

Torpegaard
Torpegaard har gennem tiden haft mange forskellige ejere, f.eks. havde flere personer i 1620'erne hver deres anpart i gården.
Torpegaards hovedbygning er opført i 1864.
Ejerhistorie
En gård ved navn Torpegaard kendes fra 1471, men det er usikkert, om der på det tidspunkt er tale om en anden herregård ved navn Torpegaard. Hvad dog er mere sikkert er, at Torpegaard i begyndelsen af 1500-tallet var ejet af adelsmanden Didrik Qvitzow, men hvem, der efterfulgte ham, vides ikke med sikkerhed. Fra midten af 1500-tallet tilhørte gården slægten Straale, der sad på gården frem til 1624.
Omkring 1624 udbrød der stridigheder om ejerskabet til gården, og en række personer ejede større eller mindre anparter heri. Således fik Jørgen von Ascherleben allerede i 1624 part i gården, og efter hans død i 1625 fulgte en strid mellem Ascherlebens svoger, Claus Brockenhuus, og Hans Markdanner. Striden endte i 1627, hvor en fjern slægtning til familien Straale, Iver Vind, fik retten til gården.
Iver Vind, der bl.a. var medlem af rigsrådet, udvidede gårdens jordtilliggende og opkøbte bl.a. den nærliggende herregård, Ringstedgaard, som blev lagt under Søholm. Han ejede gården frem til sin død i 1658. Sønnen Christian Vind arvede Torpegaard, som han i 1668 solgte til søsteren Anna Vind, der var gift med Arent von der Kuhla.
Ægteparrets datter Mette von der Kuhla overtog Torpegaard i 1689, men solgte allerede i 1693 gården til Mette Gyldenstjerne, der var enke efter Knud Bille. Sønnen Axel Bille arvede gården i 1713, og året efter beskrives gården som en ukomplet hovedgård. Det vil sige, at godset på daværende tidspunkt ikke omfattede 200 tdr. hartkorn fæstegods inden for 15 km fra hovedgården, hvilket var en forudsætning for at kunne opnå status som komplet herregård og nyde de tilknyttede skatteprivilegier. Axel Bille skal forgæves have forsøgt at opnå skattefrihed på Torpegaard. I 1724 solgte han gården til Peder Pedersen Hovenbach.
Efter Peder Pedersen Hovenbachs død i 1734 blev gården solgt på auktion til Johan Foss, der igen satte gården på auktion i 1741. Den nye ejer var Bonde Simonsen, der var borgmester i Odense. Han ejede gården frem til 1751, hvor han solgte den til Bendix Ludvig Pluegh.
I 1761 blev Torpegaard solgt på auktion til Vincents von Steensen, der i 1802 overdrog gården til sønnen Hans Henrik Otto von Steensen. Hans enke overtog gården i 1826 og bevarede den frem til sin død i 1858.
Siden slutningen af 1800-tallet har gårdens historie været præget af hyppige handler og gården har haft en række forskellige ejere, der kun har ejet gården i en kort periode.
I 1995 blev gården solgt til Lars Erik von Steensen-Bach, der stadig ejede gården i 2021.
Hovedbygning
Torpegaards nuværende hovedbygning stammer fra 1864 og består af en enkeltfløjet bygning i én etage opført i grundmur. Bygningen, der kalket gul, har en høj kælder, lige gavle og et ret fladt skiftertag. Facadens midterparti er fremhævet af en gennemgående frontspids.
Fredningsstatus 2021: Hovedbygningen er ikke fredet.
Andre bygninger
Syd for hovedbygningen ligger avlsgården med en stor lade opført i gule sten i 1926. Tidligere var var der flere ældre bygninger opført i bindingsværk, men tilbage står kun en vestlig længe syd for hovedbygningen.
Fredningsstatus 2021: Avlsbygningerne er ikke fredede.
Litteratur
Hansen, J.J: Større danske Landbrug. 1930-1937.
Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver - landskaber. København 1980.
Trap, J.P.: Danmark. København 1953-1972.
Gårdens stamdata gennem tiden
Nuværende navn
Torpegård
Region og kommune
Syddanmark - Fyn og øer - Faaborg-Midtfyn
Offentlig adgang
Ingen oplysninger
Ejer
Jette Krogh von Steensen-Bach og Lars Erik von Steensen-Bach
Herregårdens størrelse
Ingen oplysninger
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
Ingen oplysninger
Funktion
Ingen oplysninger
Historiske forbindelser til andre herregårde
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Upubliceret
Amt, herred og sogn
Odense - Åsum - Sønder-Nærå
Ejer
Niels Spandet
Herregårdens størrelse
0.00 htk
Godsets størrelse
Ingen oplysninger
Detaljeret størrelse
4.00 tdr.l
Skovskyld
0.00 htk
Avlsgårde
Ingen oplysninger
Ejendomsskyld gård
125000 (kr)
Ejendomsskyld skov
0 (kr)
Drift
Gården er drevet af ejeren selv. Besætningen består af: 60 køer, 40 kalve, 4 tyre, 10 heste, 4 føl. Der sælges ca. 50 svin om året.
Folkehold
Ingen oplysninger.
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger.
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Odense - Åsum - Sønder-Nærå
Ejer
Enkefru Steensen
Herregårdens størrelse
24.23 htk
Skovskyld
0.50 htk
Mølleskyld
1.51 htk
Avlsgårde
0.00 htk
Fæstegods
Ingen oplysninger
Fæstegårde
3.50 htk
Arvefæstegårde
0.00 htk
Leje- og tyendehuse
12.61 htk
Bemærkninger om godset
Ingen oplysninger
Kilder
Ingen oplysninger
Amt, herred og sogn
Odense - Åsum - Sønder-Nærå
Ejer
Ingen oplysninger
Herregårdens størrelse
25.73 htk
Skovskyld
0.50 htk
Mølleskyld
0.00 htk
Tiende
0.00 htk
Fæstegods
230.00 htk
Bemærkninger om godset
Ingen
Kilder
Danske Atlas bd 3, s 479. Oplysningerne om bøndergodset stammer fra ChristensenHørsholm