Volstrup

Ejerhistorie

I 1313 var der bondeopstand i Danmark. Efterfølgende blev bygget flere faste borge til beskyttelse i urolige tider. Volstrup var en af disse borge og ejet af Ribe Bispestol. Gården blev drevet af lensmænd, således indsatte biskop Iver Munk sin bror Mogens Munk som lensmand i år 1500. Da reformationen blev indført 1536 blev alle kirkelige besiddelser inddraget under Kronen, som dermed blev landets største jordbesidder.

Da Volstrup blev inddraget under Kronen, fortsatte Mogens Munk som lensmand, og blot seks år efter Reformationen kunne hans søn Oluf Munk optage skøde på herregården. Han skulle have overtaget sin farbrors post som biskop i Ribe, men med Reformationen måtte planerne ændres. Oluf Munk blev i stedet ejer af Volstrup samt det nærliggende Tvis Kloster.

Volstrup gik herefter i arv inden for Munk-slægten, indtil den i 1626 blev solgt til Iver Juul, der også ejede det nærliggende Kvistrup og gav gården videre til sin søn, Axel Juul.

Axel Juul var en lærd mand, der brugte det meste af sit liv på Volstrup på videnskabelige studier. I forbindelse med Første og Anden Karl Gustav-krig 1657-1660 blev egnens herregårde og bondegårde plyndret og stærkt medtaget. Mange fæstegårde lå øde, og mange herremænd blev nødsaget til at sælge fra af deres gods. Efter Axel Juuls død i 1671 fik forskellige kreditorer part i gården, der nu blev splittet.

De næste ti år var gården ejet af adskillige ejere, som hver havde pant i gården. En af disse var den rige købmand Christen Linde. Han lånte også penge ud bl.a. til godsejere, hvorved han opnåede pant i gårdene, som han ofte kunne overtage efter en fallit. På denne måde kom han efterhånden i besiddelse af 12 herregårde. På Volstrup samlede han gårdens anparter i 1682 ved at udkøbe de øvrige ejere. I 1704 blev Christen Linde optaget i adelsstanden og fik navnet Christen de Linde. Da han to år senere døde, gik Volstrup i arv til hans søn af samme navn.

Svigersønnen Ernst Friederich von Zytphen blev ejer i 1723 og førte gården videre med hård hånd. Von Zytphen blev kendt som en herremand, der var hård mod sine bønder. Anderledes blev det under Poul v. Klingenbergs ejerskab, han overtog gården ved ægteskab med von Zypthen's enke, Øllegaard Jermiin. Han gav Volstrups bønder frihed for hoveri.

Volstrup var i 1700-tallet en typisk vestjysk studegård, som havde mere end 200 stude. Studene blev over vinteren opfedet på herregårdene, hvorefter de blev ført til Tyskland og solgt på markederne der. 

Øllegaard Jermiin overlevede begge sine ægtemænd og testamenterede Volstrup til sin datter og datterens døtre. Den ene var gift med Mogens Christian Skow, som blev eneejer af Volstrup 1786. Han ejede gården i mere end 30 år og gennemførte i denne periode udskiftning, frasalg og udstykning af Volstrup. Hvor andre gårde blev solgt til spekulanter og splittet op, forblev Volstrup i samme families eje. Volstrup overlevede de hårde tider efter statsbankerotten 1813 og blev 1819 overtaget af Anton Frederik Skow.

Efter hans enkes død i 1854 havde Volstrup de følgende ti år en række skiftende ejere indtil herregården blev købt af kompagnonerne Hagen Jørgensen og Peder Hagensen. De var knyttet til hinanden gennem børnenes ægteskab, og datteren af dette ægteskab arvede i 1904 Volstrup, som blev overtaget af hendes mand Jens Gottrup.

I begyndelsen af 1900-tallet overlevede Volstrup endnu engang udstykningsfeberen, som gjorde, at mange andre vestjyske herregårde mistede deres jordtilliggende i årene omkring Første Verdenskrig.

I 2013 er gården fortsat i familien Gottrups eje.