Store Restrup
Store Restrup tilhørte i 1400-tallet adelsslægten Gyldenstierne.
Sagnet fortæller om "den onde greve" på Store Restrup, hvis vogn stadig kan ses blive trukket af kulsorte heste og fulgt af halsende hunde.
Den nuværende hovedbygning fra 1723 er opført i enkel barokstil.
I 1912 købte A/S Store Restrup Husmandsskole hovedparcellen og de tilhørende bygninger og oprettede De nordjyske Husmænds Folkehøjskole.
Ejerhistorie
Omkring begyndelsen af 1400-tallet var gården ejet af adelsslægten Gyldenstierne, men gården har formodentligt allerede på det tidspunkt tilhørt slægten i flere år. Således boede en Niels Eriksen Gyldenstierne på gården allerede i 1314.
I 1403 tilhørte gården Henrik Knudsen Gyldenstierne, der var medlem af rigsrådet og en af Kronens kreditorer. Også sønnen, Knud Henriksen Gyldenstierne, var tæt knyttet til kongemagten og en af Hans' (1455-1513) nærmeste rådgivere. Knud Gyldenstierne arvede Store Restrup i 1460, men opholdt sig ikke meget på gården.
I 1530 arvede sønnen Gabriel Gyldenstierne gården. Uroen, der ulmende i disse år, og som kulminerede med Grevens Fejde (1534-1536), fik stor betydning for Store Restrup. I 1534 slog Skipper Clements bønder adelens hær ved Svenstrup, som ligger blot 6 km øst for Store Restrup. Gabriel Gyldenstierne var ikke med i slaget, men da oprøret var slået ned, forhandlede han på kronens vegne med de jyske bønder, der havde tilsluttet sig oprøret. Bøndernes straf blev hård: Selvejerbønderne skulle afstå deres gårde, og fæstebønderne skulle betale store bøder. I de efterfølgende processer fik selvejerbønderne mulighed for at købe deres gårde tilbage, men Gyldenstierne forsøgte at påvirke udfaldet og få lagt jorden under Store Restrups jordtilliggende. Således førte han en længere retssag om nogle engstrækninger, som han forsøgte at fratage bønderne i landsbyen Hasseris. Sagen blev dog gennem Christian III (1503-1559) personlige indgriben afgjort til fordel for Hasseris.
Gabriel Gyldenstierne døde i 1569 uden arvinger, og godset blev delt mellem mange parthavere. I 1647 blev Jørgen Marsvin imidlertid eneejer af Store Restrup efter at have købt sine medejere ud. Han havde finansieret købet ved et lån hos svogeren Niels Parsberg, men kunne ikke betale gælden tilbage. I 1656 krævede Parsberg derfor andel i Store Restrup. Marsvin ville imidlertid ikke af med sit gods og kastede ifølge nogle kilder en forbandelse efter Niels Parsberg.
Forbandelsen var dog ikke mere effektiv, end at Parsberg i 1662 overtog hele godset. Han døde allerede i 1669, og derefter gik godset til Christoffer Lindenov, der havde pant i gården. Lindenov var en periode general på Holmen i København, og under svenskernes belejring af København (1658-1660) finansierede han forsvaret af Christianshavn.
Lindenovs søn solgte i 1685 Store Restrup til Hans Frederik Levetzau. Levetzau tilhørte en tysk adelsslægt, men blev i 1670 også adlet af den danske konge. Hans søn Christian Frederik Levetzau overtog Store Restrup i 1696.
Han var en stor godssamler. Da han i 1756 oprettede stamhuset Restrup af hovedgårdene Restrup, Albæk, Torstedlund, Aastrup og Overklit, omfattede det 2.206 tdr. hartkorn, hvoraf næsten halvdelen lå under Store Restrup.
Store Restrup overgik i 1775 til slægtningen Iver Rosenkrantz-Levetzau, som fik kongelig bevilling til at ombytte stamhusets gårde Aastrup og Overklit med Nørlund, som han havde købt året før. Allerede i 1781 havde Iver Rosenkrantz-Levetzau fået Store Restrups jord vurderet, men først i 1786 påbegyndte han udskiftningen af bøndernes jord. Udskiftningen var en del af de omfattende landboreformer, som blev indført i sidste del af 1700-tallet. Tidligere dyrkede bønderne jorden i fællesskab, men med reformerne blev hver enkelt bondes jord samlet, og hans gård blev flyttet fra landsbyen ud til de nye jorder.
Under den følgende ejer blev stamhuset Restrup i 1811 opløst og erstattet med en såkaldt fideikommiskapital, dvs. båndlagt formue. Herefter blev gården solgt, og i løbet af 1800-tallet skiftede den ofte ejer, mens jordtilliggendet blev gradvist reduceret. I 1897 blev gården købt af et konsortium, som udstykkede en del af jorden til husmandslodder. I 1912 købte A/S Store Restrup Husmandsskole hovedparcellen og de tilhørende bygninger og oprettede De Nordjyske Husmænds Folkehøjskole.
I 1990 blev gården købt af Ann Vibeke og Gorm Lokdam, der også i 2021 ejede gården, hvorfra de drev et hotel.
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1850
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1850 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Hovedbygning
Hovedbygningen blev opført i 1723 af Christian Levetzau til erstatning for den gamle middelalderlige bygning, der på daværende tidspunkt var stærkt forfalden.
Levetzau lod opføre et trefløjet anlæg i én etage. Bygningen blev opført i simpel barokstil, og fløjene åbnede sig mod øst. Hovedfløjen ligger over en høj kælder og er karakteriseret ved en symmetrisk facade med en frontspids i to etager og kvistgavle. I sydfløjen lå tidligere riddersalen, som blev indrettet i 1782 med et unikt panelværk og vægmalerier. Vægmalerierne er i dag malet over.
Siden højskolens oprettelse har der været elevfløj i den gamle riddersal.
I vestfløjens stue hænger franske billedtapeter med jagtscener fra omkring 1820 og i nordfløjen blev der i 1782 indrettet et kapel, hvor der frem til 1897 blev afholdt gudstjeneste en gang om måneden.
Gårdens anvendelse som højskole har nødvendiggjort store ændringer. I 1951 blev en stor del af hovedbygningens tag fornyet og køkkenet og elevfløjen blev istandsat ved arkitekt Kr. Nielsen.
Fredningsstatus 2021: Levetzaus hovedbygning er fredet. Omfattet af fredningen er også en mur mod øst såvel som de volde, der omgiver hovedbygningen.
Andre bygninger
Oprindeligt lå gårdens avlsbygninger på voldstedet sammen med den middelalderlige hovedbygning. Da Gabriel Gyldenstierne nedlagde landsbyen Restrup, flyttede han imidlertid avlsbygningerne uden for gårdens voldgrave.
I dag er der ikke bevaret noget af det tidligere avlsanlæg, der lå vest for hovedbygningen. I 1957 blev de gamle stalde således fjernet til fordel for en ny, stor skolebygning ved arkitekt B. Ruby, og i 1959 blev der anlagt et svømmebassin ved siden af.
Tæt ved Store Restrup lå der frem til 1789 en anselig vandmølle, som ødelagdes af et voldsomt tøbrud. Da man undersøgte resterne, fandt man spor fra en bindingsværksbygning opført i røde munkesten, en stor bageovn samt en bilæggerovn. Møllen blev ikke genopbygget.
På gården lå tidligere et hollænderi, dvs. mejeri.
Fredningsstatus 2021: Ingen af bygningerne er fredede.
Litteratur
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Stilling, Niels Peter: Politikens bog om Danmarks slotte og herregårde. Politiken 2005.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Store Restrup Herregaard
Region og kommune
Nordjylland - Aalborg
Offentlig adgang
Offentlig adgang, åbent dagligt
Ejer
Ann Vibeke Lokdam og Gorm Lokdam
Herregårdens størrelse
36 ha
Godsets størrelse
0 ha
Detaljeret størrelse
Ager 19 ha, eng 3 ha, skov 11 ha, park/have 3 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug, oplevelsesøkonomi og jagt/jagtudlejning
Historiske forbindelser til andre herregårde
Kokkedal, Torstedlund, Vadskærgaard
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021
Amt, herred og sogn
Ålborg - Hornum - Sønderholm
Ejer
Carl Philip
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
50.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
240000 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Gården er drevet af ejeren selv. Besætningen består af: 130 køer, 180 kalve, 12 tyre, 50 fedekreaturer, 26 heste, 18 føl, 300 får, 2 trækstude. Der sælges ca. 300 svin om året.
Folkehold
2 forvalter(e), 1 fodermester(e), 1 forkarl, 4 elev(er), 3 karl(e), 4 pige(r), 8 daglejer(e), 15 polakker e.lign. om sommeren.
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Ålborg - Hornum - Sønderholm
Ejer
Th.J.Andr. Mollerups Bo
Herregårdens størrelse
96.82 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
2.65 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
258.46 htk
Arvefæstegårde
5.32 htk
Leje- og tyendehuse
33.22 htk
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Ålborg - Hornum - Sønderholm
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
105.22 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
1.59 htk
Tiende
154.00 htk
Fæstegods
763.55 htk
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 5,1 s 88
