Steensgaard (Fyn)

Ejerhistorie

Steensgaard tilhørte formodentligt adelsslægten Bjørn i begyndelsen af 1300-tallet, men i 1391 var gården ejet af Albert Andersen Eberstein. Ved hans død i 1405 overtog enken Elsebe Henningsdatter Podebusk gården, som hun ejede, indtil Bjørn Olufsen Bjørn i 1412 overtog den.

Bjørn besad en magtfuld position i datidens samfund og optrådte i 1392 på Dronning Margrethe I's (1353-1412) vegne ved forliget på Lindholm og var desuden til stede ved mødet i Kalmar 1397, hvor Erik af Pommern (1382-1459) blev kronet til konge over Danmark, Sverige og Norge.

Kort før sin død i 1433 overdrog Bjørn Steensgaard til sønnen Johan Bjørnsen Bjørn, der fulgte i sin fars fodspor. I 1435 var han tilstede ved Kong Eriks stadfæstelse af forliget i Halmstad og blev i 1449 medlem af rigsrådet. Samme år overlod Johan Bjørnsen Bjørn gården til nevøerne Anders og Jep Jacobsen Bjørn og deres søster Sophie Jacobsdatter Bjørn.

I 1526 arvede Anders Jacobsen Bjørns barnebarn Anders Emmiksen Steensgaard. Han blev i 1555 forvist til Steensgaard, fordi han havde fornærmet Christian III (1503-1559). Emmiksen måtte ikke forlade hovedgården og blev påbudt af gå den direkte vej til kirke, ligesom han ikke måtte deltage i nogen forsamling.

Efter Emmiksens død i 1566 arvede enken Agnete Jacobsdatter Reventlow Steensgaard, som hun ejede frem til sin død i 1568. Gården gik efterfølgende til sønnen Otto Emmiksen, der fik tilnavnet "den onde". Han var en stridslysten herre, der lagde sig ud med både familien, fæstebønderne og de offentlige myndigheder.

I 1593 giftede Otto Emmiksen sig for tredje gang. Han behandlede imidlertid ikke sin nye hustru særligt godt og hun overtalte derfor to af gårdens tjenestefolk til at dræbe ham. Den 5. juli 1594 om morgenen blev han overfaldet, mens han lå og sov og han døde den efterfølgende dag.

Gården blev efter den blodige affære overtaget af hans søster Mette Emmiksen. Ved hendes død i 1612 købte Melchior Ulfstand Steensgaard, som han i 1625 overdrog til datteren Sidsel Høeg.

Sidsel Høeg var meget religiøs og havde i 1620 udgivet en bønnebog, ligesom hun var en medvirkende årsag til, at den tyske teolog Johannes Gerhards opbyggelige skrifter blev udgivet i Danmark. I sin tid som ejer opførte Sidsel Høeg bl.a. hovedfløjens sandstensportal, der endnu bærer hendes og ægtemanden Ebbe Munks våben.  

Efter Sidsel Høegs død i 1648 solgte hendes arvinger gården til Wenzel Rothkirch. Han var af tysk oprindelse, men var i 1609 kommet til Danmark, hvor han i 1619 blev lærer og berider ved hoffet. Rothkirch fulgte Christian IV (1577-1648) under Trediveårskrigen (1618-1648), og efter nederlaget ved Lutter am Barenberg i 1626 reddede han kongen fra tilfangetagelse ved at overlade ham sin hest. Som tak blev Rothkirch tildelt flere store stillinger, bl.a. som ritmester og hofmarskal.

Rothkirchs svigerdatter solgte i 1689 gården til Jens Christensen Heden, der var søn af en lokal bonde. Han havde arbejdet som ridefoged og amtsforvalter og ved siden af disse embeder havde han systematisk opkøbt bondegårde nær Steensgaard. Efter han i 1648 havde overtaget gården fortsatte han bestræbelserne på at udvide godset, der på daværende tidspunkt var ganske beskedent. Alene i 1693 købte han mere end 15 gårde, som blev lagt til Steensgaard. Opkøbene bevirkede, at Heden efterlod sig en stor skattegæld, og ved hans død i 1708 overtog Kronen derfor Steensgaard.

I 1712 købte Hedens søn Frederik Jensen Hein Steensgaard på auktion. Han giftede sig i 1737 med Susanne Brahe fra Hvedholm, men deres ægteskab var barnløst. Derfor oprettede Hein i 1751 efter aftale med svogeren Preben Brahe, der ejede Hvedholm, et stamhus for familien Brahe. Stamhuset bestod af Hvedholm, Steensgaard og Østrupgaard. Efter Susanne Brahes død i 1760 blev Preben Brahe stamhusets indehaver.

Ved Preben Brahes død i 1786 overgik stamhuset til slægtningen Axel Frederik Bille, hvis efterkommere i 1788 tog navnet Bille-Brahe

I 1798 lod ejeren Preben Bille-Brahe stamhuset ophøje til grevskabet Brahesminde. Hvedholm var grevskabets hovedbesiddelse, mens Steensgaard i denne periode blev bortforpagtet. I 1897 blev Steensgaard imidlertid overdraget til Henrik Bille-Brahe-Selby, der forblev boende på Steensgaard efter han i 1918 blev lensgreve.

I 1928 overgik grevskabet og dermed også Steensgaard til ejendom. Efter Henrik Bille-Brahe-Selbys død i 1938 blev gården solgt til Michael Th. Hansen. Efter hans død blev hovedbygningen indrettet til herregårdspension og fungerede som sådan frem til 2011.