Palsgaard
Den første kendte ejer af Palsgaard var Jep Kalv, der ejede gården i 1372.
Gården var i 1400- og 1500-tallet delt mellem mange forskellige ejere.
Igennem ca. 200 år var gården ejet af slægten Reedtz.
Palsgaards nuværende udseende stammer primært fra den store ombygning foretaget mellem 1803-1806.
Kernen i Palsgaards hovedbygning kan føres tilbage til middelalderen.
Ejerhistorie
Den første kendte ejer af Palsgaard var Jep Kalv, der ejede gården i 1372. Hvad der derefter skete er uklart, men i 1495 kom Palsgaard i hænderne på adelsmanden Oluf Pedersen Gyldenstierne. Han havde giftet sig med Anna Ludvigsdatter Rosenkrantz, der havde arvet en anpart i gården efter sine forældre.
Med ægteskabet kom en del af gården til slægten Gyldenstjerne, men også slægterne Rosenkrantz, Munk og Juel havde anpart i gården. De mange ejere og indviklede ejerforhold førte i de næste mange år til en række stridigheder omkring ejerforholdene.
Først i midten af 1500-tallet synes forholdene at blive mere normale. I 1546 flyttede Axel Nielsen Arenfeldt, der havde giftet sig til en andel, ind på Palsgaard, og hans søn - og senere dennes svigersøn - gik i gang med at udkøbe de andre ejere og samle gården på egne hænder.
Axel Nielsen Arenfeldts barnebarn, Ingeborg Arenfeldt, arvede gården efter sin fars død i 1610. Fire år efter giftede hun sig med Ernst Normand, der var lensmand over Koldinghus og Antvorskov amter. Han udkøbte de sidste arvinger fra den gamle strid mellem slægterne Munk, Juel og Gyldenstierne, og han samlede dermed atter ejendommen.
Karl Gustav-krigene mellem 1657-1660 gik hårdt udover Palsgaard, og en af følgerne blev, at Ernst Normands datter og svigersønnen, Joachim Pentz, måtte sælge gården. Den nye ejer var Peder Reedtz. Han var ekstremt velhavende og blev hurtigt en af enevældens mest betroede mænd. I 1670 fik Reedtz plads i det nyoprettede gehejmekonseil, der var et panel bestående af kongens nærmeste rådgiver.
For Palsgaard spillede Reedtz ikke den store rolle. Det vides ikke med sikkerhed, om han overhovedet boede på gården, men ikke desto mindre forblev gården i slægtens eje frem til 1877. De skiftende ejere fra slægten var dygtige godsejere og landmænd. Palsgaards jordtilliggende blev udvidet og studedriften ekspanderede.
Major Niels Reedtz er formodentlig den fra slægten, der har betydet mest for Palsgaard. Han overtog gården efter sin fars død i 1797, og få år efter gik han i gang med en stor ombygning af det gamle middelalderlige anlæg. Den måde, som gården i dag fremstår, kan sammen med moderniseringen i 1893-1894 tilskrives Niels Reedtz.
I 1877 var Reedtz'ernes tid på Palsgaard dog forbi. Brødrene Niels og Holger Reedtz havde arvet gården som børn. Palsgaard blev i deres barndom og ungdom styret af en administrator, som imidlertid ikke kunne styre godset sikkert gennem den lavkonjunktur, der ramte landbruget i 1870'erne.
Brødrene måtte derfor give op - i 1877 - sælge gården til den tyske prins Emil von Schönaich-Carolath. Han solgte Palsgaard videre allerede i 1898, men nåede dog at satte sit præg på Palsgaard i forbindelse med den store renovering, der blev tilendebragt i 1894.
I 1908 købte Einar Viggo Schou Palsgaard. Han var direktør for Otto Mønsteds Margarinefabrikker i London, og hans energiske gemyt kom til at præge Palsgaard. Han fik patent på et meget vigtigt emulsionsform i margarineproduktionen, og derfor grundlagde han et mindre fabriksanlæg på Palsgaard. Han anlagde sit eget elværk, og rundt om på gården blev der opført arbejderboliger.
Schou døde i 1925, og efter at enken Elisabeth i nogle år havde stået for gårdens drift, overtog sønnen, Herbert Schou Palsgaard, i 1952. I 1957 oprettede han et familieaktieskab ved navn A/S Schou-Palsgaard, som siden har ejet gården.
Navnet er senere hen ændret til Palsgaard A/S, der i 2021 har udviklet sig til en stor, dansk industrivirksomhed, der fremstiller emulgatorer, som sammen med stabilisatorer og andre specialiserede ingredienser sælges til fødevareindustrien.
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Hovedbygning
Hovedbygningen er et trefløjet anlæg, der ligger omgivet af vand mod nord og øst. Hovedfløjen, der ligger mod syd er i to etager og flankeres af to lavere sidefløje, der begge er i en etage. Alle fløje har rødt halvvalmet tegltag.
Hovedfløjen karakteriseres mod gården af en lav trekantsfronton, der kroner indgangspartiet og den dobbeltløbede trappe, der leder herop til.
Hovedfløjen, har fået sit nuværende udseende i forbindelse med en ombygning i begyndelsen af 1800-tallet. Kernen kan imidlertid føres tilbage til 1400-tallet, hvor der blev opført et middelalderligt stenhus. Dette stenhus blev i 1803 renoveret og et midtertårn såvel som to hjørnerondeller blev revet ned. I stedet opførte arkitekten J. J. Hoffner det nuværende indgangsparti, ligesom han lod murene pudse og vinduerne forny.
De to sidefløje blev opført i forbindelse med renoveringen i 1803. Angiveligt var det murermester Johan Lauersen, der stod for opførelsen af de to nye sidefløje. Som hovedfløjen har de to sidefløje en trekantsfronton over et centralt placeret indgangsparti i gården.
Imellem 1893-94 foretog den daværende ejer Emil von Schönaich-Carolath en grundig indvendig restaurering af bygningerne. Det samme blev foretaget ganske få år efter i 1898 og ved arkitekt J. Magdahl-Nielsen i 1920.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er fredet.
Andre bygninger
Palsgaards egentlige avlsbygninger ligger nord for hovedbygningen i nogen afstand fra denne.
Af de egentlige avlsbygninger er bevaret en staldlænge og en grundmuret magasinbygning fra 1850, ligesom der ligger en inspektørbolig i to etager.
De gamle avlsbygninger overskygges i dag helt af det industrianlæg, der siden 1900 er blevet opført i tilknytning til Palsgaard. Dette omfattende og asymmetriske kompleks ligger nord for de ældre avlsbygninger og er løbende blevet udbygget.
Fredningsstatus 2021: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Kulturmiljø
Til Palsgaard hører en større park, som primært blev opført af Holger Reedtz midt i 1800-tallet. Han var en ivrig botaniker og indførte derfor mange, på daværende tidspunkt, sjældne træer og vækster til parken. I slutningen af 1800-tallet anlagde den daværende ejer Frederik Wedel Jarlsberg en del af parken i engelsk stil.
I 1866 blev der rejst en mindesten til minde om slægten Reedtz mange år på Palsgaard.
Siden 1972 har der i Palsgaards park været afholdt årlige teaterforestillinger ved Palsgaard Sommerspil og siden 1988 på en særlig scene opført i parken.
Litteratur
Hansen J.J.Større danske Landbrug. 1930.
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Stilling, Niels Peter: Politikens bog om Danmarks slotte og herregårde. Politiken 2005.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Palsgaard Gods
Region og kommune
Midtjylland - Hedensted
Offentlig adgang
Offentlig adgang til park
Ejer
Schou-Fondet
Herregårdens størrelse
Ingen oplysninger
Godsets størrelse
1420 ha
Detaljeret størrelse
Ager 560 ha, skov 628 ha, park/have 22 ha, andet 210 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug og erhverv
Forbindelser
Ingen oplysninger
Bemærkninger
Ingen
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021, palsgaard.com
Amt, herred og sogn
Vejle - Bjerre - As
Ejer
F. Wedel Jarlsberg, Baron
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
884.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
1043200 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Gården er drevet af ejeren selv. Besætningen består af: 275 køer, 110 kalve, 10 tyre, 39 heste, 4 føl, 126 får. Der sælges ca. 350 svin om året.
Folkehold
2 forvalter(e), 1 fodermester(e), 2 forkarl, 2 elev(er), 7 karl(e), 6 pige(r), 21 daglejer(e), 14 polakker e.lign. om sommeren.
Bemærkninger
Til gården hørte et bøndergods på 32.8 tdr. htk. Den samlede ejendomsskyld var på 1188400 kr.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Vejle - Bjerre - As
Ejer
kammerherre Holg. Chr. Reedtz
Herregårdens størrelse
84.81 htk
Skovskyld
3.80 htk
Mølleskyld
5.34 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
351.97 htk
Arvefæstegårde
16.29 htk
Leje- og tyendehuse
25.76 htk
Bemærkninger
Ejeren ejer også Ørridslevgård (Ørridslev S - Skanderborg) og den bortforpagtede Ringstholm (19-3-1-0,25).
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Vejle - Bjerre - As
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
87.58 htk
Skovskyld
1.77 htk
Mølleskyld
2.12 htk
Tiende
32.75 htk
Fæstegods
548.00 htk
Bemærkninger
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 4 s 156
