Rybjerg
Fra 1431 til 1543 var Rybjerg ejet af Ribe Domkapitel.
I tiden under Ribe Domkapitel blev Rybjerg forlenet til bl.a. forskellige adelsmænd.
Ejerhistorie
Herregården Rybjerg har eksisteret siden 1400-tallet. I 1408 var Rybjerg ejet af Niels Krag, der i 1431 solgte gården til Ribe Domkapitel, der ejede Rybjerg indtil 1543. I denne periode fungerede Rybjerg som len, dvs. den blev drevet af adelsmænd, der fik del i gårdens indtægter og ofte boede på gården. I 1543 mageskiftede, dvs. byttede, Ribe Domkapitel Rybjerg til Iver Juel, hvis enke Mette Munk ejede gården efter hans død i 1556.
Inden Mette Munks død kom Rybjerg til datteren Maren Juel, som var gift med Erik Rosenkrantz. Da Maren Juel ikke efterlod sig børn, tilfaldt gården Maren Juels fætter Frederik Munk ved hendes død, og han solgte den i 1625 til Iven von Buchwald. Efter Iven von Buchwalds død bragte hans enke Cathrine Ahlefeldt ved nyt ægteskab Rybjerg til sin anden mand Frederik Sachs, men også han døde inden Cathrine Ahlefeldt. Hun solgte da gården til Philip Herman Hundertmark, der senere blev hendes tredje ægtemand.
I 1685 solgte Philip Herman Hundertmark Rybjerg til amtmand Jørgen Grubbe Kaas, som efterlod gården til først sin enke Birgitte Sophie Sehested og dernæst sin søn Hans Kaas, der også blev ejer af Dejbjerglund. Hans Kaas solgte i 1728 Rybjerg med gods til forpagter Peder Madsen Lillelund, hvorefter Rybjerg forblev i familien Lillelunds eje de følgende 40 år. Slægtens sidste ejer af Rybjerg, Niels P. Lillelund, solgte i 1758 Rybjerg sammen med Vennergaard til Thomas Lund. De to gårde havde fælles ejere indtil 1771, da Mads Opitius solgte Vennergaard. Inden da havde Mads Opitius frasolgt en del af fæstegårdene, hvilket var et generelt kendetegn for herregårdene i Vestjylland i denne periode.
Mads Opitius kæmpede imidlertid med økonomien, og i 1779 blev Rybjerg i hans konkursbo købt af Jakob Jepsen. Ved Jakob Jepsens død i 1790 solgte hans enke Maren Brodersen gården med gods til Henrik Ammitzbøll, der frasolgte flere fæstegårde. Henrik Ammitzbølls søn, Søren Ammitzbøll, overtog Rybjerg efter sin far, og han søgte herefter om tilladelse til at udparcellere herregårdens egne jorder - hovedgårdsmarken. Efter udstykningen og frasalg af parceller var Rybjerg stærkt reduceret. Enken efter Søren Ammitzbøll bragte ved nyt ægteskab i 1819 Rybjerg til sin anden mand Andreas Lanng, der fem år senere solgte Rybjerg samt Velling Kirke til Laurits Buch.
Laurits Buchs søn solgte i 1827 Rybjerg, Velling Kirke og kirkegods til Thomas Bruhn, der blev efterfulgt af først sin søn og dernæst sit barnebarn. Slægten Bruhn forøgede efterhånden gårdens tilliggende igen. I 1900-tallet har Rybjerg haft en række skiftende ejere.
I 2021 ejes Rybjerg af Lem Kær Byg ApS c/o Energicenter Nord ApS, som driver land- og skovbrug på gården.
Hovedbygning
Hovedbygningen på Rybjerg er sammensat af huse fra forskellige perioder. Den nuværende hovedbygning består af en grundmuret hovedfløj i et stokværk over en sokkelkælder. Bygningen har tegltag med halvvalmede gavle og er mod haven udvidet med en sidelænge samt to mindre sidefløje mod nord. Den korte fløj mod haven går under navnet "Kapellet", men det vides ikke, om fløjen har haft en reel kirkelig funktion. Over hovedindgangen findes en bjælke med indskrift og årstallet 1944.
Hovedbygningen placerer sig nord for den store have og syd for avlsbygningerne. Hovedfløjen og de to sidefløje omkranser en åben gårdsplads.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
Tidligere har der nord for hovedbygningen været en trelænget avlsgård, der fremstod hvidpudset og med pladetag. De nuværende og store avlsbygningerne placerer sig ligeledes nord for og i umiddelbar nærhed af hovedbygningen, men den trelængede struktur er ikke længere bevaret.
Fredningsstatus 2021: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Litteratur
Hansen, J.J.: Større danske Landbrug: Statistik, topografisk, historisk Haandbog. København 1930-1937.
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Trap, J.P.: Danmark, bind 9:1 - Ringkøbing Amt. København 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Rydbjerg
Region og kommune
Midtjylland - Ringkøbing-Skjern
Offentlig adgang
Ingen oplysninger
Ejer
Lem Kær Byg ApS c/o Energicenter Nord ApS
Herregårdens størrelse
122 ha
Godsets størrelse
0 ha
Detaljeret størrelse
Ager 114 ha, skov 8 ha, forpagtet 1 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug
Historiske forbindelser til andre herregårde
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021
Amt, herred og sogn
Ringkøbing - Hind - Velling
Ejer
Nikolaj Bruhn
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
5.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
80000 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Gården er drevet af ejeren selv. Besætningen består af: 18 køer, 58 kalve, 2 tyre, 10 fedekreaturer, 6 heste, 7 føl, 12 får. Der sælges ca. 45 svin om året.
Folkehold
1 fodermester(e), 1 forkarl, 3 karl(e), 2 pige(r).
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Ringkøbing - Hind - Velling
Ejer
Gårdejer Thom. Bruhn
Herregårdens størrelse
15.63 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
0.00 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
0.00 htk
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Ringkøbing - Hind - Velling
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
17.31 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
0.00 htk
Fæstegods
55.57 htk
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 5,2 s 855