Timgaard
Timgaard kan muligvis føres tilbage til højmiddelalderen.
Sagnet siger, at Timgaards bygherre opførte gården på våd mosejord for at vinde en fornem jomfrus gunst.
Hovedparten af jorden i sognet hørte under Timgaard, som tjente formuer på studedrift.
Timgaards tidligere hovedbygning var et prægtigt firefløjet renæssanceanlæg. Den blev revet ned omkring 1800.
Den nuværende hovedbygning er et beskedent anlæg i én etage.
Ejerhistorie
I en krønike fra 1787 hævdes det, at Conradus Frans, der i 1290 blev begravet ved Tim kirke, var Timgaards første ejer. De første veldokumenterede ejere af gården kendes imidlertid først fra 1400-tallet, hvor Erik Nielsen Gyldenstierne ejede Timgaard mellem 1403 til 1449.
Erik Gyldenstiernes efterkommere ejede gården i flere generationer. Erik Gyldenstierne selv markerede sig som en fremtrædende politisk figur, der blev både lensmand og rigshofmester. Det samme gjorde sønnen, Niels Gyldenstierne, der ejede gården i sidste halvdel af 1400-tallet, men oldebarnet Knud Gyldenstierne, der arvede gården i 1509, satte de tætte forbindelser til kongemagten delvist over styr.
Sammen med sin fætter Torben Oxe blev Knud Gyldenstierne således fængslet for drabet på kong Christian II's (1481-1559) elskerinde Dyveke. Torben Oxe blev dømt og henrettet for forbrydelsen, men Knud Gyldenstierne slap fri og blev forvist til Timgaard, hvor han opholdt sig en årrække. Efter Christian II's fald blev Gyldenstierne atter taget til nåde, og Frederik I (1471-1533) udnævnte ham til lensmand på Vordingborg.
Efter Knud Gyldenstiernes død i 1552 forblev Timgaard i slægtens eje i næsten 100 år, og gården blev centrum i et kæmpe gods- og landbrugskompleks. Hovedparten af jorden i sognet hørte under Timgaard, som tjente formuer på studedrift. Studene blev opfedet på gårdens omfattende engarealer og var en særdeles vigtig indtægtskilde for Timgaard, sådan som det også var tilfældet på en række andre vestjyske herregårde.
I 1651 gjorde en række kreditorer imidlertid udlæg i gården, som de solgte til Mogens Sehested. Sehesteds efterkommere ejede gården i flere generationer, men opholdt sig sjældent på gården, der blot var én af flere herregårde i deres eje.
I 1751 solgte Holger Sehested gården til Frands de Linde, som ejede den nærliggende herregård Pallisbjerg. De Linde beholdt dog kun Timgaard i ét år, før han overdrog den til sin svigersøn Christian Daniel Friedenreich, hvis søn i 1777 solgte gården til den lokale embedsmand, Jakob Hygom.
Tyve år efter købte Hans Jacob Lindahl Timgaard. Lindahl var en af periodens såkaldte "godsslagtere", dvs. en ejendomsspekulant, der opkøbte og udstykkede hovedgårde. Han lod hovedbygningen rive ned, og solgte i 1797 fæstegodset fra.
Udstykningen fortsatte op i gennem 1800-tallet, hvor en række skiftende ejer i større eller mindre omfang finansierede købet af gården ved at udstykke jorden.
I 2013 var Timgaard ejet af Hans Erik Danielsen.
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Hovedbygning
Den tidligere hovedbygning var en firelænget gård omgivet af et voldsted med tredobbelte grave. Hovedbygningen bestod af fire sammenbyggede stenhuse, hvoraf det sydlige hus rummede porten til gården. To hjørnetårne i den indre borggård rummede trapperne, og hele bygningsværket var opført i kampesten.
Bygningen tilskrives Knud Gyldenstierne, hvis svigerfar ejede den skånske herregård Glimmingehus, som antageligt havde inspireret Gyldenstierne.
I 1710 skred den nordlige længe i voldgraven, ligesom den vestlige længe blev reduceret i højden.
I 1777 rev Hans Jacob Lindahl anlægget ned og opførte i stedet den nuværende hovedbygning, der er en enkeltfløjet bygning i én etage.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
Den tidligere avlsgård var et trelænget anlæg, der lå øst for hovedbygningen. Anlægget, der bestod af seks sammenbyggede bindingsværkshuse, kunne dateres tilbage til 1787.
Denne avlsgård blev revet ned i 1979, og erstattet af et nyt stort anlæg på samme sted.
Fredningsstatus 2021: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Litteratur
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.
Trap, J.P.: Danmark. København. 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Timgård
Region og kommune
Midtjylland - Ringkøbing-Skjern
Offentlig adgang
Ingen oplysninger
Ejer
Hans Erik Danielsen
Herregårdens størrelse
102 ha
Godsets størrelse
0 ha
Detaljeret størrelse
Ager 70 ha, eng 30 ha, skov 2 ha, forpagtet 8 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug
Forbindelser
Bemærkninger
Ingen oplysninger
Kilder
SGS 2011, Roussell, bd. 13, s. 50
Amt, herred og sogn
Ringkøbing - Hind - Tim
Ejer
Hans Nørgaard Hansen
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
2.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
53000 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Gården er drevet af ejeren selv. Besætningen består af: 20 køer, 20 kalve, 13 tyre, 17 fedekreaturer, 6 heste, 7 føl, 46 får. Der sælges ca. 40 svin om året.
Folkehold
1 fodermester(e), 1 forkarl, 2 karl(e), 1 pige(r), 1 daglejer(e).
Bemærkninger
Ingen oplysninger.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Ringkøbing - Hind - Tim
Ejer
kammerråd Andr. Carl Koefoed
Herregårdens størrelse
27.83 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
0.00 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
0.00 htk
Bemærkninger
Ingen oplysninger
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Ringkøbing - Hind - Tim
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
48.22 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
8.50 htk
Tiende
0.00 htk
Fæstegods
258.89 htk
Bemærkninger
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 5,2 s 862
