

Tranekær
Tranekær tilhørte i flere generationer de sønderjyske hertuger.
Tranekær Slot var et kongeligt len, indtil Christian IV (1577-1648) pantsatte det til Christian Rantzau i 1646.
I 1659 overtog Frederik Ahlefeldt Tranekær. Gården har siden været i slægtens besiddelse.
Tranekærs nuværende hovedbygning indeholder elementer helt tilbage fra middelalderen.
Frederik Ahlefeldt-Laurvig, der nærede en stor passion for teater, opførte i starten af 1800-tallet en teaterbygning på Tranekær.
Tranekær fik sit nuværende udseende i forbindelse med en ombygning i 1859.
Hovedbygningen ligger omgivet af vand på alle sider.
Ejerhistorie
Tranekærs ejerhistorie kan føres tilbage til Valdemar Sejr (1179-1241), der gav sin søn, Abel, Langeland og den nybyggede borg Trænekær. I 1287 overlod Abels barnebarn Valdemar IV af Slesvig Tranekær til sin bror Erik Eriksen, hvis enke Sophie beholdt gården indtil 1326.
I 1358 blev Tranekær erobret af Valdemar Atterdag (1320-1375), og i de efterfølgende år blev gården styret af skiftende lensmænd. Kong Hans (1455-1513) var inden sin kroning lensmand på Tranekær i en årrække, og efter sin tronbestigelse i 1455 overdrog han slottet til Dronning Christine af Sachsen, der rådede over det frem til sin død i 1521.
Tranekær, der op gennem 1600-tallet havde en lang række hyppigt skiftende lensmænd, var i flere omgange lagt sammen med Nyborg len. De fleste af Tranekærs lensmænd havde i disse perioder bopæl i Nyborg.
I 1645 overdrog Christian IV (1577-1648) Tranekær len til Christian Rantzau. Tranekær var et såkaldt pantelen, dvs. lenet blev givet i pant for et lån, som kongen havde modtaget. På grund af landets dårlige økonomi lå det imidlertid i kortene allerede fra starten, at der var tale om en definitiv overdragelse, og pantet blev da heller aldrig indløst.
Rantzau, der var statholder i hertugdømmerne, overdrog i 1659 Tranekær og det tilhørende pantebrev til svigersønnen, Frederik Ahlefeldt. Tranekær var en del af Margrethe Dorotheas Rantzaus medgift. Rantzau havde modsat sig ægteskabet, og de unge mennesker havde derfor valgt at indgå et hemmeligt ægteskab i en landsbykirke. Dronning Sophie Amalie, der var Frederik Ahlefeldts beskytter, forsonede kort tid efter brylluppet Rantzau og det nygifte par.
Frederik Ahlefeldt blev med tiden en betydningsfuld mand og medlem af regeringen, hvor han især fik indflydelse på udenrigspolitikken. Christian V (1646-1699) satte stor pris på Ahlefeldt, og i 1672 blev Frederik Ahlefeldt gjort til rigsgreve, mens Tranekær indgik i det nyoprettede grevskab Langeland.
Efter Frederik Ahlefelts død i 1686 overgik grevskabet til sønnen, Frederik Ahlefeldt. Han opholdt sig ikke meget på Tranekær, idet han ligesom sin far var statholder i hertugdømmerne. Frederik Ahlefeldt døde barnløs i 1708. Grevskabet overgik derfor til onklen Carl Ahlefeldt, som var gift med Ulrikke Antoinette Danneskiold-Laurvig.
Carl Ahlefeldt, der ligesom sine forgængere var statholder i hertugdømmerne, opkøbte i de efterfølgende år en mængde forskellige ejendomme, herunder palæet på Kongens Nytorv, det nuværende Hotel d'Angleterre. Han havde imidlertid svært ved at holde styr på sin økonomi, og ved hans død i 1722 havde han sat alle sine besiddelser over styr, og kun grevskabet Langeland var tilbage.
Carl Ahlefeldt blev efterfulgt af sønnen, Frederik Ahlefeldt, der måtte bruge sine første år som greve på at afvikle farens gæld. Gennem stor sparsommelighed, dygtig administration og udnyttelse af fæstebøndernes pligter formåede han at få rettet op på grevskabets økonomi. Så stor var hans succes, at han oven i købet udvidede jordtilliggendet betragteligt, og i 1765 kunne han af sine nyerhvervede besiddelser oprette stamhuset Ahlefeldt.
Ved Frederik Ahlefeldts død i 1773 overtog sønnen Christian Ahlefeldt grevskabet. I 1785 blev han tilkendt grevskabet Laurvig i Norge efter sin farmor og tog efterfølgende navnet Ahlefeldt-Laurvig. Sønnen Frederik Ahlefeldt-Laurvig afstod i 1805 grevskabet Laurvig til kongen, men beholdt navnet.
Frederik Ahlefeldt-Laurvig havde arvet grevskabet Langeland og herunder Tranekær i 1791 og viste sig hurtigt at være grebet af tidens fremskridtsideer. Kort efter overtagelsen af Tranekær gik han i gang med at gennemføre landboreformerne. Han udflyttede fæstegårdene, udskiftede jorderne og afløste hoveriet. På Tranekærs ladegård optog han landbrugselever og underviste dem i landbrugets teori og praksis. Senere oprettede han et lærerseminarium i Tranekær. Derudover grundlagde han også en sukkerfabrik samt en fabrik for landbrugsmaskiner.
Frederik Ahlefeldt-Laurvig havde ved sin død i 1832 økonomiske problemer. Hans nevø Christian Johan Frederik Ahlefeldt-Laurvig, der var den nærmeste arving, overvejede på grund af grevskabets dårlige økonomi at afvise arven. Han besluttede dog at overtage grevskabet og holdt kort efter en offentlig auktion, hvor alt indboet bortset fra familieportrætterne blev sat til salg.
Ved hans død i 1865 overgik grevskabet til sønnen Frederik Ludvig Vilhelm Ahlefeldt-Laurvig, som solgte store dele af fæstegodset fra. Han blev i 1889 efterfulgt af sønnen Christian Johan Frederik Ahlefeldt-Laurvig, der i mange år var medlem af Landstinget. Christian Ahlefeldt-Laurvig døde i 1917 og sønnen Frederik Ludvig Vilhem Ahlefeldt-Laurvig arvede grevskabet. I 1928 overgik grevskabet Langeland til fri ejendom.
Frederik Ahlefeldt-Laurvig døde i 1947, og Tranekær overgik til nevøen Kai Benedict Ahlefeldt-Laurvig, der foretog en omfattende istandsættelse af gården. Tranekær er forsat i familiens besiddelse og har siden 1995 været ejet af Christian Benedict Ahlefeldt-Laurvig.
Hovedbygning
Tranekærs hovedbygning består af to fløje, der er bygget sammen i en vinkel. Begge fløje er i tre etager og karakteriseres af deres kamtakkede gavle og røde farve. Mod gårdspladsen er der i hjørnet mellem de to fløje opført et højt tårn, der krones af et spir.
Hovedbygningen bestod oprindeligt af fire fløje, der lukkede sig omkring en borggård. I 1772 rev Frederik Ahlefeldt den sydlige og vestlige fløj ned.
Sit nuværende udseende fik Tranekær i 1859, hvor Frederik Ahlefeldt-Laurvig lod arkitekt N. S. Nebelong foretage en gennemgående restaurering og ombygning af hovedbygningen. Vestfløjen blev forlænget, tårnet mellem de to fløje blev opført, og de kamtakkede gavle blev tilføjet.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er fredet.
Andre bygninger
Umiddelbart vest for hovedbygningen ligger staldgårdens to parallelle længer. Den nordlige længe rummede den teatersal, som Frederik Ahlefeldt-Laurvig lod indrette i begyndelse af 1800-tallet, mens den sydlige tidligere var herskabsstald. Umiddelbart syd for herskabsstalden ligger den tidligere vognlade, der er opført i bindingsværk omkring 1777.
Den egentlige avlsgård er et markant anlæg, der ligger i nogen afstand syd for hovedbygningen. Anlægget består af en række enkeltstående bygninger og var tidligere disponeret omkring to mindre gårdspladser. Bygningerne er primært opført omkring 1900, og mens anlægget løbende er blevet fornyet, er enkelte karakteristiske bygninger bevaret. Således en beboelseslænge i grundmur fra 1750, der afgrænser gårdspladsen mod nord.
Den roefabrik, som Frederik Ahlefeldt opførte i 1801, er bevaret og indgår i avlsanlægget.
Fredningsstatus 2021: Teaterbygning, herskabsstald og vognbygningen er fredede.
Kulturmiljø
Til Tranekær hører en stor slotshave, der er anlagt af den engelske havearkitekt A. Milner i slutningen af 1800-tallet. I haven findes sjældne træer samt en mindestøtte, der blev rejst i 1881 for Frederik Ludvig Vilhem Ahlefeldt-Laurvig og hustru i anledning af hans 25-års jubilæum. Mindestøtten er en seks meter høj obelisk med en portrætsmedaljon udført af H. Stein.
Vest for hovedbygningen ses resterne af en barokhave med klippede linde.
I haven nordøst for hovedbygningen og ved bredden af den nærliggende sø ligger der en kinesisk thepavillon opført i 1857.
Landsbyen Tranekær bærer stærkt præg af grevernes tilstedeværelse, og byen rummer et rigt og velbevaret kulturmiljø, der vidner om godsets store betydning for landsbyen og lokalområdet.
Langs Slotsgade er der bevaret barokke bygninger fra begyndelsen og midten af 1700-tallet. Nord for hovedbygningen og afgrænset af kanalerne, der omgiver voldstedet, ligger en klassicistisk tjenerbolig opført i 1800. Det historicistiske godskontor, der er opført i 1899, ligger umiddelbart vest for hovedbygningen.
Fredningsstatus 2021: Thepavillonen og tjenerboligen er fredet.
Litteratur
Ahlefeldt-Laurvig, Frederik. Generalen. 1927-1931.
Ahlefeldt-Laurvig, Frederik. Storkansleren. 1934-1944.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Stilling, Niels Peter: Danmarks Herregårde. Fyn og Langeland. Gyldendal 2015.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Tranekær Gods
Region og kommune
Syddanmark - Fyn og øer - Langeland
Offentlig adgang
Offentlig adgang til park og museum
Ejer
Christian greve Ahlefeldt-Laurvig og Preben lensgreve Ahlefeldt-Laurvig
Herregårdens størrelse
287 ha
Godsets størrelse
1597 ha
Detaljeret størrelse
287.00 ha
Detaljeret størrelse
Godset: forpagtet 435 ha, bortforpagtet 6 ha, se bemærkninger
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug, oplevelsesøkonomi, jagt/jagtudlejning og boligudlejning
Historiske forbindelser til andre herregårde
Bemærkninger om godset
Tranekær Gods består af hovedgårdene Tranekær (287 ha) og Pæregård (150 ha) og gårdene Grønslettegård (70 ha), Korsebølle (459 ha), Sletø (75 ha) samt et skovareal (531 ha), bøndergods m.v. (158 ha) og diverse (2 ha)
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021
Amt, herred og sogn
Svendborg - Langelands Nørre - Tranekær
Ejer
C.J.F. Ahlefeldt-Laurvigen
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
Ingen oplysninger
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
616000 (kr)
Ejendomsskyld skov
1469400 (kr)
Drift
Gården er drevet af ejeren selv. Besætningen består af: 200 køer, 14 heste, 4 føl.
Folkehold
1 forvalter(e), 1 fodermester(e), 1 forkarl, 4 elev(er), 2 karl(e), 2 pige(r), 10 daglejer(e).
Bemærkninger om godset
Under Grevskabet Langeland hørte samlet: 430 tdr. htk. bøndergods, 2400 tdr.l. skov (106.2 tdr. htk.), 6762100 kr. i fideikommiskapital. Den samlede ejendomsskyld var 8888000 kr.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Svendborg - Langelands Nørre - Tranekær
Ejer
Grevskabet Langeland, Stamhuset Ahlefeldt, lensgreve J. Fr. Ahlefeldt-Laurvigen
Herregårdens størrelse
44.79 htk
Skovskyld
74.97 htk
Mølleskyld
7.50 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
1710.43 htk
Arvefæstegårde
123.04 htk
Leje- og tyendehuse
201.74 htk
Bemærkninger om godset
Anden anv.=fredskov og tørvemoser. Under ejendommen er også de bortforpagtede gårde Søgård (27-6-0-1,75), Nordenbrogård (40-2-1-2,25), Knepholm (32-4-1-1), Blegholm (21-7-0-1,75), Pæregård (23-0-3-1,5) og Nygård (13-4-2-2).
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Svendborg - Langelands Nørre - Tranekær
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
44.09 htk
Skovskyld
6.77 htk
Mølleskyld
1.00 htk
Tiende
0.00 htk
Fæstegods
154.00 htk
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 3, s 620. Oplysningerne om bøndergodset stammer fra ChristensenHørsholm