Ravnstrup 

Ejerhistorie

Herregården Ravnstrup har eksisteret siden 1300-tallet, hvor den var ejet af slægten Krumpen. Herfra kom den ved ægteskab til Claus Daa i midten af 1400-tallet. Claus Daa var ridder og medlem af rigsrådet, og hans slægt kom til at besidde Ravnstrup i mere end 200 år. Han blev efterfulgt af sin søn, Oluf Daa, der ved sit ægteskab også kom i besiddelse af den nærliggende Holmegaard.

En af Daa-slægtens mest betydningsfulde ejere af Ravnstrup var Claus Daa, der var søn af Oluf Daa og Dorthe Friis. Denne Claus Daa overtog Ravnstrup i 1600 og blev i sin levetid meget rig på herregårde, idet han også besad Holmegaard, Borreby og Fraugdegaard. Ravnstrup forøgede Claus Daa betragteligt, og han erhvervede desuden Herlufmagle kirke, hvor han fik opført et hvælvet kapel. Med to ægteskaber i bagagen var det en stor børneflok, som han efterlod sig ved sin død i 1641. Den store arv efter den godsrige herre blev derfor spredt på mange hænder.

Sønnen Christian Daa arvede Ravnstrup, men den store rigdom som hans far havde haft, prægede ikke Christian Daas tid på Ravnstrup. Første og Anden Karl Gustav-krig og de ulykker, som krigen medbragte, ruinerede godsejeren, der til sidst måtte pantsætte både gård og gods. I 1668 kom Ravnstrup derfor til Erik Krag, Oluf Rosenkrantz og Mathias Worm. Oluf Rosenkrantz overlod kort efter sin part til Anders Jespersen Engberg, der snart efter sad som eneejer af Ravnstrup. Han forøgede godset betydeligt og opnåede at blive en godsrig herre. Ved Anders Jespersen Engbergs død i 1690 bragte datteren Birgitte Magdalene godset til sin mand, Hector Gottfried Masius.

Den tyske hofpræst Hector Gottfried Masius erhvervede sig efterhånden flere godser på Sydsjælland. Efter hans død i 1790 blev hans børn adlet under navnet von der Maase. Sønnen Christian von der Maase arvede Ravnstrup og forøgede antallet af godsets fæstegårde. Efter at have været ejet af Jakob Hjort og derefter Frederik von der Maase kom Ravnstrup i 1720 til Edele Cathrine Kaas, der året efter giftede sig med Tordenskjolds broder, Caspar Wessel. De generelle vilkår for dansk landbrug var dårlige på denne tid, og Caspar Wessel måtte da også afhænde Ravnstrup i 1740 på grund af stor gæld. 

Efter en periode under gårdens tidligere forpagters ejerskab kom Ravnstrup i 1747 i Niels de Hofmans besiddelse. Niels de Hofman udvidede jordbesiddelserne betragteligt og forbedrede desuden hovedgården. I 1760 solgte han Ravnstrup til Eggert Christopher Knuth, der i forvejen besad to grevskaber.

Efter en auktion i 1768 kom Ravnstrup i bonden Jørgen Mauritsens besiddelse. Jørgen Mauritsen var en ivrig og arbejdsom godsejer, der sikrede ejendommens udvikling og forøgede antallet af fæstegårde. I hans tid som ejer begyndte de store og gennemgribende reformer, der bl.a. førte udskiftningen med sig, hvor bøndernes landsbysfælleskab blev opgivet til fordel for selvstændige bondegårde med egen jord. Selv om Jørgen Mauritsen var arbejdsom, måtte han alligevel sælge Ravnstrup i 1778 til Frederik Wilhelm Wedel-Jarlsberg, der ejede gården indtil 1805.

Ravnstrups nye ejer blev her Conrad Danneskiold-Samsøe, der gjorde et betydningsfuldt arbejde for egnens udvikling, og som var ivrig for reformernes gennemførelse. Conrad Danneskiold-Samsøes enke, Johanne Henriette Valentine Kaas, styrede efter sin mands død Ravnstrup med stor dygtighed, og det lykkedes efterhånden for hende at opleve gode tider for landbruget.

I 1844 blev Ravnstrup solgt ved auktion til Gustav Grüner, som købte gården til sin søn, Georg Johan Røbye Grüner, der var en dygtig landmand. Efter Georg Johan Røbye Grüners død i 1890 oplevede Ravnstrup en periode med hyppige ejerskift.

I 1929 solgte ejeren G. C. Jessen hovedbygningen og parken til G. Howden-Rønnenkamp, der i en periode udlejede den til ungdomslejr for arbejdsløse. G. C. Jessen solgte selve godset med jordtilliggender til Statens Jordlovsudvalg i 1934, der udstykkede ca. 200 ha. og i 1936 solgte hovedparcellen til U. O. Fischer-Rasmussen.

Ravnstrup er i 2013 ejet af Hans Erik Larsen.