Voldbjerg
Voldbjergs oprindelse er ukendt, men blandt gårdens tidligste ejere var medlemmer af adelsslægterne Krag og Skram.
I 1792 blev Voldbjerg solgt til gårdens 111 fæstebønder, som herved blev selvejere.
Det tidligste Voldbjerg lå på et lille voldsted sydvest for den nuværende hovedbygning.
I 1874 brændte gården ned ved et lynnedslag, og hovedbygningen blev bygget op på ny.
Ejerhistorie
Voldbjergs tidligst navngivne ejer var Niels Svendsen Krag, der i 1363 ejede gården. I samme periode ejede også medlemmer af adelsslægten Skram andele af Voldbjerg. Gården var dermed ganske typisk for periodens ejerforhold, idet gårdene ofte blev delt på mange hænder.
I 1388 blev gården overtaget af Jens Skram, hvis efterkommere ejede gården i over 200 år. Jens Skrams søn, Peder Skram, overtog gården i 1433. Skram modtog dette år pavelig tilladelse til at eje et rejsealter. Hans navn genfindes i flere samtidige statsdokumenter, så han har antageligt været en indflydelsesrig herre.
Efter Skrams død overgik Voldbjerg til svigersønnen, Erik Christensen Fasti, i 1473. Blot 11 år senere arvede Fastis enke, Ellen Pedersdatter Skram, sammen med parrets sønner gården, der i tre generationer gik i arv i slægten.
I slutningen af 1500-tallet sad Joland Jespersdatter Vogensen som enke på Voldbjerg. Hun giftede sig med Niels Lange, men da hun meget kort tid efter brylluppet fik et barn, sørgede hendes tidligere svigerfamilie for at få hende sat fra gården i 1606. I stedet overtog arvingerne efter hendes første mand, Spend Skram, gården.
I 1615 blev gården solgt til Niels Krag. Krag var blandt de mange danske adelsmænd, der i slutningen af 1500-tallet rejste ud i Europa og modtog uddannelse på nogle af de bedste universiteter. Efter hjemkomsten fik han ansættelse i statsadministrationen og blev senere medlem af rigsrådet. Han tilbragte næppe megen tid på Voldbjerg, men han interesserede sig ikke desto mindre meget for gården.
Efter 1625, hvor frekvensen og størrelsen af skatterne steg, steg også incitamentet til at samle fæstegårdene omkring hovedgården, hvorved der kunne opnås skattefrihed for hovedgårdsjorden. Krag sørgede for, at Voldbjergs jordtilliggende blev forøget betragteligt, ligesom han samlede fæstegodset omkring hovedgården.
Sønnen Otte Krag overtog gården efter sin fars død i 1650. Otte Krag var som faren en indflydelsesrig herre, og han var efter sigende en af adelens ledere frem til Enevældens indførelse i 1660. Krag erhvervede en lang række godser rundt om i Danmark, bl.a. Skjoldemose, Egeskov, Flintholm og Vibygaard. Voldbjerg forblev imidlertid hans hovedgård, og han fortsatte farens udvidelser af godset. Da skiftet efter ham og hans hustru endeligt kunne gøres op, var der ikke mindre end 2.545 tdr. hartkorn til deling blandt arvingerne.
Under Otte Krag var Voldbjerg centrum i et vældigt godskompleks. I 1688 blev gården - i forbindelse med Christian V's (1646-1699) Matrikel - anslået til at være 80 tdr. hartkorn. En gennemsnitlig herregård var til sammenligning på 42 tdr. hartkorn.
Ved Krags død overgik Voldbjerg til datteren, Sophie Amalie Krag, der giftede sig med Otto Rantzau. Parrets søn overtog gården, men solgte den i 1770 til Jens Hvas og Andreas Høyer. Dermed indledtes en periode med hyppige ejerskifter.
I 1792 blev Voldbjerg købt af 111 fæstebønder under godset. De overtog hver især deres gård som selveje og udstykkede herefter hovedgårdens jorder til hele 17 nye gårde. Hovedparcellen solgte de i 1795 til birkedommeren i Ringkøbing, Peder Grønlund. Svigersønnen og forpagter af gården, Poul Brusen, overtog gården i 1820.
I 1829 blev gården solgt på auktion til Thøger Clemmesen, der videresolgte gården allerede året efter til Christen Sørensen, hvis efterkommere ejede gården frem til midten af det 20. århundrede. Voldbjerg er i 2021 ejet af Hans Byskov.
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1801
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1834
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1850
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1850 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1860
Hovedbygning
Den tidligere hovedbygning var et trefløjet anlæg opført i bindingsværk. Den trefløjede struktur blev videreført i den nuværende hovedbygning fra 1874, der er opført i røde mursten.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
I 1907 blev der opført en trefløjet avlsgård, hvis sidelænger åbnede sig mod hovedbygningen og sammen med denne etablerede et lukket gårdsrum. Avlsgården er senere blevet ombygget, og den østlige længe revet ned. I 1999 er der opført en ny avlsbygning.
Fredningsstatus 2021: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Litteratur
Hansen, J.J: Større Danske Landbrug, VIII. 1936.
Pedersen, P. Storegaard: Smaatræk om Familien Krags Medlemmer, i Hardsyssels Aarbog 1927. 73-95.
Pedersen, P. Storegaard: En gammel Forpagtningskontrakt paa Herregaarden Voldbjerg, i Hardsyssels Aarbog 1927.
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-68.
Trap, J.P.: Danmark. København. 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Voldbjerg
Region og kommune
Midtjylland - Ringkøbing-Skjern
Offentlig adgang
Ingen oplysninger
Ejer
Hans Byskov
Herregårdens størrelse
112 ha
Godsets størrelse
0 ha
Detaljeret størrelse
Ager 100 ha, eng 8 ha, skov 3 ha, park/have 1 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug
Historiske forbindelser til andre herregårde
Ingen oplysninger
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021
Amt, herred og sogn
Ringkøbing - Hind - Hee
Ejer
Chr. Sørensen
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
2.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
57000 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Gården er drevet af ejeren selv. Besætningen består af: 40 køer, 30 kalve, 10 tyre, 10 fedekreaturer, 7 heste, 6 føl, 19 får. Der sælges ca. 90 svin om året.
Folkehold
1 fodermester(e), 1 forkarl, 1 røgter(e), 3 karl(e), 2 pige(r), 2 daglejer(e) under høsten.
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Ringkøbing - Hind - Hee
Ejer
Gårdejer Christen Sørensen
Herregårdens størrelse
16.64 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
0.00 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
0.00 htk
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Ringkøbing - Hind - Hee
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
91.16 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
12.75 htk
Tiende
86.61 htk
Fæstegods
523.25 htk
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 5,2 s 866
