Bygholm
Bygholm tilhørte Kronen fra 1313 til 1661.
Siden 1918 har Bygholm været ejet af Horsens Kommune.
Det ældste Bygholm blev opført i 1313. Det nuværende barokanlæg blev opført i 1775 af Lars de Thygeson.
Ejerhistorie
I 1313 gjorde jyske bønder og herremænd oprør mod Erik Menved (1274-1319) og kongemagtens udskrivning af ekstraordinære skatter. Oprøret blev nedkæmpet og deltagerne straffet, og kongen lod opføre fire nye slotte, hvis formål var at styrke
kontrollen med befolkningen. Et af disse slotte var Bygholm.
Bygholm Slot var centrum for Bygholm len, og lensmanden boede typisk her. Lensmanden havde det økonomiske og administrative ansvar for selve lenet og han førte bl.a. tilsyn med veje og broer, ligesom han sørgede for at udskrive soldater og opkræve skatter. Lensmandsposterne var en vigtig indtægtskilde for mange danske adelsfamilier, idet man som lensmand typisk modtog en meget høj løn direkte fra Kronen eller måtte beholde store dele af skatter og indtægter fra lenet.
Posten som lensmand var normalt ikke arvelig, med mindre der var tale om et såkaldt pantelen, dvs. et len, hvor kongen havde pantsat hele lenet til én familie. Det var netop tilfældet med Bygholm, idet lenet mellem 1451 og 1551 var pantsat til en gren af adelsslægten Gyldenstierne.
Under lensmanden Erik Lange blev Bygholm så forsømt, at hovedbygningerne i 1617 blev revet ned, mens lensmanden tog ophold på herregården Stjernholm.
Svenskekrigene i 1600-tallet tærede hårdt på Kronens økonomi, og i 1661 blev Stjernholm og Bygholm derfor til Kronens kreditorer: Peder von Uffeln og arvingerne efter Dominicus og Johan von Uffeln.
De nye ejere solgte i 1670 begge gårde til Joachim Werner Bülow.
Bülow ejede i forvejen Bygholm Mølle, hvis jordtilliggende han underlagde Bygholm, der blev godsets nye hovedsæde. Bygholm, der samme år fik hovedgårdsstatus, blev opgjort til at være Jyllands tredjestørste gods, idet hovedgården omfattede 120 tdr. hartkorn. Kun den nordjyske gård Asdal og den østjyske herregård Sostrup havde på dette tidspunkt et større hartkorn.
Efter gården i et par generationer havde tilhørt adelsslægten Levetzau, købte Lars Thygesen Bygholm i 1766. Thygesen gennemførte en række reformer af gårdens drift. Han påbegyndte allerede i 1770 udskiftningen af fæstegodset, hvilket indebar, at bøndernes jord blev samlet og gårdene flyttet fra landsbyen til de respektive jordtilliggender.
For at opmuntre bønderne til at gennemføre forbedringer af gårdene og driften satte Thygesen landgilden, dvs. lejen, ganske lavt. Thygesen repræsenterede de fremskridtsvenlige godsejere, der mente, at man gennem vejledning og uddannelse kunne forbedre fæstebøndernes og landbrugets tilstand. Således bidrog han til at forbedre fæstebøndernes hestebestand ved at stille hingste til rådighed, og han lod bønderne vejlede og uddanne i dræning og beplantning.
I 1810 - året efter han solgte Bygholm til nevøen Niels Emanuel de Thygeson - oprettede han et legat for lærerne ved godsets skoler og et andet for nødlidende på godset.
Den økonomiske krise i begyndelsen af 1800-tallet fik dramatiske konsekvenser
for den nye ejer. På trods af hans velstand gik han i 1830 fallit og mistede både Bygholm og familiens stamsæde Mattrup. Bygholm blev overtaget af Den kongelige Kasse, dvs. statskassen, som i 1835 solgte den til August Theodor Schütte, der ejede Bygholm i mere end 50 år.
Siden 1918 har Horsens Kommune ejet Bygholm. Herregården ligger inden for Horsens bygrænse, og parken er et offentligt anlæg, mens hovedbygningen drives som restaurant og hotel.
Bygholm i 1941. Fra Danmark på film, Det Danske Filminstitut.
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1801
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1850
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1850 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Hovedbygning
I 1313 blev det første Bygholm opført under kong Erik Menved (1274-1319). Denne bygning stod frem til 1617 hvor bygningerne var så faldefærdige, at de blev revet ned og materialerne brugt til at istandsætte det nærliggende Stjernholm.
Joachim Werner von Bülow købte Bygholm i 1670, hvorefter han opførte en bindingsværks hovedbygning, der blev revet ned i sidste halvdel af 1700-tallet i forbindelse med opførelsen af den nuværende hovedbygning.
Lars de Thygeson lod i 1775 den nuværende femfløjede hovedbygning opføre under ledelse af bygmester Anders Møller. Hovedfløjen er i én etage over en høj kælder, mens sidefløjene er noget lavere. Hver sidefløj afsluttes af tværstillede fløje. Hovedfløjen karakteriseres af en gennemgående frontspids i to etager.
De to tværstillede sidefløje er bygget sammen med sidelængerne i det tidligere avlsanlæg.
Længerne er indrettet til værelser og hotelvirksomhed.
Bygholms hovedbygning blev restaureret flere gange igennem tiden, bl.a. af August Theodor Schütte der overtog Bygholm i 1835.
Bygholm har siden 1919 fungeret som restaurant og hotel. Hovedbygningen blev oprindeligt opført i gule flensborgsten, men er i dag hvidkalket.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er fredet.
Andre bygninger
I 1840'erne lod August Theodor Schütte opføre en ny trelænget avlsgård vest for hovedbygningen.
Anlægget er senere blevet ombygget, og en offentlig vej adskiller nu hovedbygning og avlsgård.
Den østligste del af de lange sidelænger er bygget sammen med hovedbygningen.
Han opførte i samme forbindelse en forpagterbolig og en ny mejeribygning, ligesom han genopførte den sydlige længe i ladegården efter en tidligere brand. Flere af disse bygninger står endnu på Bygholm.
Hovedbygningen udgør sammen med avlsgården et symmetrisk barokanlæg, der gennemskæres af landevejen.
Fredningsstatus 2021: Bygningerne er ikke fredede.
Kulturmiljø
Bygholms park blev anlagt i 1812 i en engelsk, landskabelig stil. Allerede under Ludvig Theodor Schütte, der ejede Bygholm fra 1889 til 1915, blev Bygholms park åbnet for offentligheden. Parken blev udvidet i 1863 og i 1937 ved Bruno Pedersen.
I det nordøstlige hjørne af Bygholm Park ligger Bygholm Voldsted, også kaldet Slangebjerget. Det er en otte meter høj jordbanke, hvor det første Bygholm var opført. Der ses også rester af grave rundt om banken.
Da Horsens Kommune købte Bygholm, blev parken et offentligt anlæg.
Parken grænser op til Horsens banegård og er et fredet park- og naturområde med rigt fugleliv. Igennem parken løber Bygholm Å.
Litteratur
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-68.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Scandic Bygholm Park
Region og kommune
Midtjylland - Horsens
Offentlig adgang
Offentlig adgang til parken
Ejer
Bygholm Parkhotel. Horsens K/S
Herregårdens størrelse
Ingen oplysninger
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
Ingen oplysninger
Funktion
Oplevelsesøkonomi
Historiske forbindelser til andre herregårde
Ingen oplysninger
Bemærkninger om godset
Horsens Kommune ejer park, avlsgård og godsets jorder.
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021
Amt, herred og sogn
Vejle - Nim - Hatting
Ejer
Theodor Schütte
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
30.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
750000 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Gården er bortforpagtet. Besætningen består af: 400 køer, 100 kalve, 10 tyre, 52 heste, 220 får, 6 trækstude.
Folkehold
2 forvalter(e), 2 fodermester(e), 2 forkarl, 6 elev(er), 8 karl(e), 26 pige(r), 18 daglejer(e), 22 polakker e.lign. om sommeren.
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Vejle - Nim - Hatting
Ejer
Jægermester Aug. Theod. Schytte
Herregårdens størrelse
132.97 htk
Skovskyld
1.37 htk
Mølleskyld
18.09 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
365.70 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
15.10 htk
Bemærkninger om godset
Gårdens hartkorn er med den underliggende afbyggergård Nørremarksgård. Ejeren ejer også den bortforpagtede gård Østerhåb på 16 tønder, 2 skæppe og 1 fjerdingkar.
Kilder
Statistisk Tabelværk 1852
Amt, herred og sogn
Skanderborg - Nim - Hatting
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
119.83 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
18.09 htk
Tiende
88.00 htk
Fæstegods
860.00 htk
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 4 s 152
