Rysensteen
Den tidligste beskrivelse der findes af Rysensteens hovedbygning er fra 1588.
Rysensteen hed indtil midten af 1600-tallet Bøvling.
Rysensteen fik navn efter Henrik Ruse, der fik gården af Kronen, som betaling for opbygningen af fæstningsværkerne i København.
Slægten Juul sad på baroniet Rysensteen 1671-1797.
I forbindelse med Rysensteen ligger to andre gårde - Vester Rysensteen og Vestergaard.
Ejerhistorie
Rysensteen var i middelalderen del af Ribe Bispestols gods. Dengang hed gården Bøvling Slot, men den skiftede navn med en senere ejer. Gården blev under kirkens eje ofte drevet af slægtninge til kirkens mænd. Efter Reformationen 1536 overgik ejerskabet til Kronen, som det skete med alt kirkeligt gods.
Som kongeligt gods blev det daværende Bøvling Slot drevet af lensmænd, der tog sig af driften på vegne af Kronen. Kronen ejede gården i over hundrede år, hvor mange af årene var præget af krig. Under ejerskabet blev gården i 1627-1629 belejret i forbindelse med Trediveårskrigen (1618-1648), og senere kom også Karl Gustav-krigene (1657-1660).
I 1664 blev gården givet til Henrik Ruse som betaling for et fæstningsbyggeri i København. Ruse var en anset fæstningsbygger, og i 1661 moderniserede han Københavns befæstning og Kastellet for kongen. Ruse blev den første private ejer af Rysensteen, og det er også ham der gav gården sit nye navn. I forbindelse med Den Skånske Krig (1675-1679) ragede Ruse uklar med kronen, og han måtte rejse til sit hjemland Holland.
Rysensteen blev et baroni under Ruses ejerskab. Det vil sige, at der knyttede sig en række særlige rettigheder og pligter til gården. Efter Ruse forlod landet overgik baroniet til hans svigersøn Christian Juul i 1679. Slægten Juul ejede Rysensteen indtil slutningen af 1700-tallet. Juul'erne var ikke bosat på Rysensteen, men besøgte gården om sommeren.
I 1797 solgte Ove Henrik Juul gården til de to såkaldte godsslagtere Peter Severin Fønss og Ulrich von Schmidten. Godsslagtere var spekulanter, som opkøbte herregårde for at bortsælge dem i mindre parceller. Det skete ofte i tiden, således også for den gamle bispeborg Rysensteen. Først frasolgtes fæstegårdene til bøndernes selveje og i 1802 opdeltes selve hovedgårdsjorden i mindre parceller, som solgtes på auktion. Hoveparcellen med selve Rysensteen blev hos P. Fønss, men videresolgtes 1809.
Efterfølgende havde gården i en lang årrække skiftende ejere indtil Christian Rahbek købte gården omkring Første Verdenskrig. Gården var i slægtens eje i tre generationer, indtil den i 1993 overgik til den nuværende ejer, Susanne Wibholm.
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1801
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1834
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1850
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1850 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1860
Hovedbygning
Hovedbygningen på Rysensteen stammer fra 1638, hvor gården endnu var ejet af Kronen. Dengang så den anderledes ud end i dag. Borgen var et firelænget anlæg, delvist i bindingsværk.
Tidligere endnu fandtes på Rysensteen en mindre hovedbygning, der beskrives allerede i 1588. Den tidligere hovedbygning bestod af fire bindingsværkhuse. I forbindelse med nybygningen i 1600-tallet blev der bygget en egetræsvindebro fra den nye til den gamle hovedgård. Den gamle gård stod nemlig stadig et stykke tid efter den nyes opførsel.
Den historiske hovedbygning består af to grundmurede fløje i en etage. Den er hvidkalket og med tegltag. Der er grave omkring bygningen, der er placeret på et højt voldsted. Hovedfløjen er placeret mod vest, og hænger sammen med den anden fløj mod nord. Gården åbner sig mod øst, og endelig er der mod syd en gennemkørselsport, der blev opført i 1646-1651. Der skete her også en istandsættelse, da bygningerne var blevet hærget under Torstenssonkrigene (1643-1645). Den sydlige fløj rummede dengang gæstekammer og borgstue. Bygningen har fuldvalmede gavle og taggesims. Ved indgangsdøren i vestfløjen er der portalbue og pilastre.
I 2001 er det tilbygget en ny sidefløj mod syd, så Rysensteen fremstår som et tre-fløjet anlæg. Tilbygningen rummer værelser til Bed & Breakfast.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er fredet. Dele af bygningen fra 1900 er udpeget som bevaringsværdig med høj bevaringsværdi.
Andre bygninger
Sydvest for hovedbygningen ligger Rysensteens avlsgård. Avlsgården er ombygget af flere omgange. Den tidligere lade nedbrændte i 1886.
Til gården hører også tre huse, og i forbindelse med gården ligger Vester Rysensteen og Vestergaard. Der har tidligere hørt en smedje og et møllehus til ejendommen.
Der er bygget en række produktionsbygninger til ejendommen i løbet af 1900-tallet.
Fredningsstatus 2021: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Litteratur
Alfred Kaae: Bidrag til Bøvling lens historie, i: AarbHards. 1955. S. 5-76.
O. Nielsen: Skodborg og Vandfuld Herreder. 1894.
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Rockstroh, K.C.: "Oprettelsen af Godset Rysensteen 1664", i: Jyske Samlinger 5. Række, Bind , 2. halvbind, 1939-1940.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Stilling, Niels Peter: Politikens bog om Danmarks slotte og herregårde. Politiken 2005.
Trap, J.P.: Danmark. København. 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Herregaarden Rysensteen
Region og kommune
Midtjylland - Lemvig
Offentlig adgang
Ingen oplysninger
Ejer
Suzanne Wibholm
Herregårdens størrelse
303 ha
Godsets størrelse
0 ha
Detaljeret størrelse
Ager 281 ha, eng 10 ha, skov 2 ha, andet 10 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug, jagt/jagtudlejning, boligudlejning og oplevelsesøkonomi
Historiske forbindelser til andre herregårde
Herpinggaard, Rammegaard, Udstrup
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021
Amt, herred og sogn
Ringkøbing - Skodborg - Bøvling
Ejer
N.B. Breinholt
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
6.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
100000 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Gården er drevet af ejeren selv. Besætningen består af: 70 køer, 56 kalve, 4 tyre, 20 fedekreaturer, 10 heste, 5 føl.
Folkehold
1 forvalter(e), 4 fodermester(e), 1 forkarl, 4 karl(e), 2 pige(r), 2 daglejer(e).
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Ringkøbing - Skodborg - Bøvling
Ejer
Pro. Niels math. Petersen
Herregårdens størrelse
25.47 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
0.00 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
0.00 htk
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Ringkøbing - Skodborg - Bøvling
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
48.45 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
45.00 htk
Fæstegods
1304.07 htk
Bemærkninger om godset
Tidligere/senere navn: Bøvling
Kilder
Danske Atlas bd 5,2 s 856
