Dejbjerglund
Igennem mange generationer i sin tidlige ejerhistorie var Dejbjerglund ejet af adelsslægten Skram.
Gården Margrethelund blev oprettet som en udstykning 1821, men atter lagt under Dejbjerglund i 1841.
Den nuværende hovedbygning er opført ca. 1850.
Siden 1922 har Dejbjerglund fungeret som præstegård.
Der kan fortsat ses spor af de grave, der tidligere har omgivet hovedbygningen på Dejbjerglund.
Ejerhistorie
I 1500-tallet og første halvdel af 1600-tallet var herregården Dejbjerglund ejet af adelsslægten Skram. Slægtens sidste ejer var Ellen Skram, der ved ægteskab bragte Dejbjerglund til sin mand Henrik Lange, der også ejede Oldager. I Henrik Langes tid som ejer af Dejbjerglund lagde han Oldagers jorder under Dejbjerglund. Efter Henrik Langes død i 1650 kom gården til hans søn Christen Lange, hvis enke Sophie Rostrup i 1694 solgte Dejbjerglund til Georg von Raben. Handlen må imidlertid være blevet ophævet, for ved en auktion i 1697 solgte Sophie Rostrup gården med gods til Jørgen Grubbe Kaas.
Jørgen Grubbe Kaas' søn, Hans Kaas, afløste sin far som ejer af Dejbjerglund. Det meste af 1700-tallet var en stabil periode for Dejbjerglund, men som på mange andre herregårde i Vestjylland opløstes herregården i tiden omkring år 1800. Landboreformerne i slutningen af 1700-trallet havde gjort det muligt at frasælge fæstegårde, så bønderne kom til at eje deres egne gårde. Derved kunne heller ikke herregårdens store marker - hovedgården - opretholdes, idet den blev dyrket ved hjælp af fæstebøndernes afgiftsarbejde, hoveriet. En nærliggende løsning var at udstykke herregårdens jorder i mindre lodder, der kunne lægges under bondegårdene eller oprettes som nye gårde. Tiden blev kendt for sine 'godsslagtere' - spekulanter som opkøbte herregårde og udstykkede dem - og mellem 1780 og 1820 udstykkedes hovedparten af Vestjyllands herregårde på denne måde.
I 1791 kom Peter Christian Petersen i besiddelse af Dejbjerglund. Han frasolgte fæstegårdene og udstykkede Dejbjerglund - hovedparcellen solgte han allerede samme år tilbage til den tidligere ejer Laurs Ramsing. Ved Laurs Ramsings død i 1812 solgte arvingerne Dejbjerglund til Jens Christensen, der i 1821 fik tilladelse til at foretage en yderligere udstykning af gården.
Tiderne var imidlertid generelt svære for landbruget, og selv om Jens Christensen nåede at gennemføre udstykningen, måtte han sætte gården på tvangsauktion. Dejbjerglund blev købt af J. Christian Ramsing, mens den anden hovedparcel Margrethelund, blev solgt til Chr. A. Kaysen.
De to gårde blev dog atter forenet i 1841, da Vilhelm Dresler købte begge ejendomme. Vilhelm Dresler var en dygtig landmand, og i sin tid som ejer lykkedes det ham at drive Dejbjerglund stærkt frem, men herefter fulgte atter en periode med hyppige ejerskift og yderligere udstykninger omkring år 1900.
I 1920 nedbrændte gården undtagen hovedbygningen, som herefter blev købt af sognets menighedsråd, der efterfølgende restaurerede og indrettede hovedbygningen til præstebolig samt frasolgte gårdens jordtilliggende.
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Hovedbygning
Henrik Lange, der ejede Dejbjerglund i 1600-tallet, opførte en firlænget hovedbygning omgivet af voldgrave. Der kan fortsat anes rester af disse voldgrave.
Omkring 1850 opførte Vilhelm Dresler den nuværende hovedbygning på Dejbjerglund. Bygningen blev opført i rød grundmur i et stokværk over en høj kælder. Gavlene fremstår valmede og taget er belagt med tegl. På midteraksen på gårdsiden findes en stor gavlkvist i tre fag.
Hovedbygningen på Dejbjerglund er placeret et stykke øst for Dejbjerg kirke og har siden 1922 fungeret som præstebolig. På flere sider er bygningen omgivet af have og skov, mens der mod vest findes en stor, åben gårdsplads. På gårdsiden fremstår hovedbygningen meget symmetrisk.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
I 1920 nedbrændte Dejbjergs bygninger undtagen hovedbygningen.
Litteratur
Hansen, J.J.: Større danske Landbrug. København 1930-1937.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Dejbjerg Præstegård
Region og kommune
Midtjylland - Ringkøbing-Skjern
Offentlig adgang
Ingen oplysninger
Ejer
Dejbjerg Menighedsråd
Herregårdens størrelse
Ingen oplysninger
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
Ingen oplysninger
Funktion
Præstegård
Forbindelser
Bemærkninger
Ingen
Kilder
bygningskultur.dk
Amt, herred og sogn
Ringkøbing - Bølling - Dejbjerg
Ejer
Iwan Aggerbeck
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
8.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
50000 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Gården er drevet af ejeren selv. Besætningen består af: 35 køer, 40 kalve, 2 tyre, 10 heste, 5 føl. Der sælges ca. 50 svin om året.
Folkehold
Ingen oplysninger.
Bemærkninger
Ingen oplysninger.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Ringkøbing - Bølling - Dejbjerg
Ejer
Gårdejer vilh. Dresler
Herregårdens størrelse
19.11 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
0.00 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
0.00 htk
Bemærkninger
Ingen oplysninger
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Ringkøbing - Bølling - Dejbjerg
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
55.96 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
0.00 htk
Fæstegods
217.49 htk
Bemærkninger
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 5,2 s 763
