Store Restrup

Ejerhistorie

Omkring begyndelsen af 1400-tallet  var gården ejet af adelsslægten Gyldenstierne, men gården har formodentligt allerede på det tidspunkt tilhørt slægten i flere år. Således boede en Niels Eriksen Gyldenstierne på gården allerede i 1314.

I 1403 tilhørte gården Henrik Knudsen Gyldenstierne, der var medlem af rigsrådet og en af Kronens kreditorer. Også sønnen, Knud Henriksen Gyldenstierne, var tæt knyttet til kongemagten og en af Hans' (1455-1513) nærmeste rådgivere. Knud Gyldenstierne arvede Store Restrup i 1460, men opholdt sig ikke meget på gården.

I 1530 arvede sønnen Gabriel Gyldenstierne gården. Uroen, der ulmende i disse år, og som kulminerede med Grevens Fejde, fik stor betydning for Store Restrup. I 1534 slog Skipper Clements bønder adelens hær ved Svenstrup, som ligger blot 6 km øst for Store Restrup. Gabriel Gyldenstierne var ikke med i slaget, men da oprøret var slået ned, forhandlede han på kronens vegne med de jyske bønder, der havde tilsluttet sig oprøret. Bøndernes straf blev hård: Selvejerbønderne skulle afstå deres gårde, og fæstebønderne skulle betale store bøder. I de efterfølgende processer fik selvejerbønderne mulighed for at købe deres gårde tilbage, men Gyldenstierne forsøgte at påvirke udfaldet og få lagt jorden under Store Restrups jordtilliggende. Således førte han en længere retssag om nogle engstrækninger, som han forsøgte at fratage bønderne i landsbyen Hasseris. Sagen blev dog gennem Christian III (1503-1559) personlige indgriben afgjort til fordel for Hasseris.

Gabriel Gyldenstierne døde i 1569 uden arvinger, og godset blev delt mellem mange parthavere. I 1647 blev Jørgen Marsvin imidlertid eneejer af Store Restrup efter at have købt sine medejere ud. Han havde finansieret købet ved et lån hos svogeren Niels Parsberg, men kunne ikke betale gælden tilbage. I 1656 krævede Parsberg derfor andel i Store Restrup. Marsvin ville imidlertid ikke af med sit gods og kastede ifølge nogle kilder en forbandelse efter Niels Parsberg.

Forbandelsen var dog ikke mere effektiv, end at Parsberg i 1662 overtog hele godset.  Han døde allerede i 1669, og derefter gik godset til Christoffer Lindenov, der havde pant i gården. Lindenov var en periode general på Holmen i København, og under svenskernes belejring af København (1658-1660) finansierede han forsvaret af Christianshavn.

Lindenovs  søn solgte i 1685 Store Restrup  til Hans Frederik Levetzau. Levetzau  tilhørte en tysk adelsslægt, men blev i 1670 også adlet af den danske konge. Hans søn Christian Frederik Levetzau overtog Store Restrup i 1696.

Han var en stor godssamler. Da han i 1756 oprettede stamhuset Restrup af hovedgårdene Restrup, Albæk, Torstedlund, Aastrup og Overklit, omfattede det 2.206 tdr. hartkorn, hvoraf næsten halvdelen lå under Store Restrup.

Store Restrup overgik i 1775 til slægtningen Iver Rosenkrantz-Levetzau, som fik kongelig bevilling til at ombytte stamhusets gårde Aastrup og Overklit med Nørlund, som han havde købt året før. Allerede i 1781 havde Iver Rosenkrantz-Levetzau fået Store Restrups jord vurderet, men først i 1786 påbegyndte han udskiftningen af bøndernes jord. Udskiftningen var en del af de omfattende landboreformer, som blev indført i sidste del af 1700-tallet. Tidligere dyrkede bønderne jorden i fællesskab, men med reformerne blev hver enkelt bondes jord samlet, og hans gård blev flyttet fra landsbyen ud til de nye jorder.

Under den følgende ejer blev stamhuset Restrup i 1811 opløst og erstattet med en såkaldt fideikommiskapital, dvs. båndlagt formue. Herefter blev gården solgt, og i løbet af 1800-tallet skiftede den ofte ejer, mens jordtilliggendet blev gradvist reduceret. I 1897 blev gården købt af et konsortium, som udstykkede en del af jorden til husmandslodder. I 1912 købte A/S Store Restrup Husmandsskole hovedparcellen og de tilhørende bygninger og oprettede De nordjyske Husmænds Folkehøjskole.

I 1990 blev gården købt af Ann Vibeke og Gorm Lokdam, der også i 2011 ejede gården, hvorfra de drev et hotel.