Dansk (Skift)
English
  • Find herregård
    • Herregårde nutid
    • Herregårde år 1900
    • Herregårde år 1850
    • Herregårde år 1770
  • Historiske artikler
  • Kort år 1900
  • Kort år 1850
  • Kort år 1770
  • Om hjemmesiden
  • Om hjemmesidens kort
  • Ordforklaring
  • Om Dansk Center for Herregårdsforskning
  • Kontakt Dansk Center for Herregårdsforskning
  • Cookie- og privatlivspolitik

Knuthenborg

Knuthenborg har siden 1681 tilhørt slægten Knuth.

Den nuværende hovedbygning blev oprindelig opført som et enkesæde i 1865-66.

Fra 1714 til 1926 var herregården hovedsæde i grevskabet Knuthenborg.

Ejerhistorie

Ejerhistorie

Knuthenborg hed oprindelig Aarsmarke, og gården blev i 1372 ejet af bl.a. Niels Sivertsen Grubendal. Hans søn Albrecht Nielsen Grubendal ejede omkring 1449 hele gården, som senere blev overtaget af adelsslægterne Baad og Urne. Knud Urne købte således gården i 1527, blot 12 år før uroligheder i forbindelse med reformationen medførte, at Aarsmarke i 1535 blev angrebet to gange. Først af Maribos borgere og derefter af grev Christoffers folk, der endte med at tage Knud Urne som fange.

Ved Knud Urnes død i 1543 overtog sønnen, Hans Urne gården, og Aarsmarke forblev i slægtens eje de næste 120 år. I 1667 blev gården imidlertid købt af Cornelius Pedersen Lerche. Lerche var borgerlig født, men i 1660 var han blevet adlet for tro tjeneste i det enevældige system.

I 1681 døde Cornelius Pedersen Lerche, og hans enke overtog gården, men da havde svigersønnen Eggert Christopher von Knuth allerede vist interesse for den. Den tyske adelsmand Knuth købte derfor først sin svigermors halvpart i Aarsmarke og senere også sine svogres andele.

Gennem opkøb og kongelige gaver lykkedes det Knuth at udvide godset betydeligt, bl.a. ved indlemmelse af naboherregården Vårskov i Aarsmarke, men i 1697 døde han blot 54 år gammel. Hans enke Søster Lerche fortsatte derefter energisk sin afdøde mands bestræbelser på at udvide godset og købte bl.a. Havløkkegaard i 1698.

I 1714 oprettede hun grevskabet Knuthenborg til fordel for sønnen lensgreve Adam Christopher Knuth, og gården bar herefter grevskabets navn. Lensgreve Knuth fulgte i sine forældres fodspor og fortsatte udvidelserne indtil sin død i 1736, hvorefter enken Ida Margrethe Reventlow fortsatte ad samme spor på vegne af den umyndige søn. Ida Margrethe Reventlow kunne foruden at arrondere grevskabet med indlemmelse af Knuthenlund i 1738, også oprette et baroni, Conradsborg, for sønnen Conrad Ditlev Knuth af familiens sjællandske besiddelser samt et baroni, Christiansdal, for sønnen Christian Frederik Knuth ved opkøb af vestlollandske herregårde. Den ældste søn Eggert Christopher Knuth overtog styringen af grevskabet Knuthenborg i 1747.

Eggert Knuths oldebarn, Frederik Marcus Knuth arvede grevskabet i 1818, blot frem år gammel. Han overtog administrationen i 1837, og under hans dygtige ledelse gik det fremad for godset, der umiddelbart efter 1800 havde kæmpet med økonomien på grund af de vanskelige vilkår for landbruget. Mellem 1839 og 1842 lod han anlægge Bandholm Havn, der fungerede som udskibningshavn for grevskabets landbrugsprodukter, ligesom han anlagde et skibsværft og et jernstøberi. Samtidig gjorde han Knuthenborg til et samlingspunkt for en række af tidens store kunst- og videnskabsinteresserede personligheder.

Hans søn, lensgreve Eggert Christopher Knuth, der overtog gården i 1856, var stærkt betaget af engelsk kultur. Inspireret af mange ophold i England etablerede han grevskabets enorme park og gav Knuthenborg sit nuværende engelskprægede udseende. Samtidig iværksatte han en fornyelse af grevskabets bygningsmasse på forpagtergårdene ligesom han lod rejse en række ensartede funktionær- og embedsboliger for grevskabets ansatte.

I 1920 arvede Frederik Marcus Knuth grevskabet, der i 1926 overgik til fri ejendom i forbindelse med loven om lensafløsning fra 1919. Der blev ikke afgivet jord fra selve Knuthenborg, idet man valgte at frasælge jord fra en række af forpagtergårdene.

I 2013 blev Knuthenborg ejet af lensgreve Adam Christoffer Knuth.

Tjenestefolk
1787

Folketælling 1787

Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.

Link til den oprindelige folketælling.

Christian Zander

Forvalter

Alder: 35
Civilstand: Ugift
Position i husstanden: Husbond
Christian Brandrup

Skriversvend

Alder: 21
Civilstand: Ugift
Christiane Suhr

Husholderske

Alder: 40
Civilstand: Ugift
Maria Rasmusdatter

Tjenestepige

Alder: 26
Civilstand: Ugift
Barbra Jørgensdatter

Tjenestepige

Alder: 23
Civilstand: Ugift
Hans Rasmussen

Tjenestekarl

Alder: 53
Civilstand: Gift
Peder Christensen

Tjenestekarl

Alder: 25
Civilstand: Ugift
Søren Hansen

Tjenestekarl

Alder: 24
Civilstand: Ugift
Hendrik Birk

Tjenestekarl

Alder: 14
Civilstand: Ugift
Niss Thorsen

Forvalter

Alder: 43
Civilstand: Gift
Position i husstanden: Husbond
Anna Thorsen

Madmoder

Alder: 37
Civilstand: Gift
Christen Thorsen

Søn

Alder: 13
Civilstand: Ugift
Peder Thorsen

Søn

Alder: 9
Civilstand: Ugift
Metta Thorsen

Datter

Alder: 13
Civilstand: Ugift
Mads Pedersen

Tjenestekarl

Alder: 23
Civilstand: Ugift
Mads Poulsen

Tjenestekarl

Alder: 20
Civilstand: Ugift
Maren Jensdatter

Tjenestepige

Alder: 30
Civilstand: Ugift
Dorthe Christensdatter

Tjenestepige

Alder: 23
Civilstand: Ugift
Sidsel Rasmusdatter

Tjenestepige

Alder: 25
Civilstand: Ugift
Anna Ebbesdatter

Tjenestepige

Alder: 20
Civilstand: Ugift
Magrete Rasmusdatter

Tjenestepige

Alder: 20
Civilstand: Ugift
Johan Henrich Helmolt

Gartner

Alder: 49
Civilstand: Gift
Position i husstanden: Mand
Anna Magdalene ...??

Madmoder

Alder: 36
Civilstand: Gift
...?? Christoph Helmolt

Søn af hans første ægteskab

Alder: 13
Civilstand: Ugift
Otto Friederich Helmolt

Søn af hans første ægteskab

Alder: 11
Civilstand: Ugift
Constantia ...?? ...?? Helmolt

Barn af sidste ægteskab

Alder: 7
Civilstand: Ugift
Johan hendrich Helmolt

Barn af sidste ægteskab

Alder: 5
Civilstand: Ugift
Jacob Helmolt

Barn af sidste ægteskab

Alder: 3
Civilstand: Ugift
Lars Andersen Læssøe

Sejlsmand

Alder: 55
Civilstand: Gift
Position i husstanden: Mand
Birte larsdatter

Hans kone

Alder: 57
Civilstand: Gift
Anna ??...datter

Tjenestepige

Alder: 16
Civilstand: Ugift
Niels S??meck

Skovfoged og Markvogter

Alder: 51
Civilstand: Gift
Position i husstanden: Mand
Kirsten Ibsdatter

Hans kone

Alder: 47
Civilstand: Gift
Lisbeth Hansdatter

Inderste faaer almisse

Alder: 63
Civilstand: Enkemand
Position i husstanden: ...??
Jørgen Rasmussen

Opsynsmand ved Gærderne om markerne

Alder: 42
Civilstand: Gift
Position i husstanden: Mand
Magrete ??...datter

Hans kone

Alder: 64
Civilstand: Gift
Hans Nielsen

Tjenestedreng

Alder: 8
Civilstand: Ugift
Niels Olsen

Opsynsmand ved Gærderne om Markerne

Alder: 71
Civilstand: Gift
Position i husstanden: Mand
Anna Rasmusdatter

Hans kone

Alder: 56
Civilstand: Gift
Niels Pedersen

Skovfoged

Alder: 61
Civilstand: Gift
Position i husstanden: Mand
Maren Nielsdatter

Hans kone

Alder: 40
Civilstand: Gift
Karen Nielsdatter

Deres datter

Alder: 6
Civilstand: Ugift
Anna Povelsdatter

Et barn til opdragelse

Alder: 3
Civilstand: Ugift
Bygninger

Hovedbygning

Beretninger fra 1755 fortæller om en trelænget hovedbygning i bindingsværk med en stor, tilhørende ladegård. Da Frederik Knuth overtog grevskabet i 1802, var bygningerne i forfald, og han lod derfor en ny enetages hovedbygning rejse.

I begyndelsen af 1850'erne lod den daværende ejer, Frederik Marcus Knuth, påbegynde opførslen af en ny treetagers hovedbygning efter tegninger af arkitekt Winstrup. Af det samlede anlæg nåede lensgreve Knuth kun at realisere den vestre fløj, inden han i 1856 gik bort.

Da Eggert Christopher Knuth i 1863 endelig blev myndig og dermed kunne tiltræde sin fædrene arv , indledte han en større fornyelse af grevskabets samlede bygningsmasse. I 1864-65 nedrev han sin faderens aldrig fuldførte hovedbygning, der ikke passede ind i sønnens ønsker om en hovedbygning i engelsk stil. I 1865-66 fik Eggert Chritopher Knuth opført et enkesæde, dvs. en bolig for hans moder og fremtidige enkegrevinder, på den tidligere Bandholmgårds plads efter tegninger af arkitekt H. S. Sibbern.

I 1885 blev bygningen udvidet, da planerne om en stor, ny hovedbygning måtte opgives, og enkesædet fik status af hovedbygning. Bygningen er opført i røde sten i to etager og hovedfløjen brydes af to korte tværfløje, der flankerer hovedindgangen. Facaden domineres af bygningens mange gennemgående kviste og skorstene. Mod sydøst er der opført et rundt tårn med kobberspir.

Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er ikke fredet.

Andre bygninger

Eggert Christopher Knuth nedrev faderens avlsgård fra 1850 som led i sine store planer for Knuthenborg. En ny avlsgård, bl.a. indrettet til løsstaldsdrift, blev ligesom enkesædet opført efter engelsk forbillede. Tegningerne til avlsgården blev leveret af arkitekt Frederik Vilhelm Tvede. Avlsgården, der blev opført mellem 1870 og 1874, blev opført i grundmur og ligger øst for parken og hovedbygningen.

Til Knuthenborg hører en lang række huse, bl.a. Flintestenshuset, som blev opført i 1872 efter tegninger af den engelske arkitekt Hayes af tilhuggede flintesten og tjente som bolig for gårdens skytte. En skovriderbolig og en godsforvalterbolig, begge tegnet af H.C. Sibbern blev opført mellem 1865 og 1870 og bidrager sammen med Maglemerporten og den lange kampestensmur om parken til den storslåede stemning, der var tænkt som optakt til en aldrig fuldført hovedbygning. Derudover hører flere større og mindre gårde under Knuthenborg gods.

Fredningsstatus 2021:Avlsbygningerne er ikke fredede.

Kulturmiljø

Kulturmiljø

Til Knuthenborg hører et enormt parkanlæg, der bl.a. rummer Knuthenborg Park og Safari.

I starten af 1800-tallet var haven på Knuthenborg endnu anlagt i fransk stil med lige gange og kantede hække. Allerede på daværende tidspunkt var anlægget præget af store alléer. I midten af århundredet ændrede haven karakter under ejeren Frederik Marcus Knuth, der fik udvidet og omlagt haveanlægget efter engelsk forbillede i tilknytning til påbegyndte hovedbygning.

Endnu større forandringer skete dog, da Frederik Marcus Knuths søn, Eggert Christopher Knuth overtog grevskabet. En af hans første bedrifter var indhegningen af den store park med en granitmur på to meters højde og en længde af 7,2 kilometer. I den store mur blev der indbygget fire porte med tilhørende portnerbolig. Bandholmporten og Maglemerporten er udført i fint kunstsmedearbejde tegnet af arkitekt H. S. Sibbern.

Selve planen for Knuths store parkanlæg var udarbejdet af den engelske anlægsgartner H. E. Milner. Selv om planen i det store og hele blev fulgt, så skyldes mange af parkens detaljer de senere ejere af Knuthenborg, der var interesserede i at arbejde videre med Eggert Christopher Knuths parkanlæg.

I Knuthenborgs store park har der gennem tiderne været mange mindre haver, bl.a. Vinterhaven, Dyrehaven, Kohaven og Hestehaven. Den store park rummer mange sjældne og gamle træer, og der findes over 500 forskellige plantesorter i den store park.

I den store park findes en statue af den nuværende parkens grundlæggerlensgreve Eggert Christopher Knuth. Derudover findes der nær Svanesøen et mindesmærke for lensgreve Frederik Marcus Knuth.

I kulturmiljøet nær Knuthenborg findes flere fortidsminder.

Knuthenborg gods' er endnu meget synligt i lokalmiljøet. I sidste halvdel af 1800-tallet opførte man en række ensartede forpagtergårde på godsets område. Også embedsboligerne for grevskabets ansatte, f.eks. skovfogedboligen, såvel som arbejderboliger og friboliger for godsets tidligere ansatte blev givet et ensartet præg, der markerede grevskabets tilstedeværelse i nærmiljøet.

Mellem 1839 og 1842 anlagde Frederik Marcus Knuth Bandholm Havn og opførte flere pakhuse i byen.

Knuthenborg
Knuthenborg park 4
4941 Bandholm

Ejerrække

Ejerrække
  • (1372-1425) Niels Sivertsen Grubendal
  • ( -1404) Peter Steensen
  • (1404-1412) Folmer Jakobsen Lunge
  • (1449-1476) Albrecht Nielsen Grubendal
  • (1476-1493) Niels Albrechtsen Grubendal
  • (1493-1500) Elsebe Albrechtsen
  • (1500-1512) Jørgen Olsen Baad
  • (1512-1527) Albreckt Jørgensen Baad
  • (1527-1543) Knud Urne
  • (1543-1552) Hans Knudsen Urne
  • (1552-1577) Axel Knudsen Urne
  • (1577-1622) Knud Axelsen Urne
  • (1622-1663) Christopher Urne
  • (1663-1667) Christian Urne
  • (1667-1681) Cornelius Pedersen Lerche
  • (1681) Sidsel Jakobsdatter Grubbe
  • (1681-1697) Eggert Christopher Knuth
  • (1697-1714) Søster Lerche, gift Knuth
  • (1714-1736) Adam Christopher Knuth
  • (1736-1776) Eggert Christopher Knuth
  • (1776-1802) Johan Henrich Knuth
  • (1802-1818) Frederik Knuth
  • (1818-1856) Frederik Marcus Knuth
  • (1856-1876) Eggert Christopher Knuth
  • (1876-1888) Adam Wilhelm Knuth
  • (1888-1920) Eggert Christopher Knuth
  • (1920-1970) Frederik Marcus Knuth
  • (1967-2006) Adam Wilhelm Josef Knuth
  • (1987-2006) Charlotte Birgitte Bille-Brahe-Selby Knuth
  • (2005- ) Adam Christoffer Knuth

Litteratur

Bjørn, Claus: Knuthenborg Park. Danmarks største herregårdspark og dens skabere. Knuthenborg/Bandholm 1999.

Knuthenborg. Administration & manifestation af et grevskab. Museum Lolland-Falster. 2012.

Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980

Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde, bind 6 - Lolland og Falster. København 1965

Stilling, Niels Peter: Danmarks Herregårde. Sjælland, Møn og Lolland-Falster. Gyldendal 2014.

Trap, J.P.: Danmark, bind 4:3 - Maribo Amt. København 1955

Gårdens stamdata gennem tiden

NUTID (2021)

Nuværende navn

Knuthenborg Gods

Region og kommune

Sjælland - Lolland/Falster/Møn - Lolland

Offentlig adgang

Kun adgang til slotsparken. Offentlig adgang til Knuthenborg Park og Safari, maj-oktober

Ejer

Christoffer Knuth

Herregårdens størrelse

173 ha

Godsets størrelse

1371 ha

Detaljeret størrelse

Godset: se bemærkninger

Funktion

Landbrugsdrift/skovbrug

Forbindelser

Havløkkegaard, Knuthenlund, Christiansdal (Lolland), Maribo Ladegaard, Mørup, Rudbjerggaard, Sørup

Bemærkninger

Under Knuthenborg Gods hører Knuthenborg Avlsgård (173 ha) samt øvrige opdyrkede arealer (117 ha), Knuthenborg Skovbrug og Park (1046 ha) og øvrige 35 ha fordelt på søer osv.

Kilder

Større Gårde & Skove. Nærum 2021

1900

Amt, herred og sogn

Maribo - Musse - Hunseby

Ejer

Eggert Chrisopher Knuth

Herregårdens størrelse

0.00 htk

Godsets størrelse

Ingen oplysninger

Detaljeret størrelse

Ingen oplysninger

Skovskyld

0.00 htk

Avlsgårde

Ingen oplysninger

Ejendomsskyld gård

350000 (kr)

Ejendomsskyld skov

1130000 (kr)

Drift

Gården er drevet af ejeren selv. Besætningen består af: 162 køer, 75 kalve, 8 tyre, 22 heste.

Folkehold

1 forvalter(e), 1 fodermester(e), 1 forkarl, 12 elev(er), 3 karl(e), 6 pige(r), 4 daglejer(e), 18 polakker e.lign. om sommeren.

Bemærkninger

Under Grevskabet Knuthenborg hørte samlet: 53.5 tdr. htk. bøndergods, 406 tdr. htk. arvefæstegods, 2707 tdr.l. skov (123 tdr. htk.), 2142500 kr. i fideikommiskapital, 32600 kr. i bankaktier. Den samlede ejendomsskyld var 5100000 kr.

Kilder

Ingen oplysninger

1850

Amt, herred og sogn

Maribo - Musse - Hunseby

Ejer

Grevskabet Knuthenborg, Lensgreve F.M.Knuth

Herregårdens størrelse

78.70 htk

Skovskyld

100.23 htk

Mølleskyld

21.00 htk

Avlsgårde

0.00 htk

Fæstegods

Ingen oplysninger

Fæstegårde

1208.30 htk

Arvefæstegårde

338.64 htk

Leje- og tyendehuse

110.36 htk

Bemærkninger

Ejer de bortforpagtede gde Binnitse (Hillested), Vårskov, Pårupgård (begge Østofte) og Billesminde (Stokkem.) på 34-1-2-0,5, 30-3-0-1,5, 22-3-0-0,75 og 10-6-0-1,5 og de bortarvefæste 2 gde (Holeby) (13-7-2-1 og 13-7-1-1,75) og Tågerup (Østo.) 19-5-2-2,5.

Kilder

Ingen oplysninger

1770

Amt, herred og sogn

Maribo - Fuglse - Hunseby

Ejer

Ingen oplysninger

Herregårdens størrelse

40.01 htk

Skovskyld

4.29 htk

Mølleskyld

0.00 htk

Tiende

0.00 htk

Fæstegods

284.00 htk

Bemærkninger

Tidligere/senere navn: Åsmark

Kilder

Danske Atlas bd 3, s 319. Oplysningerne om bøndergodset stammer fra ChristensenHørsholm

Knuthenborg
Knuthenborg park 4
4941 Bandholm

Ejerrække

Ejerrække
  • (1372-1425) Niels Sivertsen Grubendal
  • ( -1404) Peter Steensen
  • (1404-1412) Folmer Jakobsen Lunge
  • (1449-1476) Albrecht Nielsen Grubendal
  • (1476-1493) Niels Albrechtsen Grubendal
  • (1493-1500) Elsebe Albrechtsen
  • (1500-1512) Jørgen Olsen Baad
  • (1512-1527) Albreckt Jørgensen Baad
  • (1527-1543) Knud Urne
  • (1543-1552) Hans Knudsen Urne
  • (1552-1577) Axel Knudsen Urne
  • (1577-1622) Knud Axelsen Urne
  • (1622-1663) Christopher Urne
  • (1663-1667) Christian Urne
  • (1667-1681) Cornelius Pedersen Lerche
  • (1681) Sidsel Jakobsdatter Grubbe
  • (1681-1697) Eggert Christopher Knuth
  • (1697-1714) Søster Lerche, gift Knuth
  • (1714-1736) Adam Christopher Knuth
  • (1736-1776) Eggert Christopher Knuth
  • (1776-1802) Johan Henrich Knuth
  • (1802-1818) Frederik Knuth
  • (1818-1856) Frederik Marcus Knuth
  • (1856-1876) Eggert Christopher Knuth
  • (1876-1888) Adam Wilhelm Knuth
  • (1888-1920) Eggert Christopher Knuth
  • (1920-1970) Frederik Marcus Knuth
  • (1967-2006) Adam Wilhelm Josef Knuth
  • (1987-2006) Charlotte Birgitte Bille-Brahe-Selby Knuth
  • (2005- ) Adam Christoffer Knuth

Herregårde i nærheden

Vis på kort

Havløkkegaard

Vis på kort

Maribo Ladegaard

Vis på kort

Nielstrup (Lolland)

Vis på kort

Vaarskov

Dansk Center for Herregårdsforskning
Randersvej 2
8963 Auning

T: 86 48 30 01
herregaardsforskning.dk
dch@gammelestrup.dk