Lyngbygaard (Jylland)
Lyngbygaards historie er knyttet til Althalt-slægten, som ejede gården i 1700-tallet.
På Lyngbygaards tidligere marker er der i dag en stor golfbane.
Hovedbygningen på Lyngbygaard fik sit nuværende udseende af Johan Arent Althalt og hans enke, Anne Elisabeth Lassen, mellem 1755 og 1775.
Den lange hovedbygning udgøres af én fløj, der består af to sammenhænge huse opført i henholdsvis 1755 og 1775.
Ejerhistorie
I slutningen af middelalderen ejede Ring Nonnekloster ti gårde i landsbyen Lyngby, men disse gårde blev overtaget af Kronen efter Reformationen i 1536. Kronen ejede gårdene frem til 1579, hvor Frederik II (1534-1588) mageskiftede, dvs. byttede, dem bort til Anne Skram. Først efter denne handel fik én af de ti gårde status som hovedgård.
Anne Skram var ved overtagelsen af gårdene endnu ugift, da begge de mænd, hun havde været trolovet med, døde inden brylluppet. I 1580 blev hun dog gift med Christen Munk, som havde bestyret to len på Gotland, og som i 1586 blev udnævnt til admiral i den danske flåde.
I 1612 døde både Anne Skram og Christen Munk, og da de ikke efterlod sig nogen børn, gik Lyngbygaard til Marie Below, der var en slægtning til Anne Skram. Marie Below var en af tidens lærde kvinder. Hun havde som barn lært latin sammen med broren Claus, og senere havde hun på egen hånd lært italiensk og græsk. I 1605 blev hun som 19-årig gift med den langt ældre enkemand Christen Holck. Seks af parrets børn døde som små, mens de to sidste døde som unge. Sønnen, Christian Holck, nåede at gifte sig med Ide Daa, men han døde kort efter brylluppet, og Marie Below skødede derfor Lyngbygaard til svigerdatteren Ide Daa i 1647.
På Marie Belows tid var Lyngbygaard vokset til 40 tdr. hartkorn, hvortil kom en del gods foruden de andre gårde i selve Lyngby. Ide Daa og hendes anden mand, Christen Urne, solgte dog Lyngbygaard i 1655, og efter et par ejerskifter købte købte Johan Arent Althalt gården i 1686.
Johan Arent Althalt var en aarhusiansk købmand, som var søn af en indvandret tysker. Althalts søn, Christen Johansen Althalt, arvede Lyngbygaard i 1728, men han døde allerede i 1734. Lyngbygaard gik herefter til hans søn, Johan Arent Althalt, der var opkaldt efter sin farfar. Da Johan Arent Althalt overtog Lyngbygaard, var hovedgårdsjorden sat til 40 tdr. hartkorn, hvortil kom 37 tdr. hartkorn tiender og 210 tdr. hartkorn bøndergods.
Althalts enke, Anne Elisabeth Lassen, var en meget aktiv dame, og støttet af gode konjunkturer for landbruget gjorde hun Lyngbygaard endnu større. Således købte hun ved auktionen for Skanderborg Rytterdistrikt, der blev nedlagt i 1770, en del jord. I kraft af hendes opkøb voksede Lyngbygaards fæstegods til 349 tdr. hartkorn, mens tienderne voksede til 129 tdr. hartkorn. Selve hovedgårdsjorden forblev imidlertid på 40 tdr. hartkorn.
Sønnen, Thøger Lassen Althalt, arvede Lyngbygaard i 1808, og han skulle blive slægtens sidste ejer af Lyngbygaard. Efter hans død blev Lyngbygaard i 1826 købt af Johannes Friis, som indtil da havde tjent ved hæren. Han løb dog hurtigt ind i store problemer, da gårdens udbygninger brændte ned lige efter, at forsikringen af besætning og inventar var udløbet. Friis fortsatte dog alligevel, og han gennemførte i 1839 afskaffelsen af hoveriet, ligesom han i 1855 påbegyndte salget af fæstegods til selveje. På samme tid gennemførte han forbedringer i gårdens drift, f.eks. blev markerne drænet og jorden merglet, inden han i 1874 overdrog Lyngbygaard til sin søn af samme navn.
Den yngre Johannes Friis havde studeret naturvidenskab ved Polyteknisk Læreranstalt, og han havde studeret landbrug i både Danmark og Skotland. Hans speciale var mejeridrift, og sammen med sin arbejdsfælle, professor Th.R. Segelcke, indførte han moderne bogholderi over gårdens drift og førte regnskabsbøger over mejeridriften. Begge dele var med til at fremme indførelsen af et rationelt regnskabsvæsen i dansk landbrug. Derudover indførte Johannes Friis en række forbedringer af Lyngbygaards drift, bl.a. dræningsanlæg og dyrkningen af runkelroer.
Efter Johannes Friis' død i 1903 blev Lyngbygaard solgt til Jørgen Frederik Lagoni, og gården havde herefter en række forskellige ejere, indtil den i 1945 blev købt af Marie Bønløkke, hvis mand havde været forpagter på Jernit ved Frijsenborg.
I 2021 er Lyngbygaard ejet af Poul Jakob Bønløkke, der driver skov- og landbrug på gården.
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1850
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1850 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Hovedbygning
Hovedbygningen på Lyngbygaard er i én lang fløj, som består af to sammenhængende huse. Det ældste hus - mod øst - er opført i 1755, mens det vestlige hus, der er noget bredere og længere end det østlige, er opført i 1775. De to huse, der begge er i to etager, har hver sin indgang mod gårdspladsen. Ved det vestlige hus er indgangspartiet fremhævet af en lille frontspids, mens et sådant mangler ved det østlige hus. Til gengæld er dette hus mod haven karakteriseret af en tårnlignende bygning i to etager, der er opført, hvor de to huse mødes.
Hele bygningen er i falmet rødt og sort bindingsværk og har rødt tegltag. Kælderetagen i det vestlige hus er den ældste del af bygningen og har tunge kampestensydermure med lave brede tøndehvælvinger med stikkapper, opført af munkesten, over vinduerne. Den sydlige endevæg i kælderen går langt ud over den øvrige del af bygningens facade.
Kælderen stammer fra en bygning opført af Anne Skram og Christen Munk, der ejede gården i slutningen af 1500-tallet. De lod opføre et stenhus i én eller to etager, som stod over den vestlige del af den nuværende kælder.
Skram og Munks hovedbygning stod indtil 1755, da den yngre Johan Arent Althalt opførte en ny hovedbygning ved siden af den gamle. Øst for det gamle hus lod han opføre et nyt, selvstændigt bindingsværkshus. Althalts hovedbygning udgør i dag den østligste del af den nuværende hovedbygning.
Den vestlige del af den nuværende hovedbygning blev bygget i 1775, hvor Anne Elisabeth Lassen, der var enke efter Johan Arent Althalt, lod Skram og Munks stenhus rive ned og erstatte af den vestlige del af den nuværende hovedbygning. Den vestlige og østlige del blev bygget sammen på trods af, at den vestlige del står lidt højere.
I 1876 havde den yngre Johannes Friis ejet Lyngbygaard i to år. Da byggede han på bagsiden af det østlige hus en firkantet tårnlignende tilbygning med spidst tag, som dog ikke er højere end resten af hovedbygningen. Tårnet blev bygget i to etager og i bindingsværk ligesom resten af hovedbygningen.
I 1917 blev hovedbygningen restaureret af ejeren H.R. Angelo.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er fredet.
Andre bygninger
Syd for hovedbygningen ligger avlsbygningerne, der udgør et uregelmæssigt anlæg. Tættest på hovedbygning - umiddelbart øst og vest for denne - ligger den tidligere forpagterbolig og gårdens gamle mejeribygning. Bygningerne, der er bygget i grundmur, er opført i henholdsvis 1822 og i 1872.
Modsat hovedbygningen - afgrænsende gårdspladsen mod syd, ligger et firlænget avlskompleks. Den ældste bygning heri, er en meget lang lade, der er opført i 1827. Komplekset er senere udvidet, bl.a. i 1903.
Derudover ligger der fem huse på Lyngbygaard samt en gammel vandmølle.
Fredningsstatus 2021: Ingen af ovenstående bygninger er fredede.
Kulturmiljø
Lyngbygaard er beliggende på en skråning oven over en ådal og med bøgeskov, som strækker sig nord og syd for gården på dennes vestlige side.
Til Lyngbygaard hører også en have på omkring 1 hektar, som blev omlagt af Aage Søborg, der ejede Lyngbygaard mellem 1932 og 1945.
Mod øst og nordøst er Lyngbygaard i dag nabo til en golfbane. Klubhuset blev opført i 2010 og ligger umiddelbart øst for hovedbygningen.
Litteratur
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København. 1980.
Roussel Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København. 1963-1968.
Stilling, Niels Peter: Politikens bog om Danmarks slotte og herregårde. Politiken 2005.
Trap, J.P.: Danmark. København. 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Lyngbygård Gods
Region og kommune
Midtjylland - Aarhus
Offentlig adgang
Kan ses fra gårdspladsen, rundvisninger efter aftale
Ejer
Poul Jakob Bønløkke
Herregårdens størrelse
600 ha
Godsets størrelse
0 ha
Detaljeret størrelse
Ager 400 ha, eng 4 ha, skov 47 ha, forpagtet 600 ha ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug, boligudlejning, oplevelsesøkonomi og erhvervsudlejning
Historiske forbindelser til andre herregårde
Ingen oplysninger
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021
Amt, herred og sogn
Århus - Hasle - Lyngby
Ejer
Jørgen Frederik Lagoni
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
10.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
275800 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Gården er drevet af ejeren selv. Besætningen består af: 120 køer, 41 kalve, 4 tyre, 18 heste, 5 føl. Der sælges ca. 100 svin om året.
Folkehold
1 fodermester(e), 1 forkarl, 2 elev(er), 6 karl(e), 2 pige(r), 10 daglejer(e), 7 polakker e.lign. om sommeren.
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Århus - Hasle - Lyngby
Ejer
Ritmester Joh. Friis
Herregårdens størrelse
49.64 htk
Skovskyld
0.17 htk
Mølleskyld
6.37 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
221.41 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
10.21 htk
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Århus - Hasle - Lyngby
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
39.80 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
43.75 htk
Fæstegods
271.00 htk
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 4 s 117
