Borreby

Ejerhistorie 

Borrebys tidlige historie foreligger uklar, selvom der findes flere sagn herom. Det vides dog, at Borreby oprindeligt var en lille landsby af samme navn. I 1344 var Borreby ejet af adelsmanden Niels Jensen. I slutningen af 1300-tallet var ejeren adelsmanden Lave Nielsen Urne, som i 1392 skænkede Borreby til sin svigersøn, Zabel Kerkendorp. I 1410 solgte Zabel Kerkendorps brødre, Fikke og Radike Kerkendorp, godset til Roskildebispen. Borreby blev hermed et len, der blev bestyret af biskoppens lensmænd. Under Grevens Fejde blev Borreby inddraget af grev Christoffer, men kom efter reformationen under Kronen.  

I 1553 skænkede Christian III (1503-1559) Borreby til sin kansler, Johan Friis, som var en del af den danske adelsslægt Friis. Han var efter reformationen og Grevens Fejde blevet en særdeles betydningsfuld mand og var i de følgende år en ledende skikkelse i Danmarks inden- og udenrigspolitik. Nogen ven af Sverige var han ikke, og han var således en af drivkræfterne bag udbruddet af Den Nordiske Syvårskrig i 1563. Endvidere var han en velhavende mand, som foruden Borreby ejede flere andre herregårde. I 1556 nedlagde han landsbyen og lagde bondegårdenes jorder under den herregård, han i stedet lod opføre.

Johan Friis døde i 1570 ugift og barnløs, og Borreby tilfaldt da nevøen Christian Friis. Han var ligesom sin onkel en dygtig statsmand og blev således i 1596 udnævnt til Christian IV's (1577-1648) kansler. Han døde i 1616, og året efter døde hans enke, Mette Hardenberg. Parret var barnløst, og Borreby tilfaldt derfor Christian Friis søster, Dorthe Friis. Hun døde dog kort allerede i 1618, hvorefter gården kom til hendes søn, Claus Daa.

Claus Daa var en velhavende mand, som ejede flere andre herregårde. I hans ejertid indrettede han bl.a. et hospital i den gamle kirkelade ved Magleby kirke. Da han døde i 1641 var sønnen Jørgen Daa kun 17 år, og hans halvbroder Oluf Daa blev derfor formynder og medejer af Borreby. I 1652 druknede Jørgen Daa i Lillebælt, hvorefter Borreby blev delt mellem hans brødre, Valdemar Daa samt førnævnte Oluf Daa. På grund af økonomiske problemer måtte Oluf Daa i 1666 afstå sin del i Borreby til Valdemar Daa, der således blev eneejer af godset. Han led imidlertid ligeledes under økonomiske problemer og var derfor i 1681 nødsaget til at sælge gården.

Borrebys nye ejer blev herefter Ove Ramel. Da han overtog Borreby var gården i forfald, og han påbegyndte et omfattende arbejde med at få den på fode igen. Efter hans død i 1685 fortsatte hans enke, Mette Rosenkrantz, arbejdet. Ved hendes død i 1730 kom Borreby til datteren Else Ramel, efter hvis død i 1732 Borreby solgtes.

Christian Berregaard blev herefter Borrebys nye ejer. Fra ham gik godset i arv til sønnen Villum Berregaard. Under hans ejerskab voksede godsets jordbesiddelser markant, og han påbegyndte endvidere istandsættelsen af bygningerne og anlæggelsen af en park i fransk stil. Efter hans død i 1769 besad først hans enke, Beata Antonia Augusta Reuss-Lobenstein, og senere sønnen Frederik Berregaard Borreby indtil 1776, hvor han videresolgte godset.

Borrebys nye ejer blev Hans Georg Faith, der allerede i 1783 videresolgte gården til Joachim Melchior Holten Carstenschiold. Carstenschiold var en betydelig dansk adelsslægt, som var af sønderjysk herkomst. De næste godt 200 år gik godset i arv fra far til søn og forblev herved i slægten Carstenschiold. Af disse ejere var Adolf Frederik Holten Castenschiold den mest betydningsfulde. Han var en dygtig landmand, som på mange områder forbedrede gårdens drift. Mellem 1852 og 1857 opførte han endvidere en del nye avlsbygninger. Han besad Borreby fra 1832 og frem til sin død i 1865.

Efter Adolf Frederik Holten Castenschiolds død overgik Borreby til sønnen Carl Vilhelm Behagen Castenschiold, der blev kendt for sin indsats i forsvaret af Skanse 2 ved Dybbøl i 1864. Han døde i 1919, hvorefter hans søn, Adolf Frederik Holten Castenschiold, overtog gården, som han i 1945 overdrog til sin søn, Carl Christian Henrik Castenschiold.

Borreby er i 2021 ejet af Joachim Lorentz Castenschiold og Carl Henrik Castenschiold, der driver et moderne landbrug, der i overvejende grad består af markdrift. Siden 2012 har dele af Borrebys avlsgård dannet ramme om Borreby Teater, der byder på skuespil, musicals, revy, foredrag, koncerter og stand-up. Til formålet blev avlsgårdens ridehus fra 1592 restaureret og omdannet til en sal med scene og plads til 450 tilskuere.