Lyngbygaard (Jylland)

Lyngbygaards historie er knyttet til Althalt-slægten, som ejede gården i 1700-tallet.

På Lyngbygaards tidligere marker er der i dag en stor golfbane.

Hovedbygningen på Lyngbygaard fik sit nuværende udseende af Johan Arent Althalt og hans enke, Anne Elisabeth Lassen, mellem 1755 og 1775.

Den lange hovedbygning udgøres af én fløj, der består af to sammenhænge huse opført i henholdsvis 1755 og 1775.

Ejerhistorie

Ejerhistorie

I slutningen af middelalderen ejede Ring Nonnekloster ti gårde i landsbyen Lyngby, men disse gårde blev overtaget af Kronen efter Reformationen i 1536. Kronen ejede gårdene frem til 1579, hvor Frederik II (1534-1588) mageskiftede, dvs. byttede, dem bort til Anne Skram. Først efter denne handel fik én af de ti gårde status som hovedgård.

Anne Skram var ved overtagelsen af gårdene endnu ugift, da begge de mænd, hun havde været trolovet med, døde inden brylluppet. I 1580 blev hun dog gift med Christen Munk, som havde bestyret to len på Gotland, og som i 1586 blev udnævnt til admiral i den danske flåde.

I 1612 døde både Anne Skram og Christen Munk, og da de ikke efterlod sig nogen børn, gik Lyngbygaard til Marie Below, der var en slægtning til Anne Skram. Marie Below var en af tidens lærde kvinder. Hun havde som barn lært latin sammen med broren Claus, og senere havde hun på egen hånd lært italiensk og græsk. I 1605 blev hun som 19-årig gift med den langt ældre enkemand Christen Holck. Seks af parrets børn døde som små, mens de to sidste døde som unge. Sønnen, Christian Holck, nåede at gifte sig med Ide Daa, men han døde kort efter brylluppet, og Marie Below skødede derfor Lyngbygaard til svigerdatteren Ide Daa i 1647.

På Marie Belows tid var Lyngbygaard vokset til 40 tdr. hartkorn, hvortil kom en del gods foruden de andre gårde i selve Lyngby. Ide Daa og hendes anden mand, Christen Urne, solgte dog Lyngbygaard i 1655, og efter et par ejerskifter købte købte Johan Arent Althalt gården i 1686.

Johan Arent Althalt var en aarhusiansk købmand, som var søn af en indvandret tysker. Althalts søn, Christen Johansen Althalt, arvede Lyngbygaard i 1728, men han døde allerede i 1734. Lyngbygaard gik herefter til hans søn, Johan Arent Althalt, der var opkaldt efter sin farfar. Da Johan Arent Althalt overtog Lyngbygaard, var hovedgårdsjorden sat til 40 tdr. hartkorn, hvortil kom 37 tdr. hartkorn tiender og 210 tdr. hartkorn bøndergods.

Althalts enke, Anne Elisabeth Lassen, var en meget aktiv dame, og støttet af gode konjunkturer for landbruget gjorde hun Lyngbygaard endnu større. Således købte hun ved auktionen for Skanderborg Rytterdistrikt, der blev nedlagt i 1770, en del jord. I kraft af hendes opkøb voksede Lyngbygaards fæstegods til 349 tdr. hartkorn, mens tienderne voksede til 129 tdr. hartkorn. Selve hovedgårdsjorden forblev imidlertid på 40 tdr. hartkorn.

Sønnen, Thøger Lassen Althalt, arvede Lyngbygaard i 1808, og han skulle blive slægtens sidste ejer af Lyngbygaard. Efter hans død blev Lyngbygaard i 1826 købt af Johannes Friis, som indtil da havde tjent ved hæren. Han løb dog hurtigt ind i store problemer, da gårdens udbygninger brændte ned lige efter, at forsikringen af besætning og inventar var udløbet. Friis fortsatte dog alligevel, og han gennemførte i 1839 afskaffelsen af hoveriet, ligesom han i 1855 påbegyndte salget af fæstegods til selveje. På samme tid gennemførte han forbedringer i gårdens drift, f.eks. blev markerne drænet og jorden merglet, inden han i 1874 overdrog Lyngbygaard til sin søn af samme navn.

Den yngre Johannes Friis havde studeret naturvidenskab ved Polyteknisk Læreranstalt, og han havde studeret landbrug i både Danmark og Skotland. Hans speciale var mejeridrift, og sammen med sin arbejdsfælle, professor Th.R. Segelcke, indførte han moderne bogholderi over gårdens drift og førte regnskabsbøger over mejeridriften. Begge dele var med til at fremme indførelsen af et rationelt regnskabsvæsen i dansk landbrug. Derudover indførte Johannes Friis en række forbedringer af Lyngbygaards drift, bl.a. dræningsanlæg og dyrkningen af runkelroer.

Efter Johannes Friis' død i 1903 blev Lyngbygaard solgt til Jørgen Frederik Lagoni, og gården havde herefter en række forskellige ejere, indtil den i 1945 blev købt af Marie Bønløkke, hvis mand havde været forpagter på Jernit ved Frijsenborg.

I 2021 er Lyngbygaard ejet af Poul Jakob Bønløkke, der driver skov- og landbrug på gården.

Tjenestefolk

1801

Folketælling 1801

Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.

Link til den oprindelige folketælling.

Anne Elisabeth Althalt

Krigsrådinde, ejer Lyngbyegaard og tilliggende gods

Thøger Lassen Althalt

Bestyrer godset

Anne Dajon

Hendes huusjomfrue

Jacob Madsen

Folketælling 1850

Ane Rasmussen

Undermejerske

1860

Mellempige

Apelone Petersen

Bryggerpige

Birthe Marie Christensen

Kokkepige

Gertrud Rasmussen

Kokkepige

1787

Folketælling 1787

Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.

Link til den oprindelige folketælling.

Ane Elisabet Lassen

Krigsraadinde, proprietair og jordgodsejer

Thøger Althalt

Hendes søn af første ægteskab

Frederiche Lovise Schou

Nyder ophold af Lyngbyegaard

Ane Margrethe Ladsen

Huusjomfrue

Lars Schou

Forvalter ved Lyngbyegrds gods

Jakob Madsen

Tømmer

Niels Nielsen

Kudsk

Jens Jensen

Staldkarl

Laurs Jensen

Tjenestekarl

Søren Nielsen

Tjenestedreng

Niels Bentsen

Tjenestedreng

Jens Pedersen

Tjenestedreng

Helle Christensdatter

Stuepige

Johanne Andersdatter

Brøgerpige

Mette Pedersdatter

Kokkepige

Ane Margrethe Jensdatter

Tjenestepige

Jens Pedersen

Tjenestedreng

Anders Pedersen

Ladefoged ved Lyngbyegrd

Kirsten Sørensdatter

Hans kone

Albert Jensen

Skytte ved Lyngbyegrd

Maren Nielsdatter

Hans kone

Anne Elisabeth Althalt

Krigsrådinde, ejer Lyngbyegaard og tilliggende gods

Thøger Lassen Althalt

Bestyrer godset

Anne Dajon

Hendes huusjomfrue

Jacob Madsen

Skytte og tjener

Helle Christensdatter

Stuepige

Mette Nielsdatter

Kokkepige

Anne Marie Bendzdatter

Bryggerspige

Anne Margrethe Andersdatter

Bryggerspige

Niels Lassen

Ladefoged

Niels Christensen

Kudsk

Niels Pedersen

Tærsker

Erich Carlsen

Røgter

Ivar Carlsen

Røgter

Niels Pedersen

Dreng

John Rasmussen

Tærsker

Christen Jensen

Tærsker

Niels Jensen

Tærsker

Johannes von Friis

Ritmester, Proprietair, Eier

Dorothea Sophie Friis

Hans Kone

Elisabeth Marie Friis

Deres datter

Marie Caroline Fre. Math. Friis

Deres datter

Dorothea Sophie Friis

Deres datter

Julie Friis

Deres datter

Johanne Friis

Deres datter

Johannes Friis

Deres søn

Nicoline Christine Øllgaard

Lærerinde

Georg Arnold Friederici

Avlings-Forvalter

Hans Thomasen

Gartner

Lauritz Langhoff

Skytte

Mogens Ambrosius Lottrup

Avlskarl

Søren Andersen Haslund

Kudsk

Rasmus Jacobsen

Tjenestekarl

Frands Rasmussen

Tjenestekarl

Peder Simonsen

Tjenestekarl

Peder Nielsen

Tjenestekarl

Poul Rasmussen

Tjenestekarl

Peder Sørensen

Tjenestekarl

Peder Christensen

Tjenestekarl

Hendrik Carl Schmidt

Muursvend

Jens Pedersen Kolt

Røgter

Niels Jensen

Røgter

Albrecht Christensen

Røgter

Rasmus Sørensen

Røgter

Rasmine Nissen

Huusholderske

Ane Catharine Jørgensdatter

Mejerske

Ane Christensdatter

Tjenestepige

Jacobine Wigh

Tjenestepige

Hedevig Frederikke Wigh

Tjenestepige

Stine Lund

Tjenestepige

Ane Jensdatter

Tjenestepige

Karen Nielsdatter

Tjenestepige

Maren Rasmusdatter

Tjenestepige

Birthe Carlsdatter

Tjenestepige

Ane Kirstine Jensdatter

Tjenestepige

Karen Marie Jensdatter

Tjenestepige

Ane Olesdatter

Tjenestepige

Friis, Johannes

Ritmester, godsejer

Friis, Dorthea Sophia

Hans kone

Maria C: F: M: Friis

Deres barn

Sophia Dorthea Friis

Deres barn

Julie Friis

Deres barn

Clara Friis

Deres barn

Thyra Friis

Deres barn

Charlotte M: V: Muus

Lærerinde

Christopher Simonsen

Tjener

C: M: Hohwü

Husholderske

J: K: Christensen

Sypige

Else Marie Poulsen

Stuepige

Cidsel Frideriksdatter

Kokkepige

Birgithe Thomasdatter

Kokkepige

Kirsten M: Andersdatter

Tjenestepige

Dorthe Jensdatter

Tjenestepige

Gustav A: Stautz

Avlingsforvalter

Niels Pedersen

Gartner

Christian Gørresen

Skytte

Christen Nielsen Poder

Kudsk

Rasmus Christensen

Tømrer

Mikkel Sørensen

Avlskarl

Jens Rasmussen

Arbejdskarl

Peder Danielsen

Arbejdskarl

Jørgen Nielsen

Arbejdskarl

Niels Rasmussen

Arbejdskarl

Claus Peter Jensen

Arbejdskarl

Frands Nielsen

Arbejdskarl

Søren Eriksen

Arbejdskarl

Jens Pedersen

Arbejdskarl

Søren Nielsen

Tærsker

Mads Nielsen

Gårdskarl

Mads Pedersen

Tærsker

Jens Pedersen

Røgter

Knud Pedersen

Røgter

Albrecht Christensen

Røgter

Peder Hansen

Røgter

Rasmus Sørensen

Røgter

Friderich Lorentzen

Mejeri-opsynsmand

Henriette Lorentzen

Mejerske, hans kone

Henriette Elin Lorentzen

Deres barn

Charlotte Chathrine Lorentzen

Deres barn

Mariane Rasmusdatter

Undermejerske

Chathrine Rasmussen

Undermejerske

Ane Marie Rasmussen

Undermejerske

Ane Sørensdatter

Undermejerske

Karen Marie Christensen

Undermejerske

Ane Rasmussen

Undermejerske

Johannes Friis

Ritmester. Ridder af Dannebrog. Godsejer

Dorthea Sophie Friis

Sammes Kone

Marie C.F.M. Friis

Deres Barn

Sophie Dorthea Friis

Deres Barn

Clara Friis

Deres Barn

Thyra Friis

Deres Barn

Hans Elisius Lund

Avlsforvalter

Niels Pedersen

Gartner paa Gaarden

Christian Frederik Paasch

Mejeribestyrer

Christian Knudsen

Hjulkarl

Rasmus Knudsen

Herskabets Tjener

Jørgen Sørensen

Avlskarl

Hans Poulsen

Staldkarl

Niels Jensen

Gaardskarl

Hans Petersen Jensen

Gaardskarl

Jens Christensen

Gaardskarl

Niels Laursen

Gaardskarl

Poul Andersen

Gaardskarl

Peder Mikkelsen

Gaardskarl

Mads Pedersen

Gaardskarl

Søren Jensen

Gartnerlærling

Laurs Rasmussen

Stalddreng

Albreth Pedersen

Røgter

Christen Madsen

Røgter

Jørgen Rasmussen

Tærsker !!

Ole Sørensen

Tærsker !!

Peder Christensen

Dræningsmester

Jens Eriksen

Dræningsmester

Rasmus Sørensen

Røgter

Flora Camille Marie Jensen

Mejerske

Ane Svendsen

Undermejerske

Ane Nielsen

Malkepige

Marie Kirstine Svendsen

Malkepige

Rasmine Nielsen

Malkepige

Marie Stoltenberg

Malkepige

Ane Kirstine Stoltenberg

Malkepige

Pouline Bæhrentzen

Husjomfru

Jensine Jensen

Stuepige

Marie Kirstine Nielsen

Stuepige

Lovise Kirstine Lyngbye

Sypige

Karen Jensen

Mellempige

Apelone Petersen

Bryggerpige

Birthe Marie Christensen

Kokkepige

Gertrud Rasmussen

Kokkepige

Bygninger

Hovedbygning

Hovedbygningen på Lyngbygaard er i én lang fløj, som består af to sammenhængende huse. Det ældste hus - mod øst - er opført i 1755, mens det vestlige hus, der er noget bredere og længere end det østlige, er opført i 1775. De to huse, der begge er i to etager, har hver sin indgang mod gårdspladsen. Ved det vestlige hus er indgangspartiet fremhævet af en lille frontspids, mens et sådant mangler ved det østlige hus. Til gengæld er dette hus mod haven karakteriseret af en tårnlignende bygning i to etager, der er opført, hvor de to huse mødes.

Hele bygningen er i falmet rødt og sort bindingsværk og har rødt tegltag. Kælderetagen i det vestlige hus er den ældste del af bygningen og har tunge kampestensydermure med lave brede tøndehvælvinger med stikkapper, opført af munkesten, over vinduerne. Den sydlige endevæg i kælderen går langt ud over den øvrige del af bygningens facade.

Kælderen stammer fra en bygning opført af Anne Skram og Christen Munk, der ejede gården i slutningen af 1500-tallet. De lod opføre et stenhus i én eller to etager, som stod over den vestlige del af den nuværende kælder.

Skram og Munks hovedbygning stod indtil 1755, da den yngre Johan Arent Althalt opførte en ny hovedbygning ved siden af den gamle. Øst for det gamle hus lod han opføre et nyt, selvstændigt bindingsværkshus. Althalts hovedbygning udgør i dag den østligste del af den nuværende hovedbygning.

Den vestlige del af den nuværende hovedbygning blev bygget i 1775, hvor Anne Elisabeth Lassen, der var enke efter Johan Arent Althalt, lod Skram og Munks stenhus rive ned og erstatte af den vestlige del af den nuværende hovedbygning. Den vestlige og østlige del blev bygget sammen på trods af, at den vestlige del står lidt højere.

I 1876 havde den yngre Johannes Friis ejet Lyngbygaard i to år. Da byggede han på bagsiden af det østlige hus en firkantet tårnlignende tilbygning med spidst tag, som dog ikke er højere end resten af hovedbygningen. Tårnet blev bygget i to etager og i bindingsværk ligesom resten af hovedbygningen.

I 1917 blev hovedbygningen restaureret af ejeren H.R. Angelo.

Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er fredet.

Andre bygninger

Syd for hovedbygningen ligger avlsbygningerne, der udgør et uregelmæssigt anlæg. Tættest på hovedbygning - umiddelbart øst og vest for denne - ligger den tidligere forpagterbolig og gårdens gamle mejeribygning. Bygningerne, der er bygget i grundmur, er opført i henholdsvis 1822 og i 1872.

Modsat hovedbygningen - afgrænsende gårdspladsen mod syd, ligger et firlænget avlskompleks. Den ældste bygning heri, er en meget lang lade, der er opført i 1827. Komplekset er senere udvidet, bl.a. i 1903.

Derudover ligger der fem huse på Lyngbygaard samt en gammel vandmølle.

Fredningsstatus 2021: Ingen af ovenstående bygninger er fredede.

Kulturmiljø

Kulturmiljø

Lyngbygaard er beliggende på en skråning oven over en ådal og med bøgeskov, som strækker sig nord og syd for gården på dennes vestlige side.

Til Lyngbygaard hører også en have på omkring 1 hektar, som blev omlagt af Aage Søborg, der ejede Lyngbygaard mellem 1932 og 1945.

Mod øst og nordøst er Lyngbygaard i dag nabo til en golfbane. Klubhuset blev opført i 2010 og ligger umiddelbart øst for hovedbygningen.

Lyngbygaard (Jylland)
Lyngbygårdsvej 25
8220 Brabrand

Ejerrække

(1300) Ring Kloster
(1536-1579) Kronen
(1579-1580) Anne Skram, gift Munk
(1580-1612) Christen Munk
(1612-1641) Christen Holck
(1641-1647) Marie Below, gift Holck
(1647-1653) Ide Daa, gift 1) Holck, 2) Urne
(1653-1655) Christian Urne
(1655- ) Anshelm Podewils
( -1681) Magdalene von Thienen, gift Podewils
(1681-1686) Hans Mogensen Arenfeld
(1686-1728) Johan Arent Althalt
(1728-1735) Christen Althalt
(1735-1766) Johan Arent Althalt
(1766-1808) Anne Elisabeth Lassen, gift Althalt
(1808-1826) Thøger Lassen Althalt
(1826-1874) Johannes Friis
(1874-1903) Johannes Friis
(1903-1911) Jørgen Frederik Lagoni
(1911-1917) N.A. Høgdall
(1917-1921) H.R. Angelo
(1921-1932) P. Nymann
(1932) Jysk Landhypothekforening
(1932-1945) Aage Søborg
(1945- ) Marie Bønløkke
(2011- )Niels Jørgen og Poul Jakob Bønløkke

Litteratur

Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København. 1980.

Roussel Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København. 1963-1968.

Stilling, Niels Peter: Politikens bog om Danmarks slotte og herregårde. Politiken 2005.

Trap, J.P.: Danmark. København. 1953-1972.

Gårdens stamdata gennem tiden

NUTID (2021)

Nuværende navn

Lyngbygård Gods

Region og kommune

Midtjylland - Aarhus

Offentlig adgang

Kan ses fra gårdspladsen, rundvisninger efter aftale

Ejer

Poul Jakob Bønløkke

Herregårdens størrelse

600 ha

Godsets størrelse

0 ha

Detaljeret størrelse

Ager 400 ha, eng 4 ha, skov 47 ha, forpagtet 600 ha ha

Funktion

Landbrugsdrift/skovbrug, boligudlejning, oplevelsesøkonomi og erhvervsudlejning

Historiske forbindelser til andre herregårde

Ingen oplysninger

Bemærkninger om godset

Ingen

Kilder

Større Gårde & Skove. Nærum 2021

1900

Amt, herred og sogn

Århus - Hasle - Lyngby

Ejer

Jørgen Frederik Lagoni

Herregårdens størrelse

0.00 htk

Godsets størrelse

Ingen oplysninger

Detaljeret størrelse

10.00 tdr.l

Skovskyld

0.00 htk

Avlsgårde

Ingen oplysninger

Ejendomsskyld gård

275800 (kr)

Ejendomsskyld skov

0 (kr)

Drift

Gården er drevet af ejeren selv. Besætningen består af: 120 køer, 41 kalve, 4 tyre, 18 heste, 5 føl. Der sælges ca. 100 svin om året.

Folkehold

1 fodermester(e), 1 forkarl, 2 elev(er), 6 karl(e), 2 pige(r), 10 daglejer(e), 7 polakker e.lign. om sommeren.

Bemærkninger om godset

Ingen oplysninger.

Kilder

Ingen oplysninger

1850

Amt, herred og sogn

Århus - Hasle - Lyngby

Ejer

Ritmester Joh. Friis

Herregårdens størrelse

49.64 htk

Skovskyld

0.17 htk

Mølleskyld

6.37 htk

Avlsgårde

0.00 htk

Fæstegods

Ingen oplysninger

Fæstegårde

221.41 htk

Arvefæstegårde

0.00 htk

Leje- og tyendehuse

10.21 htk

Bemærkninger om godset

Ingen oplysninger

Kilder

Ingen oplysninger

1770

Amt, herred og sogn

Århus - Hasle - Lyngby

Ejer

Ingen oplysninger

Herregårdens størrelse

39.80 htk

Skovskyld

0.00 htk

Mølleskyld

0.00 htk

Tiende

43.75 htk

Fæstegods

271.00 htk

Bemærkninger om godset

Ingen

Kilder

Danske Atlas bd 4 s 117

Lyngbygaard (Jylland)
Lyngbygårdsvej 25
8220 Brabrand

Ejerrække

(1300) Ring Kloster
(1536-1579) Kronen
(1579-1580) Anne Skram, gift Munk
(1580-1612) Christen Munk
(1612-1641) Christen Holck
(1641-1647) Marie Below, gift Holck
(1647-1653) Ide Daa, gift 1) Holck, 2) Urne
(1653-1655) Christian Urne
(1655- ) Anshelm Podewils
( -1681) Magdalene von Thienen, gift Podewils
(1681-1686) Hans Mogensen Arenfeld
(1686-1728) Johan Arent Althalt
(1728-1735) Christen Althalt
(1735-1766) Johan Arent Althalt
(1766-1808) Anne Elisabeth Lassen, gift Althalt
(1808-1826) Thøger Lassen Althalt
(1826-1874) Johannes Friis
(1874-1903) Johannes Friis
(1903-1911) Jørgen Frederik Lagoni
(1911-1917) N.A. Høgdall
(1917-1921) H.R. Angelo
(1921-1932) P. Nymann
(1932) Jysk Landhypothekforening
(1932-1945) Aage Søborg
(1945- ) Marie Bønløkke
(2011- )Niels Jørgen og Poul Jakob Bønløkke