Stensballegaard
Stensballegaard var ejet af adelsslægten Rosenkrantz i mere end 150 år.
Stensballegaard, der blev opført i 1692-1693, var Midtjyllands første barokanlæg.
Stensballegaard hørte i store dele af 1800-tallet under Frijsenborg.
Den trefløjede hovedbygning indgår i et klassisk barokanlæg, hvis symmetri strækker sig ud i landskabet.
Symmetrien fra hovedbygningen ses også afspejlet i Stensballegaards parkanlæg.
Ejerhistorie
I 1361 tilhørte Stensballegaard en vis Troels Jonsen, men andet vides ikke om gården før første halvdel af 1400-tallet. Den næste navngivne ejer var Timme Nielsen, der ejede gården i 1473. Han tilhørte den magtfulde Rosenkrantz-slægt, og hans efterkommere ejede gården i mere end 150 år.
Stensballegaard gled ud af Rosenkrantz-slægtens eje i 1600, da den sidste ejer døde uden at efterlade sig arvinger. Dødsfaldet blev startskuddet til en periode med skiftende ejere, inden gården i 1690 blev overtaget af Frederik Krag.
Krag giftede sig i 1690 med Charlotte Amalie Griffenfeld - Peder Griffenfelds datter - der havde arvet gården. Frederik Krag gennemførte en række forbedringer på Stensballegaard, bl.a. fik han i 1692 tilladelse til at lægge dele af Stensballe bys jorder under herregården, ligesom han tilkøbte jord og derved udvidede herregårdens jorder.
Efter Frederik Krags død i 1728 overgik gården først til hans tredje hustru Edele Krag og ved hendes død til de to døtre Vibeke Cathrine og Charlotte Amalie Krag. Søstrene lod i 1748 Stensballegaard ophøje til stamhus for deres nevø Jens Juel-Vind.
I 1771 overtog nevøen - efter at have tilføjet et Krag til efternavnet - Stensballegaard. Han døde dog allerede i 1776, hvorefter den mindreårige søn, Jens Carl Krag-Juel-Vind, arvede gården. Også Jens Carl Krag-Juel-Vind øgede slægtsnavnet, da han - efter at have overtaget stamhuset Sæbygaard fra Otto Arenfeldt i 1806 - kunne føje Arenfeldt til rækken af efternavne.
Jens Carl Krag-Juel-Vind-Arenfeldt gennemførte en række forbedringer og forandringer på Stensballegaard i sin lange ejertid. Selv under landbrugskrisen i første halvdel af 1800-tallet formåede han i kraft af en konsolidering og udvidelse af godsets studedrift at sikre sig en god indtægt.
I 1853 gennemførte man på Stensballegaard hoveriets endelige afløsning, dvs. fæstebøndernes arbejdspligt blev afløst af en årlig afgift, og samme år fik Krag-Juel-Vind-Arenfeldt tilladelse til at påbegynde frasalget af fæstegods - og første skridt på vejen til at sikre fæstebøndernes selvstændighed kunne tages.
Jens Carl Krag-Juel-Vind-Arenfeldt døde i 1855, hvorefter hans sønner og en enkelt datter forholdsvis hurtigt efter hinanden overtog Stensballegaard. I 1867 overgik gården imidlertid til en fjern slægtning nemlig ejeren af Danmarks største gods: lensgreve Christian Emil Krag-Juel-Vind-Frijs til grevskabet Frijsenborg.
Efter lensafløsningsloven i 1919 udstykkede og frasolgte ejeren Mogens Frijs en del af Stensballegaards gods til udstykning af husmandsbrug inden sin død i 1923. Frijs datter, der arvede godset, solgte det allerede i 1927 til Axel Høyer.
Blot ét år senere købte Hans Benedikt Ahlefeldt-Laurvig i 1928 Stensballegaard, som siden er blevet nedarvet blandt hans efterkommere. I 2021 ejes gården af Jannik Ahlefeldt-Laurvig.
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1850
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1850 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Hovedbygning
Folmer Rosenkrantz opførte i 1582 den tidligere hovedbygning. Denne oplysning, der stammer fra en inskription på den nuværende hovedbygning, er alt, hvad man ved om den tidligere hovedbygning.
Den gamle bygning blev nedrevet af Frederik Krag i 1690. Han lod den nuværende hovedbygning opføre under ledelse af arkitekten Ernst Brandenburg. Hovedfløjen er i to etager og står på en høj kampestenssokkel. Denne fløj stod færdig i 1692, og facadens inskription "16 B F K F C A G 92" angiver opførelsesår og initalerne på bygherren Frederik Krag og hans hustru Charlotte Amalie Griffenfeld.
Den symmetriske hovedfløj er karakteriseret af en gennemgående frontspids, der er særlig markant over indgangspartiet mod vest og mere spinkel mod øst.
Anlæggets to sidefløje blev opført i 1693. De to sidefløje er i en etage og åbner sig mod haven i øst. Hver sidefløj afsluttes i dag af to korte tværgående fløje. Den nordlige blev opført i 1867, mens den sydlige blev opført i 1943 ved arkitekt Vagn O. Kyed.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er fredet.
Andre bygninger
Frederik Krag opførte samtidig med hovedbygningen et nyt avlsanlæg på Stensballegaard. Disse bygninger, der indgik i det strengt symmetriske barokanlæg, blev revet ned i 1928.
I 1928 rev Axel Høyer de gamle avlsbygninger ned. De nye avlsbygninger blev i stedet opført syd for hovedbygningen. Efter endnu en brand i 1979 blev der opført nye, mere nutidige avlsbygninger til gårdens svineproduktion.
De nuværende avlsbygninger er ikke en del af barokanlæggets symmetriske struktur, men ligger uden for den akse, som hovedbygning, haveanlæg og allé etablerer.
Fredningsstatus 2021: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Kulturmiljø
Hovedbygningens symmetriske midterakse ses afspejlet i Stensballegaards parkanlæg, hvor der blev sat en ca. 1 km lang elme- og lindeallé hen til bakken Kraghøj, der ligger øst for hovedbygningen og parken.
Det oprindelige barokke parkanlæg fra 1690'erne blev sandsynligvis udskiftet i 1700-tallet, samtidig med Stensballegaard blev oprettet som stamhus i 1748.
Imellem hovedbygningen og de gamle avlsbygninger lå en voldgrav. Graven blev kastet til i 1880'erne.
Øst til sydøst for hovedbygningen ligger den store golfbane, der blev åbnet i 2008.
Litteratur
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Stilling, Niels Peter: Politikens bog om Danmarks slotte og herregårde. Politiken 2005.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Stensballegård Gods
Region og kommune
Midtjylland - Horsens
Offentlig adgang
Ingen offentlig adgang - kan ses fra vej
Ejer
Jannik Ahlefeldt-Laurvig
Herregårdens størrelse
381 ha
Godsets størrelse
0 ha
Detaljeret størrelse
Eng 12 ha, skov 215 ha, sø 4 ha, andet 150 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug, boligudlejning, oplevelsesøkonomi og jagt/jagtudlejning
Historiske forbindelser til andre herregårde
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021
Amt, herred og sogn
Skanderborg - Voer - Vær
Ejer
Mogens C. Greve Krag-Juel-Vind-Frijs
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
22.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
340000 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Gården er bortforpagtet. Besætningen består af: 108 køer, 70 kalve, 2 tyre, 22 heste, 12 føl. Der sælges ca. 200 svin om året.
Folkehold
1 forvalter(e), 1 fodermester(e), 1 forkarl, 3 karl(e), 3 pige(r), 8 daglejer(e), 8 daglejer(e) under høsten.
Bemærkninger om godset
Under Stamhuset Stensballegård hørte samlet: 435000 kr. i fideikommiskapital, 6400 kr. i bankaktier.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Skanderborg - Voer - Vær
Ejer
stmhusbesidder, baron J.C. Krag-Juel-Wind-Arenfeldt
Herregårdens størrelse
56.58 htk
Skovskyld
4.82 htk
Mølleskyld
5.31 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
232.57 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
21.24 htk
Bemærkninger om godset
Ejendommen er med den underliggende ø Vorsø (8 tdr htk)..
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Skanderborg - Voer - Vær
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
60.90 htk
Skovskyld
0.80 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
0.00 htk
Fæstegods
0.00 htk
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 4 s 222
