Nørre Vosborg
Herregården Vosborg nævnes første gang i 1299 under navnet Osborg. 'Os' betyder åmunding, og herregården har sit navn efter sin placering ved Storåens udløb i Nissum Fjord.
Det første Vosborg ligger nu under vand i Felsted Kog, mens ruinerne fra det andet Vosborg ligger ved Storåens tidligere munding i Nissum Fjord.
Det tredje Vosborg, det nuværende Nørre Vosborg, er rejst bag store jordvolde og voldgrave, som angiveligt tjener som dæmninger mod Vesterhavets oversvømmelser.
Nørre Vosborgs hovedbygning er en unik samling af byggerier fra forskellige århundreder.
Nørre Vosborg fungerer i dag som hotel, restaurant, konferencevirksomhed og kulturcenter.
Ejerhistorie
Senest på kong Erik Menveds (1286-1319) tid ved vi, at der fandtes en borg i området, som i kilderne kaldes "Fosburg." Højmiddelalderens Vosborg har sandsynligvis ligget ved Storåens daværende udmunding, formentlig på et sted, som nu er dækket af Nissum Fjord. Det andet Vosborg blev omkring 1341 anlagt ved Storåens udløb og bestod bl.a. af en hovedbanke med et betydeligt teglstenshus. Borgen var opført af Niels Bugge (d. 1358). Niels Bugge var i opposition til Valdemar Atterdag (ca. 1320-1375) og havde i 1358 under frit lejde været til forhandlinger med kongen sammen med to andre adelsmænd. På vejen hjem blev alle tre dræbt i Middelfart, ifølge folkevisen på foranledning af kongen.
Niels Bugges svigersøn arvede gården og var modsat sin svigerfar loyal overfor Kronen. Hans datter Ingeborg Vendelbo giftede sig med sønnen af den nordtyske og indflydelsesrige adelsmand Henning Podebusk. Dennes søn Predbjørn Podebusk den ældre arvede i ca. 1406 gården gennem sin hustru og Vosborg forblev nu i Podebuskslægten i over 200 år. Predbjørn Podebusks den ældres barnebarn Predbjørn Podebusk den yngre arvede ca. 1475 gården og investerede i en række godsudvidelser. Derudover ejede han mindst otte andre herregårde og var en magtfuld person i datidens Danmark. Predbjørn Podebusk den yngre var blandt de første adelsmænd, der sluttede sig til opstanden mod Christian II (1481-1559) i 1523.
Ved skiftet over Predbjørn Podebusk den yngre i 1541 blev Vosborg delt. Knud Gyldenstjerne, der var gift med Predbjørns søster Jytte, fik overdraget en andel af Vosborg, mens en anden andel gik til hustruens nevø Gregers Holgersen Ulfstand. I 1551 deltes hovedgårdsjorden, således at Knud Gyldenstjernes andel blev til Nørre Vosborg. Den anden del af godset blev til Sønder Vosborg, der bestod som herregård indtil ca. 1800.
Efter Jyttes død overtog sønnen Predbjørn Gyldenstierne i 1573 gården og flyttede den til dens nuværende placering. Det var også Predbjørn, som tilføjede det ca. 200 m. lange dige på indersiden af voldgraven, hvilket illustrerer de ubehagelige erfaringer, som man havde med stormfloder og oversvømmelser ved den jyske vestkyst.
I 1786 var både Sønder og Nørre Vosborg samlet under samme ejer og blev solgt på auktion over Christen Linde de Friedenreichs store dødsbo. De to herregårde blev købt af brødrene Søren og Peder Tang, der var sønner af en fæstebonde på gården Nørre Tang, der lå under Nørre Vosborg. De havde erhvervet sig en betydelig formue, som altså satte dem i stand til at købe den gamle herregård, hvorunder deres far havde tjent som fæstebonde.
Brødrene frasolgte Sønder Vosborg, som omkring 1800 blev fuldstændig udstykket. Nørre Vosborg blev derimod i 1793 overtaget af Peder Tang alene, hvilket blev begyndelsen på Tang-familiens periode som herskab og herregårdsejere på Nørre Vosborg. Modsat periodens typiske udvikling, hvor vestjyske godser blev splittet op, investerede Peder Tang i Nørre Vosborg og opførte bl.a. de imponerende avlsbygninger, som fortsat står i dag. Det var også Peder Tang, som opførte den karakteristiske portbygning.
Peder Tangs søn Niels Kiær Tang døde i 1814, og hans enke giftede sig herefter med stiftsprovst og senere biskop i Ribe Conrad Daniel Koefoed, der som mange andre vestjyske godsejere begyndte at sælge herregårdens fæstegårde til bøndernes selveje. Han fik også tilladelse til at udparcellere selve hovedgården på Nørre Vosborg. Planen blev dog aldrig ført ud i livet, da Niels Kiær Tangs tre sønner greb ind og i 1824 overtog herregården.
Af disse blev Andreas Evald Meinert Tang eneejer af Nørre Vosborg i 1826. Han sørgede for bevaring og forbedring af godsets tilstand. Tang var konservativ både i sin holdning til at opretholde godsets traditioner og i forhold til driften, hvor Tang så det traditionelle forhold mellem fæster og godsejer som fornuftigt. Han forsøgte at tilbagekøbe de tidligere fæstegårde, som under stiftsprovsten var overgået til selveje.
Tang udbyggede herregårdsanlægget til dets eksisterende udseende og byggede også villaen Vosborglille. Han forbedrede driften af herregårdens marker og startede bl.a. også et brænderi. Det var ligeledes under Andreas Tang, at gården overgik fra studehandel til malkekvæg.
Andreas Tang var på flere områder en bemærkelsesværdig figur og blev også bemærket i sin samtid. Han arbejdede for opdyrkning af hede, forsøg med afgrøder og vanding, studehandel, eksport til England og områdets dyrskuer. Han var desuden politiker og blev medlem af den grundlovgivende forsamling 1848. Fra 1850 sad han i Landstinget, og i 1856 blev han udnævnt til etatsråd.
Andreas Tangs enke Marie Elise Tang overdrog i 1878 gården til sin svigersøn Henrik Stampe Valeur, men det blev datteren Christine Lorenze Tang Valeur, der som enke kom til at drive gården i 43 år.
I 1923 overtog Christine Valeurs søsterbørn Andreas og Anna Tang Barfod herregården, men trods effektiviseringer blev gården hårdt ramt under krisen i 1930'erne. I 1946 solgtes gården til to jordspekulanter, som begyndte at udstykke herregården. De fik dog kun to måneders ejerskab da sønnesønnen af en af etatsråds Andreas Tangs søstre, Janus Krarup, købte gården samme år. Godset var dog så forfaldent, at Janus Krarup aldrig boede der. Krarups datter og svigersøn, Kirsten og Henrik Haubroe, overtog i 1970 styringen, men trods en række millionindsprøjtninger blev godset aldrig rentabelt.
I 2004 købte Fonden Realdania Nørre Vorsborg og gennemførte en gennemgribende restaurering.
Herregården er i dag indrettet som hotel, restaurant, konferencevirksomhed og kulturcenter.
Hovedbygning
Nørre Vosborgs hovedbygning består af fire fløje i en og to etager. Bygningen er hvidpudset og med tegltag. På den nuværende placering er herrregården oprindeligt opført af ejeren Predbjørn Podebusk i 1573 efter en stormflod, der tog det gamle Vosborg med sig.
Den ældste del af den nuværende bygning er den østlige fløj, som er opført af Predbjørn Gyldenstjerne i starten af 1570'erne. Fløjen er et stenhus i to etager. Herudover opførte han mindst en vestfløj, hvis kælder endnu er bevaret.
Ca. 1655 blev den nordlige fløj bygget under ejeren Ove Bielke, men kaldes nu fejlagtigt Ide Lange-huset. Fløjen var af bindingsværk med sorttjærede bjælker. Fløjen blev restaureret i 1957.
Den vestlige fløj er bygget omkring år 1770 af slægten Leth. Fløjen var hvidkalket mod gården, men stod med rød mur mod de andre sider. Mod gården fik fløjen en indgang med svungen fritrappe og pilastre. I 1954 blev fløjen istandsat. Derudover var der i begyndelsen af 1700-tallet også blevet opført en sydfløj, men den blev senere erstattet af den nuværende bygning.
Den vestlige fløj er bygget sammen med den sydlige fløj, der blev opført i 1839 af ejeren Andreas Evald Meinert Tang. Samme ejer har haft stor betydning for bygningernes bevaring og udbygning. I sydfløjen sidder hovedindgangen, som en tresidet trappe fører op til. Derudover byggede Andreas Tang også en tilbygning til vestfløjen i tidens nygotiske stil. Den stod færdig i 1857.
I hovedbygningen har der været kapel med 1500-talsvægdekorationer i okker og rød kalk. Kapellet blev sandsynligvis i 1750 omdannet til værelser, men rester af vægdekorationen er bevaret. Omkring 1800 skete der en gennemgribende modernisering af bygningen. Interiøret er i stort omfang velbevaret fra tiden.
I 1857 og 1868 stod Andreas Evald Meinert Tang for nye ombygninger af borggården. I 1857 blev gavlene på østfløjen ombygget og gjort kamtakkede, og i 1868 blev der rejst et udsigtstårn af træ med kreneleret balustrade på bygningens tag. I 1960 blev tårnet nedtaget.
Under ledelse af bl.a. arkitekt Hans Henrik Engqvist blev en række restaureringsarbejder iværksat i perioden 1946-ca. 1980.
I 2004-2008 investeredes godt 150 mio. kroner i en gennemgribende restaurering af herregården, som omdannedes til hotel og konferencecenter m.v.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er fredet.
Andre bygninger
Der vides intet om avlsgården før den i en synsforretning fra år 1700 blev beskrevet som værende af bindingsværk og stærkt forfalden. Herefter må den antages at være blevet sat i stand. Da Peder Tang i 1786 erhvervede gården gik han snart i gang med at udskifte bygningerne med nye grundmurede og stråtækte længer. Den bevarede nordlænge var færdigbygget i 1788. Sydlængen brændte i 1946, men blev i det store og hele genopbygget som Peder Tang havde bygget den. Kronen på det imponerende bygningsværk var et endnu bevaret porttårn i tre etager opført i 1790 som udgjorde adgangsvejen fra øst.
Villaen Vosborglille blev bygget i 1858. Oprindeligt blev huset beboet af den daværende ejers bror. Senere blev det brugt som bl.a. værnehjem.
I 2006-08 blev avlsbygningerne restaureret og omdannet til hotelværelser. Samtidig blev opført en ny fløj med hotelværelser.
Fredningsstatus 2021: Avlsgårdens bygninger er fredede.
Kulturmiljø
Resterne af det andet middelalderlige Vosborg skjuler sig 1,7 meter under en mark et par km fra herregården ved det, der engang var en gren af Storåen. Lidt derfra ved den såkaldte Gammelå ligger et beskedent voldsted, som rummer resterne af den længst forsvundne herregård Sønder Vosborgs ældste bygninger fra 1550'erne.
Mod øst er borggården beskyttet af en grav og mod de tre andre verdenshjørner står "en tre mand høj vold." Gården er placeret i skellet mellem dyrket land og kystens fjordenge.
I godsets have stod et nu fjernet "Moskapel", der var bygget op på et træskelet, som var beklædt med mos på indersiden og strå på ydersiden. Kapellet var rejst af Andreas Evald Meinert Tang. Samme ejer rejste flere andre monumenter i haven, blandt andet et lysthus, som sidenhen er gået tabt.
Litteratur
Aspel, Gudrun: H.C. Andersen på Nørre Vosborg, og sagn og beretninger fra "Borgen ved Storåens Munding". Skærum Mølle 1989.
Barfod, A. Tang: Nørre Wosborg og dens Ejere gennem 600 Aar, smst. 1936. 27-66.
Boeskov, Signe Steen: Fra Bugge og Podebusk til Peder Tang - om historiefortælling på herregården Nørre Vosborg", i: Herregårdshistorie 2. Gammel Estrup 2007.
Boeskov, Signe Steen: "Nørre Vosborg! Smyk til Fest, dine Stuer - dine Sale", i Det pryder vel en Ædelmand. Festskrift til Carsten Porskrog Rasmussen i anledning af hans 50-års fødselsdag. Auning 2010.
Boeskov, Signe: “Herregård og herskab. Distinktioner og iscenesættelser på Nørre Vosborg og Hvedholm 1850-1920”, Museum Tusculanums Forlag, 2017.
Bøgh, Anders, Kristian Dalsgaard og Helle Henningsen: Nørre Vosborg i tid og rum, 2 bind, Aarhus Universitetsforlag, Aarhus 2014
Eriksen, Palle: "Oldsagssamlingen fra Nørre Vosborg", i: Fram. 1997.
Haubroe, Henrik: Mit eventyr som deltids herremand på Nørre Vosborg. Kgs. Lyngby 2007.
Høgh, Jon: Nørre Vosborg, Mester, mester, tårnet hælder. Ringkøbing 2004.
Krarup, Frederikke: Nørre Vosborg. 1978.
Nørregård, Hans Edvard: Nørre Vosborg - en jysk herregård. 2008.
Pedersen, P. Storegaard: Ulfborg Herred. 1900. 127-56.
Pedersen, P. Storegaard: Om Familierne Gyldenstjerne paa Nørre Vosborg, AarbHards. 1929. 96-112.
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Rasmussen, Stine Lucia: "Jeg maa gjøre som jeg vil...men det er ikke saa let. Christine Tangs ægteskab med Henrik Valeur", i Herregårdshistorie 4. Gammel Estrup - Herregårdsmuseet 2009.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-68.
Stilling, Niels Peter: Politikens bog om Danmarks slotte og herregårde. Politiken 2005.
Trap, J.P.: Danmark. København. 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Herregården Nørre Vosborg
Region og kommune
Midtjylland - Holstebro
Offentlig adgang
Adgang til hovedbygning og park. Museet har åbent i weekender fra april til november. Kontakt for oplysninger om åbningstider i hverdage.
Ejer
Realdania By & Byg A/S
Herregårdens størrelse
216 ha
Godsets størrelse
0 ha
Detaljeret størrelse
Ager 70 ha, eng 75 ha, skov 28 ha, andet 43 ha
Funktion
Oplevelsesøkonomi, landbrugsdrift/skovbrug, jagt/jagtudlejning og museum
Historiske forbindelser til andre herregårde
Ingen oplysninger
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021, nrvosborg.dk
Amt, herred og sogn
Ringkøbing - Ulfborg - Ulfborg
Ejer
Christine Tang Valeur
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
Ingen oplysninger
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
150000 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Gården er bortforpagtet. Besætningen består af: 40 køer, 100 kalve, 10 tyre, 10 heste, 10 føl, 120 får. Der sælges ca. 120 svin om året.
Folkehold
1 fodermester(e), 1 forkarl, 6 karl(e), 3 pige(r), 5 daglejer(e).
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Ringkøbing - Ulfborg - Ulfborg
Ejer
Justitsråd Andr. Ev. Meinert Tang
Herregårdens størrelse
45.29 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
9.33 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
164.91 htk
Arvefæstegårde
16.25 htk
Leje- og tyendehuse
19.07 htk
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Ringkøbing - Ulfborg - Ulfborg
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
65.92 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
22.00 htk
Fæstegods
211.85 htk
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 5,2 s 867