Om gården
Foto: Bent Olsen

Lyngbygaard (Sjælland)

 

Lyngygaard var som mange andre herregårde oprindeligt en landsby ved navn Lyngby.

Landsbyen Lyngby blev afbrændt under Første Karl Gustav Krig 1657-1658.

Lyngbygaard blev oprettet i begyndelsen af 1700-tallet og lå indtil 1831 under herregården Gerdrup. Fra 1919 har Lyngbygaard atter haft samme ejere som Gerdrup.

Lyngbygaard fungerede som avlsgård under Gerdrup. Gården fik sin nuværende hovedbygning i 1872-1873.  

ADRESSE

Lyngbygaard (Sjælland)

Korsør Landevej 159

4242 Boeslunde

Ejerhistorie

Jorderne, som senere lå under Lyngbygaard, udgjorde oprindeligt en landsby på 12 gårde. Gårdene tilhørte Antvorskov Kloster, men ved Reformationen i 1536 overgik klosterets jord til Kronen og dermed også landsbyen Lyngby. Under svenskekrigene i midten af 1600-tallet blev Lyngby hårdt ramt og alle gårdene, heriblandt Lyngbygaard, blev brændt ned.

Efter 1600-tallets mange krige havde Kronen oparbejdet stor gæld, og der blev derfor solgt ud af den store beholdning af jord og ejendomme. Jorderne til de nedbrændte bondegårde i Lyngby derfor solgt til Diderich Grubbe, som allerede ejede den nærliggende herregård Gerdrup. Lyngbygaard hørte herefter sammen med Gerdrup helt frem til 1831

Diderich Grubbe var sognepræst og døde allerede i 1702. Men hans enke, Anne Elisabeth Vind, drev godset videre og oprettede Lyngbygaard som herregård. Anne Vind var en målrettet kvinde, der gerne gik rettens vej for at finde medhold i sine krav om at kunne indrette Lyngbygaards jord, som det passede hende. En af hendes modstanderes advokater skulle have sagt i forbindelse med retssagerne mod hende, at "en Mands List er vel behænde, men Kvindelist er uden Ende." Og Anne Vind fik det da også, som hun ville.

Morten Qvistgaard købte Gerdrup og Lyngbygaard i 1760. Driften på de to gårde havde længe været bestyret af forpagtere, men Morten Qvistgaard stod selv for at drive landbruget. Det fik positive konsekvenser for gårdene, da Morten Qvistgaard var en meget kompetent landmand. Med tiden blev han sågar medlem af Den Store Landbokommission, der i slutningen af 1700-tallet arbejdede for at reformere landbruget. Selvom han var en reformvenlig mand, var han dog modstander af at ophæve stavnsbåndet. Stavnsbåndet blev dog alligevel ophævet, med eller uden hans velsignelse, i 1788.

Lyngbygaard er forblevet hos Morten Qvistgaards efterkommere helt frem til i dag. I 1831 deltes godserne mellem flere arvinger. Lyngbygaard tilfaldt Carl Julius Rehling Qvistgaard. Lyngbygaard nedarvedes af hans efterkommere. I 1917 arvede Holger Fabricius Lyngbygaard, og da han i 1919 tillige arvede Gerdrup blev de to gårde atter forenet under samme ejerskab.

Lyngbygaard tilhørte i 2013 hofjægermester Peter Nicolaj Fabricius Melchior og indgår i Gerdrup-Lyngbygaard Gods.

  • Ejerrække

  • (1403-1536) Antvorskov Kloster

  • (1536-1696) Kronen

  • (1696-1702) Diderich Grubbe

  • (1702-1727) Anne Elisabeth Vind, gift Grubbe

  • (1727-1728) Boet efter Anne Elisabeth Vind

  • (1728-1729) Holger Grubbe

  • (1729-1731) Diderikke E. Grubbe

  • ( - 1731) Christiane E. Grubbe

  • (1731-1735) Christine Fuiren, gift Harboe

  • (1735-1737) Boet efter Christine Fuiren

  • (1737-1739) Jørgen Willumsen

  • (1739-1750) Oluf Bruun

  • (1750-1755) Simon Borthuus

  • (1755-1756) Otto Borthuus

  • (1756-1760) Casper Frederik Bülow

  • (1760-1798) Morten Iversen Qvistgaard

  • (1798-1807) Peter Christoffer Qvistgaard

  • (1807-1814) Anna Henriette Schow, gift 1) Qvistgaard, 2) de Neergaard

  • (1814-1831) Peter Johansen de Neergaard

  • (1831-1877) Carl Julius Rehling-Qvistgaard

  • (1877-1895) Tofa Alvilda Rehling-Qvistgaard, gift Fabricius

  • (1895-1917) Peter Frederik Fabricius

  • (1917-1930) Holger Fabricius

  • (1930-1953) Kirstine Feyring, gift Fabricius

  • (1953-1975) Peter Frederik Fabricius

  • (1975-1987) Peter Fabricius

  • (1993- ) Peter Nicolai Fabricius Melchior

Hovedbygning

Landsbyen Lyngby blev brændt ned under svenskekrigene i midten af 1600-tallet. Siden blev herregården Lyngbygaard på de forladte jorder i begyndelsen af 1700-tallet.

Gården var en avlsgård under herregården Gerdrup og har formentlig ikke haft en herskabelig hovedbygning.

Hovedbygning blev ombygget til sit nuværende udseende 1872-1873. Bygningen består af en enkelt fløj i en etage ovenpå en høj kælder. Bygningen er grundmuret og har tegltag.

Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er udpeget som bevaringsværdig med høj bevaringsværdi.

 

Andre bygninger

De eksisterende avlsbygninger blev opført i 1884. Bygningerne er i grundmur.

Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne er udpeget som bevaringsværdige med høj bevaringsværdi.

Kulturmiljø

Lyngbygaard har en stor have på 2 hektar, samt en kastanjeallé.

Litteratur

Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.

Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-68.

Seehusen: Optegnelser om Lyngbygaard og Gjerdrup Hovedgaarde og Godser samt Gimlinge Kirkegods. 1869.

Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.

Gårdens stamdata gennem tiden

NUTID (2011) VIS KORT

Nuværende navn

Lyngbygaard

Region og kommune

Sjælland - Slagelse

Offentlig adgang

Ingen oplysninger

Ejer

Peter Melchior

Hovedgård

542.00 ha

Godsets størrelse

0.00 ha

Andet

Ingen oplysninger

Funktion

Landbrugsdrift/skovbrug og boligudlejning

Forbindelser

Gerdrup

Bemærkninger

Lyngbygaard er en del af Gerdrup og Lyngbygaard Godser. Se Gerdrup

Kilder

SGS 2011, Roussell, bd. 4, s. 174

1900 VIS KORT

Amt, herred og sogn

Sorø - Vester Flakkebjerg - Egitslevmagle

Ejer

P. Fabricius

Hovedgård

0.00 htk

Godsets størrelse

Ingen oplysninger

Andet

10.00 tdr.l

Skovskyld

70.10 htk

Avlsgårde

Ingen oplysninger

Ejendomsskyld gård

400000 (kr)

Ejendomsskyld skov

70000 (kr)

Drift

Gården er drevet af ejeren selv. Besætningen består af: 180 køer, 80 kalve, 7 tyre, 30 heste. Der sælges ca. 300 svin om året.

Folkehold

1 forvalter(e), 1 fodermester(e), 1 forkarl, 1 elev(er), 4 karl(e), 3 pige(r), 13 daglejer(e), 8 polakker e.lign. om sommeren.

Bemærkninger

Til gården hørte et bøndergods på 175.9 tdr. htk. Den samlede ejendomsskyld var på 926010 kr.

Kilder

Ingen oplysninger

1850 VIS KORT

Amt, herred og sogn

Sorø - Vester Flakkebjerg - Egitslevmagle

Ejer

Pro. J. Quitsgård

Hovedgård

70.27 htk

Skovskyld

22.66 htk

Mølleskyld

0.00 htk

Avlsgårde

0.00 htk

Fæstegods

Ingen oplysninger

Fæstegårde

310.08 htk

Arvefæstegårde

0.00 htk

Leje- og tyendehuse

15.59 htk

Bemærkninger

Tidligere hørt under Gjerdrup.

Kilder

Ingen oplysninger

1770 VIS KORT

Amt, herred og sogn

Sorø - Vester Flakkebjerg - Egitslevmagle

Ejer

Ingen oplysninger

Hovedgård

102.46 htk

Skovskyld

0.00 htk

Mølleskyld

0.00 htk

Tiende

0.00 htk

Fæstegods

0.00 htk

Bemærkninger

Taksten er med Gjerndrupgård.

Kilder

Danske Atlas bd 6 s 310

FORSIDEN