Torstedlund

Ejerhistorie

Torstedlund blev første gang nævnt i slutningen af 1300-tallet, hvor den blev ejet af den adelige Jon Viffertsen Viffert.  Vifferts efterkommere ejede gården frem til 1595. Under Jon Viffertsens søn, Viffert Jonsen, påbegyndtes den første af en lang række processer om slægtens jordbesiddelser og rettigheder.

I 1443 overtog sønnen, Jon Viffertsen, Torstedlund, og han mageskiftede, dvs. byttede, en del af slægtens gods med Kronen og med private for på den måde at få samlet jordtilliggendet omkring Torstedlund. Han indledte desuden en række processer mod ejerne af nabogården Nørlund bl.a. om skellet mellem de to herregårde.

I 1520'erne overtog Jon Madsen Viffert gården. I hans ejertid blev hovedbygningen brændt ned af Skipper Clements mænd i 1534. Jon Madsen Viffert var så ilde lidt af bønderne, at også den midlertidige bolig, der blev opført efter 1534, blev sat i brand af vrede bønder under Grevens Fejde.

Striden med naboherregården Nørlund forsatte også under Jon Madsen Viffert, og ligesom tidligere var det skellet mellem de to gårde, der var stridens kerne. I 1553 fik han ved en domstol delvist medhold, og året efter blev der fastsat et skel mellem de to herregårde. Striden fortsatte dog ikke desto mindre frem til midten af 1600-tallet.

I 1560 arvede Niels Jonsen Viffert Torstedlund. Han samlede gennem en række byttehandler og jordopkøb et stort jordtilliggende omkring gården, og under ham blev Torstedlunds tilliggende mere end fordoblet. Viffert havde ingen børn, og ved hans død i 1595 overgik Torstedlund derfor til fætteren Niels Krabbe.

Krabbe ejede også nabogården Albæk, og han flyttede derfor ikke ind på Torstedlund, som kom til at stå ubeboet hen i flere år.

I 1626 overtog sønnen Gregers Krabbe Torstedlund. Krabbe havde tilbragt ni år på dannelsesrejse i Europa. Senere blev han ansat i Danske Kancelli, og i 1640 blev han medlem af rigsrådet. I 1651 blev Gregers Krabbe statholder i Norge og lensmand på Akershus. Krabbe var således en travl mand, der ikke havde meget tid til overs til at beskæftige sig med Torstedlund, men han udvidede dog jordtilliggendet noget og oprettede et såkaldt hospital for sognets fattige og en skole for børnene.

Da Gregers Krabbe døde i 1655 overtog hans enke Dorte Daa Torstedlund. I 1656 var hovedgårdens størrelse på 90 tdr. hartkorn, og det samlede gods var på 560 tdr. hartkorn, hvilket gjorde Torstedlund til en virkelig stor herregård. En gennemsnitlig herregård var til sammenligning omkring 40 tdr. hartkorn i 1688.

I 1680 overtog admiralen Christian Bielke Torstedlund. Han fik i 1686 birkeret over Torstedlund gods, hvilket betød, at godset blev en selvstændig retskreds, hvor Bielke kunne ansætte og aflønne dommerne. Birket eksisterede indtil 1814.

Christian Bielke solgte i 1692 Torstedlund til Bernt Due, hvis slægt ejede gården frem til 1724, hvor den blev solgt til Christian Frederik von Levetzau på en auktion.

Levetzau oprettede i 1756 stamhuset Restrup, hvori Torstedlund - sammen med en række andre herregårde - indgik.  Torstedlund var således blot én af flere herregårde i slægtens besiddelse - og ikke den vigtigste. Familien lod således gården drive af forpagtere, mens de selv bosatte sig på Restrup.

I sin storhedstid havde Torstedlund været på 90 tdr. hartkorn, men i 1769 omfattede hovedgården blot 45. tdr. hartkorn, hvilket vil sige, at hovedgårdsjorden på godt hundrede år var blevet halveret. Fæstegodset var dog vokset en smule og omfattede 569 tdr. hartkorn.

Jorden blev drevet ved hoveri, og på godset levede der i 1785 65 bønder, 1 møller, 5 husmænd med jord og 62 husmænd uden jord. Samme kilde oplyste, at bønderne lavede træsko og hjul til såvel eget brug og til salg.

I 1811 blev stamhuset opløst, og året efter blev Torstedlund solgt til Malte Ulrik Friis. I løbet af 1800-tallet skiftede gården flere gange ejere, men i 1933 blev gården - sammen med den nærliggende herregård Nørlund - overdraget til Stiftelsen Nørlund, som fortsat ejede gården i 2013.