Sæbygaard (Sjælland)
Sæbygaard kendes helt tilbage fra 1200-tallet, hvor gårdens første ejer, Esbern Snare, her led en uheldig skæbne.
Sæbygaard var fra 1664 til 1682 ejet af den berømte og berygtede rentemester Henrik Müller.
Hovedbygningen fra 1770 stod i omkring 300 år, men blev i 1972 revet ned og erstattet af et moderne murstenshus.
Svenskekrigene i 1600-tallet var meget ødelæggende for Sæbygaards bygninger.
Ejerhistorie
Sæbygaard kendes helt tilbage fra 1200-tallet og gården tilhørte dengang Esbern Snare, som var kriger, men som er mest berømt for at være broder til biskop Absalon, der grundlagde København. Esbern Snare levede på Sæbygaard, men led her den uheldige skæbne at miste livet ved at falde ned af en trappe og knække halsen på en møllesten. I sin berømte roman om Valdemar Sejr har B. S. Ingemann digtet om Esbern Snares tid på Sæbygaard og fortællingen rummer malende beskrivelser af både stedet og personerne.
Hvor det oprindelige Sæbygaard lå vides ikke, ligesom gårdens tidlige historie er temmelig sløret. Men i 1379 erhvervede dronning Margrethe I (1353-1412) sig gården, og den forblev herefter i Kronens eje helt frem til 1664.
Hverken Margrethe I eller de efterfølgende konger boede på Sæbygaard. I stedet blev gården gennem hele perioden pantsat til lensmænd, som i praksis fungerede som ejere. I størstedelen af denne periode hørte Sæbygaard til Kalundborg len. I perioden fra 1379 til 1664 kendes 23 lensmænd, som alle satte større eller mindre præg på Sæbygaard.
I 1658 blev Henrik Müller lensmand på Sæbygaard. Henrik Müller var ikke adelig, men var blevet en velhavende mand som kongens rentemester og ved at udlåne penge til Kronen under Første og Anden Karl Gustav-krig mellem 1657 og 1660. I 1664 blev han også den egentlige ejer af Sæbygaard, da han købte den af Kronen. Henrik Müller endte dog selv stærkt forgældet og grundet en kombination af manglende skattebetalinger og en dom for bedrageri, måtte han igen afstå flere af sine herregårde. Heriblandt Sæbygaard, som i 1682 blev overtaget af en af hans hovedkreditorer, den portugisiske, jødiske købmand Manuel Texeira.
Den 71-årige enke, grevinde Sophie Hedevig Lentzau, købte Sæbygaard i 1761 og det var formentlig hende, der opførte den hovedbygning, der stod helt frem til 1972. Sophie Hedevig Lentzau havde tidligere boet i et af de fire Amalienborgpalæer, men flyttede ind på Sæbygaard, da hun købte gården.
I 1779 købte Arnoldus Falkenskiold gården og gjorde et stort arbejde for at forbedre landbrugsdriften. Han deltog ivrigt i de landboreformer, der prægede tiden, og stod selv for at uddanne landbrugselever. Han indførte desuden engelske svin, som skulle indgå i forædlingen af de danske svin, og han skrev adskillige artikler til landbrugsvidenskabelige tidsskrifter.
Op gennem 1800-tallet havde Sæbygaard mange skiftende ejere, og flere af dem var spekulanter, der intet gjorde for gårdens drift. I slutningen af 1800-tallet brændte store dele af avlsbygningerne, og da A. E. V. Nygaard købte gården i 1881, iværksatte han reparationer og moderniseringer af gårdens bygninger.
Sæbygaard tilhører i 2021 Else W. Lehmann, som driver landbrug på gården.
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1801
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1834
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1850
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1850 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1860
Hovedbygning
Det er uvist, hvordan Sæbygaards oprindelige bygninger så ud, eller hvor de lå placeret. Fra 1600-tallet beskrives Sæbygaard som værende i temmelig dårlig stand. Bygningen måtte således støttes af stolper både udvendigt og indvendigt. Den bestod her af en enkelt længe i bindingsværk. Bygningerne led også alvorligt under Svenskekrigene, og det fortælles, at mange vinduer var slået i stykker, ligesom avlsbygningerne var usikre og havde fået store huller i tagene.
Omkring 1770 nedrev grevinde Sophie Hedevig Levetzau den gamle hovedbygning, hvorefter hun lod en ny hovedbygning i klassicistisk stil opføre på samme sted. Bygningen blev opført i tre fløje, hvoraf den midterste fløj var i to etager oven på en høj kælder og med afvalmet tag. Til hver side var en lidt lavere sidefløj. Bygningen var enkelt udsmykket med midtrisalit. Senere blev tilført en lille forbygning foran hovedindgangen.
I 1972 blev den gamle hovedbygning revet ned, hvorefter en ny blev opført ved arkitekt Hemmeth. Bygningen er et enetages hus opført i mursten med tegltag.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
I første halvdel af 1700-tallet istandsatte Lars Benzon avlsbygningerne og opførte dem i grundmur. Omkring 1880 opførtes nye avlsbygninger, som fortsat står i dag.
I haven stod der indtil 1965 et lysthus af bindingsværk med stråtag oven på en iskælder af kampesten.
Fredningsstatus 2021: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Kulturmiljø
I B.S. Ingemanns roman om Valdemar Sejr kan man læse hans malende beskrivelser af Sæbygaards smukke omgivelser.
Hovedbygningen fra 1770 fuldendte en gennemtænkt plan for kulturmiljøet omkring gården. Der kunne trækkes en akse fra hovedbygningens indgangsdør til den midterste ladeport og derfra videre til et vandbassin i haven og helt ned til Sæby Kirke på stranden. Fra 1700-tals haven, som var i engelsk stil, er lindealléer bevarede.
Litteratur
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Sæbygård
Region og kommune
Sjælland - Kalundborg
Offentlig adgang
Ingen oplysninger
Ejer
Else W. Lehmann
Herregårdens størrelse
408 ha
Godsets størrelse
0 ha
Detaljeret størrelse
Ager 292 ha, eng 46 ha, skov 55 ha, sø 15 ha, forpagtet 292 ha, bortforpagtet 290 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug, jagt/jagtudlejning, boligudlejning og oplevelsesøkonomi
Historiske forbindelser til andre herregårde
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021
Amt, herred og sogn
Holbæk - Løve - Sæby
Ejer
G.E. Grüner, Hofjægermester
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
53.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
404000 (kr)
Ejendomsskyld skov
100000 (kr)
Drift
Gården er bortforpagtet til et familiemedlem. Besætningen består af: 180 køer, 80 kalve, 10 tyre, 19 fedekreaturer, 26 heste, 14 føl.
Folkehold
1 forvalter, 1 fodermester, 1 forkarl, 7 elever, 10 daglejere, 6 daglejere under høsten.
Bemærkninger om godset
Under godset Sæbygård hørte samlet: 11.3 tdr. htk. bøndergods, 133 tdr. htk. arvefæstegods. Den samlede ejendomsskyld var 489700 kr.
Kilder
-
Amt, herred og sogn
Holbæk - Løve - Sæby
Ejer
Pro. J. Busck
Herregårdens størrelse
61.19 htk
Skovskyld
13.03 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
149.82 htk
Arvefæstegårde
4.37 htk
Leje- og tyendehuse
17.98 htk
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Holbæk - Løve - Sæby
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
77.23 htk
Skovskyld
8.31 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
0.00 htk
Fæstegods
0.00 htk
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger
Kilder
Danske Atlas bd 2, s 421
