Dansk (Skift)
English
  • Find herregård
    • Herregårde nutid
    • Herregårde år 1900
    • Herregårde år 1850
    • Herregårde år 1770
  • Historiske artikler
  • Kort år 1900
  • Kort år 1850
  • Kort år 1770
  • Om hjemmesiden
  • Om hjemmesidens kort
  • Ordforklaring
  • Om Dansk Center for Herregårdsforskning
  • Kontakt Dansk Center for Herregårdsforskning
  • Cookie- og privatlivspolitik

Timgaard

Timgaard kan muligvis føres tilbage til højmiddelalderen.

Sagnet siger, at Timgaards bygherre opførte gården på våd mosejord for at vinde en fornem jomfrus gunst.

Hovedparten af jorden i sognet hørte under Timgaard, som tjente formuer på studedrift.

Timgaards tidligere hovedbygning var et prægtigt firefløjet renæssanceanlæg. Den blev revet ned omkring 1800.

Den nuværende hovedbygning er et beskedent anlæg i én etage.


Ejerhistorie

Ejerhistorie

I en krønike fra 1787 hævdes det, at Conradus Frans, der i 1290 blev begravet ved Tim kirke, var Timgaards første ejer. De første veldokumenterede ejere af gården kendes imidlertid først fra 1400-tallet, hvor Erik Nielsen Gyldenstierne ejede Timgaard mellem 1403 til 1449.

Erik Gyldenstiernes efterkommere ejede gården i flere generationer. Erik Gyldenstierne selv markerede sig som en fremtrædende politisk figur, der blev både lensmand og rigshofmester. Det samme gjorde sønnen, Niels Gyldenstierne, der ejede gården i sidste halvdel af 1400-tallet, men oldebarnet Knud Gyldenstierne, der arvede gården i 1509, satte de tætte forbindelser til kongemagten delvist over styr.

Sammen med sin fætter Torben Oxe blev Knud Gyldenstierne således fængslet for drabet på kong Christian II's (1481-1559) elskerinde Dyveke. Torben Oxe blev dømt og henrettet for forbrydelsen, men Knud Gyldenstierne slap fri og blev forvist til Timgaard, hvor han opholdt sig en årrække. Efter Christian II's fald blev Gyldenstierne atter taget til nåde, og Frederik I (1471-1533) udnævnte ham til lensmand på Vordingborg.

Efter Knud Gyldenstiernes død i 1552 forblev Timgaard i slægtens eje i næsten 100 år, og gården blev centrum i et kæmpe gods- og landbrugskompleks. Hovedparten af jorden i sognet hørte under Timgaard, som tjente formuer på studedrift. Studene blev opfedet på gårdens omfattende engarealer og var en særdeles vigtig indtægtskilde for Timgaard, sådan som det også var tilfældet på en række andre vestjyske herregårde.

I 1651 gjorde en række kreditorer imidlertid udlæg i gården, som de solgte til Mogens Sehested. Sehesteds efterkommere ejede gården i flere generationer, men opholdt sig sjældent på gården, der blot var én af flere herregårde i deres eje.

I 1751 solgte Holger Sehested gården til Frands de Linde, som ejede den nærliggende herregård Pallisbjerg. De Linde beholdt dog kun Timgaard i ét år, før han overdrog den til sin svigersøn Christian Daniel Friedenreich, hvis søn i 1777 solgte gården til den lokale embedsmand, Jakob Hygom.

Tyve år efter købte Hans Jacob Lindahl Timgaard. Lindahl var en af periodens såkaldte "godsslagtere", dvs. en ejendomsspekulant, der opkøbte og udstykkede hovedgårde. Han lod hovedbygningen rive ned, og solgte i 1797 fæstegodset fra.

Udstykningen fortsatte op i gennem 1800-tallet, hvor en række skiftende ejer i større eller mindre omfang finansierede købet af gården ved at udstykke jorden.

I 2013 var Timgaard ejet af  Hans Erik Danielsen.

Tjenestefolk
1787

Folketælling 1787

Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.

Link til den oprindelige folketælling.

hr. Søren Tang

Rangerende med virkelige Cancellieraadet

Alder: 40
Civilstand: Ugift
Position i husstanden: Hosbonde
hr. Nødskov

Fuldmægtig

Alder: 30
Civilstand: Ugift
Anna M. Wedel

Huusholderske

Alder: 32
Civilstand: Ugift
Mads Christensen

Ladefoged

Alder: 31
Civilstand: Ugift
Peder Nielsen

Kudsk

Alder: 22
Civilstand: Ugift
Mads Christensen

Staldkarl

Alder: 26
Civilstand: Ugift
Simon Jepsen

Nationalsoldat

Alder: 32
Civilstand: Ugift
Position i husstanden: Gaardskarl
Niels Jepsen

Hyrde

Alder: 24
Civilstand: Ugift
Niels Jensen

Dreng

Alder: 15
Civilstand: Ugift
Kirsten Hansdatter

Kjøkenpige

Alder: 33
Civilstand: Gift
Maren Jacobsdatter

Bryggerpige

Alder: 28
Civilstand: Ugift
Malene Nielsdatter

Hyrdepige

Alder: 13
Civilstand: Ugift
Ole Jensen

Dreng

Alder: 11
Civilstand: Ugift
Bygninger

Hovedbygning

Den tidligere hovedbygning var en firelænget gård omgivet af et voldsted med tredobbelte grave. Hovedbygningen bestod af fire sammenbyggede stenhuse, hvoraf det sydlige hus rummede porten til gården. To hjørnetårne i den indre borggård rummede trapperne, og hele bygningsværket var opført i kampesten.

Bygningen tilskrives Knud Gyldenstierne, hvis svigerfar ejede den skånske herregård Glimmingehus, som antageligt havde inspireret Gyldenstierne.

I 1710 skred den nordlige længe i voldgraven, ligesom den vestlige længe blev reduceret i højden.

I 1777 rev Hans Jacob Lindahl anlægget ned og opførte i stedet den nuværende hovedbygning, der er en enkeltfløjet bygning i én etage.

Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er ikke fredet.

Andre bygninger

Den tidligere avlsgård var et trelænget anlæg, der lå øst for hovedbygningen. Anlægget, der bestod af seks sammenbyggede bindingsværkshuse, kunne dateres tilbage til 1787.

Denne avlsgård blev revet ned i 1979, og erstattet af et nyt stort anlæg på samme sted. 

Fredningsstatus 2021: Avlsbygningerne er ikke fredede.

Kulturmiljø

Kulturmiljø

Timgaard er omgivet af englandskab.

Nord for hovedbygningen ligger det gamle voldsted.

Timgaard
Tim Kirkevej 13
6980 Tim

Ejerrække

  • (1403-1449) Erik Nielsen Gyldenstierne
  • (1463-1483) Niels Gyldenstierne
  • (1485-1492) Peder Gyldenstierne
  • (1509-1552) Knud Gyldenstierne
  • (1555-1565) Hildebrandt Gyldenstierne
  • (1555- ) Alex Gyldenstierne
  • (1555-1594) Peder Gyldenstierne
  • (1594-1603) Axel Gyldenstierne
  • (1603-1636) Knud Gyldenstierne
  • (1636-1637) Arild Gyldenstierne
  • (1637-1651) Øllegaard Gyldenstierne, gift Friis
  • (1651) Christence Lindenov
  • (ca. 1651- ) Mogens Sehested
  • ( - ) Knud Sehested
  • ( -1692) Alex Sehested
  • (1692-1722) Sophie Gyldenstierne, gift Sehested
  • (1722-1745) Niels Jensen Sehested
  • (1745-1752) Jens Sehested
  • (1745-1756) Holger Sehested
  • (1756-1757) Frands de Linde
  • (1757-1771) Christian Daniel Friedenreich
  • (1771-1776) Frands Friedenreich
  • (1776-1777) Christian Daniel Friedenreich
  • (1777-1780) Jakob Hygum
  • (1780-1782) Ulrika Antoinette Sundt, gift Hygum
  • (1782-1785) Peter Jakob Hygum
  • (1785-1795) Søren Tang
  • (1797-1798) Hans Hansen
  • (1798-1803) Hans Jacob Lindahl
  • (1803-1813) Lars Sørensen
  • (1813-1815) Birgitte Pedersdatter
  • (1815-1826) Lars Lassen
  • (1827-1829) B. R. Standsbygaard
  • (1827-1840) Otto August la Cour
  • (1840- ) Andreas Carl Koefoed
  • ( -1861) H. A. R. Hauch
  • (1861-1865) Laurids Nyboe
  • (1861-1865) Christen Nyboe
  • (1865-1899) Søren Hansen
  • (1899-1909) Hans Nørgaard Hansen
  • (1909-1919) A. Madsen
  • (1919-1954) Søren Hansen Madsen
  • (1954- ) H. H. Vounlund
  • ( - ) Hans Erik Danielsen

Litteratur

Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.

Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-1968.

Trap, J.P.: Danmark. København. 1953-1972.

 

Gårdens stamdata gennem tiden

NUTID (2021)

Nuværende navn

Timgård

Region og kommune

Midtjylland - Ringkøbing-Skjern

Offentlig adgang

Ingen oplysninger

Ejer

Hans Erik Danielsen

Herregårdens størrelse

102 ha

Godsets størrelse

0 ha

Detaljeret størrelse

Ager 70 ha, eng 30 ha, skov 2 ha, forpagtet 8 ha

Funktion

Landbrugsdrift/skovbrug

Forbindelser

Pallisbjerg

Bemærkninger

Ingen oplysninger

Kilder

SGS 2011, Roussell, bd. 13, s. 50

1900

Amt, herred og sogn

Ringkøbing - Hind - Tim

Ejer

Hans Nørgaard Hansen

Herregårdens størrelse

0.00 htk

Godsets størrelse

Ingen oplysninger

Detaljeret størrelse

2.00 tdr.l

Skovskyld

0.00 htk

Avlsgårde

Ingen oplysninger

Ejendomsskyld gård

53000 (kr)

Ejendomsskyld skov

0 (kr)

Drift

Gården er drevet af ejeren selv. Besætningen består af: 20 køer, 20 kalve, 13 tyre, 17 fedekreaturer, 6 heste, 7 føl, 46 får. Der sælges ca. 40 svin om året.

Folkehold

1 fodermester(e), 1 forkarl, 2 karl(e), 1 pige(r), 1 daglejer(e).

Bemærkninger

Ingen oplysninger.

Kilder

Ingen oplysninger

1850

Amt, herred og sogn

Ringkøbing - Hind - Tim

Ejer

kammerråd Andr. Carl Koefoed

Herregårdens størrelse

27.83 htk

Skovskyld

0.00 htk

Mølleskyld

0.00 htk

Avlsgårde

0.00 htk

Fæstegods

Ingen oplysninger

Fæstegårde

0.00 htk

Arvefæstegårde

0.00 htk

Leje- og tyendehuse

0.00 htk

Bemærkninger

Ingen oplysninger

Kilder

Ingen oplysninger

1770

Amt, herred og sogn

Ringkøbing - Hind - Tim

Ejer

Ingen oplysninger

Herregårdens størrelse

48.22 htk

Skovskyld

0.00 htk

Mølleskyld

8.50 htk

Tiende

0.00 htk

Fæstegods

258.89 htk

Bemærkninger

Ingen

Kilder

Danske Atlas bd 5,2 s 862

Timgaard
Tim Kirkevej 13
6980 Tim

Ejerrække

  • (1403-1449) Erik Nielsen Gyldenstierne
  • (1463-1483) Niels Gyldenstierne
  • (1485-1492) Peder Gyldenstierne
  • (1509-1552) Knud Gyldenstierne
  • (1555-1565) Hildebrandt Gyldenstierne
  • (1555- ) Alex Gyldenstierne
  • (1555-1594) Peder Gyldenstierne
  • (1594-1603) Axel Gyldenstierne
  • (1603-1636) Knud Gyldenstierne
  • (1636-1637) Arild Gyldenstierne
  • (1637-1651) Øllegaard Gyldenstierne, gift Friis
  • (1651) Christence Lindenov
  • (ca. 1651- ) Mogens Sehested
  • ( - ) Knud Sehested
  • ( -1692) Alex Sehested
  • (1692-1722) Sophie Gyldenstierne, gift Sehested
  • (1722-1745) Niels Jensen Sehested
  • (1745-1752) Jens Sehested
  • (1745-1756) Holger Sehested
  • (1756-1757) Frands de Linde
  • (1757-1771) Christian Daniel Friedenreich
  • (1771-1776) Frands Friedenreich
  • (1776-1777) Christian Daniel Friedenreich
  • (1777-1780) Jakob Hygum
  • (1780-1782) Ulrika Antoinette Sundt, gift Hygum
  • (1782-1785) Peter Jakob Hygum
  • (1785-1795) Søren Tang
  • (1797-1798) Hans Hansen
  • (1798-1803) Hans Jacob Lindahl
  • (1803-1813) Lars Sørensen
  • (1813-1815) Birgitte Pedersdatter
  • (1815-1826) Lars Lassen
  • (1827-1829) B. R. Standsbygaard
  • (1827-1840) Otto August la Cour
  • (1840- ) Andreas Carl Koefoed
  • ( -1861) H. A. R. Hauch
  • (1861-1865) Laurids Nyboe
  • (1861-1865) Christen Nyboe
  • (1865-1899) Søren Hansen
  • (1899-1909) Hans Nørgaard Hansen
  • (1909-1919) A. Madsen
  • (1919-1954) Søren Hansen Madsen
  • (1954- ) H. H. Vounlund
  • ( - ) Hans Erik Danielsen

Herregårde i nærheden

Vis på kort

Pallisbjerg

Vis på kort

Søndervang

Vis på kort

Voldbjerg

Vis på kort

Aabjerg

Dansk Center for Herregårdsforskning
Randersvej 2
8963 Auning

T: 86 48 30 01
herregaardsforskning.dk
dch@gammelestrup.dk