Lerbæk (Sydjylland)
Lerbæk tilhørte slægten Brockenhuus i næsten 200 år.
Hovedbygningen ligger på et voldsted omgivet af vand til alle sider.
Lerbæk blev ombygget i 1793 og 1891.
Dele af Lerbæks murværk kan føres tilbage til 1500-tallet.
Ejerhistorie
Første gang, Lerbæk blev nævnt, var i 1434, hvor gården tilhørte Niels Strangeberg. Hans datter, Maren Strangeberg, bragte gården med ind i ægteskabet med Peder Brockenhuus, der ejede Lerbæk i 1478. Brockenhuus var på dette tidspunkt utrolig velhavende og som medlem af rigsrådet kombinerede han økonomisk magt med politisk indflydelse.
Lerbæk gik i arv fra far til søn indtil 1664, hvor Erik Brockenhuus måtte sælge gården på grund af gæld. Gælden skyldes muligvis hans eget overforbrug, men Lerbæk var samtidig hårdt ramt af svenskerkrigene i første halvdel af 1600-tallet, og de svigtende indtægter har formodentligt blot gjort ondt værre. En opgørelse fra 1662 viste således, at flere gårde stod tomme hen og andre var blot fornyligt fæstet bort.
Lerbæk førte herefter en omtumlet tilværelse, idet herregården jævnligt skiftede mellem forskellige ejere og slægter. I 1730 kom Kronen i besiddelse af Lerbæk, der imidlertid ikke var særlig rentabel. De årlige indtægter beløb sig til mindre end 5 % af købssummen, og i 1743 valgte man derfor at sælge gården.
Efter endnu en overgang med skiftende ejere købte Mogens Nellemann i 1755 gården. Han viste sig at være en dygtig landmand, der forstod at udnytte de gunstige konjunkturer til at forbedre godsets økonomi og værdi betragteligt.
I 1783 overtog sønnen Jens Nellemann et stort og velfungerende gods. Han solgte næsten halvdelen af godset fæstegods mellem 1797 og 1800, men købte til gengæld to fjernereliggende kirker, hvilket gav anledning til mange klager fra de hoverigørende fæstebønder.
I 1800 solgte Nellemann et stærkt reduceret Lerbæk til Niels Emanuel de Thygeson. Blot tre år senere solgte denne imidlertid Lerbæk videre - denne gang til et konsortium bestående af Iver Nyboe, P.G. Langballe og Jens Sørensen. Hvert salg blev fulgt af yderligere frasalg af fæstegodset, og i 1803 blev slagtningen af Lerbæk en realitet, da konsortiet solgte hovedparcellen og blot 6 tdr. hartkorn fæstegods til Johan Konrad Stautz.
I 1874 købte Georg Sass Lerbæk. Han døde i 1924, hvorefter nevøen Anders Runsti Dinesen overtog Lerbæk. Lerbæk tilhørte derefter Dinesen-slægten indtil 2005, hvor Lerbæk blev købt af Jørgen Lund og Birgit Bech Pilegaard. I 2021 er gården ejet af Birgit Bech Pilegaard.
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Hovedbygning
Lerbæks ældre hovedbygning beskrives i Pontoppidans Atlas fra 1700'erne som et firefløjet anlæg.
Den nuværende hovedbygning er trefløjet. Portfløjen er blevet revet ned, og de øvrige fløje har siden 1770'erne gennemgået en del ombygninger.
Sit nuværende udseende fik hovedbygningen i 1793, hvor Jens Nellemann lod anlægget ombygge. Den trefløjede hovedbygning åbner sig mod vest. Alle fløje er i én etage, men såvel den nordlige som den østlige er opført over en høj kælder.
Hovedfløjens midterakse understreges af en smal risalit, dvs. der afsluttes af en trekantsfronton. Risalitten omkranser hovedindgangen.
I 1890-91 ombyggede Georg Sass Lerbæk. Under ledelse af arkitekten Marcus Beck blev sidefløjene afkortet og murværket blev pudset.
Fredningsstatus 2021: Den trefløjede hovedbygning er fredet.
Andre bygninger
Efter en brand i starten af 1700-tallet blev Lerbæks avlsgård genopført mellem 1702 og 1703. Anlægget, der ligger vest for hovedbygningen, er senere blevet ombygget og fornyet. De ældste bevarede dele er opført i midten af 1800-tallet.
Fredningsstatus 2021: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Kulturmiljø
Lerbæks hovedbygning ligger på et stort, rektangulært voldsted omgivet af vandfyldte grave på alle fire sider.
Øst for hovedbygningen ligger Lerbæks have. Anlægget blev omlagt under Georg Sass af landskabsgartneren E. Græsel. I haven findes store og sjældne træer, samt gamle linde- og kastanjealléer.
Landskabet om Lerbæk er bakket, mod nord ligger Lerbæk skov, som Grejs Å skærer sig igennem.
Litteratur
Hansen, J.: Større Danske Landbrug. 1930-1937.
Lauridsen. L.: Husmandshoveri på Lerbæk. I: Vejle Amts Aarbøger. 1958.
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Lerbæk Gods
Region og kommune
Syddanmark - Syd- og Sønderjylland - Vejle
Offentlig adgang
Ingen oplysninger
Ejer
Birgit Bech Pilegaard
Herregårdens størrelse
551 ha
Godsets størrelse
0 ha
Detaljeret størrelse
Ager 361 ha, skov 183 ha, park/have 6 ha, andet 1 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug
Forbindelser
Ingen oplysninger
Bemærkninger
Ingen
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021
Amt, herred og sogn
Vejle - Tørrild - Hover
Ejer
Georg Sass
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
69.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
301640 (kr)
Ejendomsskyld skov
100000 (kr)
Drift
Gården er drevet af ejeren selv. Besætningen består af: 120 køer, 70 kalve, 3 tyre, 16 heste, 30 får.
Folkehold
1 ladefoged, 1 fodermester(e), 1 forkarl, 2 røgter(e), 3 elev(er), 3 karl(e), 10 daglejer(e), 4 polakker e.lign. om sommeren.
Bemærkninger
Til gården hørte et bøndergods på 2.8 tdr. htk. Den samlede ejendomsskyld var på 427640 kr.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Vejle - Tørrild - Hover
Ejer
pro. Fred.Ant. Søltoft
Herregårdens størrelse
50.95 htk
Skovskyld
5.70 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
2.57 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
5.98 htk
Bemærkninger
Ingen oplysninger
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Vejle - Tørrild - Hover
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
45.28 htk
Skovskyld
4.96 htk
Mølleskyld
4.25 htk
Tiende
19.31 htk
Fæstegods
216.18 htk
Bemærkninger
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 5,2 s 1004
