Rammegaard
Rammegaard har gennem historien fulgtes med Herpinggaard.
Rammegaard og Herpinggaard var i en lang periode ejet af baroniet Rysensteen.
Senere blev gården opkøbt af såkaldte godsslagtere, der videresolgte jorden i mindre enheder.
Hovedbygningen på Rammegaard er rejst i 1916 af ejeren J. L Laursen.
Gården er placeret ved Ramme Å.
Ejerhistorie
Slægten Spend var de første kendte ejere på Rammegaard tilbage i slutningen af 1400-tallet. Gården gik i mere end hundrede år i arv fra far til søn, indtil Jens Spend døde i 1586. Herefter overtog slægten Skram, som Jens Spends datter Ellen Spend Skram blev gift ind i.
Slægten Skrams tid på Rammegaard var præget af økonomiske vanskeligheder. Maren Skram sad alene som ejer af Rammegaard i årene 1637-1661 efter sin første mand Hartvig Huitfeldts død. Landet var i perioden præget af krigstid, hvor Danmarks rivalisering med Sverige og fremmede hæres plyndren gik hårdt ud over gårdene.
I 1660 skrev Maren Skram, at de fleste af herregårdens bønder var 'øde', hvilket ville sige, at de ikke kunne svare hverken kongens skatter eller afgifter til herregården. Maren Skram giftede sig året efter med den kun 21-årige Baltazar Gebhart von Obelitz, der var tysk eventyrer og soldat i dansk tjeneste. Gårdens økonomiske vanskeligheder blev der ikke rettet op på.
Von Obelitz giftede sig senere ind i andre danske adelsfamilier, men Rammegaard solgte han allerede i 1682 til Christian Juul, der var baron på det nærliggende Rysensteen. Rammegaard var dernæst i over 100 år ejet af baronerne på Rysensteen, men indgik ikke i de besiddelser, som udgjorde selve baroniet.
I 1798 solgte Ove Henrik Juul Rammegaard på auktion til Peter Severin Fønss og Ulrik Chr. von Schmidten. De to var såkaldte godsslagtere, der opkøbte store herregårde og solgte dem igen i mindre enheder. Fæstegårdene blev solgt til bøndernes selveje, og selve hovedgårdens jorder blev solgt i mindre parceller. Gennem hele 1800-tallet skiftede gården ejere mange gange.
I 1905 blev Rammegaard købt af J. L. Laursen. Han kom fra fattige kår, og han stiftede i første omgang bekendtskab med Rammegaard, da han blev ansat som hyrdedreng. Senere blev han oplært i mejerivæsenet og i studefedning, før han til sidst endte som herremand på gården. Under hans ejerskab blev der rejst en ny hovedbygning i 1916. Familien blev på gården til 1960, hvor den blev købt af I. C. Lundgaard.
I 2021 drives Rammegaard med produktion af slagtesvin, og Bed & Breakfast.
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1850
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1850 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Hovedbygning
Hovedbygningen på Rammegaard blev bygget i 1916 under J. L. Laursens ejerskab. Det er en trefløjet bygning i røde sten med en hvid tandsnitsfrise. Der er gennemgående frontspids, tre etager og tegltag.
I sidefløjene var der tidligere indrettet elektricitetsværksted og medhjælperværelser. Mod gården er der i hovedfløjen en indgangsdør, som en høj trappe fører op til. Fløjene er forbundet via énetages forbindelsesfløje.
Den tidligere hovedbygning var en lang, lavloftet bygning i én etage.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er udpeget som bevaringsværdig med høj bevaringsværdi.
Andre bygninger
Avlsgården på Rammegaard er en grundmuret bygning med tre fløje og pladetag.
I 1962 blev der opført et hus med vandmølle, og der blev bygget flere produktionsbygninger til i løbet af 1990- og 2000-tallet.
Fredningsstatus 2021: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Litteratur
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Trap, J.P.: Danmark. København. 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Rammegård
Region og kommune
Midtjylland - Lemvig
Offentlig adgang
Ingen oplysninger
Ejer
Rammegaard A/S
Herregårdens størrelse
Ingen oplysninger
Godsets størrelse
389 ha
Detaljeret størrelse
Ager 380 ha, eng 6 ha, skov 3 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug og boligudlejning
Historiske forbindelser til andre herregårde
Bemærkninger om godset
Under Rammegård hører også Nygaard og Noersgaard
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021
Amt, herred og sogn
Ringkøbing - Vandfuld - Ramme
Ejer
J.L. Laursen
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
4.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
65000 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Gården er drevet af ejeren selv. Besætningen består af: 35 køer, 50 kalve, 2 tyre, 50 fedekreaturer, 12 heste, 4 føl, 122 får. Der sælges ca. 200 svin om året.
Folkehold
3 fodermester(e), 1 forkarl, 3 karl(e), 3 pige(r), 2 daglejer(e) under høsten.
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Ringkøbing - Vandfuld - Ramme
Ejer
Pro. Hans Chr. Höeg
Herregårdens størrelse
26.20 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
7.73 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
0.00 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
0.00 htk
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Ringkøbing - Vandfuld - Ramme
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
21.95 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
6.38 htk
Tiende
512.00 htk
Fæstegods
379.60 htk
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 5,2 s 854
