Mørup
I 1772 blev gården købt af greve Eggert Christoffer Knuth, der efterfølgende oprettede et stamhus, som dog allerede blev opløst i 1803.
Mørups nuværende hovedbygning blev opført i perioden mellem 1800 og 1825.
I 1835 blev Mørup overtaget af Sorø Akademi, der siden har været i besiddelse af gården.
Ejerhistorie
I slutningen af 1500-tallet lå Mørup under Sorø kloster, som efter Reformationen 1536 var overgået til Kronen som kongeligt len. Op gennem 1600-tallet var Mørup udlagt som kongelig jagtgård. Mørup var således ikke en herregård, men en større fæstegård, som oftest blev givet til kongens laverestående tjenere.
I 1672 overdrog Christian V (1646 -1699) gården til Ulrik Christian Gyldenløve, og gården kom derved for første gang i privat eje. Ulrik Christian Gyldenløve, der var statholder i Norge, sad kun som Mørups ejer i en kort periode. Allerede i 1678 blev gården overdraget til Frederik Gabel. Udover Mørup var Frederik Gabel desuden i besiddelse af gårdene Bavelse og Bregentved. I 1686 valgte Frederik Gabel dog at sælge Mørup til Niels Christoffersen.
Niels Christoffersen beholdt Mørup til sin død i 1691, hvorefter arvingerne solgte gården til Frantz Christian Bonorden i 1695. Den nye ejer videresolgte kort efter gården til Johan Haxen. Efter hans død i 1704, giftede enken sig med Niels Fogh, der sad som gårdens ejer indtil 1710, hvor Mørup blev sat på auktion.
I 1716 kom Christian Luxdorph i besiddelse af gården. Christian Luxdorph, som var oberst ved infanteriet, døde i 1736 kun 42 år gammel. Han efterlod sin hustru, Susanne Magdalene Worm, sammen med deres eneste barn, den 10-årige søn Bolle Willum Luxdorph. Efter Susanne Magdalene Worms død i 1735 blev gården arvet af Bolle Luxdorph, der senere blev sekretær i Danske Kancelli og vicedommer i Sjælland. Begge disse stillinger var dog ulønnede, og efter gården nedbrændte i 1743, sad Bolle Luxdorph i en svær økonomisk situation. Han formåede dog at holde sig oven vande, men valgte alligevel at sælge Mørup i 1748.
Køberen, Laurs Biørn, beholdt gården indtil 1755, hvor han solgte den til Holger Skeel. Efter hans død i 1764, overtog enken, Regitze Sophie, gården. Hun solgte i 1772 Mørup til Eggert Christoffer Knuth.
Eggert Knuth var en af tidens store godsejere. Udover Mørup var Eggert Knuth i besiddelse af grevskaberne Knuthenborg og Gyldensten samt stamhuset Lerchenfeldt. Eggert Knuth startede sin karriere inden for militæret, men blev senere assessor i Højesteret og gehejmeråd samt ridder af Dannebrog. Samme år Eggert Knuth overtog Mørup, var han medlem af den domstol, der dømte dronning Caroline Mathilde efter hendes affære med Christian VII's (1747 - 1808) livlæge, Johann Friedrich Struensee. Eggert Knuth, der fik oprettet Mørup til stamhus, døde i 1776. Efter hans død blev stamhuset overtaget af sønnen Johan Henrik Knuth.
Johan Henrik Knuth døde i 1802, hvorefter stamhuset gik i arv til halvbroderen Frederik Knuth. Allerede i 1803 blev stamhuset dog ophævet, og Mørup blev solgt til Iver Ammitsböll. Efter hans død i 1816 giftede enken Dorothea Elisabeth sig med huslæreren Peter Diderik Ibsen. I 1825 valgte Peter Diderik Ibsen at skifte karriere og blive præst på Fyn, og Mørup blev solgt på auktion.
Gården blev købt af Sorø Akademi og oprettet til institut for agerdyrkning og forstkultur. Gården og dets inventar, besætning samt skov og fornødne hoveri blev overdraget til instituttets forstander, N. Giersing. Gården, der havde undergået store ændringer i drift og indretning, stod klar til at modtage elever i 1830. Men allerede i 1835 blev instituttet nedlagt, og Mørup blev bortforpagtet i en længere periode. Efter 1851 blev fæstegården solgt fra, og gården har siden fungeret som forpagtergård under Sorø Akademi.
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1801
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1834
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1850
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1850 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1860
Hovedbygning
Mørups hovedbygning var et trefløjet anlæg i én etage, opført i begyndelsen af 1800-tallet. Hovedfløjen, der ligger mod øst, er bygget i bindingsværk og med midterkvist. Bygningen har tegltag.
Der blev foretaget en gennemgribende ombygning af den søndre fløj, efter Sorø Akademi havde overtaget gården i 1825. Fløjen blev indrettet til beboelse for akademiets elever, hvor hver elev kunne få sit eget møblerede værelse.
Sidefløjene er siden nedrevet, og hovedbygningen restaureret 1991.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
Til Mørup hører en avlsgård, der er opført omkring år 1900. Avlsgården, der er opført af mur og bindingsværk, har stråtag.
Fredningsstatus 2021: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Litteratur
Knox, John: Agerdyrknings- og Forstinstituttet på Mørupgård. 1942.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-68.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Mørup
Region og kommune
Sjælland - Sorø
Offentlig adgang
Ingen oplysninger
Ejer
Stiftelsen Sorø Akademi
Herregårdens størrelse
268 ha
Godsets størrelse
4474 ha
Detaljeret størrelse
Herregården: ager 218 ha, eng 50 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug og jagt/jagtudlejning
Historiske forbindelser til andre herregårde
Gyldensteen, Knuthenborg, Lerchenfeld
Bemærkninger om godset
Mørup er en del af Stiftelsen Sorø Akademi, der bl.a. også omfatter sædegården Nordruplund og har et samlet areal på 4474 ha
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021
Amt, herred og sogn
Sorø - Alsted - Fjenneslev
Ejer
Sorø Akademi
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
21.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
230000 (kr)
Ejendomsskyld skov
2244600 (kr)
Drift
Gården er bortforpagtet. Besætningen består af: 160 køer, 50 kalve, 3 tyre, 24 heste.
Folkehold
1 forvalter(e), 1 fodermester(e), 2 røgter(e), 1 elev(er), 1 karl(e), 4 pige(r), 12 daglejer(e).
Bemærkninger om godset
Under Godset Mørup hørte samlet: 44.3 tdr. htk. bøndergods, 1208 tdr. htk. arvefæstegods, 6366 tdr.l. skov (507.6 tdr. htk.), 9500000 kr. i fideikommiskapital. Den samlede ejendomsskyld var 4260600 kr.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Sorø - Alsted - Fjenneslev
Ejer
Sorø Akademi
Herregårdens størrelse
38.91 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
0.00 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
0.00 htk
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Sorø - Alsted - Fjenneslev
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
23.99 htk
Skovskyld
0.83 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
0.00 htk
Fæstegods
236.00 htk
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 3, s 78. Oplysningerne om bøndergodset stammer fra ChristensenHørsholm
