Hanstedgaard
Hanstedgaard har eksisteret siden middelalderen.
Frem til 1585 var gården krongods, dvs. kongens ejendom
Hanstedgaard har haft sin nuværende placering siden middelalderen og har oprindeligt været omgivet af voldgrave.
Hovedbygningen er et trefløjet anlæg, der er ombygget af flere omgange.
Ejerhistorie:
Hanstedgaard var krongods indtil 1585, og blev som det resterende krongods i området administreret af kongens lensmand i Skanderborg.
I slutningen af 1500-tallet var Hanstedgaard formodentligt en relativt stor gård, og i 1577 fik borgmesteren i Horsens, Adser Sørensen, livsbrev på Hanstedgaard, dvs. han fik overdraget retten til den på livstid.
Efter Adser Sørensens enke døde i 1585 indgik Hanstedgaard i et større mageskifte. Efter sin tronbestigelse i 1559 arbejdede Frederik II (1534 - 1588) aktivt på at samle det relativt spredte krongods gennem såkaldte mageskifter, dvs. byttehandler. Begrundelse var kongens forkærlighed for den pladskrævende parforcejagt, men initiativet havde også en række administrative og økonomiske fordele, bl.a. blev det lettere at opkræve hoveri.
Den nye ejer af Hanstedgaard var adelsmanden Kjeld Brockenhuus, hvis slægt ejede gården til omkring 1664, hvor Hanstedgaard blev solgt til en handelsmand fra Horsens ved navn Peder Hansen.
Peder Hansens arvinger solgte i 1684 Hanstedgaard videre til den velhavende handelsmand Anders Jensen Thonboe. Efter Anders Jensen Thonboes død overtog enken, Dorthea Hansdatter, herregården. Deres søn døde i 1704, hvorfor Dorthea Hansdatter i 1710 besluttede at testamentere Hanstedgaard til det såkaldte hospital, hun i 1705 havde ladet oprette ved Hansted Kirke. Med oprettelsen af hospitalet handlede hun helt i tråd med det pietistiske fromhedsideal, der dominerede i begyndelsen af 1700-tallet - og som gjorde det mere almindeligt, at godsejerne lod opføre hospitaler, der skulle tage sig af godsets syge, gamle og sindslidende.
Mellem 1707-1904 blev Hanstedgaard ejet af Hansted Hospital, og gården blev administreret af en række forskellige forstandere. En af de forstandere, der satte det største præg på Hanstedgaard, var Poul Gersdorff, der blev forstander i 1781.
I 1904 blev Hanstedgaard solgt til en privatperson, men Horsens Kommune købte atter gården i 1963. Kommunen ejede gården frem til 1984. I 2021 er Hanstedgaard ejet af Mogens Rossau Holm Jensen.
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1801
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1834
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1850
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1850 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1860
Hovedbygning
Året efter borgmester Adser Sørensen i 1577 overtog Hanstedgaard, slap han bl.a. for at betale landgilde, dvs. afgift til kongen. I stedet skulle han genopbygge gården, der var i dårlig stand. Det er derfor ikke usandsynligt, at Adser Sørensen var ansvarlig for opførelsen af den hovedbygning, hvis grundmur og tårn omtales i Pontoppidans Danske Atlas fra slutningen af 1700-tallet.
Godt ti år efter han havde købt Hanstedgaard, lod Anders Jensen Thornboe i 1694 opføre en ny hovedbygning i bindingsværk.
I perioden, hvor Hansted Hospital var ejer af Hanstedgaard, træder særligt én af forstanderne frem i forbindelse med Hanstedgaards bygningshistorie. Poul von Gersdorff lod i 1789 opføre kernen i den nuværende hovedbygning med hjælp fra arkitekten Anders Kruuse fra Horsens.
Det er et relativt beskedent byggeri, i én etage over en høj kælder. Til soklen genanvendtes en del kvadersten fra den tidligere gård. Dørpartiet blev rigt udsmykket, bl.a. blev der opsat en sandstensplade med den latinske indskrift "virtus in actione consistit", dvs. "styrke består i handling". Sandstenspladen kan stadig ses i dag.
I 1862 eller 1875 blev to korte sidefløje tilføjet hovedbygningen.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
I forbindelse med sin overtagelse af Hanstedgaard lod Adser Sørensen i 1684 opføre en stor lade af munkesten.
Laden indgår i dag som en del af det trefløjede avlsanlæg, der åbner sig mod hovedbygningen. De øvrige bygninger, der sammen med laden udgør anlægget, er formodentligt opført omkring 1770.
Avlsgårdenes udlænger brændte delvist ned i 1932, men blev genopført med tegltag.
Fredningsstatus 2021: Avlsanlægget er ikke fredet.
Kulturmiljø
Den oprindelige hovedbygning har været omgivet af voldgrave på tre sider. Resterne af voldgravene kan i dag ses som tørlagte huller.
Forstanderen Poul von Gersdorff gjorde meget for at forskønne området omkring Hanstedgaard. Bl.a. anlagde han en lund og opsatte en stenstøtte med indskriften: "Gersdorflund er saaet 1786." Både lund og stenstøtte findes i dag.
Foran hovedbygningen lod Poul von Gersdorff plante en halvcirkel med otte lindetræer, hvoraf fire endnu eksisterer i dag. Gersdorff lod ligeledes anlægge en stor have i romantisk stil vest for hovedbygningen. Selvom haven igennem tiden er blevet moderniseret, findes stadig rester af Gersdorffs anlæg, bl.a. to lindealléer og en udsigtshøj.
Litteratur
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Hanstedgaard
Region og kommune
Midtjylland - Horsens
Offentlig adgang
Ingen oplysninger
Ejer
Mogens Rossau Holm Jensen
Herregårdens størrelse
Ingen oplysninger
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
Ingen oplysninger
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug
Historiske forbindelser til andre herregårde
Ingen oplysninger
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
hanstedgaard.dk
Amt, herred og sogn
Skanderborg - Voer - Hansted
Ejer
Theodor Otto Harries
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
6.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
100000 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Gården er drevet af ejeren selv. Besætningen består af: 60 køer, 50 kalve, 3 tyre, 10 heste, 8 føl. Der sælges ca. 100 svin om året.
Folkehold
1 fodermester(e), 1 forkarl, 4 karl(e), 3 pige(r), 2 daglejer(e), 8 daglejer(e) under høsten.
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Skanderborg - Voer - Hansted
Ejer
Hansted Hopital
Herregårdens størrelse
21.59 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
6.77 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
249.88 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
13.03 htk
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Skanderborg - Voer - Hansted
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
27.57 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
60.88 htk
Fæstegods
217.00 htk
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 4 s 219
