Knuthenborg
Knuthenborg har siden 1681 tilhørt slægten Knuth.
Den nuværende hovedbygning blev oprindelig opført som et enkesæde i 1865-66.
Fra 1714 til 1926 var herregården hovedsæde i grevskabet Knuthenborg.
ADRESSE
Knuthenborg
Knuthenborg park 4
4941 Bandholm
Ejerhistorie
Knuthenborg hed oprindelig Aarsmarke, og gården blev i 1372 ejet af bl.a. Niels Sivertsen Grubendal. Hans søn Albrecht Nielsen Grubendal ejede omkring 1449 hele gården, som senere blev overtaget af adelsslægterne Baad og Urne. Knud Urne købte således gården i 1527, blot 12 år før uroligheder i forbindelse med reformationen medførte, at Aarsmarke i 1535 blev angrebet to gange. Først af Maribos borgere og derefter af grev Christoffers folk, der endte med at tage Knud Urne som fange.
Ved Knud Urnes død i 1543 overtog sønnen, Hans Urne gården, og Aarsmarke forblev i slægtens eje de næste 120 år. I 1667 blev gården imidlertid købt af Cornelius Pedersen Lerche. Lerche var borgerlig født, men i 1660 var han blevet adlet for tro tjeneste i det enevældige system.
I 1681 døde Cornelius Pedersen Lerche, og hans enke overtog gården, men da havde svigersønnen Eggert Christopher von Knuth allerede vist interesse for den. Den tyske adelsmand Knuth købte derfor først sin svigermors halvpart i Aarsmarke og senere også sine svogres andele.
Gennem opkøb og kongelige gaver lykkedes det Knuth at udvide godset betydeligt, bl.a. ved indlemmelse af naboherregården Vårskov i Aarsmarke, men i 1697 døde han blot 54 år gammel. Hans enke Søster Lerche fortsatte derefter energisk sin afdøde mands bestræbelser på at udvide godset og købte bl.a. Havløkkegaard i 1698.
I 1714 oprettede hun grevskabet Knuthenborg til fordel for sønnen lensgreve Adam Christopher Knuth, og gården bar herefter grevskabets navn. Lensgreve Knuth fulgte i sine forældres fodspor og fortsatte udvidelserne indtil sin død i 1736, hvorefter enken Ida Margrethe Reventlow fortsatte ad samme spor på vegne af den umyndige søn. Ida Margrethe Reventlow kunne foruden at arrondere grevskabet med indlemmelse af Knuthenlund i 1738, også oprette et baroni, Conradsborg, for sønnen Conrad Ditlev Knuth af familiens sjællandske besiddelser samt et baroni, Christiansdal, for sønnen Christian Frederik Knuth ved opkøb af vestlollandske herregårde. Den ældste søn Eggert Christopher Knuth overtog styringen af grevskabet Knuthenborg i 1747.
Eggert Knuths oldebarn, Frederik Marcus Knuth arvede grevskabet i 1818, blot frem år gammel. Han overtog administrationen i 1837, og under hans dygtige ledelse gik det fremad for godset, der umiddelbart efter 1800 havde kæmpet med økonomien på grund af de vanskelige vilkår for landbruget. Mellem 1839 og 1842 lod han anlægge Bandholm Havn, der fungerede som udskibningshavn for grevskabets landbrugsprodukter, ligesom han anlagde et skibsværft og et jernstøberi. Samtidig gjorde han Knuthenborg til et samlingspunkt for en række af tidens store kunst- og videnskabsinteresserede personligheder.
Hans søn, lensgreve Eggert Christopher Knuth, der overtog gården i 1856, var stærkt betaget af engelsk kultur. Inspireret af mange ophold i England etablerede han grevskabets enorme park og gav Knuthenborg sit nuværende engelskprægede udseende. Samtidig iværksatte han en fornyelse af grevskabets bygningsmasse på forpagtergårdene ligesom han lod rejse en række ensartede funktionær- og embedsboliger for grevskabets ansatte.
I 1920 arvede Frederik Marcus Knuth grevskabet, der i 1926 overgik til fri ejendom i forbindelse med loven om lensafløsning fra 1919. Der blev ikke afgivet jord fra selve Knuthenborg, idet man valgte at frasælge jord fra en række af forpagtergårdene.
I 2013 blev Knuthenborg ejet af lensgreve Adam Christoffer Knuth.
- (1372-1425) Niels Sivertsen Grubendal
- ( -1404) Peter Steensen
- (1404-1412) Folmer Jakobsen Lunge
- (1449-1476) Albrecht Nielsen Grubendal
- (1476-1493) Niels Albrechtsen Grubendal
- (1493-1500) Elsebe Albrechtsen
- (1500-1512) Jørgen Olsen Baad
- (1512-1527) Albreckt Jørgensen Baad
- (1527-1543) Knud Urne
- (1543-1552) Hans Knudsen Urne
- (1552-1577) Axel Knudsen Urne
- (1577-1622) Knud Axelsen Urne
- (1622-1663) Christopher Urne
- (1663-1667) Christian Urne
- (1667-1681) Cornelius Pedersen Lerche
- (1681) Sidsel Jakobsdatter Grubbe
- (1681-1697) Eggert Christopher Knuth
- (1697-1714) Søster Lerche, gift Knuth
- (1714-1736) Adam Christopher Knuth
- (1736-1776) Eggert Christopher Knuth
- (1776-1802) Johan Henrich Knuth
- (1802-1818) Frederik Knuth
- (1818-1856) Frederik Marcus Knuth
- (1856-1876) Eggert Christopher Knuth
- (1876-1888) Adam Wilhelm Knuth
- (1888-1920) Eggert Christopher Knuth
- (1920-1970) Frederik Marcus Knuth
- (1967-2006) Adam Wilhelm Josef Knuth
- (1987-2006) Charlotte Birgitte Bille-Brahe-Selby Knuth
- (2005- ) Adam Christoffer Knuth
Hovedbygning
Beretninger fra 1755 fortæller om en trelænget hovedbygning i bindingsværk med en stor, tilhørende ladegård. Da Frederik Knuth overtog grevskabet i 1802, var bygningerne i forfald, og han lod derfor en ny enetages hovedbygning rejse.
I begyndelsen af 1850'erne lod den daværende ejer, Frederik Marcus Knuth, påbegynde opførslen af en ny treetagers hovedbygning efter tegninger af arkitekt Winstrup. Af det samlede anlæg nåede lensgreve Knuth kun at realisere den vestre fløj, inden han i 1856 gik bort.
Da Eggert Christopher Knuth i 1863 endelig blev myndig og dermed kunne tiltræde sin fædrene arv , indledte han en større fornyelse af grevskabets samlede bygningsmasse. I 1864-65 nedrev han sin faderens aldrig fuldførte hovedbygning, der ikke passede ind i sønnens ønsker om en hovedbygning i engelsk stil. I 1865-66 fik Eggert Chritopher Knuth opført et enkesæde, dvs. en bolig for hans moder og fremtidige enkegrevinder, på den tidligere Bandholmgårds plads efter tegninger af arkitekt H. S. Sibbern.
I 1885 blev bygningen udvidet, da planerne om en stor, ny hovedbygning måtte opgives, og enkesædet fik status af hovedbygning. Bygningen er opført i røde sten i to etager og hovedfløjen brydes af to korte tværfløje, der flankerer hovedindgangen. Facaden domineres af bygningens mange gennemgående kviste og skorstene. Mod sydøst er der opført et rundt tårn med kobberspir.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
Eggert Christopher Knuth nedrev faderens avlsgård fra 1850 som led i sine store planer for Knuthenborg. En ny avlsgård, bl.a. indrettet til løsstaldsdrift, blev ligesom enkesædet opført efter engelsk forbillede. Tegningerne til avlsgården blev leveret af arkitekt Frederik Vilhelm Tvede. Avlsgården, der blev opført mellem 1870 og 1874, blev opført i grundmur og ligger øst for parken og hovedbygningen.
Til Knuthenborg hører en lang række huse, bl.a. Flintestenshuset, som blev opført i 1872 efter tegninger af den engelske arkitekt Hayes af tilhuggede flintesten og tjente som bolig for gårdens skytte. En skovriderbolig og en godsforvalterbolig, begge tegnet af H.C. Sibbern blev opført mellem 1865 og 1870 og bidrager sammen med Maglemerporten og den lange kampestensmur om parken til den storslåede stemning, der var tænkt som optakt til en aldrig fuldført hovedbygning. Derudover hører flere større og mindre gårde under Knuthenborg gods.
Fredningsstatus 2021:Avlsbygningerne er ikke fredede.
Kulturmiljø
Til Knuthenborg hører et enormt parkanlæg, der bl.a. rummer Knuthenborg Park og Safari.
I starten af 1800-tallet var haven på Knuthenborg endnu anlagt i fransk stil med lige gange og kantede hække. Allerede på daværende tidspunkt var anlægget præget af store alléer. I midten af århundredet ændrede haven karakter under ejeren Frederik Marcus Knuth, der fik udvidet og omlagt haveanlægget efter engelsk forbillede i tilknytning til påbegyndte hovedbygning.
Endnu større forandringer skete dog, da Frederik Marcus Knuths søn, Eggert Christopher Knuth overtog grevskabet. En af hans første bedrifter var indhegningen af den store park med en granitmur på to meters højde og en længde af 7,2 kilometer. I den store mur blev der indbygget fire porte med tilhørende portnerbolig. Bandholmporten og Maglemerporten er udført i fint kunstsmedearbejde tegnet af arkitekt H. S. Sibbern.
Selve planen for Knuths store parkanlæg var udarbejdet af den engelske anlægsgartner H. E. Milner. Selv om planen i det store og hele blev fulgt, så skyldes mange af parkens detaljer de senere ejere af Knuthenborg, der var interesserede i at arbejde videre med Eggert Christopher Knuths parkanlæg.
I Knuthenborgs store park har der gennem tiderne været mange mindre haver, bl.a. Vinterhaven, Dyrehaven, Kohaven og Hestehaven. Den store park rummer mange sjældne og gamle træer, og der findes over 500 forskellige plantesorter i den store park.
I den store park findes en statue af den nuværende parkens grundlæggerlensgreve Eggert Christopher Knuth. Derudover findes der nær Svanesøen et mindesmærke for lensgreve Frederik Marcus Knuth.
I kulturmiljøet nær Knuthenborg findes flere fortidsminder.
Knuthenborg gods' er endnu meget synligt i lokalmiljøet. I sidste halvdel af 1800-tallet opførte man en række ensartede forpagtergårde på godsets område. Også embedsboligerne for grevskabets ansatte, f.eks. skovfogedboligen, såvel som arbejderboliger og friboliger for godsets tidligere ansatte blev givet et ensartet præg, der markerede grevskabets tilstedeværelse i nærmiljøet.
Mellem 1839 og 1842 anlagde Frederik Marcus Knuth Bandholm Havn og opførte flere pakhuse i byen.
Litteratur
Bjørn, Claus: Knuthenborg Park. Danmarks største herregårdspark og dens skabere. Knuthenborg/Bandholm 1999.
Knuthenborg. Administration & manifestation af et grevskab. Museum Lolland-Falster. 2012.
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde, bind 6 - Lolland og Falster. København 1965
Stilling, Niels Peter: Danmarks Herregårde. Sjælland, Møn og Lolland-Falster. Gyldendal 2014.
Trap, J.P.: Danmark, bind 4:3 - Maribo Amt. København 1955
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Knuthenborg Gods
Region og kommune
Sjælland - Lolland/Falster/Møn - Lolland
Offentlig adgang
Kun adgang til slotsparken. Offentlig adgang til Knuthenborg Park og Safari, maj-oktober
Ejer
Christoffer Knuth
Herregårdens størrelse
173 ha
Godsets størrelse
1371 ha
Detaljeret størrelse
Godset: se bemærkninger
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug
Forbindelser
Havløkkegaard, Knuthenlund, Christiansdal (Lolland), Maribo Ladegaard, Mørup, Rudbjerggaard, Sørup
Bemærkninger
Under Knuthenborg Gods hører Knuthenborg Avlsgård (173 ha) samt øvrige opdyrkede arealer (117, Knuthenborg Skovbrug og Park (1046 ha) og øvrige 35 ha fordelt på søer osv.
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021
Amt, herred og sogn
Maribo - Musse - Hunseby
Ejer
Eggert Chrisopher Knuth
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
Ingen oplysninger
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
350000 (kr)
Ejendomsskyld skov
1130000 (kr)
Drift
Gården er drevet af ejeren selv. Besætningen består af: 162 køer, 75 kalve, 8 tyre, 22 heste.
Folkehold
1 forvalter(e), 1 fodermester(e), 1 forkarl, 12 elev(er), 3 karl(e), 6 pige(r), 4 daglejer(e), 18 polakker e.lign. om sommeren.
Bemærkninger
Under Grevskabet Knuthenborg hørte samlet: 53.5 tdr. htk. bøndergods, 406 tdr. htk. arvefæstegods, 2707 tdr.l. skov (123 tdr. htk.), 2142500 kr. i fideikommiskapital, 32600 kr. i bankaktier. Den samlede ejendomsskyld var 5100000 kr.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Maribo - Musse - Hunseby
Ejer
Grevskabet Knuthenborg, Lensgreve F.M.Knuth
Herregårdens størrelse
78.70 htk
Skovskyld
100.23 htk
Mølleskyld
21.00 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
1208.30 htk
Arvefæstegårde
338.64 htk
Leje- og tyendehuse
110.36 htk
Bemærkninger
Ejer de bortforpagtede gde Binnitse (Hillested), Vårskov, Pårupgård (begge Østofte) og Billesminde (Stokkem.) på 34-1-2-0,5, 30-3-0-1,5, 22-3-0-0,75 og 10-6-0-1,5 og de bortarvefæste 2 gde (Holeby) (13-7-2-1 og 13-7-1-1,75) og Tågerup (Østo.) 19-5-2-2,5.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Maribo - Fuglse - Hunseby
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
40.01 htk
Skovskyld
4.29 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
0.00 htk
Fæstegods
284.00 htk
Bemærkninger
Tidligere/senere navn: Åsmark
Kilder
Danske Atlas bd 3, s 319. Oplysningerne om bøndergodset stammer fra ChristensenHørsholm
