelse
36.06 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
0.00 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
0.00 htk
Bemærkninger
Ingen oplysninger
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Ringkøbing - Hjerm - Gimsing
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
45.73 htk
Skovskyld
0.14 htk
Mølleskyld
5.84 htk
Tiende
58.00 htk
Fæstegods
320.94 htk
Bemærkninger
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 5,2 s 772
