Dansk (Skift)
English
  • Find herregård
    • Herregårde nutid
    • Herregårde år 1900
    • Herregårde år 1850
    • Herregårde år 1770
  • Historiske artikler
  • Kort år 1900
  • Kort år 1850
  • Kort år 1770
  • Om hjemmesiden
  • Om hjemmesidens kort
  • Ordforklaring
  • Om Dansk Center for Herregårdsforskning
  • Kontakt Dansk Center for Herregårdsforskning
  • Cookie- og privatlivspolitik

Sorø Store Ladegaard

Sorø Store Ladegaard blev skabt i 1644, da landsbyen Slagelsebo blev nedbrudt. Formålet var at give Sorø Akademi en ladegård.

Sorø Store Ladegaard var indtil sidste halvdel af 1800-tallet ejet af Sorø Akademi

Hovedbygningen på Sorø Store Ladegaard er fra omkring 1830, men dog med stærke spor efter en ombygning i 1923.

Ejerhistorie

Ejerhistorie

Sorø Store Ladegaard opstod omkring 1644, hvor hovmesteren på Sorø Akademi, Henrik Ramel, fik ordre på at nedlægge landsbyen Slagelsebo og i dens sted oprette gården. Slagelsebo var en landsby, som i middelalderen var delvist ejet af Valdemar den Store (1131-1182), men som senere blev overtaget af Sorø Kloster, der oprettede en ladegård senere kaldet Slagelsegaard.

Gården blev herefter drevet af lensmænd eller forpagtere under klosteret indtil Reformationen i 1536, hvor alt gejstligt gods blev overtaget af Kronen. I 1586 oprettedes Sorø Akademi som en uddannelsesinstitution for unge adelsmænd. Indtægterne til skolens drift kom fra det tidligere Sorø Klosters herregårde og fæstegårde, som blev givet til Akademiet.

I 1600-tallet havde Sorø by dog vokset sig så stor, at Sorø Akademi havde brug for at få tilknyttet en ny ladegård. En ladegård var produktionsbygninger knyttet til herregårdens egne jorder, men ofte uden herskabelig bolig. Landsbyen Slagelsebo blev brudt ned og erstattet med Sorø Store Ladegaard. Akademiets ladegård i selve Sorø blev herefter kendt som Sorø Lille Ladegaard.

På Sorø Store Ladegaard blev der anlagt mejeri efter holstensk mønster, og det var dermed et meget tidligt dansk eksempel på mejeridrift. Mejeridrift stammede oprindeligt fra Holland, men kom derfra videre til Holsten og videre herfra til Danmark, hvor det i lang tid var kendt somhollænderi.

I 1688 havde Sorø Store Ladegaard 79½ tønder hartkorn hovedgårdsjord, hvilket var ca. dobbelt så meget som en gennemsnitlig herregård. Der var derudover 127 fæstegårde underlagt ladegården.

Sorø Store Ladegaard blev drevet af forpagtere. Dette fortsatte indtil 1861, hvor der ikke kom noget passende bud ind fra nogen, der ville overtage forpagtningen. Dette skete samtidig i en periode, hvor akademiet var i gang med at bortsælge sine jorde. Man valgte derfor at sælge Sorø Store Ladegaard efter man havde fået den nødvendige lovhjemmel til et sådan salg. Gården blev solgt til Christian Amon Amonsen, som ud over købssummen også forpligtede sig til at levere 150 tønder af hver af de tre kornsorter rug, by og havre til Sorø Akademi.

Christian Amon Amonsen solgte Sorø Store Ladegaard igen i 1871 sammen med dyr og inventar til D.J.T. Jordy. I 1902 købtes gården af forpagteren Poul Gunnar Juncker, hvis enke gav den videre til datteren Anne M. Hornemann i 1911. Herefter fulgte en række ejerskifter - endnu i 1919 var afgiften på de 450 tønder korn årligt en del af handlen, da W. Schourup overtog den.

I 1923 blev gården udstykket. Lensafløsningsloven fra 1919 havde bestemt at alle majorater, dvs. grevskaber, baronier og stamhuse, skulle ophæves og i den forbindelse skulle betale en afgift og afstå jord til staten. Grevskabet Holsteinborg købte derfor Sorø Store Ladegaard og udstykkede 17 parceller, som blev overdraget som afgift til staten. Herregårdens jorder blev reduceret til godt 200 hektar, som solgtes til W. Steenberg, i hvis familie den nedarvedes i 3 genrationer. 

Tjenestefolk
1787

Folketælling 1787

Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.

Link til den oprindelige folketælling.

Rasmus Simonsen

Forpagter

Alder: 37
Civilstand: Gift
Position i husstanden: Huusbonde
Magretha Hedvig Hanstein

Madmoder

Alder: 49
Civilstand: Gift
Peder Neergaard

Hendes Søn af første Egteskab

Alder: 12
Civilstand: Ugift
Ellen Simonsen

Husbondens Søster

Alder: 31
Civilstand: Ugift
Christiane Trahne

Fader og moder Løs Barn

Alder: 9
Civilstand: Ugift
Hans Handsen

Ladefoged

Alder: 26
Civilstand: Ugift
Position i husstanden: Tieneste Folk
Christen Hansen

Kalvekudsk

Alder: 36
Civilstand: Ugift
Position i husstanden: Tieneste Folk
Morten Jensen

Staldkarl

Alder: 21
Civilstand: Ugift
Position i husstanden: Tieneste Folk
Maren Hansdatter

Meyerske

Alder: 22
Civilstand: Ugift
Position i husstanden: Tieneste Folk
Sophie Jensdatter

Kokke Piige

Alder: 21
Civilstand: Ugift
Position i husstanden: Tieneste Folk
Ellen Christensdatter

Malke Piiger

Alder: 30
Civilstand: Ugift
Position i husstanden: Tieneste Folk
Kirstine Knudsdatter

Malke Piiger

Alder: 25
Civilstand: Ugift
Position i husstanden: Tieneste Folk
Marie Larsdatter

Malke Piiger

Alder: 21
Civilstand: Ugift
Position i husstanden: Tieneste Folk
Karen Hansdatter

Malke Piiger

Alder: 29
Civilstand: Ugift
Position i husstanden: Tieneste Folk
Kirsten Jensdatter

Malke Piiger

Alder: 20
Civilstand: Ugift
Position i husstanden: Tieneste Folk
Karen Jacobsdatter

Malke Piiger

Alder: 20
Civilstand: Ugift
Position i husstanden: Tieneste Folk
Bygninger

Hovedbygning

Hovedbygningen er en lav, aflang hvidkalket bygning, med rødt tegltag. Bygningen står på en sokkel af kampesten. På gårdsiden er der to fremspring fra facaden, der begge er afsluttet med trekantet gavle, der er lige så høje som tagryggen.

Omkring 1644, muligvis allerede i 1643, opførte Sorø Akademis hovmester Henrik Ramel hovedbygningen på den nye Sorø Store Ladegaard, som omkring samme tid kom til akademiet. Denne bygning var et bindingsværkshus, 43 bindinger langt, og det stod på en kampestensgrundvold.

I 1793 stod der en hovedbygning på 38 fag, ligeledes af bindingsværk, hvoraf der her var kælder under de 9 af fagene, samt en kvist over 3. Denne bygning lå mod nord i gårdskomplekset.

Inden 1833, altså stadig mens Sorø Akademi ejede Sorø Store Ladegaard, nedbrændte hovedbygningen og forpagteren Tolderlund, byggede i stedet en ny. Denne var grundmuret, gulkalket og stod på som de tidligere på kampestenssokkel. Bygningen var 47 fag lang, og havde 14 halvrunde vinduer i stråtaget.

Hovedbygningen eksisterer fortsat 2013.

I 1923 overtog W. Steenberg Sorø Store Ladegaard, og herefter restaurerede han hovedbygningen kraftigt.

Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er ikke fredet.

Andre bygninger

Avlsbygningerne på Sorø Store Ladegaard ligger syd for hovedbygningen, dog med nogle få bygninger lige sydvest for hovedbygningen. De ældste bygninger er fra 1945, mens resten er fra midten af 1900-tallet, samt fra begyndelsen af 2000-tallet.

Da Sorø Store Ladegaard blev bygget omkring 1644 blev også en stor lade opført mod øst. Denne havde tegltag på den ene side men tækket halmtag på den anden, den som vendte ind mod gården. Senere i 1600-tallet lå her også en hestestald, ligeledes øst for hovedbygningen. Mod både vest og syd lå der kostalde, og af disse gik der en port igennem den sydlige ind til gården. Derudover var der et par mindre huse knyttet til gården, men avlsbygningskomplekset var ikke noget stort kompleks efter den tids standarder. I 1709 nedbrændte alle avlsbygningerne.

Omkring år 1800 bestod avlsbygningerne af et huggehus, et hus til brænde og andet træarbejde, samt to stalde mod vest. I den sydlige ende af gårdkomplekset lå endnu en stald, og ligesom tidligere en indkørselsport. Mod øst lå en stor lade, muligvis den, der blev bygget tilbage i 1644 sammen med den første hovedbygning.

Avlsbygningerne blev fornyet efter brande i 1941 og 1944, og senere er der blev bygget mere moderne bygninger til gården.

Fredningsstatus 2021: Avlsbygningerne er ikke fredede.

Kulturmiljø

Kulturmiljø

På den østlige side af hovedbygningen strækker der sig en tynd stribe skov, som går ned forbi flere af avlsbygningerne. Denne have eller park fortsætter på nord for hovedbygningen, hvor den spreder sig ud. I haven ligger en å samt flere små søer. 

Sorø Store Ladegaard
St Ladegårdsvej 5
4180 Sorø

Ejerrække

Ejerrække

( -1536) Sorø Kloster
(1536-1586) Kronen
(1644-1861) Sorø Akademi
(1861-1871) Christian A. Amonsen
(1871-1902) D.J.T. Jordy
(1902-1910) Poul Gunnar Juncker
(1910-1911) Enke efter Poul Gunner Juncker
(1911-1914) Anna M. Hornemann
(1914) Hans P. Hansen
(1914-1918) Henschel
(1918-1922) W. Schourup
(1922-1923) Frederik Conrad Holstein-Holsteinborg
(1923-1943) W. Steenberg
(1943-1977) Erich Steenberg
(1977-1994) Hans Steenberg
(1994- ) Lars E. Nobel

Litteratur

Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København. 1980.

Roussel Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København. 1963-1968.

Trap, J.P.: Danmark. København. 1953-1972.

Gårdens stamdata gennem tiden

NUTID (2021)

Nuværende navn

Sorø St. Ladegård

Region og kommune

Sjælland - Sorø

Offentlig adgang

Ingen oplysninger

Ejer

Sorø St. Ladegaard ApS v/Anders Herbo

Herregårdens størrelse

Ingen oplysninger

Godsets størrelse

503 ha

Detaljeret størrelse

Ager 448 ha, eng 10 ha, skov 3 ha, andet 42 ha, forpagtet 41 ha

Funktion

Landbrugsdrift/skovbrug, jagt/jagtudlejning og boligudlejning

Forbindelser

Hellestrupgaard, Nordruplund, Tersløsegaard

Bemærkninger

Under Sorø St. Ladegård hører også Køkkenhøjgård, Engelsborg og Strølstrupgård

Kilder

Større Gårde & Skove. Nærum 2021

1900

Amt, herred og sogn

Sorø - Alsted - Slaglille

Ejer

Fru Anna Margrethe Juncker

Herregårdens størrelse

0.00 htk

Godsets størrelse

Ingen oplysninger

Detaljeret størrelse

5.00 tdr.l

Skovskyld

0.00 htk

Avlsgårde

Ingen oplysninger

Ejendomsskyld gård

250000 (kr)

Ejendomsskyld skov

0 (kr)

Drift

Gården er drevet af ejeren selv. Besætningen består af: 140 køer, 57 kalve, 5 tyre, 25 heste, 2 føl, 5 får.

Folkehold

1 fodermester(e), 1 forkarl, 3 elev(er), 10 karl(e), 5 pige(r), 2 daglejer(e), 10 polakker e.lign. om sommeren.

Bemærkninger

Ingen oplysninger.

Kilder

Ingen oplysninger

1850

Amt, herred og sogn

Sorø - Alsted - Slaglille

Ejer

Sorø Akademi

Herregårdens størrelse

55.36 htk

Skovskyld

471.80 htk

Mølleskyld

66.37 htk

Avlsgårde

0.00 htk

Fæstegods

Ingen oplysninger

Fæstegårde

2133.41 htk

Arvefæstegårde

1154.76 htk

Leje- og tyendehuse

269.58 htk

Bemærkninger

Under ejendommen er 8 tidl. hovedgårde.

Kilder

Ingen oplysninger

1770

Amt, herred og sogn

Sorø - Alsted - Slaglille

Ejer

Ingen oplysninger

Herregårdens størrelse

79.00 htk

Skovskyld

2.00 htk

Mølleskyld

0.00 htk

Tiende

0.00 htk

Fæstegods

2717.00 htk

Bemærkninger

Bøndergodset er for hele Sorø Akademi.

Kilder

. Oplysningerne om bøndergodset stammer fra ChristensenHørsholm

Sorø Store Ladegaard
St Ladegårdsvej 5
4180 Sorø

Ejerrække

Ejerrække

( -1536) Sorø Kloster
(1536-1586) Kronen
(1644-1861) Sorø Akademi
(1861-1871) Christian A. Amonsen
(1871-1902) D.J.T. Jordy
(1902-1910) Poul Gunnar Juncker
(1910-1911) Enke efter Poul Gunner Juncker
(1911-1914) Anna M. Hornemann
(1914) Hans P. Hansen
(1914-1918) Henschel
(1918-1922) W. Schourup
(1922-1923) Frederik Conrad Holstein-Holsteinborg
(1923-1943) W. Steenberg
(1943-1977) Erich Steenberg
(1977-1994) Hans Steenberg
(1994- ) Lars E. Nobel

Herregårde i nærheden

Vis på kort

Bavelse

Vis på kort

Hellestrupgaard

Vis på kort

Mørup

Vis på kort

Næsbyholm

Dansk Center for Herregårdsforskning
Randersvej 2
8963 Auning

T: 86 48 30 01
herregaardsforskning.dk
dch@gammelestrup.dk