Dansk (Skift)
English
  • Find herregård
    • Herregårde nutid
    • Herregårde år 1900
    • Herregårde år 1850
    • Herregårde år 1770
  • Historiske artikler
  • Kort år 1900
  • Kort år 1850
  • Kort år 1770
  • Om hjemmesiden
  • Om hjemmesidens kort
  • Ordforklaring
  • Om Dansk Center for Herregårdsforskning
  • Kontakt Dansk Center for Herregårdsforskning
  • Cookie- og privatlivspolitik

Brejninggaard

Brejninggaard var i middelalderen en del af Ribe bispestols gods.

Brejninggaards østfløj, der stammer fra Hans Langes hovedbygning fra sidste halvdel af 1500-tallet, er udsmykket med særprægede terrakottafliser.

Gården har siden 1942 været efterskole.

Ejerhistorie

Ejerhistorie

Brejninggaard hørte indtil 1536 under Ribe bispestol. Som en konsekvens af Reformationen overgik gården i 1536 til Kronen sammen med det øvrige bispegods. Året efter blev gården pantsat til Johan Stage, der havde gjort tjeneste ved Frederik I's (1471-1533) hof.

Gården forblev i Kronens besiddelse frem til 1544, hvor Christian III (1503-1559) solgte den til landsdommer Gunde Lange. Gunde Lange ejede en lang række godser, og derfor bosatte familien sig ikke på Brejninggaard.

Efter Gunde Langes død i 1564 arvede sønnen Hans Lange gården. Han var en særdeles dannet og belæst mand, der i sin barndom var blevet opdraget ved dronning Dorotheas hof. I sin ungdom havde han studeret han i København, Wittenberg, Strasbourg og Paris. Hans Lange blev i 1575 gift med Johanne Skram, og ægteparret bevarede gennem hele livet tætte bånd til kongefamilien.

Efter Hans Langes død forblev Brejninggaard i slægtens eje i næsten 100 år. Gården blev dog stærkt forsømt, bl.a. fordi ejerne ikke opholdt sig regelmæssigt på stedet. Da Laurids Munk i 1648 overtog gården, var det derfor gået betydeligt tilbage for den, og bygningerne var forfaldne og tilgroede.

Laurids Munk var oberst, da han købte Brejninggaard, men avancerede senere til generalmajor. Han var gift med Barbara Hedevig von Dragsted, der som ledende hofdame havde været ansvarlig for opdragelsen af den senere Christan VI (1699-1746). Efter mandens død i 1702 solgte hun i 1708 gården til Christian Ulrich Schultz.

Efter Schultz' død arvede hans svigersøn, Stefan Nielsen, i 1709 Brejninggaard. Stefan Nielsen var en rig godsejer, der ejede en række jyske herregårde blandt andre Nørholm og Endrupholm. Stefan Nielsen, der senere blev adlet under navnet Ehrenfeldt, solgte i 1718 Brejninggård til sin nevø, Johannes Müller.

Ved en auktion i 1726 købte Christian Siegfred Enholm gården, og det blev startskuddet til en periode med hyppige ejerskifter. I 1771 blev gården købt af Peter de Albertin, hvis enke, Cathrine Kirstine Folsach, i slutningen af 1700-tallet frasolgte en del af hovedgårdsjorden. Efter Cathrine Kirstine Folsachs død i 1812 blev størsteparten af gårdens fæstegods såvel som gårdens tilhørende mølle solgt.

Det var således et stærkt reduceret gods, som Hans Frederik Fenger i 1839 købte. Fenger fik rettet op på gården, der bar præg af flere års forsømmelser, inden han i 1849 solgte den til brødrene Niels Henrik og Hans Severin Frandsen, der etablerede et brænderi på gården.

I 1926 købte Statens Jordlovsudvalg Brejninggaard. Af jordtilliggendet blev der udstykket 14 husmandsparceller. Efter frasalget af jordtilliggendet blev hovedbygningen indrettet til afholdsrestauration.

I 1942 købte et interessentselskab gården, der siden har huset Brejninggaard Efterskole. I 1957 blev efterskolen en selvejende institution, og samme år blev husmandsbrugene nærmest hovedbygningen tilbagekøbt.

Tjenestefolk
1787

Folketælling 1787

Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.

Link til den oprindelige folketælling.

Catrine Kirstine Folsach

Etatsrådinde

Alder: 59
Civilstand: Enke(mand)
Margrethe Møller

Husholderske

Alder: 65
Civilstand: Ugift
Position i husstanden: Jomfrue husholderske
Bodil Hoppe

Stuepige

Alder: 32
Civilstand: Ugift
Position i husstanden: Pige
An Pedersdatter

Køkkenpige

Alder: 30
Civilstand: Ugift
Position i husstanden: Pige
Lars Jensen

Tjener

Alder: 25
Civilstand: Ugift
Position i husstanden: Ungkarl
Josias Jensen

Kudsk

Alder: 29
Civilstand: Ugift
Position i husstanden: Kudsk
Bygninger

Hovedbygning

Brejninggaards hovedbygning blev opført af Hans Lange i sidste halvdel af 1500-tallet på et ældre voldssted. Hovedbygningen har siden hen gennemgået flere og store ombygninger, og den adskiller sig derfor på mange punkter væsentligt fra Hans Langes oprindelige anlæg.

Hans Langes hovedbygning var et lukket firfløjet anlæg i to etager. Bygningen fremstår stadig som et firfløjet anlæg, men af Hans Langes bygning er blot nord- og østfløjen tilbage. Vestfløjen blev således revet ned i første halvdel af 1700-tallet af den daværende ejer Enholm, mens sydfløjen blev fjernet noget senere. 

En ny vestfløj blev opført i 1942 under ledelse af arkitekt Helge Holm, der også havde ansvaret for opførelsen af sydfløjen mellem 1956-1959.

Langes endnu bevarede østfløj er en af Danmarks mest særprægede renæssancebygninger. Fløjen er - ligesom den samtidige nordfløj - opført i røde munkesten, der i dag gemmer sig bag den hvidkalkede facade. I modsætning til nordfløjen er østfløjen imidlertid rigt og ganske særpræget udsmykket.

Førstesalen inddeles af såkaldte pilastre, dvs. murede halvsøjler, samt rigt dekorerede friser af terrakottafliser, der indrammer etagen foroven og forneden. Den øverste frise består af æggestave, palmekroner og såkaldt løbende hunde, der er karakteriseret ved en gentagende bølgeform. Den nederste frise er en brystning, der udgøres af en række kartoucher mellem pilastrenes fodstykker, der bærer løvehoveder. I kartoucherne, de udsmykkede rammer, er der indsat våbener for Lange-slægten og Skram-slægten. Lange-slægtens tre roser og Skram-slægtens enhjørning optræder også på pilastrenes topstykker eller kapitæler.

Terrakottadekorationen, der i mindre målestok genfindes på sognekirken Brejning Kirkes østmur, er i dansk sammenhæng helt unik og inspireret af tidens nordtyske arkitektur

Den oprindelige port til borggården har formodentligt været placeret i den forsvundne sydfløj. Den nuværende port - der er placeret i østfløjen - er således en senere tilføjelse, hvilket bl.a. kommer til udtryk i, at porten forstyrrer den oprindelige facadedekoration.         

Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er fredet.

Andre bygninger

Der er i det 20. århundrede opført fire nye lærerboliger.

Kulturmiljø

Kulturmiljø

Brejninggaards hovedbygning er placeret på et kvadratisk voldsted.

Jordtilliggende blev udstykket til 14 husmandssteder i 1926.

Læs mere i temaet om Brejninggaard

En oase i hedens ørken

Vandets vej ved Brejninggaard

Kort fortalt

Felberederne i Brejning

Brænderigården

Brejninggaaard - fra bispegods til efterskole

Brejninggaard
Brejninggaardsvej 12
6971 Spjald

Ejerrække

  • ( -1536) Ribe Bispestol
  • (1536-1544) Kronen
  • (1544-1564) Gunde Lange
  • (1564-1609) Hans Lange
  • (1609-1614) Tyge Hansen Lange
  • (1609-1646) Gunde Hansen Lange
  • (1646-1661) Peder Hansen Lange
  • (1661) Jørgen Pedersen Lange
  • (1661-1665) Dorthe Galde, gift 1) Lange, 2) Skinkel
  • (1665-1669) Knud Skinkel
  • (1669-1680) Morten Skinkel
  • (1680-1682) Helle Urne, gift Skinkel
  • (1682-1683) Ida Skinkel, gift Munk
  • (1683-1702) Laurids Munk
  • (1702-1708) Hedevig von Dragsted, gift Munk
  • (1708-1709) Christian Ulrich Schultz
  • (1709-1718) Stefan Nielsen Ehrenfeld
  • (1718-1726) Johannes Müller
  • (1726-1754) Christian Siegfred Enholm
  • (1754-1760) Hans Nicolai Hoff
  • (1760-1771) Christian Frederik Juul
  • (1771-1779) Peter de Albertin
  • (1779-1812) Cathrine Kristine von Folsach, gift de Albertin
  • (1815- ) Christian H. Bonne
  • (1824-1831) N. Nyborg
  • (1831-1839) J. A. Kuhlmann
  • (1839-1849) Hans Frederik Fenger
  • (1849-1879)Hans Severin Frandsen
  • (1849-1882) Niels Henrik Frandsen
  • (1882-1901) H.G. Koefoed
  • (1901) Vest- og sønderjysk Kreditforening
  • (1901-1909) H. S. Albrectsen
  • (1909- ) Jensen
  • (1909- ) Buhl
  • ( - ) L. P. Pedersen
  • ( - ) A. Jørgensen
  • ( - ) Konsortium
  • ( - ) M. Rasmussen
  • ( - ) Sangill
  • ( - ) S. Pedersen
  • (1920-1926) J.J. Gammelgaard
  • (1926) Statens Jordlovsudvalg
  • (1926-1942) Afholdsrestauration
  • (1942-1957) Efterskole, forstander Gynther Nielsen
  • (1957- ) D. S. I. Brejninggaard Efterskole

Litteratur

Mejborg, R.: Gamle danske Hjem. Det 16de, 17de og 18de Aarhundrede. København, 1888

Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.

Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-68.

Stilling, Niels Peter: Politikens bog om Danmarks slotte og herregårde. Politiken 2005.

Trap, J.P.: Danmark. København. 1953-1972

Gårdens stamdata gennem tiden

NUTID (2021)

Nuværende navn

Brejninggaard Efterskole

Region og kommune

Midtjylland - Ringkøbing-Skjern

Offentlig adgang

Offentlig adgang til gårdsplads og have dagligt

Ejer

Den selvejende institution Brejninggaard Efterskole

Herregårdens størrelse

28 ha

Godsets størrelse

0 ha

Detaljeret størrelse

Ager 10 ha, eng 9 ha, skov 9 ha

Funktion

Skole og udannelsesinstitution

Forbindelser

Ingen oplysninger

Bemærkninger

Ingen

Kilder

Større Gårde & Skove. Nærum 2021, brejninggaard.dk

1900

Amt, herred og sogn

Ringkøbing - Bølling - Breining

Ejer

H.S. Albrectsen

Herregårdens størrelse

0.00 htk

Godsets størrelse

Ingen oplysninger

Detaljeret størrelse

9.00 tdr.l

Skovskyld

0.00 htk

Avlsgårde

Ingen oplysninger

Ejendomsskyld gård

120000 (kr)

Ejendomsskyld skov

0 (kr)

Drift

Gården er drevet af ejeren selv. Besætningen består af: 80 køer, 60 kalve, 3 tyre, 15 fedekreaturer, 12 heste. Der sælges ca. 80 svin om året.

Folkehold

1 forvalter(e), 1 fodermester(e), 1 elev(er), 4 karl(e), 2 pige(r), 2 daglejer(e), 5 polakker e.lign. om sommeren.

Bemærkninger

Ingen oplysninger.

Kilder

Ingen oplysninger

1850

Amt, herred og sogn

Ringkøbing - Hind - Breining

Ejer

Pro. Hans severin og Niels Henrik Frandsen

Herregårdens størrelse

25.87 htk

Skovskyld

0.00 htk

Mølleskyld

6.37 htk

Avlsgårde

0.00 htk

Fæstegods

Ingen oplysninger

Fæstegårde

0.00 htk

Arvefæstegårde

0.00 htk

Leje- og tyendehuse

0.00 htk

Bemærkninger

Ingen oplysninger

Kilder

Ingen oplysninger

1770

Amt, herred og sogn

Ringkøbing - Bølling - Breining

Ejer

Ingen oplysninger

Herregårdens størrelse

33.99 htk

Skovskyld

0.00 htk

Mølleskyld

6.38 htk

Tiende

36.00 htk

Fæstegods

260.04 htk

Bemærkninger

Ingen

Kilder

Danske Atlas bd 5,2 s 762

Brejninggaard
Brejninggaardsvej 12
6971 Spjald

Ejerrække

  • ( -1536) Ribe Bispestol
  • (1536-1544) Kronen
  • (1544-1564) Gunde Lange
  • (1564-1609) Hans Lange
  • (1609-1614) Tyge Hansen Lange
  • (1609-1646) Gunde Hansen Lange
  • (1646-1661) Peder Hansen Lange
  • (1661) Jørgen Pedersen Lange
  • (1661-1665) Dorthe Galde, gift 1) Lange, 2) Skinkel
  • (1665-1669) Knud Skinkel
  • (1669-1680) Morten Skinkel
  • (1680-1682) Helle Urne, gift Skinkel
  • (1682-1683) Ida Skinkel, gift Munk
  • (1683-1702) Laurids Munk
  • (1702-1708) Hedevig von Dragsted, gift Munk
  • (1708-1709) Christian Ulrich Schultz
  • (1709-1718) Stefan Nielsen Ehrenfeld
  • (1718-1726) Johannes Müller
  • (1726-1754) Christian Siegfred Enholm
  • (1754-1760) Hans Nicolai Hoff
  • (1760-1771) Christian Frederik Juul
  • (1771-1779) Peter de Albertin
  • (1779-1812) Cathrine Kristine von Folsach, gift de Albertin
  • (1815- ) Christian H. Bonne
  • (1824-1831) N. Nyborg
  • (1831-1839) J. A. Kuhlmann
  • (1839-1849) Hans Frederik Fenger
  • (1849-1879)Hans Severin Frandsen
  • (1849-1882) Niels Henrik Frandsen
  • (1882-1901) H.G. Koefoed
  • (1901) Vest- og sønderjysk Kreditforening
  • (1901-1909) H. S. Albrectsen
  • (1909- ) Jensen
  • (1909- ) Buhl
  • ( - ) L. P. Pedersen
  • ( - ) A. Jørgensen
  • ( - ) Konsortium
  • ( - ) M. Rasmussen
  • ( - ) Sangill
  • ( - ) S. Pedersen
  • (1920-1926) J.J. Gammelgaard
  • (1926) Statens Jordlovsudvalg
  • (1926-1942) Afholdsrestauration
  • (1942-1957) Efterskole, forstander Gynther Nielsen
  • (1957- ) D. S. I. Brejninggaard Efterskole

Relaterede artikler

En oase i hedens ørken
Vandets vej ved Brejninggaard
Kort fortalt
Felberederne i Brejning
Brænderigården
Brejninggaard - fra bispegods til efterskole

Herregårde i nærheden

Vis på kort

Dejbjerglund

Vis på kort

Rybjerg

Vis på kort

Sønder Holmgaard

Vis på kort

Voldbjerg

Dansk Center for Herregårdsforskning
Randersvej 2
8963 Auning

T: 86 48 30 01
herregaardsforskning.dk
dch@gammelestrup.dk