Lundbygaard
Lundbygaard var mellem 1666 og 1672 ejet af Svend Poulsen, også kendt som Gøngehøvdingen.
Lundbygaard er i dag ejet af slægten Collet, hvilket den har været siden 1827.
Den nuværende hovedbygning er opført i klassicistisk stil i 1815 af daværende ejer Ulrik Christian von Schmidten.
Hovedbygningen bestod oprindeligt af en anseelig midterfløj og to fritliggende sidefløje, men i 1910 byggede arkitekt G. Tvede de tre fløje sammen.
Ejerhistorie
Herregården Lundbygaard har eksisteret siden middelalderen, hvor en af gårdens første ejere var Niels Olufsen. I 1480'erne kom den til Peder Sten, hvis slægt kom til at besidde Lundbygaard i flere generationer. Fra Peder Stens barnebarn, Knud Steensen, kom gården til enken Anne Nielsdatter Lunge, som i 1577 byttede gården til Kronen mod Krogagergaard.
I lang tid var Lundbygaard ejet af Kronen, hvor kongen overlod gården til forskellige magtfulde mænd. I 1661 fik Svend Poulsen, også kendt som Gøngehøvdingen livsbrev på gården som belønning for sin tro tjeneste i svenskekrigene. Fem år senere fik han tilmed skøde på Lundbygaard, som han dog kort efter måtte afstå, da han skyldte skat. Lundbygaards nye ejer blev Christian Sivertsen, som blev efterfulgt af Knud Gregersen. På dette tidspunkt var Lundbygaard i temmelig ringe stand, og i 1685 blev gården atter overtaget af Kronen.
I 1686 blev Lundbygaard købt af Johan Henrik Schmidt, som var ritmester ved det sjællandske nationalregiment. Hans enke, Maren Pedersdatter, solgte Lundbygaard i 1705 til Hector Gottfried Masius, hvis søn, Christian von der Maase, i 1719 solgte gården til Kronen. Lundbygaard blev derefter langt ind under det vordingborgske ryttergods. Ryttergods var krongods, som skulle bruges til at forsørge hærens rytterregimenter. I 1774 blev ryttergodset imidlertid solgt for at skaffe midler i landets økonomisk trængte situation. Det Vordingborgske Ryttergods blev opdelt i tolv herregårde, hvoraf Lundbygaard var en af dem.
Det nuværende Lundbygaards historie begynder således efter ryttergodsauktionen i 1774, hvor gården blev købt af Caspar Wilhelm von Munthe af Morgenstierne, som opførte nye avlsbygninger samt et teglværk. I 1786 solgte han Lundbygaard til Adam Gottlob Wiimh, som var en ivrig landmand, der tilmed udgav en håndbog for landmænd. I 1811 solgte han gården til Ulrik Christian von Schmidten, som blev efterfulgt af Jobst Gerhard von Scholten.
Efter at have været ejet af staten i en periode blev Lundbygaard i 1824 overdraget til grosserer Peter Nicolai Arbo, for hans udestående fordringer. Arbo var i 1804 flyttet fra Drammen til København, hvor han drev en stor trælastforretning. Efter hans død i 1827 overtog enken, Anne Cathrine Collett Lundbygaard, som hun ejede til sin død i 1846. Idet ægteskabet havde været barnløst, testamenterede hun gården til sin nevø, Bernt Anker Collett, som overtog og drev Lundbygaard med stor interesse. Han forbedrede gårdens marker. Opførte avlsbygninger og satte driften af skoven i system. Navnet Collett blev nu ændret til Collet. Ved hans død i 1857 overtog sønnen Peter Ferdinand Collet.
I Peter Ferdinand Collets tid som ejer af Lundbygaard blev de fleste af fæstegårdene solgt fra. Den dygtige landmand blev efterfulgt af sin søn, Holger Peter Harald Collet, som blev efterfulgt af sin søn, Harald Collet.
Lundbygaard er i 2021 stadig ejet af slægten Collet. Ejeren hedder Bernt Johan Collet, som driver moderne landbrug og skovbrug på gården, hvor især dyrkningen af juletræer er i fokus. Dyrkningsarealet af Normannsgran er således på hele 1100 hektar, hvilket gør det til den største samlede dyrkningsareal for juletræer i Europa.
Hovedbygning
Den nuværende hovedbygning på Lundbygaard er opført i klassicistisk stil under Ulrik Christian von Schmidtens ejerskab i 1815. Oprindeligt bestod hovedbygningen af en anseelig midterfløj og to fritliggende sidefløje, som var placeret skråt ud i en vifteform med et symmetrisk udtryk med midterfløjen som akse. Midterfløjen er opført i to etager over en kælder. Også sidefløjene er opført i to etager. I midten af bygningen mod syd findes en pilasterbåret frontspids, som strækker sig over de tre midterste fag.
I 1910 gennemgik Lundbygaard en restaurering ved arkitekt G. Tvede, der byggede de tre fløje sammen. Derudover blev den oprindelige indgang i midten af hovedfløjen samt trappen sløjfet.
G. Tvede opførte også en brandsikker museumssal i sidefløjen mod øst. Også i 1943 gennemgik hovedbygningen en restaurering og modernisering ved arkitekterne Mogens og Peter Koch. Midterfløjen fik her sit oprindelige indgangsparti igen samt en ny trappe.
Den klassicistiske hovedbygning fremstår således i dag som et smukt og symmetrisk anlæg i tre fløje. Hovedbygningen er hvidpudset med tegltag og placerer sig nord for en stor gårdsplads og avlsbygningerne. Nord for hovedbygningen findes haven på Lundbygaard.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er fredet.
Andre bygninger
Avlsbygningerne på Lundbygaard placerer sig syd for hovedbygningen. Syd for hovedbygningens østfløj findes en stor lade, som har været indrettet som ridehus siden 1943. Laden var oprindeligt opført i 1777. I 1909 og 1928 hærgede to brande på Lundbygaard, men den gamle lade blev ikke ødelagt modsat den øvrige avlsgård. Nogle af de nuværende avlsbygninger er opført efter branden i 1928 af Otto Brüel, mens andre er opført i 1977.
Fredningsstatus 2021: Dele af avlsbygningerne er udpeget som bevaringsværdige med høj og middel bevaringsværdi.
Kulturmiljø
I Caspar Wilhelm von Munthe af Morgenstiernes tid som ejer af Lundbygaard blev en have anlagt i smuk, fransk stil. Mellem 1941 og 1968 blev haven renoveret ved professor C.Th. Sørensen. Den store have rummer mange store træer samt en swimmingpool.
I kulturmiljøet nær Lundbygaard findes flere fredede oldtidsminder.
Litteratur
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1967.
Stilling, Niels Peter: Danmarks Herregårde. Sjælland, Møn og Lolland-Falster. Gyldendal 2014.
Sørensen, Einar (red.): Gulskogen og landlivets gullalder. Drammens Museum 2004.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Lundbygaard Gods
Region og kommune
Sjælland - Vordingborg
Offentlig adgang
Ingen offentlig adgang - kan ses fra vej
Ejer
Bernt Johan Collet
Herregårdens størrelse
1250 ha
Godsets størrelse
0 ha
Detaljeret størrelse
Ager 700 ha, skov 550 ha, forpagtet 175 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug, boligudlejning, museum og erhvervsudlejning
Historiske forbindelser til andre herregårde
Ingen oplysninger
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021, collet.dk
Amt, herred og sogn
Præstø - Hammer - Lundby
Ejer
Pro. B.A. Collet
Herregårdens størrelse
57.55 htk
Skovskyld
22.20 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
187.61 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
28.92 htk
Bemærkninger om godset
Ejendommen er med den underliggende bortforpagtede avlsgård Møllerlodden på 7-2-3-0.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Præstø - Hammer - Lundby
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
44.20 htk
Skovskyld
2.75 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
0.00 htk
Fæstegods
309.53 htk
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 7, s 958