Brejninggaard
Brejninggaard var i middelalderen en del af Ribe bispestols gods.
Brejninggaards østfløj, der stammer fra Hans Langes hovedbygning fra sidste halvdel af 1500-tallet, er udsmykket med særprægede terrakottafliser.
Gården har siden 1942 været efterskole.
Ejerhistorie
Brejninggaard hørte indtil 1536 under Ribe bispestol. Som en konsekvens af Reformationen overgik gården i 1536 til Kronen sammen med det øvrige bispegods. Året efter blev gården pantsat til Johan Stage, der havde gjort tjeneste ved Frederik I's (1471-1533) hof.
Gården forblev i Kronens besiddelse frem til 1544, hvor Christian III (1503-1559) solgte den til landsdommer Gunde Lange. Gunde Lange ejede en lang række godser, og derfor bosatte familien sig ikke på Brejninggaard.
Efter Gunde Langes død i 1564 arvede sønnen Hans Lange gården. Han var en særdeles dannet og belæst mand, der i sin barndom var blevet opdraget ved dronning Dorotheas hof. I sin ungdom havde han studeret han i København, Wittenberg, Strasbourg og Paris. Hans Lange blev i 1575 gift med Johanne Skram, og ægteparret bevarede gennem hele livet tætte bånd til kongefamilien.
Efter Hans Langes død forblev Brejninggaard i slægtens eje i næsten 100 år. Gården blev dog stærkt forsømt, bl.a. fordi ejerne ikke opholdt sig regelmæssigt på stedet. Da Laurids Munk i 1648 overtog gården, var det derfor gået betydeligt tilbage for den, og bygningerne var forfaldne og tilgroede.
Laurids Munk var oberst, da han købte Brejninggaard, men avancerede senere til generalmajor. Han var gift med Barbara Hedevig von Dragsted, der som ledende hofdame havde været ansvarlig for opdragelsen af den senere Christan VI (1699-1746). Efter mandens død i 1702 solgte hun i 1708 gården til Christian Ulrich Schultz.
Efter Schultz' død arvede hans svigersøn, Stefan Nielsen, i 1709 Brejninggaard. Stefan Nielsen var en rig godsejer, der ejede en række jyske herregårde blandt andre Nørholm og Endrupholm. Stefan Nielsen, der senere blev adlet under navnet Ehrenfeldt, solgte i 1718 Brejninggård til sin nevø, Johannes Müller.
Ved en auktion i 1726 købte Christian Siegfred Enholm gården, og det blev startskuddet til en periode med hyppige ejerskifter. I 1771 blev gården købt af Peter de Albertin, hvis enke, Cathrine Kirstine Folsach, i slutningen af 1700-tallet frasolgte en del af hovedgårdsjorden. Efter Cathrine Kirstine Folsachs død i 1812 blev størsteparten af gårdens fæstegods såvel som gårdens tilhørende mølle solgt.
Det var således et stærkt reduceret gods, som Hans Frederik Fenger i 1839 købte. Fenger fik rettet op på gården, der bar præg af flere års forsømmelser, inden han i 1849 solgte den til brødrene Niels Henrik og Hans Severin Frandsen, der etablerede et brænderi på gården.
I 1926 købte Statens Jordlovsudvalg Brejninggaard. Af jordtilliggendet blev der udstykket 14 husmandsparceller. Efter frasalget af jordtilliggendet blev hovedbygningen indrettet til afholdsrestauration.
I 1942 købte et interessentselskab gården, der siden har huset Brejninggaard Efterskole. I 1957 blev efterskolen en selvejende institution, og samme år blev husmandsbrugene nærmest hovedbygningen tilbagekøbt.
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1850
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1850 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Hovedbygning
Brejninggaards hovedbygning blev opført af Hans Lange i sidste halvdel af 1500-tallet på et ældre voldssted. Hovedbygningen har siden hen gennemgået flere og store ombygninger, og den adskiller sig derfor på mange punkter væsentligt fra Hans Langes oprindelige anlæg.
Hans Langes hovedbygning var et lukket firfløjet anlæg i to etager. Bygningen fremstår stadig som et firfløjet anlæg, men af Hans Langes bygning er blot nord- og østfløjen tilbage. Vestfløjen blev således revet ned i første halvdel af 1700-tallet af den daværende ejer Enholm, mens sydfløjen blev fjernet noget senere.
En ny vestfløj blev opført i 1942 under ledelse af arkitekt Helge Holm, der også havde ansvaret for opførelsen af sydfløjen mellem 1956-1959.
Langes endnu bevarede østfløj er en af Danmarks mest særprægede renæssancebygninger. Fløjen er - ligesom den samtidige nordfløj - opført i røde munkesten, der i dag gemmer sig bag den hvidkalkede facade. I modsætning til nordfløjen er østfløjen imidlertid rigt og ganske særpræget udsmykket.
Førstesalen inddeles af såkaldte pilastre, dvs. murede halvsøjler, samt rigt dekorerede friser af terrakottafliser, der indrammer etagen foroven og forneden. Den øverste frise består af æggestave, palmekroner og såkaldt løbende hunde, der er karakteriseret ved en gentagende bølgeform. Den nederste frise er en brystning, der udgøres af en række kartoucher mellem pilastrenes fodstykker, der bærer løvehoveder. I kartoucherne, de udsmykkede rammer, er der indsat våbener for Lange-slægten og Skram-slægten. Lange-slægtens tre roser og Skram-slægtens enhjørning optræder også på pilastrenes topstykker eller kapitæler.
Terrakottadekorationen, der i mindre målestok genfindes på sognekirken Brejning Kirkes østmur, er i dansk sammenhæng helt unik og inspireret af tidens nordtyske arkitektur
Den oprindelige port til borggården har formodentligt været placeret i den forsvundne sydfløj. Den nuværende port - der er placeret i østfløjen - er således en senere tilføjelse, hvilket bl.a. kommer til udtryk i, at porten forstyrrer den oprindelige facadedekoration.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er fredet.
Andre bygninger
Der er i det 20. århundrede opført fire nye lærerboliger.
Litteratur
Mejborg, R.: Gamle danske Hjem. Det 16de, 17de og 18de Aarhundrede. København, 1888
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København 1963-68.
Stilling, Niels Peter: Politikens bog om Danmarks slotte og herregårde. Politiken 2005.
Trap, J.P.: Danmark. København. 1953-1972
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Brejninggaard Efterskole
Region og kommune
Midtjylland - Ringkøbing-Skjern
Offentlig adgang
Offentlig adgang til gårdsplads og have dagligt
Ejer
Den selvejende institution Brejninggaard Efterskole
Herregårdens størrelse
28 ha
Godsets størrelse
0 ha
Detaljeret størrelse
Ager 10 ha, eng 9 ha, skov 9 ha
Funktion
Skole og udannelsesinstitution
Historiske forbindelser til andre herregårde
Ingen oplysninger
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021, brejninggaard.dk
Amt, herred og sogn
Ringkøbing - Bølling - Breining
Ejer
H.S. Albrectsen
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
9.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
120000 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Gården er drevet af ejeren selv. Besætningen består af: 80 køer, 60 kalve, 3 tyre, 15 fedekreaturer, 12 heste. Der sælges ca. 80 svin om året.
Folkehold
1 forvalter(e), 1 fodermester(e), 1 elev(er), 4 karl(e), 2 pige(r), 2 daglejer(e), 5 polakker e.lign. om sommeren.
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Ringkøbing - Hind - Breining
Ejer
Pro. Hans severin og Niels Henrik Frandsen
Herregårdens størrelse
25.87 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
6.37 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
0.00 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
0.00 htk
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Ringkøbing - Bølling - Breining
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
33.99 htk
Skovskyld
0.00 htk
Mølleskyld
6.38 htk
Tiende
36.00 htk
Fæstegods
260.04 htk
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 5,2 s 762
