Boller (Østjylland)
Kirsten Munk tilbragte sidste del af sit liv i eksil på Boller.
I 1844 blev Boller lagt under Frijsenborg grevskaber.
Ejerhistorie
Boller blev nævnt første gang i 1350, hvor Otte Limbek ejede gården. En sammenhængende ejerhistorie for Bollers første tid kan ikke sammenstykkes, men gården var ejet af adelsslægten Munk gennem meget af 1400-tallet.
Erik Ottesen Rosenkrantz overtog gården omkring 1483, og hans efterkommere ejede gården frem til 1621. Den var derefter i Rosenkrantz-slægtens eje de næste ca. 150 år.
Blandt de mest markante ejere i denne periode var Holger Rosenkrantz. Han var en af de mest markante adelsmænd i første halvdel af 1500-tallet, hvor han bestred en lang række diplomatiske, administrative og militære poster. Han overtog administrationen af Boller i 1537, hvor han blev udnævnt som værge for sine yngre søskende.
Rosenkrantz udkøbte over en årrække sine brødre og svogre, der også havde andel i Boller, og blev i 1551 eneejer af godset. Han udvidede og samlede godsets fæstegods omkring hovedgården. Flere landsbyer blev således nedlagt i bestræbelserne på at etablere et tidssvarende storgods, der kunne udnytte fæstebøndernes hoveri bedst muligt.
Holger Ottesen Rosenkrantz døde i 1575, hvorefter enken Karen Gyldenstierne bestyrede godset for de umyndige sønner. Hun var som sin mand en dygtig administrator og sikrede, at sønnerne fik en god uddannelse, og at de hver kunne overtage et gods med velholdte hovedbygninger.
I 1592 overtog sønnen Otte Christoffer Rosenkrantz Boller. Han levede et overdådigt liv og gældsatte sig så meget, at hans fire børn i 1621 solgte gården til Ellen Marsvin. Ellen Marsvin var en af tidens mest velhavende kvinder - og en dygtig administrator og godssamler. Hun var også mor til Kirsten Munk, der var gift med Christian IV (1577-1648).
Efter bruddet med kongen blev Kirsten Munk forvist til Boller i 1630, og hun tilbragte resten af sit liv på gården. Som sin mor var Kirsten Munk en dygtig administrator og udvidede godsets jordtilliggende betragteligt, ligesom hun oprettede et såkaldt hospital i den nærliggende landsby Uth.
I 1664 købte Mogens Friis Boller. Slægtens stamsæde blev Frijsenborg, der var centrum for det grevskab Friis oprettede i 1672. Boller blev imidlertid brugt som enkesæde og i løbet af 1800-tallet også som en form for "aftægtsbolig" for greverne. Såvel Jens Christian Carl Krag-Juel-Vind-Frijs som hans søn Christian Emil Krag-Vind-Juel-Frijs bosatte sig således på gården i deres alderdom.
I 1844 var Boller blevet lagt under Frijsenborg grevskab. Med lensafløsningsloven fra 1919 blev alle majorater ophævet, og Boller blev derved atter en selvstændig fri ejendom. I 1923 arvede Agnes Louise Krag-Juel-Vind-Frijs Boller efter sin far Mogens Krag-Juel-Vind-Frijs, hvorved båndet til Frijsenborg blev brudt. Hun solgte i 1930 Boller til staten. De store skovområder blev til statsskovdistrikt, mens hovedgårdens gods blev udstykket. Hovedbygningen samt parken blev i 1930 solgt videre til Sygekasserne i Skanderborg, Horsens og Kolding, der omdannede gården til et plejehjem.
Fra 1965-2012 var Boller plejehjem været ejet af Horsens Kommune. Herregården ejes i 2021 af Peter Vognsen Nørregaard, og efter en omfattende restaurering er herregården indrettet som lejligheder og kontorer.
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1801
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1850
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1850 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Hovedbygning
Bollers hovedbygning består af fire, grundmurede fløje, der lukker sig om en gårdsplads. Anlægget, der er opført i røde mursten, ligger omgivet af voldgrave. Den ældste bygning er nordfløjen, der blev opført af Holger Rosenkrantz omkring 1550. Fløjen er to etager høj og blev forlænget til sin nuværende længde i 1759.
De øvrige tre længer er opført af Rosenkrantz´enke, Karen Gyldenstierne, i 1588. Østfløjen, der blev anlæggets hovedfløj, havde oprindeligt et ottekantet tårn med spir, mens vestfløjen rummer porten til borggården. Som den nordlige fløj er de østlige, vestlige og sydlige fløje også i to etager.
Vest- og sydfløjen blev moderniseret i 1700-tallet under Christian Friis. Omkring 1759 blev den sydlige og vestlige fløj så godt som helt fornyet
I 1930 blev Bollers hovedbygning ombygget til plejehjem.
Fredningsstatus 2021: Alle fire fløje i hovedbygningen er fredede.
Andre bygninger
Bollers avlsgård var et stort, trefløjet anlæg i grundmur og med stråtækt tag. Anlægget var opført i midten af 1500-tallet sammen med hovedbygningen. Efter en brand i 1937 blev avlsgården ikke genopført.
Kulturmiljø
Bollers hovedbygning er omgivet på alle fire sider af brede, vandfyldte grave.
I den tilhørende park nord for hovedbygningen, findes store og gamle træer, bl.a. Margretheegen. Det vurderes at dette træ er op mod 1.000 år gammelt med en stamme på ca. 2 meter - et af de tykkeste egetræer i Danmark.
I parken findes også lindealléer. Alléerne føres videre ud i landskabet og afgrænser således den vej, der fører fra gården og op til landevejen.
Den store park afgrænses op mod skoven af en munkestensmur.
Rundt om Boller ligger Boller Nederskov og Boller Overskov, der tidligere hørte til herregården.
Litteratur
Hoff, Annette: Boller Slot i 650 år. En godshistorie om mennesker, magt og muld ved Horsens Fjord. Wormianum 2012.
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Stilling, Niels Peter: Politikens bog om Danmarks slotte og herregårde. Politiken 2005.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Boller Slot
Region og kommune
Midtjylland - Horsens
Offentlig adgang
Offentlig adgang til parken i sommerhalvåret
Ejer
Peter Vognsen Nørgaard
Herregårdens størrelse
8 ha
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
Park/have 8 ha
Funktion
Boligudlejning
Historiske forbindelser til andre herregårde
Blidstrup, Frijsenborg, Rosenvold, Ussinggaard
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021
Amt, herred og sogn
Vejle - Bjerre - Uth
Ejer
Mogens C. Greve Krag-Juel-Vind-Frijs
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
20.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
88.40 htk
Ejendomsskyld gård
650000 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Gården er bortforpagtet. Besætningen består af: 170 køer, 70 kalve, 5 tyre, 29 heste. Der sælges ca. 60 svin om året.
Folkehold
2 forvalter(e), 1 fodermester(e), 10 karl(e), 4 pige(r), 12 polakker e.lign. om sommeren.
Bemærkninger om godset
Gården var en del af Grevskabet Frijsenborg.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Vejle - Bjerre - Uth
Ejer
Lensgrev J.Chr. Juel-Windfriis
Herregårdens størrelse
75.92 htk
Skovskyld
10.38 htk
Mølleskyld
13.59 htk
Avlsgårde
21.23 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
1432.54 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
37.46 htk
Bemærkninger om godset
Anden anv.=skov - næste. Ejendommen indeholder også htk for afbyggergården Christiansminde (21-1-3-1,25) og Møgelkær - begge drevet af ejeren.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Vejle - Bjerre - Uth
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
118.75 htk
Skovskyld
9.30 htk
Mølleskyld
8.50 htk
Tiende
137.13 htk
Fæstegods
1280.00 htk
Bemærkninger om godset
Bøndergodset er med Møgelkærs.
Kilder
Danske Atlas bd 4 s 151
