Nedergaard
Nedergaard var i middelalderen ejet af den langelandske adelsslægt Algudsen.
Gårdens historie er formet af slægterne Algudsen og Kaas.
ADRESSE
Nedergaard
Nedergårdsvej 10
5953 Tranekær
Ejerhistorie
Nedergaard tilhørte i middelalderen adelsslægten Algudsen, og gården blev nævnt allerede i skriftlige kilder fra 1409. Det sidste mandlige medlem af Algudsen-slægten var leder af Prædikebrødreklostret i Odense, og han fik i sagens natur ingen arvinger. I 1560 overgik Nedergaard derfor til hans søster, Kirsten Algudsdatter, som gennem sit ægteskab med Mikkel Akeleye bragte gården ud af Algudsen-slægten.
I 1589 arvede Hans Urne Nedergaard. Urne havde et iltert temperament og dårlig økonomi. Han skyldte en overgang en mand ved navn Oluf Hansen penge, og da denne ville opkræve dem, fik han i stedet en knytnæve i hovedet. Senere lod Urne, som om han ville undskylde, men valgte i stedet at bruge anledningen til atter at slå Oluf Hansen! Ved en efterfølgende retssag blev Hans Urne da også dømt til at betale erstatning for de sår, han havde pådraget Oluf Hansen.
Urnes datter Karen Urne og hendes mand, Isak Maaneskjold, overtog i 1625 Nedergaard. Hun havde ikke arvet sin fars temperament, men hendes mand mindede tilsyneladende om ham: Kort efter ægteparret havde overtaget gården, måtte Karen Urne flygte fra sin brutale og voldelige mand. Maaneskjold blev for overfaldet på Karen Urne, såvel som andre overgreb, idømt livsvarigt fængsel.
Karen Urne havde ikke råd til at beholde Nedergaard, der i 1631 overgik til Claus Buchwaldt. Hans efterfølger, Frederik Buchwaldt lagde såvel landsbyen Brøndslette som øerne Skovø og Siø under Nedergaard. Slægten Buchwaldt stammede fra Holsten, og det var muligvis inspiration fra det holstenske landbrug, der gjorde, at familien i løbet af 1600-tallet etablerede et såkaldt hollænderi, dvs. mejeri, på gården. Et skøde fra 1695 angiver, at gården havde 80 malkekøer.
I slutningen af 1600-tallet havde Nedergaard skiftende ejere, men i 1704 kom gården atter i hænderne på en dansk adelsfamilie, da Otte Kaas købte gården. Hans søn Rudbeck Kaas arvede gården i 1716 og nedrev den hovedbygning, som havde stået helt fra slægten Algudsens tid og opførte en ny. Kaas'erne fastholdt og udvidede mejeridriften på Nedergaard. I slutningen af 1700-tallet var besætningen nu udvidet til 150 køer, som græssede på Siø i sommermånederne.
I 1775 lod den daværende ejer Otto Ditlev Kaas Nedergaard indgå i et stamhus, han oprettede for sin ældste datter, Edel Sophie Kaas. Hun var gift med Frederik Christian Kaas, der var søofficer. På grund af hans tilknytning til flåden og København brugte familien kun Nedergaard som sommerbolig. Interessen for Nedergaard var dog intakt, og Kaas begyndte i 1791 udskiftningen af fæstegodset, og i 1796 blev der indgået en aftale med fæstebønderne, hvori deres fremtidige hoveri var fastlagt.
Frederik Christian Kaas' efterfølgere gennemførte i løbet af 1800-tallet frasalget af Nedergaards fæstegods, og i 1910 solgte Gebhard Valentin Kaas også Siø. Familien Kaas forblev på Nedergaard indtil 1936, hvor Gebhardt Marius Cay Vilhelm Ove Kaas måtte sætte gården på tvangsauktion. Nedergaard blev købt i 1937 af Frederik Sander, som var administrerende direktør for Carlsberg Bryggerierne. Han restaurerede hovedbygningen, reparerede avlsbygningerne og istandsatte parken.
Sanders efterkommere ejede endnu Nedergaard i 2013, hvor gården tilhørte Jens-Ulrik Sander.
Ejerrække
- (1409) Bo Jepsen Algudsen
- (1416-1429) Niels Jepsen Algudsen
- (1442) Mathis Nielsen Algudsen
- (1455) Jep Nielsen Algudsen
- (1477) Thomas Baad
- (1491- ) Per Algudsen
- (1522-1558) Algud Pedersen Algudsen
- (1558-1560) Per Algudsen
- (1558- ) Kirsten Algudsdatter, gift Akeleye
- ( -1588) Knud Mikkelsen Akeleye
- (1588-1589) Mikkel Knudsen Akeleye
- ( -1626) Hans Urne
- ( -1622) Pernille Gyldenstierne
- (1626-1631) Karen Hansdatter Urne, gift Manneskjold
- ( -1631) Claus Brockenhuus
- (1631-1638) Claus von Buchwaldt
- (1638-1676) Frederik von Buchwaldt
- (1676-1684) Joachim Christopher von Buchwaldt
- (1684-1686) Abel Dorothea von Thienen, gift 1) von Buchwaldt, 2) Rantzau
- (1686-1694)Frederik Rantzau
- (1694-1699)Frederik Ahlefeldt
- (1699) Laurids Pedersen Schmidt
- (1699-1704) Nicolaus von Rumohr
- (1704-1716) Otto Kaas
- (1716-1731) Rudbek Kaas
- (1731- ) Sophie Charlotte Brockdorff, gift Kaas
- ( -1755) Christian Banner-Kaas
- (1755-1778)Otto Ditlev Kaas
- (1778-1804) Edel Sophie Kaas, gift Kaas
- (1804-1811) Otto Ditlev Kaas-Lehn
- (1811-1857) Henrik Valentin Eicksted Kaas
- (1857-1865)Henrik Valentin Kaas
- (1865-1911)Gebhard Valentin Kaas
- (1911-1920)Otto Ditlev Kaas
- (1920-1936) Gebhardt Marius Cay Vilhelm Ove Kaas
- (1936-1937) Stanley Burmeister
- (1937-1959) Frederik Sander
- (1959-2001) Jørgen Frederik Sander
- (2001- ) Jens-Ulrik Sander
Hovedbygning
Den oprindelige hovedbygning på gården blev revet ned i begyndelsen af 1700-tallet, hvor Rudbeck Kaas opførte en ny hovedbygning. Kaas' hovedbygning var en lang énetagers bindingsværksbygning, der havde en kvist placeret midt på facaden.
I 1867 opførte Gebhard Valentin Kaas den nuværende hovedbygning, som blev tegnet af arkitekten J. Tholle. Den historicistiske bygning består af en enkelt fløj opført i to etager over en høj kælder. Bygningens facade karakteriseres af en bred gennemgående frontspids i to etager. Mod gårdspladsen afsluttes frontspidsen af en kolonade i én etage.
Fredningsstatus 2013: Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
Vest og nordvest for hovedbygningen ligger den gamle avlsgård samlet omkring en rektangulær gårdsplads, der mod øst afgrænses af hovedbygningen.
Anlægget domineres af Otto Ditlev Kaas-Lehns store tærskelade, der blev opført i 1811. Laden, der er grundmuret og har eternittag, afgrænser gårdspladsen mod nord.
Mod vest afgrænses gårdspladsen af inspektørboligen, som blev opført i 1873. Den er grundmuret og har tegltag.
Fredningsstatus 2013: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Kulturmiljø
Øst for hovedbygningen ligger den store have i landskabelig stil med alléer med lindetræer og kastanjetræer.
Frederik Sander istandsatte parken i midten af 1900-tallet.
Litteratur
Hansen, J. J.: Større Danske Landbrug. 1930.
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Stilling, Niels Peter: Danmarks Herregårde. Fyn og Langeland. Gyldendal 2015.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Nedergaard
Region og kommune
Syddanmark - Fyn og øer - Langeland
Offentlig adgang
Ingen oplysninger
Ejer
Jens-Ulrik Sander
Hovedgård
0.00 ha
Godsets størrelse
341.00 ha
Andet
19.00 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug og oplevelsesøkonomi
Forbindelser
Ingen oplysninger
Bemærkninger
Ingen oplysninger
Kilder
SGS 2011, Stilling, s. 324
Amt, herred og sogn
Svendborg - Langelands Nørre - Bødstrup
Ejer
Gebhardt Valentin Kaas
Hovedgård
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Andet
Ingen oplysninger
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
470000 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Gården er bortforpagtet. Besætningen består af: 140 køer, 50 kalve, 6 tyre, 22 heste, 5 føl, 22 får. Der sælges ca. 200 svin om året.
Folkehold
1 forvalter(e), 1 fodermester(e), 1 forkarl, 8 elev(er), 2 karl(e), 4 pige(r), 6 daglejer(e), 7 polakker e.lign. om sommeren.
Bemærkninger
Under Stamhuset Nedergård hørte samlet: 26.5 tdr. htk. bøndergods, 639000 kr. i fideikommiskapital. Den samlede ejendomsskyld var 821300 kr.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Svendborg - Langelands Nørre - Bødstrup
Ejer
Stamhusbesidder H.V.E.Kaas
Hovedgård
64.46 htk
Skovskyld
2.13 htk
Mølleskyld
1.00 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
215.36 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
18.13 htk
Bemærkninger
Ingen oplysninger
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Svendborg - Langelands Nørre - Bødstrup
Ejer
Ingen oplysninger
Hovedgård
48.00 htk
Skovskyld
2.00 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
0.00 htk
Fæstegods
250.00 htk
Bemærkninger
Ingen
Kilder
Hvgd htk er fra ChristensenHørsholm. Oplysningerne om bøndergodset stammer fra ChristensenHørsholm
