Torstedlund
I to hundrede år var Torstedlund ejet af adelsslægten Viffert.
Siden 1933 har gården været ejet af Stiftelsen Nørlund.
Den nuværende hovedbygning fra 1844 er omgivet af vandfyldte grave.
Ejerhistorie
Torstedlund blev første gang nævnt i slutningen af 1300-tallet, hvor den blev ejet af den adelige Jon Viffertsen Viffert. Vifferts efterkommere ejede gården frem til 1595. Under Jon Viffertsens søn, Viffert Jonsen, påbegyndtes den første af en lang række processer om slægtens jordbesiddelser og rettigheder.
I 1443 overtog sønnen, Jon Viffertsen, Torstedlund, og han mageskiftede, dvs. byttede, en del af slægtens gods med Kronen og med private for på den måde at få samlet jordtilliggendet omkring Torstedlund. Han indledte desuden en række processer mod ejerne af nabogården Nørlund bl.a. om skellet mellem de to herregårde.
I 1520'erne overtog Jon Madsen Viffert gården. I hans ejertid blev hovedbygningen brændt ned af Skipper Clements mænd i 1534. Jon Madsen Viffert var så ilde lidt af bønderne, at også den midlertidige bolig, der blev opført efter 1534, blev sat i brand af vrede bønder under Grevens Fejde.
Striden med naboherregården Nørlund forsatte også under Jon Madsen Viffert, og ligesom tidligere var det skellet mellem de to gårde, der var stridens kerne. I 1553 fik han ved en domstol delvist medhold, og året efter blev der fastsat et skel mellem de to herregårde. Striden fortsatte dog ikke desto mindre frem til midten af 1600-tallet.
I 1560 arvede Niels Jonsen Viffert Torstedlund. Han samlede gennem en række byttehandler og jordopkøb et stort jordtilliggende omkring gården, og under ham blev Torstedlunds tilliggende mere end fordoblet. Viffert havde ingen børn, og ved hans død i 1595 overgik Torstedlund derfor til fætteren Niels Krabbe.
Krabbe ejede også nabogården Albæk, og han flyttede derfor ikke ind på Torstedlund, som kom til at stå ubeboet hen i flere år.
I 1626 overtog sønnen Gregers Krabbe Torstedlund. Krabbe havde tilbragt ni år på dannelsesrejse i Europa. Senere blev han ansat i Danske Kancelli, og i 1640 blev han medlem af rigsrådet. I 1651 blev Gregers Krabbe statholder i Norge og lensmand på Akershus. Krabbe var således en travl mand, der ikke havde meget tid til overs til at beskæftige sig med Torstedlund, men han udvidede dog jordtilliggendet noget og oprettede et såkaldt hospital for sognets fattige og en skole for børnene.
Da Gregers Krabbe døde i 1655 overtog hans enke Dorte Daa Torstedlund. I 1656 var hovedgårdens størrelse på 90 tdr. hartkorn, og det samlede gods var på 560 tdr. hartkorn, hvilket gjorde Torstedlund til en virkelig stor herregård. En gennemsnitlig herregård var til sammenligning omkring 40 tdr. hartkorn i 1688.
I 1680 overtog admiralen Christian Bielke Torstedlund. Han fik i 1686 birkeret over Torstedlund gods, hvilket betød, at godset blev en selvstændig retskreds, hvor Bielke kunne ansætte og aflønne dommerne. Birket eksisterede indtil 1814.
Christian Bielke solgte i 1692 Torstedlund til Bernt Due, hvis slægt ejede gården frem til 1724, hvor den blev solgt til Christian Frederik von Levetzau på en auktion.
Levetzau oprettede i 1756 stamhuset Restrup, hvori Torstedlund - sammen med en række andre herregårde - indgik. Torstedlund var således blot én af flere herregårde i slægtens besiddelse - og ikke den vigtigste. Familien lod således gården drive af forpagtere, mens de selv bosatte sig på Restrup.
I sin storhedstid havde Torstedlund været på 90 tdr. hartkorn, men i 1769 omfattede hovedgården blot 45. tdr. hartkorn, hvilket vil sige, at hovedgårdsjorden på godt hundrede år var blevet halveret. Fæstegodset var dog vokset en smule og omfattede 569 tdr. hartkorn.
Jorden blev drevet ved hoveri, og på godset levede der i 1785 65 bønder, 1 møller, 5 husmænd med jord og 62 husmænd uden jord. Samme kilde oplyste, at bønderne lavede træsko og hjul til såvel eget brug og til salg.
I 1811 blev stamhuset opløst, og året efter blev Torstedlund solgt til Malte Ulrik Friis. I løbet af 1800-tallet skiftede gården flere gange ejere, men i 1933 blev gården - sammen med den nærliggende herregård Nørlund - overdraget til Stiftelsen Nørlund, som fortsat ejede gården i 2013.
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Hovedbygning
Under Grevens Fejde brændte hovedbygningen to gange. Begge gange blev den genopført, men den nye hovedbygning blev allerede i 1680 erstattet af en ny, opført af Christian Bielke.
Bielkes hovedbygning blev placeret oven på det gamle voldsted. Det var en trefløjet bygning i èn etage opført i bindingsværk. Manglende vedligeholdelse bevirkede dog, at bygningerne gradvist forfaldt, indtil det blot var den nordlige fløj, der stod tilbage.
Fløjen blev revet ned, før opførelsen af den nuværende hovedbygning blev påbegyndt i 1844. Torstedlunds hovedbygning er en enkeltfløjet muret bygning. Hovedbygningen er opført over en kælder, der menes at kunne føres tilbage til tiden under slægten Viffert.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
Avlsanlægget på Torstedlund er blevet løbende ombygget i sidste halvdel af 1900-tallet og efter årtusindskiftet. Det er et i al væsentlighed moderne anlæg, der ligger syd for hovedbygningen i nogen afstand fra denne.
En enkelt længe fra et anlæg opført i midten af 1800-tallet er dog bevaret.
Fredningsstatus 2021: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Kulturmiljø
I første del af 1400-tallet blev Torstedbro Mølle bygget af Viffert Jonsen Viffert, og sidst i 1700-tallet var der stadig en møller tilknyttet Torstedlund.
Torstedlund er som tidligere nævnt omgivet af et vandfyldt voldsted, ligesom det også er omgivet af skov mod nord og øst. Vejen op til herregården flankeres af gamle egetræer.
Under Gregers Krabbe, som ejede Torstedlund mellem 1626-1655, blev der bygget et lille hospital for gamle og svage i Årestrup. Hospitalet blev finansieret af landgilde fra syv bøndergårde. I Årestrup blev endvidere bygget en ny skole. Hospitalet blev revet ned i 1959.
Litteratur
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København. 1980
Roussel Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København. 1963-68
Trap, J.P.: Danmark. København. 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Torstedlund
Region og kommune
Nordjylland - Rebild
Offentlig adgang
Ingen oplysninger
Ejer
Nørlundfonden
Herregårdens størrelse
213 ha
Godsets størrelse
2271 ha
Detaljeret størrelse
Herregården: ager 122 ha, eng 91 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug og jagt/jagtudlejning
Forbindelser
Albæk, Kjeldgaard, Nørlund, Store Restrup
Bemærkninger
Torstedlund er en del af Nørlund Gods, der består af hovedgårdene Nørlund (140 ha) og Torstedlund (213 ha), Tingskoven (494 ha), Tisted Nørskov (152 ha) samt Nørlund Skov (1424 ha) og har et samlet areal på 2271 ha
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021
Amt, herred og sogn
Ålborg - Hornum - Årestrup
Ejer
Hans Emil Bluhme
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
4.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
129200 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Gården er drevet af ejeren selv. Besætningen består af: 100 køer, 50 kalve, 4 tyre, 15 heste, 7 føl, 10 får. Der sælges ca. 160 svin om året.
Folkehold
1 forkarl, 2 elev(er), 6 karl(e), 3 pige(r), 6 daglejer(e).
Bemærkninger
Til gården hørte et bøndergods på 2.5 tdr. htk.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Ålborg - Hornum - Årestrup
Ejer
Jægermester Aug. Theod. Schütte
Herregårdens størrelse
37.70 htk
Skovskyld
5.91 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
0.00 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
0.00 htk
Bemærkninger
Anden anv.=skov. Ejeren ejer også Bygholm.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Ålborg - Hornum - Årestrup
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
45.31 htk
Skovskyld
5.92 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
96.00 htk
Fæstegods
569.83 htk
Bemærkninger
Bøndergodset er med Albæks.
Kilder
Danske Atlas bd 5,1 s 93
