Toftholm
Toftholm blev op til 1871 også ofte blev kaldt Mørkegaard på grund af sin placering ved landsbyen Mørkøv.
Gården havde i det meste af 1600-tallet samme ejer som herregården Torbenfeld.
Toftholms hovedbygning blev opført mellem 1865 og 1870 af daværende ejer Marius Jacob Neergaard Dinesen. I 1915 blev en tilbygning, annekshuset, tilføjet.
Hovedbygningen bestod oprindeligt af et trefløjet anlæg, men den ene sidefløj er i nyere tid blevet fjernet.
Ejerhistorie
Toftholms ejerforhold kan spores tilbage til 1400-tallet, hvor gården hed Mørkegaard, da den var placeret tæt ved landsbyen Mørkøv. Den første kendte ejer af gården var Torben Bille, som i 1465 ejede 11 gårde i Mørkøv. Torben Billes enke, Else Aagesdatter, overtog hans besiddelser efter hans død i 1492, og allerede i 1495 gik Toftholm til datteren Else, som bragte gården til sin mand, Gregers Jepsen Ulfstand. Hans datter, Kirsten, var gift med Karl Bryske, som hermed blev Toftholms nye ejer. Det vides dog ikke præcist, hvornår Gregers Jepsen Ulfstand døde. I 1510 var han i hvert fald stadig i live. Efter Karl Bryske overtog hans søn, Jørgen Bryske, Toftholm.
I 1616 kom Toftholm sammen med herregården Torbenfeld til Otto Brahe. De to gårde havde herefter i lang tid fælles ejer. Otto Brahe havde i sin ungdom gjort tjeneste hos den tyske hertug af Neuburg, Philip Ludvig, og senere deltaget i Kalmarkrigen mod svenskerne mellem 1611 og 1613. Efter at have overtaget Toftholm blev han også lensmand i først Kolding og senere i Kalundborg. I 1642 døde Otto Brahe, hvorefter sønnen Manderup Brahe arvede Toftholm. Efter hans død i 1666 sad enken to år på gården, inden hun byttede den og Torbenfeld med Frederik III (1609-1670) for Rantzausholm og Brendegaard.
Frederik III overtog Toftholm og Torbenfeld primært på grund af sidstnævnte, som han omdøbte til Frydenlund og forsøgte at omdanne til et kongeligt lystslot. Toftholm havde derimod ikke den store betydning og efter Frederik III´s død i 1670 overtog hans yngste søn, prins Jørgen, gården. Han bortbyttede den dog hurtigt til Christoffer Parsberg og fik i stedet herregården Jungshoved.
Christoffer Parsberg døde dog kort efter overtagelsen af Toftholm, hvorfor den gik til hans søster, Anna Cathrine Parsberg, der var gift med Otto Pogwisch. Han var bl.a. generalkrigskommissær, hvilket betød, at han i krigstid ledte dele af den militære forvaltning. Endvidere var han blandt den del af den gamle adel, som stadig havde kongens gunst efter indførelsen af enevælden i 1660. Senere fik han også flere andre betydelige poster i administrationen. På trods af talrige høje poster havde han dog store økonomiske problemer. Det blev opgjort, at han skyldte Kronen 16.000 rigsdaler, hvilket han ikke kunne betale, hvorefter hans godser blev udlagt for gælden. Selv endte Otto Pogwisch sine dage i gældsfængsel, mens Toftholm blev udlagt til Niels Benzon i 1681.
Da Niels Benzon overtog Toftholm havde den en hovedgårdstakst på 21 tønder hartkorn, hvilket betød, at gården var en ret lille herregård. På trods af størrelsen var gården dog i meget stærk drift. I 1683 fik Niels Benzon tilstået af Kronen, at Toftholm kunne nyde samme privilegier som andre adelige sædegårde, hvilket bl.a. inkluderede skattefrihed. Dette var dog kun på betingelse af, at han kunne gøre gården komplet inden tre år, altså samle mere end 200 tønder hartkorn fæstegårde under den. Ligesom mange andre borgerlige godsejere på denne tid var Jacob Benzon altid på jagt efter mere gods, og han ejede således udover Toftholm også herregårdene Gjeddesdal, Aggersvold og Aastrup.
I 1737 blev Toftholm solgt til Andreas Lardoph, som i 1771 blev efterfulgt af Christian Henrik Hvidt. Herefter var gården karakteriseret ved en række hurtige ejerskift indtil 1862, hvor den blev købt af Marius Jacob Neergaard Dinesen. Han opførte bl.a. den nuværende hovedbygning mellem 1865 og 1870, hvorefter han i 1871 solgte Toftholm til hofjægermester Carl H. Hoppe. Det var samtidig fra omkring denne tid, at man helt stoppede med at benytte gårdens tidligere navn, Mørkegaard.
Carl H. Hoppe ejede Toftholm frem til sin død i 1931, hvor gården gik i arv til sønnen Ivar Hoppe, der arbejdede som direktør i Standard Oil Compagni. Han døde i 1937, hvorefter boet efter ham bestyrede gården indtil den i 1941 gik i arv til endnu en hofjægermester, V.M. Treschow. Han solgte i 1963 Toftholm til godsejeren A.J. Pedersen.
Toftholm er i 2021 ejet af anpartsselskabet Toftholm Landbrug ApS.
Folketælling 1801
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1834
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1801 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1850
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1850 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Folketælling 1860
Folketælling 1787
Følgende oplysninger om herregårdens ansatte og samlede hushold stammer fra folketællinger fra 1787 og er gengivet med datidens stavemåde. Data er baseret på Rigsarkivets Dansk Demografisk Database og Folk i Fortiden. Læs mere om sidens informationer om tjenestefolk her og se sidens tema om tjenestefolk her.
Hovedbygning
Andreas Ladorph overtog Toftholm i 1737, og i hans ejertid lod han en ny hovedbygning af bindingsværk opføre. Marius Jacob Neergaard Dinesen overtog Toftholm i 1862, og han lod ligeledes en ny hovedbygning bygge. Dette gjorde han mellem 1865 og 1870, hvor den nuværende hovedbygning blev opført. Den blev opført som et trefløjet anlæg, der var åbent mod syd-sydøst, hvor den østlige sidefløj så senere blev fjernet. I 1915 under Carl H. Hoppes ejerskab af Toftholm blev annekshuset opført. Dette byggeri blev ledet af arkitekten Alfred Brandt.
Hovedbygningen på Toftholm fremstår i dag som et tofløjet anlæg i én etage med gullige mure samt rødt tegltag. Anlægget består af en midterfløj med en sidefløj på den vestlige side, som går ud fra midterfløjen i sydlig retning. Dertil kommer et annekshus, der vinkelret på sidefløjen går ud mod vest. Denne har ligeledes rødt tegltag og gule mure, som dog bliver brudt af sort bindingsværk, samt sorte karme i døre og vinduer. Midterfløjen har derudover en gennemgående høj midterkvist, hvor facaden på begge sider er lige så høj som taget på resten af fløjen. På den sydlige facade ud mod gården har denne kvist svungne gavle, mens der på den nordlige facade er en trekantet fronton som gavl.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
Toftholms avlsbygninger ligger spredt lige sydvest for hovedbygningen og består primært af tre store bygninger. To af disse danner sammen med annekshuset ved hovedbygningen en gårdsplads, der er åben mod øst, mens den sidste avlsbygning ligger lige sydvest for de to andre.
Avlsbygningerne blev ombygget og moderniseret i 1939 ved arkitekt Brüel fra Haslev.
Fredningsstatus 2021: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Litteratur
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København. 1980.
Roussel Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde. København. 1963-1968.
Trap, J.P.: Danmark. København. 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Toftholm Gods
Region og kommune
Sjælland - Holbæk
Offentlig adgang
Ingen oplysninger
Ejer
Toftholm Landbrug ApS
Herregårdens størrelse
221 ha
Godsets størrelse
0 ha
Detaljeret størrelse
Ager 140 ha, eng 26 ha, skov 55 ha
Funktion
Landbrugsdrift/skovbrug
Historiske forbindelser til andre herregårde
Aggersvold, Bjergbygaard, Gjeddesdal, Torbenfeld, Aastrup (Sjælland)
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Større Gårde & Skove. Nærum 2021
Amt, herred og sogn
Holbæk - Tuse - Mørke
Ejer
Carl Hartvig Hoppe, Hofjægermester
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
17.00 tdr.l
Skovskyld
37.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
165000 (kr)
Ejendomsskyld skov
18800 (kr)
Drift
Gården er bortforpagtet til et familiemedlem. Besætningen består af: 120 køer, 50 kalve, 3 tyre, 14 heste, 4 føl.
Folkehold
1 forvalter(e), 1 fodermester(e), 1 forkarl, 3 røgter(e), 4 karl(e), 7 pige(r), 9 daglejer(e), 6 polakker e.lign. om sommeren.
Bemærkninger om godset
Til gården hørte et bøndergods på 10.6 tdr. htk. og et arvefæstegods på 33.3 tdr. htk. Den samlede ejendomsskyld var på 262500 kr.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Holbæk - Tuse - Mørke
Ejer
Pro. C.E.A. Dall
Herregårdens størrelse
35.78 htk
Skovskyld
4.52 htk
Mølleskyld
0.60 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
34.38 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
16.85 htk
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Holbæk - Tuse - Mørke
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
21.35 htk
Skovskyld
4.17 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
0.00 htk
Fæstegods
205.00 htk
Bemærkninger om godset
Tidligere/senere navn: Mørkegård
Kilder
Danske Atlas bd 2, s 392. Oplysningerne om bøndergodset stammer fra ChristensenHørsholm
