Dansk (Skift)
English
  • Find herregård
    • Herregårde nutid
    • Herregårde år 1900
    • Herregårde år 1850
    • Herregårde år 1770
  • Historiske artikler
  • Kort år 1900
  • Kort år 1850
  • Kort år 1770
  • Om hjemmesiden
  • Om hjemmesidens kort
  • Ordforklaring
  • Om Dansk Center for Herregårdsforskning
  • Kontakt Dansk Center for Herregårdsforskning
  • Cookie- og privatlivspolitik

Selchausdal

Selchausdal hed oprindeligt Gundetved og fik først sit nuværende navn i 1799.

Gården har gennem tiderne haft flere prominente ejere, herunder rentemester Henrik Müller samt Jacob Benzon, som var statholder i Norge.

Selschausdal hovedbygning blev opført i 1857 ved arkitek J.D. Herholdt og er i nederlandsk renæssancestil med Badstuen på Frederiksborg som forbillede.

Hovedbygningen er et trefløjet anlæg i to etager med løgkuppelspir.

Ejerhistorie

Ejerhistorie

Selchausdal kan spores tilbage til 1339, hvor Mathias Jensen var ejer af gården, som på daværende tidspunkt hed Gundetved. I 1400-tallet kom Gundetved i Limbæk-slægtens eje, en på det tidspunkt mægtig adelsslægt. I 1451 var Otte Limbæk ejer af Gundetved, mens gården herefter kom til hans datter Lene Limbæk. Det vides at hun ejede gården i 1489, hvor hun var enke efter Jon Bille. Deres datter, Margrete Bille, giftede sig med Niels Henriksen, og i forbindelse med dette ægteskab overtog han Gundetved.

Niels Henriksen var et af de sjældne eksempler fra denne tid på en borgerlig mand, som blev ophævet i adelsstanden, ligesom han kom til at indtage flere af landets største embeder. Gennem sit ægteskab med Margrete Bille fik han jord nok til at blive accepteret som adelig. Sin karriere startede han som landstingsskriver og senere landsdommer, hvorefter han i 1498 blev landstingsdommer indtil 1528, hvor han blev udnævnt til rigets kansler. Inden da havde han i 1526 taget det adelige slægtsnavn Arenfeldt. I 1528 fremlagde han på landstinget to falske breve om Gundetveds markskel, men det vides ikke, om han selv stod bag forfalskningen.

Niels Henriksen Arenfeldt døde i 1533, hvorefter sønnen Henrik Arenfeldt, som også selv senere skulle blive landsdommer, arvede Gundetved. Hans broder, Torben Arenfeldt, skrev sig dog også til Gundetved, hvorfor det menes, at de ejede gården i fællesskab. Omkring 1580 overtog Henrik Arenfeldts søn, Niels Arenfeldt, Gundetved, efter at have studeret ved udenlandske universiteter, noget der var normal praksis for unge adelige mænd på denne tid. Niels Arenfeldts ejertid var primært præget af hans, efter den tids normer, syndige levestil. Han havde 13 kendte børn med fire forskellige kvinder. Dette førte i sidste ende til en rigsretssag for brud på det sjette bud, men straffen blev dog blot at betale en bøde til et hospital samt give et hemmeligt skriftemål. Niels Arenfeldt døde i 1628 som en fattig mand.

I 1628 købte den indvandrede tysker Ernst Normand Gundetved, som han dog solgte videre igen i 1636 til Joachim Normand, der kom fra samme sted i Tyskland, øen Rügen. Denne solgte igen Gundetved i 1645 til Axel Juul til Volstrup. Han kom senere også i besiddelse af herregårdene Sæbygaard og Kattrup, som han alle solgte til rentemesteren Henrik Müller 1664. Forinden havde Henrik Müller gjort karriere både i finansforvaltningen og som privat handelsmand, og disse to positioner havde han udnyttet til at bedrage Kronen for omkring 260.000 rigsdaler, en meget stor sum.

Bedrageriet havde ladet sig gøre, da han var nære venner med rigshofmesteren Corfitz Ulfeldt. Ved Ulfeldts fald i 1651 blev også Henrik Müllers forhold undersøgt nærmere. Han havde dog via sine poster i finansforvaltningen gjort sig uundværlig for administrationen af statens finanser, hvilket betød, at han fik snart sine poster tilbage. Under Første- og Anden Karl Gustav-krig mellem 1657 og 1660 havde han udlånt en masse penge til den danske stat og stod derfor bagefter som en af Kronens største kreditorer. Gælden blev til dels afbetalt ved at Henrik Müller overtog flere herregårde fra Kronen. Senere blev Henrik Müller atter frataget en del af sine herregårde i en kombination af manglende skattebetalinger og en dom for bedrageri.

Sønnen Frants Müller overtog Gundetved efter faderens død, men solgte gården til Bertel Jensen, som afhændede den til Axel Nielsen. Både Bertel Jensen og Axel Nielsen var personer af borgerlig herkomst.

I 1696 købte Brostrup Albertin Gundetved. Han var højesteretsadvokat og førte, kun 29 år gammel, i 1689 sag for Det Ostindiske Kompagni mod Axel Juel. Hans stil var meget dristig og voldsom, hvilket vandt ham Christian V og offentlighedens støtte. Han blev herefter en stærkt efterspurgt advokat og kunne således gennem sin succes forøge sit gods, selvom det generelt var hårde tider for landbruget. I 1716 mistede han dog sin sagførerstilling, da han her kom i uoverensstemmelse med Frederik IV (1671-1730).

I 1710 havde Henrik Wigant Michelbecher købt Gundetved, som hans enke i 1720 solgte til Jacob Benzon for en meget lav pris. Jacob Benzon skulle senere gå hen og blive statholder i Norge. Jacob Benzon solgte i 1729 Gundetved til Frederik Adeler for lidt over det dobbelte af, hvad han selv havde betalt for gården. Herefter var Gundetved kendetegnet ved en række hurtige ejerskift indtil 1782, hvor Christian Andreas Selchau købte gården.

Christian Andreas Selchau stammede fra en indvandret tysk slægt, og hans far ejede herregården Benzonslund ved Ringsted. Christian Andreas Selchau havde tjent sine penge ved statsleverancer, og han tog sig godt af Gundetved, som han i 1799 gav dets nuværende navn, Selchausdal. I 1816 døde han, hvorefter enken Karen Kjær overtog Selchausdal indtil 1821, hvor sønnen Jens Christian Selchau overtog gården. Han døde dog allerede i 1829, hvorefter hans enke, Annette Christiane v. Herbst, blev boende på Selchausdal indtil 1842. Her giftede hun sig igen, og sønnen Christian Andreas Selchau fra det første ægteskab overtog herefter gården.

Christian Andreas Selchau var en flittig mand, og i 1893 døde han ugift med en stor formue. Selchausdal blev overtaget af hans søster, Michelle Christiane Selchau. På gården oprettede hun en stiftelse, hvor 12 gamle kvinder kunne bo. Da hun døde tilfaldt Selchausdal fætteren Gundo S. Vogt. Efter ham blev Selchausdal i 1940 overtaget af generalkonsul H.O. Lange, og efter hans død i 1961 arvede en fond Selchausdal.

Selchausdal er i 2013 ejet af Peter Vagn-Jensen.

Tjenestefolk
1787

Folketælling 1787

Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.

Link til den oprindelige folketælling.

Niels Munk Krag

Eyere af Gundetved og Land-Commissair

Alder: 45
Civilstand: Gift
Position i husstanden: Hosbond
Marie Hansen

Madmoder

Alder: 57
Civilstand: Gift
Niels Schou

Madmoderens Datter-Søn

Alder: 6
Civilstand: Ugift
Metthe Marie Hansen

Huus-Jomfrue

Alder: 38
Civilstand: Ugift
Jørgen Nimb

Forvalter ved Gundetved

Alder: 54
Civilstand: Gift
Henriette Margrethe Ferslew

Alder: 48
Civilstand: Gift
Friderich Jensen

Tieneste-Folk

Alder: 30
Civilstand: Ugift
Jørgen Clausen

Tieneste-Folk

Alder: 16
Civilstand: Ugift
Hans Nielsen

Tieneste-Folk

Alder: 8
Civilstand: Ugift
Sara Hermansdatter

Tieneste-Folk

Alder: 43
Civilstand: Gift
Karen Hansdatter

Tieneste-Folk

Alder: 27
Civilstand: Ugift
Anne Dorthe Rasmusdatter

Tieneste-Folk

Alder: 27
Civilstand: Ugift
Margrethe Ovesdatter

Tieneste-Folk

Alder: 19
Civilstand: Ugift
Maren Henrichsdatter

Tieneste-Folk

Alder: 28
Civilstand: Ugift
Marie Pedersdatter

Tieneste-Folk

Alder: 49
Civilstand: Enke
Jonas Martin Møller

Forrige Præst og har resigneret for Alderdom

Alder: 89
Civilstand: Enkemand
Bygninger

Hovedbygning

Hovedbygningen på Selchausdal er opført i 1856 ved arkitekt J.D. Herholdt og er i nederlandsk renæssancestil med Badstuen ved Frederiksborg som inspirationskilde.

Selchausdal er opført som et trefløjet anlæg i to etager i rød blankmur med grå båndgesimser, ornamenter og sokkel af cement. Taget er behængt med skifer og har fem skorstene. Den nordvendte hovedfacade centrerer sig omkring indgangsportalen, der er prydet med et løgkuppelspir, der har træk af venetiansk renæssance. De to yderste fag i hver side prydes af en høj engelskinspireret trekantgavl med et mindre tofløjet vindue. Etageinddelingen er tydeligt markeret med en bred båndgesims. Stuetagens vinduer er småsprossede i dannebrogsform, mens første etages vinduer er tofløjede og småsprossede. I stueetagens yderste venstre fag ses en køkkendør med stentrappe.

I den sydvendte havefacade viser bygningen sig som et trelænget anlæg, hvor de to sidelænger er forbundet med en lavere mellembygning med ensidig taghældning. Denne bygningsdel er karakteriseret ved sit arkademotiv i cementrelief. Sidelængernes gavle er som på hovedfacaden to fag brede og prydet med et mindre tofløjet vindue i gavlfeltet. Alle gavle er smykket med kugleprydede pinakler. Hver sidelænge strækker sig over fire vinduesfag i henholdsvis øst- og vestfacader. På østfacaden ses et trappetårn.

I interiøret er bygningens ældre rumfordeling opretholdt. Både stue- og første etage inddelt sådan, at østfløjen indeholder domestikafdelingen med f.eks. køkken, folkestue og bitrappe. Hoved- og vestfløjen indeholder de repræsentative rum i stueetagen, mens herskabets værelser, repos med siddeområde og gæsteværelser findes på første sal. Fra vestfløjens stue er der udgang til haven ad en stentrappe, der fører ned til en sydvendt terrasse mellem sidefløjene.

Hovedbygningen er siden blevet restaureret i 1938 af arkitekt Axel Maar.

Brostrup Albertin opførte under sin ejertid af Gundetved, som gården hed på hans tid, en bindingsværksbygning, der tjente som hovedbygning indtil 1856, hvor den blev erstattet af den nuværende hovedbygning.

Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er fredet.

Andre bygninger

Avlsbygningerne på Selchausdal ligger lige nord for hovedbygningen på den anden side af den vandfyldte grav. Få af avlsbygningerne er fra før hovedbygnings opførelse, mens der er flere fra henholdsvis 1877 og 1986. Disse er opført både i bindingsværk og grundmur.

Fredningsstatus 2021: Avlsbygningerne er ikke fredede. 

Kulturmiljø

Kulturmiljø

Inden for vandgraven ligger en lille have på den sydlige side af hovedbygningen, hvorfra en bro løber over vandgraven til en større have. Denne leder mod vest og syd ud i en lille skov. 

Selchausdal
Selchausdalvej 4
4291 Ruds Vedby

Ejerrække

  • (1339) Mathias Jensen
  • (1451) Otte Limbæk
  • (1489) Lene Limbæk, gift Bille
  • ( -1533) Niels Henriksen Arenfeldt
  • (1533-1580) Henrik Arenfeldt
  • (1533-1580) Torben Arenfeldt
  • (1580-1628) Niels Arenfeldt
  • (1628-1636) Ernst Normand
  • (1636-1645) Joachim Normand
  • (1645-1664) Axel Juul
  • (1664- ) Henrik Müller
  • ( - ) Frants Müller
  • ( - ) Bertel Jensen
  • ( -1696) Jacob Nielsen
  • (1696-1710) Brostrup Albertin
  • (1710-1720) Henrik Wigand Michelbecker
  • (1720-1723) Elisabeth Sabine Rosbach
  • (1723-1729) Jacob Benzon
  • (1729-1755) Frederik Adeler
  • (1755- ) Lars Biørn
  • ( -1775) Nikolaj Frederik Schumacher
  • (1775- ) Hedevig Sophie Levetzow
  • ( -1778) Boet efter Hedevig Sophie Levetzow
  • (1778-1782) Mathias Brønstorph
  • (1782-1791) Niels Munch Krag
  • (1791-1817) Christian Andreas Selchau
  • (1817-1821) Karen Kjær, gift Selchau
  • (1821-1829) Jens Christian Selchau
  • (1829-1843) Annette Christiane Herbst, gift Selchau
  • (1843-1893) Christian Andreas Selchau
  • (1893-1914) Michelle Christiane Selchau
  • (1914-1940) Gundo S. Vogt
  • (1940-1961) H.O. Lange
  • (1961- ) H.O. Langes Selchausdal Fond
  • (1992- ) Peter Vagn-Jensen

Litteratur

Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København. 1980.

Roussel, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København. 1963-1968.

Stilling, Niels Peter: Danmarks Herregårde. Sjælland, Møn og Lolland-Falster. Gyldendal 2014.

Trap, J.P.: Danmark. København. 1953-1972.

 

Gårdens stamdata gennem tiden

NUTID (2021)

Nuværende navn

Selchausdal Gods

Region og kommune

Sjælland - Kalundborg

Offentlig adgang

Ingen oplysninger

Ejer

Peter Vagn-Jensen

Herregårdens størrelse

1027 ha

Godsets størrelse

0 ha

Detaljeret størrelse

Ager 349 ha, eng 119 ha, skov 161 ha, mose 6 ha, sø 377 ha, andet 15 ha, bortforpagtet 272 ha

Funktion

Landbrugsdrift/skovbrug, jagt/jagtudlejning, boligudlejning og oplevelsesøkonomi

Forbindelser

Egemarke, Løvegaard

Bemærkninger

Hed tidligere Gundetved, fra 1799 Selchausdal

Kilder

Større Gårde & Skove. Nærum 2021

1900

Amt, herred og sogn

Holbæk - Løve - Buerup

Ejer

Frøken Michelli Selchau

Herregårdens størrelse

0.00 htk

Godsets størrelse

Ingen oplysninger

Detaljeret størrelse

Ingen oplysninger

Skovskyld

0.00 htk

Avlsgårde

Ingen oplysninger

Ejendomsskyld gård

240000 (kr)

Ejendomsskyld skov

0 (kr)

Drift

Gården er bortforpagtet. Besætningen består af: 140 køer, 60 kalve, 4 tyre, 22 heste, 24 får. Der sælges ca. 200 svin om året.

Folkehold

1 forvalter(e), 1 fodermester(e), 1 forkarl, 3 røgter(e), 1 elev(er), 2 karl(e), 7 pige(r), 11 daglejer(e), 6 daglejer(e) under høsten.

Bemærkninger

Ingen oplysninger.

Kilder

Ingen oplysninger

1850

Amt, herred og sogn

Holbæk - Løve - Buerup

Ejer

Pro. Chr. Selchau

Herregårdens størrelse

54.30 htk

Skovskyld

16.59 htk

Mølleskyld

0.00 htk

Avlsgårde

0.00 htk

Fæstegods

Ingen oplysninger

Fæstegårde

322.93 htk

Arvefæstegårde

0.00 htk

Leje- og tyendehuse

16.49 htk

Bemærkninger

Ingen oplysninger

Kilder

Ingen oplysninger

1770

Amt, herred og sogn

Holbæk - Løve - Buerup

Ejer

Ingen oplysninger

Herregårdens størrelse

44.72 htk

Skovskyld

4.19 htk

Mølleskyld

0.00 htk

Tiende

0.00 htk

Fæstegods

0.00 htk

Bemærkninger

Tidligere/senere navn: Gundetved

Kilder

Danske Atlas bd 2, s 420

Selchausdal
Selchausdalvej 4
4291 Ruds Vedby

Ejerrække

  • (1339) Mathias Jensen
  • (1451) Otte Limbæk
  • (1489) Lene Limbæk, gift Bille
  • ( -1533) Niels Henriksen Arenfeldt
  • (1533-1580) Henrik Arenfeldt
  • (1533-1580) Torben Arenfeldt
  • (1580-1628) Niels Arenfeldt
  • (1628-1636) Ernst Normand
  • (1636-1645) Joachim Normand
  • (1645-1664) Axel Juul
  • (1664- ) Henrik Müller
  • ( - ) Frants Müller
  • ( - ) Bertel Jensen
  • ( -1696) Jacob Nielsen
  • (1696-1710) Brostrup Albertin
  • (1710-1720) Henrik Wigand Michelbecker
  • (1720-1723) Elisabeth Sabine Rosbach
  • (1723-1729) Jacob Benzon
  • (1729-1755) Frederik Adeler
  • (1755- ) Lars Biørn
  • ( -1775) Nikolaj Frederik Schumacher
  • (1775- ) Hedevig Sophie Levetzow
  • ( -1778) Boet efter Hedevig Sophie Levetzow
  • (1778-1782) Mathias Brønstorph
  • (1782-1791) Niels Munch Krag
  • (1791-1817) Christian Andreas Selchau
  • (1817-1821) Karen Kjær, gift Selchau
  • (1821-1829) Jens Christian Selchau
  • (1829-1843) Annette Christiane Herbst, gift Selchau
  • (1843-1893) Christian Andreas Selchau
  • (1893-1914) Michelle Christiane Selchau
  • (1914-1940) Gundo S. Vogt
  • (1940-1961) H.O. Lange
  • (1961- ) H.O. Langes Selchausdal Fond
  • (1992- ) Peter Vagn-Jensen

Herregårde i nærheden

Vis på kort

Avnsøgaard

Vis på kort

Frihedslund

Vis på kort

Nørager

Vis på kort

Sæbygaard (Sjælland)

Dansk Center for Herregårdsforskning
Randersvej 2
8963 Auning

T: 86 48 30 01
herregaardsforskning.dk
dch@gammelestrup.dk